Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Leif Lahn Jensen (S)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
8. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 3. marts 2016 stillet følgende spørgsmål 128
(L 113) som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif Lahn Jen-
sen (S).
J.nr. 2016-1009
Spørgsmål nr. 128:
”Ministeren bedes vurdere meromkostningerne for de tilbageblivende lejere i bo-
ligforeninger i Danmark, såfremt kontanthjælpsloftet medfører henholdsvis 1000,
2000 og 3000 udsættelser fra lejemål i boligforeninger?”
Endeligt svar:
Indledningsvis vil jeg gerne slå fast, at jeg ikke deler den vurdering, at kontant-
hjælpsloftet i sig selv skulle medføre en stigning i antallet af udsættelser. Jeg hen-
viser i den forbindelse til svaret på spørgsmål nr. 31 til L 113.
Det kan oplyses, at et lejetab opstået i forbindelse med en udsættelse dækkes af bo-
ligorganisationens dispositionsfond og dermed af alle boligorganisationens lejere.
Det forhold, at tabet skal dækkes af alle lejere i boligorganisationen – og ikke blot
lejerne i den enkelte afdeling – medfører, at tabet spredes på mange lejere. Tabet
indgår i huslejen, og derfor vil en forhøjelse af huslejen i denne forbindelse alt an-
det lige medføre en højere boligstøtte til de lejere, som modtager boligstøtte.
Det bemærkes, at et lejetab først opstår i de tilfælde, hvor der ikke er muligheder
for at modregne et krav i den forudbetalte husleje mv., og når det samtidig må kon-
stateres, at kravet må afskrives helt, fordi der ikke er flere muligheder for at inddri-
ve gælden. Hos udlejere, hvor boligstøtten udbetales direkte til udlejeren, vil tabet
desuden skulle opgøres ekskl. den udbetalte boligstøtte.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen