L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 1/3-2016 om boligsituationen og retssikkerheden som følge af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113
Offentligt

TALE

Samrådstale til samrådsspørgsmål C og D

om L 113 (tirsdag den 1. marts)

(Det talte ord gælder)

Samrådsspørgsmål C

Hvordan vil ministeren sikre, at der er ledige boli-

ger som er til at betale for de modtagere af kon-

tanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse,

der ikke længere kan betale huslejen i deres nuvæ-

rende bolig som følge af kontanthjælpsloft og 225-

timersregel?

Samrådsspørgsmål D

Mener ministeren, at lovforslaget medfører bedre

eller dårligere retssikkerhed for modtagerne af

kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrations-

ydelse? Der henvises især til høringssvarene fra

Ankestyrelsen, Dansk Socialrådgiverforening, KL

og Udbetaling Danmark, hvor det fremgår, at det

vil være svært at gennemskue for borgerne om de

får det, de har ret til, da ydelserne varetages af to

forskelige instanser (kommunerne og Udbetaling

Danmark), da mange borgere måned efter måned

vil modtage foreløbige udbetalinger og efterregu-

leringer, og da der nu også skal træffes afgørelser

om samliv for en stor gruppe enlige samboende

ikke-forsørgere, der ikke tidligere har været udsat

for dette, og da der iflg. ministeren ikke skal tilfø-

res flere ressourcer til sagsbehandlingen.

L 113 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 1/3-2016 om boligsituationen og retssikkerheden som følge af lovforslaget, til beskæftigelsesministeren

Svar:

Jeg besvarer spørgsmål C og D fra Beskæftigel-

sesudvalget under et.

Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan

betale sig at arbejde – Jobreform fase I

indfører vi

et loft over de samlede ydelser, som man kan mod-

tage i kontanthjælpssystemet, og der stilles krav

om, at en person eller hver af ægtefællerne i et æg-

tepar skal opfylde et arbejdskrav på 225 timer in-

den for de seneste 12 måneder, når perso-

nen/ægteparret har modtaget hjælp i sammenlagt 1

år.

Det gør vi for at sikre et incitament til at tage et

arbejde og for at understøtte, at borgere på kon-

tanthjælp står reelt til rådighed. Samtidig sikrer vi,

at der tilvejebringes midler til lavere skat på arbej-

de, så det yderligere kan betale sig at tage et arbej-

de. Og vi gør det på en måde, så tingene er i ba-

lance.

Et kontanthjælpsægtepar med tre børn vil fortsat

have ca. 15.000 kr. til rådighed om måneden, når

skat og husleje er betalt - eller ca. 406.000 kr. i

samlede offentlige ydelser før skat - når der tages

udgangspunkt i familietypeberegninger.

Og i forhold til 225 timers reglen undtager vi per-

soner, der har en så begrænset arbejdsevne, at de

ikke har mulighed for at arbejde i 225 timer, fra

kravet.

Langt de fleste personer, der er vurderet aktivitets-

parate fx på grund af misbrug, psykiske lidelser

mv., forventes derfor at være undtaget fra 225 ti-

mers kravet.

Borgerne i kontanthjælpssystemet får et incitament

til at arbejde, samtidig med at forsørgelsesgrund-

laget efter min opfattelse er rimeligt. Men det er

klart, at det selvfølgelig indebærer, at man som

kontanthjælpsmodtager må prioritere sine udgifter

i lighed med, hvad der gælder for borgere i be-

skæftigelse.

Hvis man som borger har valgt at bo i en dyrere

lejlighed og derfor har modtaget mere i boligstøtte

og særlig støtte, så vil man som følge af loftet

kunne opleve en højere reduktion i den samlede

ydelse.

Det er også netop denne gruppe af kontanthjælps-

modtagere, hvor det økonomiske incitament til at

komme i arbejde i dag er særligt lavt, bl.a. fordi

den særlige støtte helt falder bort, hvis man kom-

mer i job.

Hvis borgere ønsker at flytte til en billigere bolig,

kan der ydes hjælp til flytning til en billigere bolig.

Situationer, hvor der flyttes fra en forholdsvis dyr

bolig til en billig bolig en husleje, der bedre passer

til lejerens eller familiens økonomi, betragtes som

en forbedring af boligforholdene og berettiger til

kommunal flyttehjælp.

