Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 16. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
70 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen (EL).
Spørgsmål nr. 70:
J.nr.
”Ministeren skriver i høringsnotatet: ”Der er derfor fundet den rette balance
mellem på den ene side at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og på
den anden side, at kontanthjælpen skal udgøre et rimeligt forsørgelsesgrundlag”.
En gruppe forskere fra Københavns Universitet, Roskilde Universitets
Center, Aalborg Universitet og CASA gennemførte i perioden 2008 – 2011 en
meget omfattende indsamling af data om konsekvenserne af VK-regeringens lave-
ste sociale ydelser. Resultaterne er offentliggjort i bogen ”Fattigdom, afsavn
og coping”, 2015, jf. http://munksgaard.dk/Samfundsvidenskab/Fattigdom-
afsavn-og-coping/9788741260488.
Af rapporten fremgår, at godt 30 pct. af modtagerne af reduceret kontanthjælp
ikke havde råd til at købe lægeordineret medicin, og at ca. 25 pct. ikke kunne betale
husleje eller andre boligudgifter til tiden. Mener ministeren, at kontanthjælpen gi-
ver et rimeligt forsørgelsesgrundlag, når modtagerne ikke har råd til sådanne nød-
vendigheder?”
Svar:
Det er regeringens opfattelse, at kontanthjælpsmodtagere m.fl. fortsat vil være sik-
ret et rimeligt forsørgelsesgrundlag efter indførelsen af kontanthjælpsloftet, så det
er muligt at opretholde en anstændig tilværelse. Desuden indeholder lovforslaget
en undtagelse, som betyder, at personer med en så begrænset arbejdsevne, at de ik-
ke kan arbejde, ikke omfattes af 225-timers reglen.
Det er klart, at de personer, der fx omfattes af loftet, kan have behov for at tilpasse
deres forbrug. Men den enkelte har også mulighed for at reducere virkningen af
loftet, da selv få timers beskæftigelse om ugen vil øge rådighedsbeløbet.
Kontanthjælpsmodtagere, der har problemer med at kunne betale nødvendige ud-
gifter til fx husleje eller medicin, kan søge om hjælp ved kommunen. Kommunen
kan fx yde hjælp med at administrere betalingen af husleje og vejlede om de øvrige
muligheder, der er for at søge om hjælp.
Der findes fx en række muligheder for at få hjælp til betaling af udgifter til medi-
cin. Man kan blandt andet modtage kronikertilskud efter sundhedsloven, og efter
lov om social service kan man søge om at få dækket nødvendige merudgifter –
herunder udgifter til medicin.