L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 3/3-2016 fra Rådet fra Socialt Udsatte om anbefalinger om kontanthjælpsloft og flere billige boliger, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

135 (L 113), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 135:

9. marts 2016

J.nr. 2016-1009

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. marts 2016 fra Rådet fra Socialt

Udsatte om anbefalinger om kontanthjælpsloft og flere billige boliger, jf. L

113 - bilag 21. Ministeren bedes navnlig kommentere Rådet for Socialt Udsattes

anbefalinger og pressemeddelelse.”

Svar:

Jeg har læst de 8 anbefalinger fra Rådet for Socialt Udsatte, som kommenteres en-

keltvis nedenfor.

Kommentar til 1. anbefaling

Jeg er enig i, at boligstøtten er et vigtigt element i forhold til at sikre husstande med

lavere indkomst en rimelig bolig. Men det er klart, at hvis man bor i en dyr lejlig-

hed og derfor har modtaget mere i boligstøtte og særlig støtte, så vil man som følge

af kontanthjælpsloftet også kunne opleve en højere reduktion i sin ydelse. Men det

er også netop en gruppe af modtagere af kontanthjælp mv., hvor det økonomiske

incitament til at arbejde i dag er særligt lavt.

Efter min opfattelse er der tale om et rimeligt forsørgelsesniveau, samtidig med at

reglerne gør det muligt for den enkelte helt eller delvist at undgå reduktionen i sær-

lig støtte eller boligstøtte ved at arbejde nogle få timer om ugen. Når man samtidig

tager i betragtning, at kontanthjælp er en midlertidig ydelse – og at personer, der

slet ikke kan arbejde, ikke skal være i kontanthjælpssystemet – så er det ikke uri-

meligt at indrette reglerne sådan, at de understøtter den enkeltes ansvar for at bi-

drage til sin egen forsørgelse.

Det skal også bemærkes, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem la-

vere indkomst og risikoen for at blive sat ud af boligen. Undersøgelser gennemført

af SFI viser således, at der som oftest ikke er tale om én enkelt forklaring på, at le-

jere sættes ud af deres bolig. Der er typisk tale om et sammenfald af flere faktorer,

som fx manglende evne til at administrere egen økonomi, stor gæld, psykiske pro-

blemer, misbrug osv.

Derfor mener jeg heller ikke, at lovforslaget vil medføre den stigning i antallet af

udsættelser, som nogle organisationer har peget på.

Helt generelt er det dog vigtigt, at kommunerne har fokus på at undgå udsættelser.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 135: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 3/3-2016 fra Rådet fra Socialt Udsatte om anbefalinger om kontanthjælpsloft og flere billige boliger, til beskæftigelsesministeren

Det gælder både i forbindelse med anvisning af boliger, som borgerne må forventes

at kunne betale, med hjælp til administration af betalingen af husleje mv.

Kommentar til 2. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Social- og Indenrigsministeriet, der oplyser følgende:

”Det følger af serviceloven § 81, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig

indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer. Formålet med indsatsen er bl.a. at yde en helhedsorienteret ind-

sats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, her-

under i botilbud efter lov om almene boliger mv. eller i botilbud efter denne lov.

I henhold til serviceloven § 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde at udarbejde en

handleplan, når hjælpen ydes til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun

med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for

betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Handleplanen

skal bl.a. angive formålet med indsatsen, hvilken indsats der er nødvendig for at

opnå formålet, den forventede varighed af indsatsen og andre særlige forhold ved-

rørende bl.a. boform.

Med satspuljen for 2016 blev der afsat 31,1 mio. kr. til at styrke indsatsen mod

hjemløshed. Midlerne går bl.a. til et rejsehold i Socialstyrelsen, som hjælper kom-

munerne med at nedbringe antallet af hjemløse ved bl.a. at understøtte deres an-

vendelse af § 141-handleplaner. Ud af de 31,1 mio. kr. blev der afsat 3,6 mio. til tre

praksis- og velfærdsundersøgelser i regi af Ankestyrelsen. Den første undersøgelse

omhandler kommunernes anvendelse af § 141-handleplaner og vil bl.a. undersøge,

om § 141-handleplanerne bidrager til at sikre en koordineret og helhedsorienteret

indsats for målgruppen”.

