Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1602638_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 5. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
1 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 1:
24. februar 2016
J.nr.
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange henholdsvis kvinder og mænd, der
fremover vil modtage en nedsat ydelse som følge af lovforslaget? ”
Svar:
Kontanthjælpsloftet omfatter alle, der modtager integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp. I nedenstående tabel 1 fremgår kønsfordelingen for de
personer, der strukturelt skønnes at blive berørt af kontanthjælpsloftet som følge af
lovforslaget.
Kontanthjælpsloftet berører i særlig grad forsørgere, da netop denne gruppe mod-
tager de højeste satser i kontanthjælpssystemet, og de har ret til en højere boligstøt-
te end ikke-forsørgere. Der er generelt flere kvindelige forsørgere end mandlige
forsørgere i kontanthjælpssystemet.
Skønsmæssigt er 72 pct. af de berørte kvinder, mens 28 pct. er mænd,
jf. tabel 1.
Kvinder reduceres i gennemsnit omkring 1.650 kr. pr. mdr. (2016-pl) som følge af
loftet, mens mænd i gennemsnit reduceres omkring 950 kr. pr. mdr. (2016-pl). Det
kan derudover oplyses, at tre ud af fire af de, der skønnes at blive berørt af kon-
tanthjælpsloftet, er forsørgere og i denne gruppe udgør kvinderne 80 pct.
Tabel 1. Kønsfordeling blandt personer, der skønnes at blive berørt af kontanthjælpsloftet
– strukturelt niveau
Kvinder
Antal
Fuldtidspersoner
17.400
I pct.
72
Mænd
Antal
6.700
I pct.
28
Antal
24.100
I alt
I pct.
100
Kilde: Egne beregninger på baggrund af udtræk fra KMD-aktiv samt boligstøtteregistret.
Anm.: Tallene er afrundet til hele 100 personer.
225-timers reglen berører personer, der har modtaget integrationsydelse, uddannel-
ses- og kontanthjælp i sammenlagt 1 år, men ikke opfylder kravet om 225-timers
ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn
vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for et år på det
 L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvor meget den samlede ydelse for hhv. kvinder og mænd gennemsnitligt bliver nedsat med som følge af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren
1602638_0002.png
ordinære arbejdsmarked, undtages fra reglen. Ligeledes er ugifte integrationsydel-
sesmodtagere og ugifte uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager hjælp svarende
til SU-niveau, undtaget fra reglen.
Der findes ikke data, der kan belyse kønsfordelingen blandt dem, der skønnes at
blive berørt af 225-timers reglen. Hvis det lægges til grund, at fordelingen svarer til
fordelingen blandt personer, der har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år, skønnes 52
pct. af de berørte at være kvinder, mens 48 pct. skønnes at være mænd,
jf. tabel 2.
Tabel 2. Skønnet kønsfordeling blandt personer, der skønnes at blive berørt af 225-timers
reglen – strukturelt niveau
Kvinder
Antal
Fuldtidspersoner
4.200
I pct.
52
Mænd
Antal
3.800
I pct.
48
Antal
8.000
I alt
I pct.
100
Kilde: KMD-aktiv og e-Indkomst.
Anm.: Tallene er afrundet til hele 100 personer.
Det skønnes, at den gennemsnitlige ydelsesreduktion for ugifte udgør godt 950 kr.
(2016-pl) pr. mdr. mens den for gifte vil udgøre knap 13.700 kr. pr. mdr. (2016-pl).
Det er ikke muligt på baggrund af registerdata at opgøre, hvor meget hhv. kvinder
og mænd reduceres i deres hjælp som følge af 225-timers reglen. For gifte kontant-
hjælpsmodtagere, hvor begge modtager hjælp, men ingen opfylder 225-timers kra-
vet, er det kommunen der ud fra konkret vurdering afgør, hvem i ægteparret, der
mister hjælpen. For ugifte, der omfattes af 225-timers reglen, skønnes der dog ikke
at være væsentlig forskel på, hvor meget hhv. kvinder og mænd reduceres, da langt
de fleste skønnes at miste 1.000 kr. pr. mdr., hvilket ses af den gennemsnitlige
ydelsesreduktions størrelse.
Det bemærkes, at ovenstående er behæftet med betydelig usikkerhed, da bl.a. den
fremadrettede familiesammensætning af kontanthjælpsmodtagerne ikke kendes.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2