Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen (EL)
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
112 (L 113), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 112:
3. marts 2016
J.nr.
”I svar på spørgsmål 60 oplyser ministeren, at de 24.000 personer, der berøres
af kontanthjælpsloftet er fuldtidspersoner opgjort ved et strukturelt ledighedsni-
veau, som er et lavere niveau end det aktuelle. Vil ministeren oplyse, hvad det ak-
tuelle niveau er i fuldtidspersoner såvel som faktisk antal personer?”
Svar:
Der kan oplyses, at forslaget skønnes at berøre omkring 6.900 fuldtidspersoner i
2016, 26.600 fuldtidspersoner i 2017, 25.000 fuldtidspersoner i 2018, 24.100 per-
soner i 2019 og 24.100 personer i 2020.
Det lavere niveau i 2016 skal ses i lyset af, at ordningen indfases i 2016 og derfor
ikke har fuldt gennemslag. I årene fra 2016-2019 foretages der ligeledes en struk-
turtilpasning. Strukturtilpasningen indebærer, at der er korrigeres for de forventede
ændringer i konjunktursituationen og de heraf afsmittende virkninger på det for-
ventede antal kontanthjælpsmodtagere.
De økonomiske konsekvenser er foretaget på baggrund af et skøn for, hvor mange
fuldtidspersoner, der omfattes af reglerne, og der er således ikke skønnet over hvor
mange personer, der berøres i kortere eller længere tid i løbet af et år.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen