Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14322
Ændringsforslag
til 2. behandlingen af
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte,
integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225 timers regel, ferie til
uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) – L113
Af
et mindretal
(EL),
...:
Til § 1
1)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 25 b, stk. 5, nr. 2,
indsættes efter »§ 34«: »bortset fra særlig støtte
til personer med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse«.
2)
I det under
nr. 5
foreslåede
§ 25 b, stk. 5, nr. 3,
ændres », der er omfattet af § 23, stk. 2 og 3, i lov
om individuel boligstøtte.« til: » med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
eller som er omfattet af § 23, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte.«
[Undtagelse fra kontanthjælpsloftet udvides til at omfatte særlig støtte og boligstøtte til alle
personer med en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at særlig støtte og boligstøtte til alle personer med en varig og betydelig fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse ikke skal indgå i beregningen af den samlede hjælp som følge af
kontanthjælpsloftet.
[Begrundes yderligere af forslagsstilleren]
Økonomi
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I lovforslaget som fremsat undtages boligstøtten til stærkt bevægelseshæmmede personer, der som
følge heraf visiteres til en særlig bolig af kommunen, fra at indgå under loftet. Med regeringens
ændringsforslag til L 113, jf. bilag 17, vil handicappede i bestemte situationer ikke få reduceret
boligstøtte eller særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Regeringens ændringsforslag
omfatter både de borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som visiteres til en
særlig bolig, og de borgere som af egen drift har bosat sig i en særlig bolig, og som modtager
boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede eller modtagere af døgnhjælp. Endelig
medfører regeringens ændringsforslag, at eventuel særlig støtte til en person, hvor husstanden
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 141: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der undtager borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, til beskæftigelsesministeren
modtager boligstøtte efter reglerne for stærkt bevægelseshæmmede, der er visiteret til en særlig
bolig af kommunen.
Der vil således være et overlap mellem de allerede undtagne grupper efter det fremsatte lovforslag
og regeringens ændringsforslag og gruppen, der forslås undtaget i dette forslag.
Det skal bemærkes, at det er vanskeligt at afgrænse den personkreds, der ønskes undtaget. Det kan
oplyses, at der ikke findes et samlet register over alle personer, der har fysiske eller psykiske
funktionsnedsættelser. Samtidig findes der ikke en entydig definition af, hvornår en person er
”handicappet”. Det skønnes, med udgangspunkt i målgruppen som defineret i svaret på spørgsmål
nr. 6 til L 113, med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre begrænsede merudgifter, da det
forudsættes, at persongruppens særlige støtte og boligstøtte i vid udstrækning allerede er undtaget
fra reglerne i medfør af lovforslaget som fremsat og regeringens ændringsforslag.
De samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne af forslaget skal forhandles med de
kommunale parter.