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Kommentar til 3. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der op-

lyser følgende:

”Af rådets rapport fra december 2015 fremgår, at det er en udfordring at udarbejde

midlertidige lejekontrakter efter lejeloven, og at der ifølge boligreguleringslovens

regler er krav om, at der opføres erstatningsboliger, når boliger nedlægges.

Den private lejelovgivning er rettet mod permanente boliger. Lovgivningen har

som udgangspunkt til formål at beskytte lejerens interesse som den svage part i le-

jeforholdet gennem fx regler om maksimalleje og om beskyttelse mod opsigelse.

Som undtagelse fra lejelovens almindelige regel om, at lejeforhold ikke er tidsbe-

grænsede, kan der indgås tidsbegrænsede lejeaftaler, hvis det er tilstrækkeligt be-

grundet i udlejerens forhold.

Der er en omfattende retspraksis vedrørende tidsbegrænset udlejning. Det forhold,

at en grund senere skal sælges og anvendes til andet formål, kan fx begrunde en

tidsbegrænset udlejning af private lejeboliger.

Boligreguleringsloven indeholder i kapitel 7 regler om benyttelse af helårsboliger.

Det er overladt til den enkelte kommune at beslutte, om lovens regler om husleje-

regulering m.v. skal være gældende.

Udgangspunktet for reglerne er, at benyttelsesændringer skal godkendes af kom-

munen. Herved sikres, at kommunerne får mulighed for at opretholde den eksiste-

rende bestand af boliger og dermed forhindre, at boliger tages i brug til andre for-

mål.

Reglerne medfører, at det fx ikke er tilladt at nedlægge en bolig helt eller delvis

uden kommunalbestyrelsens samtykke. Boligreguleringsloven indeholder imidler-

tid ikke krav om, at der i den situation skal opføres erstatningsboliger. Sådanne

krav kan dog stilles af kommunen som betingelse for samtykke.”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Kommentar til 4. anbefaling

Kommunerne kan med gældende regler yde hjælp til rimeligt begrundede midlerti-

dige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestan-

cer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.

Reglerne for tildeling af flyttehjælp giver allerede mulighed for at yde hjælp ved

flytning til en billigere bolig. Situationer, hvor der flyttes fra en forholdsvis dyr bo-

lig til en bolig med en husleje, der bedre passer til lejerens eller familiens økonomi,

skal også betragtes som en forbedring af boligforholdene og berettige til kommunal

flyttehjælp.

For at forbedre udsatte og udsættelsestruede lejeres muligheder for at flytte fra en

dyrere til en billigere bolig, gælder der herudover en kommunal pligt til som ud-

gangspunkt at yde et nyt beboerindskudslån, selv om husstanden har uindfriet gæld

fra et tidligere beboerindskudslån.

Jeg mener fortsat, at der med dette lovforslag skabes den rette balance mellem et

rimeligt forsørgelsesniveau for alle på den ene side og et reelt incitament til at ar-

bejde på den anden.

Kommentar til 5. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der op-

lyser følgende:

”Kommunerne har en række muligheder for at sikre boliger i forhold til målgrup-

per, som har et aktuelt boligsocialt behov. Kommunerne råder således over mindst

hver fjerde ledige almene familiebolig, som de kan anvise til personer med et bo-

ligsocialt behov. Ved aftale med boligorganisationerne kan kommunernes anvis-

ning udvides til at omfatte en større andel ledige almene familieboliger. Samme

mulighed har kommunerne i forhold til almene ungdomsboliger.

I forhold til etablering af nye almene familieboliger, er det kommunernes ansvar at

træffe beslutning om, at det lokalt sikres et boligudbud, der matcher de behov, som

borgerne har i forhold til boligernes størrelse, beliggenhed og huslejeniveau.

Kommunerne har muligheder for at sikre tilvejebringelse af boliger til borgere med

et boligsocialt behov ved at give tilsagn om støtte til opførelse af almene boliger.

Der er endvidere mulighed for, at almene boligorganisationer – med kommunens

godkendelse - kan opkøbe eksisterende ejendomme, herunder beboelsesejendom-

me, med henblik på at udleje dem som almene familieboliger.

