Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14322
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,
integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) – L113
Af
et mindretal (S), ...:
1) Efter § 7 indsættes som ny paragraf:
”01
Uanset bestemmelserne i § 106 i lov om aktiv socialpolitik og integrationslovens § 45, stk.
2, refunderer staten i perioden fra den 1. oktober til og med den 31. december 2016 100 pct.
af en kommunes udgifter til flyttehjælp efter § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og efter
integrationslovens § 39, stk. 1, til personer, der har fået nedsat den samlede hjælp i medfør
af § 1, nr. 5, og hvor den flytning, der gives flyttehjælp til, alene skyldes nedsættelsen af
hjælpen.”
[100 pct. statslig refusion ved flyttehjælp til personer berørt af kontanthjælpsloftet.]
Til nr. 1
Med forslaget modtager kommunerne 100 pct. i refusion for udgifter til flyttehjælp til en
flytning i Danmark efter § 85, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik eller efter
integrationslovens § 39, stk. 1, for personer, som har fået den samlede hjælp nedsat som
følge af kontanthjælpsloftet, og hvor den flytning, der gives flyttehjælp til, alene skyldes
nedsættelsen af hjælpen.
Der bliver dermed tale om en lovbunden bevilling frem for en pulje (reservationsbevilling).
Det skyldes, at formålet er at dække 100 procent af de kommunale udgifter til flyttehjælp for
mennesker, der påvirkes af kontanthjælpsloftet. En pulje (reservationsbevilling) har en
afgrænset størrelse, og er derfor ikke egnet til formålet.
[Begrundes yderligere af forslagsstilleren.]
Økonomi
Der er i de økonomiske konsekvenser af lovforslaget ikke indregnet merudgifter til
flyttehjælp, da der ikke skønnes at være merudgifter hertil. Ændringsforslaget forventes på
den baggrund at have meget begrænsede økonomiske konsekvenser. Der er dog af
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag om flyttehjælp, til beskæftigelsesministeren
bevillingstekniske grunde forudsat en merudgift på 0,1 mio. kr. med henblik på at sikre
hjemmel til finansiering af en eventuel udgift. Der vil som følge af ændringsforslaget skulle
oprettes en særskilt underkonto på finansloven til udgifter til flyttehjælp med 100 pct.
statsrefusion. Underkontoen oprettes under den eksisterende hovedkonto § 17.63.02
Flytning og hjælp i enkelttilfælde på lov om tillægsbevilling for 2016.