Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
25. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
20 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 20:
J.nr.
”Ministeren bedes oplyse, om lovforslaget bringer alle grupper af kontanthjælps-
modtagere tættere på arbejdsmarkedet? Herunder bedes ministeren redegøre for,
hvordan gruppen af sygemeldte kontanthjælpsmodtagere kommer tættere på ar-
bejdsmarkedet.
(I 2012 anslog Rockwoolfonden pba. Rovsing, at 72 pct. af kontanthjælpsmodta-
gerne ikke var i stand til at tage et job på det ordinære arbejdsmarked, jf.
http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Hvad-ved-vi-om-
modtagerne-af-kontanthj%C3%A6lp.pdf).”
Svar:
Formålet med lovforslaget er at styrke det økonomiske incitament til at tage et
job til en månedsløn i den lave ende af lønskalaen og bidrage til, at kontanthjælps-
modtagere i højere grad står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Beskæftigel-
sesministeriet skønner, at forslagene samlet set vil styrke den strukturelle beskæfti-
gelse med omkring 700 fuldtidspersoner, hvoraf ca. 2/3 af disse er jobparate og ca.
1/3 er aktivitetsparate.
Generelt finder dansk og international forskningslitteratur, at ydelsesreduktioner
forkorter de enkelte ledighedsforløb. Det understreger, at økonomiske incitamenter
er vigtige i forhold til at øge beskæftigelsen, men det er klart, at der også er andre
faktorer, der kan have betydning for tilknytningen til arbejdsmarkedet, herunder fx
helbred, kvalifikationer, sprog og integrationsindsatsen for udlændinge mv.
Lovforslaget er udtryk for en rimelig balance mellem på den ene side at sikre, at
det altid kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at kontanthjælpen skal ud-
gøre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag. Indførelsen af loftet over kontanthjælpen
ændrer ikke på satserne i kontanthjælpssystemet. Det vil sige, at borgerne stadig
modtager den samme forsørgelsesydelse som hidtil.
Hvis der er tale om borgere, som mere permanent ikke kan arbejde, fx på grund af
psykisk eller fysisk sygdom, så skal de slet ikke være i kontanthjælpssystemet, da
kontanthjælpen er en midlertidig ydelse. For personer på kontanthjælp, som har
væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunerne således tage stilling til,
om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik
på at tage stilling til, om der for eksempel bør igangsættes et ressourceforløb.