Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
25 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 25:
25-02-2016
J.nr.
”Vil ministeren oplyse, hvor mange penge refusionsreformen og jobreformen sam-
let forventes at spare staten for.”
Svar:
Da kommunerne under ét kompenseres fuldt ud for de økonomiske konsekvenser
af refusionsomlægningen og jobformen, er det mere relevant at opgøre de samlede
mindreudgifter for det offentlige end isoleret for staten.
Refusionsomlægningen, som er trådt i kraft 1. januar 2016, medfører isoleret set, at
kommunerne vil modtage mindre i direkte statslig refusion. Kommunerne kompen-
seres under ét fortsat for den del af deres udgifter, som de ikke modtager statsrefu-
sion for, via bloktilskuddet. Omlægningen af refusionssystemet skønnes at medfø-
re, at kommunerne vil modtage omkring 5,8 mia. kr. (2016-pl) mindre i direkte
statslig refusion i 2016 og omkring 7,8 mia. kr. i 2019. Kommunerne kompenseres
under ét for merudgifterne som følge af refusionsomlægningen via blok- og be-
skæftigelsestilskuddet.
Refusionsomlægningen skønnes at løfte den strukturelle beskæftigelse med ca.
3.000 personer i 2020 og medføre et samlet provenu på 2,1 mia. kr. i perioden
2018-2020. Provenuet skønnes at udgøre ca. 0,6 mia. kr. i 2018, ca. 0,7 mia. kr. i
2019 og ca. 0,8 mia. kr. i 2020. Der er betydelig usikkerhed forbundet med prove-
nuskønnet. Provenuet skal derfor revurderes i 2017 på baggrund af erfaringerne
med konsekvenserne af refusionsomlægningen.
Af lovforslaget vedr.
Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at
arbejde – Jobreform fase I
fremgår det, at aftalen samlet skønnes at indebære di-
rekte offentlige mindreudgifter på i størrelsesordenen 530 mio. kr. i 2019 (fuldt
indfaset) efter skat, tilbageløb og adfærd.
Samlet skønnes refusionsomlægning og jobreformen på denne baggrund med bety-
delig usikkerhed at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 1,2 mia. kr. i 2019.