For at forbedre udsatte og udsættelsestruede leje-

res muligheder for at flytte fra en dyrere til en bil-

ligere bolig, gælder der herudover en kommunal

pligt til som udgangspunkt at yde et beboerind-

skudslån, selv om husstanden har uindfriet gæld

fra et tidligere beboerindskudslån.

Samtidig må jeg igen slå fast, at jeg mener, at vi

har fundet en rimelig balance mellem at øge inci-

tamentet til at tage et arbejde og et rimeligt forsør-

gelsesgrundlag.

Jeg kan oplyse, at der i lovforslaget er foretaget en

undtagelse for loftet for handicappede, som er

stærkt bevægelseshæmmede og som er visiteret til

en egnet bolig af kommunen. Det gælder uanset,

om det er kontanthjælpsmodtageren selv eller et

husstandsmedlem, som ikke er kontanthjælpsmod-

tager, der er stærkt bevægelseshæmmet.

Og så har vi i aftalekredsen besluttet at udvide

undtagelsesreglen i lovforslaget: Undtagelsen fra

kontanthjælpsloftet omfatter:

1. kontanthjælpsmodtagere der har et psykisk eller

fysisk handicap, og som bor i en særlig bolig, som

de er visiteret til af kommunen.

2. kontanthjælpsmodtagere der bor i særlig bolig,

hvortil der ydes en højere boligstøtte til stærkt be-

vægelseshæmmede eller døgnhjælpsmodtagere.

Regeringen vil derfor fremsætte et ændringsfor-

slag, hvor denne gruppe undtages. Så vi sikrer, at

tingene er i balance.

Administration og retssikkerhed

Som jeg allerede har redegjort for i en række

skriftlige svar på spørgsmål fra udvalget, er det af-

talt, at administrationen af et nyt kontanthjælpsloft

i videst muligt omfang er samlet i én myndighed –

nemlig Udbetaling Danmark.

Beregningsmodellen for kontanthjælpsloftet byg-

ger fuldstændig på principperne fra de nye bolig-

støtteregler, der trådte i kraft 1. januar 2016, og

som blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.

Sagsbehandlingen og kadencerne for beregning af

loftet og evt. udbetaling af boligstøtte og særlig

støtte følger således den sagsbehandling og de ka-

dencer for genberegning m.v., der allerede er gæl-

dende for boligstøtte, og som derfor også er kendte

i forvejen for de borgere, der modtager boligstøtte

og berøres af kontanthjælpsloftet.

Samleverbegrebet i loftsreglerne er ikke nyt, idet

begrebet fremgår af børnetilskudsloven og allerede

anvendes for unge ved indplacering på visse satser

i kontanthjælpssystemet.

Administrationsmodellen for loftet er udviklet i

tæt samarbejde med Udbetaling Danmark og KL,

ligesom der i den politiske aftale er fastlagt et

virkningstidspunkt der hedder 1. oktober 2016 for

netop at sikre en hensigtsmæssig implementering

og tid for borgeren til at indstille sig på de nye reg-

ler.

Når vi taler 225-timers reglen vil en væsentlig del

af arbejdet kunne foregå i forbindelse med kon-

taktforløbet og de samtaler og vurderinger, der er

knyttet til kontaktforløbet.

De oplysninger, som kommunerne skal bruge for

at kunne vurdere, om en person opfylder kravet

om 225 timers ordinært arbejde, er oplysninger,

som de i vidt omfang allerede har, da de har be-

tydning for personens ret til ydelsen. Det samme

gælder oplysninger om de såkaldte udsættelses-

grunde som f.eks. sygdom og barsel.

Herudover skal kommunerne udsende varslings-

breve m.v. Fastsættelsen af de nærmere regler vil

ske i samarbejde med KL, og det vil blive til-

stræbt, at administrationen i videst muligt omfang

kan baseres på registeroplysninger og ved hjælp af

automatiserede arbejdsgange.

Indførelsen af loftet over kontanthjælpen og 225

timers reglen øger selvfølgelig kompleksiteten i

reglerne, men det er en lille pris at betale for til

gengæld at få skabt et rimeligt incitament til at ar-

bejde.

Vi vil samtidig i implementeringen sikre, at reg-

lerne i videst muligt omfang bliver systemunder-

støttet, og at alle forvaltningsretlige og retssikker-

hedsmæssige regler til gavn for borgerne bliver

overholdt af såvel kommuner som Udbetaling

Danmark.