Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
24. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
4 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 4:
J.nr. 2016-1009
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 8. februar 2016 fra Danske Døves
Landsforbund om lovforslagets konsekvenser for døve og andre handicappede, der
vurderes arbejdsparate, men ikke kan komme på arbejdsmarkedet, jf. L 113 - bilag
5.”
Svar:
Danske Døves Landsforbunds fremhæver, at kontanthjælpsloftet vil ramme døve,
der modtager offentlig forsørgelse, herunder ledige døve som ikke kan leve op til
kravet om 225-timers beskæftigelse om året.
Ifølge Danske Døves Landsforbund er døve som udgangspunkt arbejdsparate og vil
gerne arbejde, men de bliver bremset af fordomme, der forhindrer døve i at blive
ansat.
Det er min klare holdning, at personer med et handicap (fx døve), udgør en stor
ressource for det danske samfund, og at vi skal blive bedre til at give handicappede
adgang til at komme i beskæftigelse. Både fordi et aktivt arbejdsliv er godt for den
enkelte, og fordi det er godt for samfundet. Det skal vi bl.a. gøre ved at bekæmpe
fordomme og ved at stille relevante hjælpemidler til rådighed, så personer med
handicap kan varetage jobbet.
Når regeringen har lagt op til at indføre et kontanthjælpsloft og en 225 timers regel
er det for at sikre, at flere bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Jeg me-
ner, at vi har fundet den rette balance mellem at stille krav om rådighed for perso-
ner i kontanthjælpssystemet og at undtage de personer, som ikke kan opfylde dette
krav.
I aftalen har vi samtidig lagt vægt på, at kommunerne skal være særligt opmærk-
somme på at hjælpe kontanthjælpsmodtagere, der er i risiko for at blive berørt af
225 timers reglen, i job. Det kan fx være situationer, hvor borgeren har særligt van-
skeligt ved at finde en relevant jobåbning på grund af et handicap, og hvor kom-
munen kan hjælpe med at tilvejebringe de nødvendige forudsætninger (hjælpemid-
ler eller lignende) for, at personen kan varetage jobbet.