Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
132 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn
Jensen (S).
Spørgsmål nr. 132:
8. marts 2016
J.nr. 2016-1009
”På baggrund af regeringens ændringsforslag, jf. lovforslagets bilag 17, bedes mi-
nisteren genberegne og oplyse, hvor meget en lavtlønnet på HK's mindsteløn vil få
i månedlig skattelettelse, hvis hele provenuet fra regeringens kontanthjælpsloft
bruges på at hæve beskæftigelsesfradraget? Ministeren bedes i forlængelse heraf
oplyse, hvad den givne skattelettelse svarer til per times arbejde for en fuldtidsbe-
skæftiget.”
Svar:
Af Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde
– Jobreform fase I fremgår det, at et nyt kontanthjælpsloft strukturelt skønnes at in-
debære en styrkelse af de offentlige finanser på ca. 420 mio. kr. efter skat, tilbage-
løb og adfærdsmæssige konsekvenser.
Med den efterfølgende konsolidering af de økonomiske konsekvenser fremgår det
af lovforslaget, at et nyt kontanthjælpsloft strukturelt skønnes at indebære direkte
mindreudgifter på ca. 420 mio. kr. før skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konse-
kvenser, svarende til en styrkelse af de offentlige finanser på ca. 435 mio. kr. efter
skat, tilbageløb og adfærdsmæssige konsekvenser.
På baggrund af lovforslaget og inklusiv regeringens ændringsforslag, jf. lovforsla-
gets bilag 17, skønnes kontanthjælpsloftet således at styrke de offentlige finanser
med i størrelsesordenen 430 mio. kr. strukturelt efter skat, tilbageløb og adfærds-
mæssige konsekvenser.
Til besvarelse af, hvor meget en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, svarende til
mindreudgifterne ved lovforslaget, giver i skattelettelse på måneds- og timebasis,
har jeg indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som oplyser følgende:
”Det lægges til grund, at kontanthjælpsloftet vil forbedre den strukturelle saldo
med ca. 430 mio. kr. (2016-niveau) efter skat, tilbageløb og adfærd.
Efter gældende regler udgør beskæftigelsesfradrag 8,30 pct. af arbejdsindkomsten,
dog højst 28.000 kr. (2016). Frem til og med 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget
gradvist. I 2022, når forhøjelsen er fuldt indfaset, udgør satsen 10,65 pct. og det
maksimale beskæftigelsesfradrag 35.800 kr. (2016-niveau).