Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt
1608474_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
8. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
118 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 118:
J.nr. 2016-1009
”Vil ministeren forklare, hvorfor reduktionen i rådighedsbeløbet for enlige kon-
tanthjælpsmodtagere med børn og samlevende kontanthjælpsmodtagere med en
husleje på ca. 6000 kr. er markant mindre i svar på spørgsmål 41, end det fremgår
af Beskæftigelsesministeriets fakta ark fra november 2015 om konsekvenser for rå-
dighedsbeløbet med en næsten tilsvarende boligudgift?”
Svar:
I faktaarket fra november 2015 tages der udgangspunkt i Beskæftigelsesministeri-
ets standardforudsætninger for husleje, der i 2015 udgjorde 6.138 kr. om måneden
for alle familietyper på nær enlige uden børn.
I svar på spørgsmål 41 er rådighedsbeløbene udregnet på baggrund af samlede bo-
ligudgifter på mellem 3.000 og 8.000 kr. om måneden for alle familietyper. De
samlede boligudgifter udgør dels husleje og dels øvrige boligudgifter på mellem
756 og 1.290 kr. om måneden afhængig af familietype. Det betyder f.eks., at en en-
lig kontanthjælpsmodtager med et barn og samlede boligudgifter på 6.000 kr. om
måneden har en husleje på 4.931 kr. om måneden.
Familier med samlede boligudgifter på 6.000 kr. om måneden har således en bety-
delig lavere husleje end i faktaarket fra november 2015, og familien modtager så-
ledes mindre i boligstøtte med gældende regler. Hermed bliver reduktionen i bolig-
støtten som følge af kontanthjælpsloftet også mindre.
Hertil kommer, at rådighedsbeløbene i svar på spørgsmål 41 er beregnet i 2016-pl
med 2016-regler, mens rådighedsbeløbene i faktaarket er beregnet i 2015-pl med
2015-regler. Dette bidrager også til, at de to opgørelser ikke er direkte sammenlig-
nelige.
L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om, hvorfor reduktionen i rådighedsbeløbet er markant mindre i svar på spørgsmål 41 end det fremgår af Beskæftigelsesministeriets fakta ark fra november 2015 , til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2