Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 15. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
41 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Søren-
sen.
Spørgsmål nr. 41:
J.nr.
”Vil ministeren redegøre for rådighedsbeløbet, samt faldet i dette i forhold til de
nuværende regler, for nedenstående familietyper som følge af lovforslaget. Der øn-
skes en fordeling af antal personer på de i lovforslaget nævnte ydelser og alders-
grænserne for disse, samt konsekvenserne for de familietyper, der rammes af både
kontanthjælpsloft og 225-timersregel. Der ønskes beregninger ud fra en husleje på
henholdsvis 3.000, 4.000, 5.000, 6.000, 7.000 og 8.000 kr. inkl. forbrug og fælles-
udgifter. Der ønskes samtidig en redegørelse for, hvordan de beregnede rådigheds-
beløb forholder sig til det rådighedsbeløb for den enkelte familietype, der forudsæt-
tes ved inddrivelse af gæld til det offentlige. Konsekvenserne for følgende
familietyper ønskes belyst:
- Samlevende og gifte med 1 barn
- Samlevende og gifte med 2 eller flere børn
- Samlevende og gifte uden børn
- Enlige forsørgere med 1 barn
- Enlige forsørgere med 2 eller flere børn
- Enlige uden børn ”
Svar:
Spørgsmål 41 udvides i spørgsmål 69. Nedenfor gives et samlet svar på begge
spørgsmål.
Tabel 1-6 nedenfor viser rådighedsbeløbet for familier over 30 år, der modtager
kontanthjælp, mens tabel 7-12 viser rådighedsbeløbet for familier over 30 år, der
modtager integrationsydelse. Der er ikke foretaget opgørelser over rådighedsbelø-
bene for modtager af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse un-
der 30 år.
Familietypeeksemplerne er beregnet med udgangspunkt i Beskæftigelsesministeri-
ets sædvanlige forudsætninger, herunder forudsætninger om lejlighedsstørrelse og
udgifter til el, vand og varme, mens huslejen bestemmes som forskellen mellem de
samlede boligudgifter, og de forudsatte udgifter til el, vand og varme.
Det skal understreges, at de forudsatte boligudgifter i en række af regneeksempler-
ne ligger langt fra Beskæftigelsesministeriets normale forudsætninger og ikke kan
betragtes som repræsentative for de pågældende familietyper.