Kommunerne kan endvidere i forhold til grupper med særlige behov for pleje, om-

sorg og støtte påtage sig et videre boligmæssigt forsyningsansvar gennem etable-

ring og udlejning af boliger. Kommunerne kan således indgå aftale med almene bo-

ligorganisationer om at leje almene familieboliger og udleje dem som bofællesska-

ber til personer med særlige sociale behov for sådanne boliger. Kommunerne kan

endvidere etablere og eje almene ældreboliger beregnet på ældre og personer med

handicap. ”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Kommentar til 6. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der op-

lyser følgende:

”Som et led i bestræbelserne på at imødegå de store udfordringer på boligmarkedet,

som presset fra de mange flygtninge, der er kommet til landet, har medført, overve-

jer regeringen at gøre det lettere at etablere kollektive bofællesskaber i almene fa-

milieboliger. Kravet til boligernes størrelse i forbindelse med etablering af bofæl-

lesskaber er allerede blevet reduceret til tre værelser, hvis lejligheden har et spise-

køkken, der kan fungere som fællesrum. Det overvejes, om kravet kan reduceres

yderligere, således at det bliver muligt at etablere bofællesskaber i lejligheder med

to værelser og et fællesrum eller et spisekøkken, der kan fungere som sådant. ”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Jeg mener i øvrigt ikke, at det er den rigtige løsning at åbne op for, at der kan ydes

boligstøtte til så små bofællesskaber, hvis sådanne etableres. Huslejen for den en-

kelte vil i de fleste tilfælde være så lav, at betingelserne for at få boligstøtte allige-

vel ikke er opfyldt. Ved at åbne op for boligstøtte til så små bofællesskaber er der

risiko for skævvridning af boligstøttereglerne, hvor hovereglen er, at man i bolig-

støtteberegningen ser på den samlede husstand. Det vurderes herudover, at det vil

være svært at afgrænse, hvornår to personer, der bor sammen, kan omfattes af reg-

lerne om små bofællesskaber, og hvornår de er omfattet af de almindelige bereg-

ningsregler for boligstøtte.

I forhold til fritagelse af denne gruppe fra kontanthjælpsloftet skal det understreges,

at alle kontanthjælpsmodtagere er omfattet af kontanthjælpsloftet. Den boligstøtte

og særlige støtte, der er undtaget fra kontanthjælpsloftet, skyldes særlige boligbe-

hov, og det vurderes ikke at være tilfældet for personer, der bor i små bofællesska-

ber.

Kommentar til 7. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der op-

lyser følgende:

”Ombygninger og sammenlægninger af små lejligheder i almene boligafdelinger

skal godkendes af kommunen. Det er naturligt, at kommunerne i forbindelse med

godkendelsen heraf inddrager hensynet til, at udbuddet af boliger i kommunen kan

matche borgernes forskellige behov og betalingsevne.

Den 21. oktober 2015 sendte udlændinge-, integrations- og boligministeren et brev

til landets kommuner om tilvejebringelse af boliger til hjemløse og socialt udsatte.

I dette brev blev det netop understreget, at kommunerne skal foretage denne vurde-

ring i forbindelse med godkendelse af sammenlægning af boliger.

Jeg forventer derfor, at kommunerne i samarbejde med boligorganisationer på for-

nuftig vis vil inddrage dette hensyn, når de træffer beslutninger om sammenlæg-

ning af boliger. ”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Kommentar til 8. anbefaling

Jeg har indhentet bidrag fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, der op-

lyser følgende:

”Private fonde kan opføre private udlejningsboliger i den størrelse og til en husleje,

der gør det muligt at leje boligerne ud til borgere med lav betalingsevne. Der er

mulighed for, at en boligorganisation kan varetage administrationen af den private

fonds boliger, hvis kommunen får anvisningsret til minimum hver fjerde ledige bo-

lig. Det er endvidere muligt at etablere blandet alment- og privat byggeri i et sam-

arbejde mellem en boligorganisation og en fond. Finansieringen af de privat opfør-

te boliger kan muliggøre, at de lejes ud til en særlig lav husleje.

Private fonde kan endvidere engagere sig i etableringen af skæve boliger, som er

billige boliger til hjemløse og andre udsatte borgere. Fondene kan her alene eller

sammen med andre stå for opførelsen af boligerne og opnå statslig støtte hertil. Det

er en betingelse, at fonden stifter en selvejende institution til at drive boligerne, el-

ler overlader dem til en boligorganisation eller kommunen.

Af de mere end 60 skæve boligprojekter, der er givet tilsagn til, er 7 etableret af

private aktører. ”

Jeg kan henholde mig til ovenstående.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen