Sendt: 23. februar 2016
Emne: Spørgsmål om kontanthjælpsloft
Neergaard! Vi kræver svar - Spørgsmål om kontanthjælpsloft
Til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard
Vi er en stor gruppe borgere, der er meget bekymrede – ja, endog angste – for konsekvenserne af det
såkaldt "moderne" kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Fælles for os er, at vi er syge, sympatiserer med
eller holder af nogen, der er – flere af os har også børn med særlige behov – og sidder fast på kontanthjælp.
Jobcentrenes langtrukne sagsbehandling og lovens krav om, at alle behandlingsmuligheder skal være
udtømte, og at det skal kunne dokumenteres igen og igen, at vores funktionsevne er varigt nedsat og vores
tilstand stationær, gør, at den midlertidige forsørgelse, som kontanthjælp burde være, bliver alt andet end
midlertidig. I realiteten betyder det for rigtig mange mennesker, at de er på kontanthjælp i mange år. Vi
kender til eksempler på over 25 år(!)
Mange af os er forundrede over, at det virkelig er muligt at udsætte syge mennesker for en så radikal
indgriben i deres forsørgelsesgrundlag. I den forbindelse har vi gransket love og konventioner nærmere –
og har fundet en del punkter, der giver os anledning til at sætte spørgsmålstegn ved det juridiske grundlag
for gennemførelsen af loftet og 225-timersreglen.
Vi vil gerne indtrængende bede ministeren om at svare på nedenstående spørgsmål:
Spørgsmål 1:
Grundlovens §75, stk. 1 og 2, sikrer retten til et eksistensminimum for alle borgere og i relation hertil retten
til en passende levestandard, til social sikring og sociale ydelser. Disse grundlovssikrede rettigheder er
ligeledes omfattet af forskellige menneskerettighedskonventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Mener
ministeren, at kontanthjælpsloftet – med en reduktion af boligydelsen og med 225-timers-reglen – lever op
til Grundloven, hvis kommunen ikke kan henvise til en billigere bolig, og familien bliver hjemløs?
Spørgsmål 2:
Kan ministeren fremlægge de beregningsprincipper, ud fra hvilke det kan bedømmes, om grundlovens
sikring af et eksistensminimum er opfyldt med hensyn til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen?
Da alle, som har krav på hjælp i henhold til Grundlovens §75, stk. 2, har krav på en individuel vurdering,
mener vi, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber problemer med hensyn til §75, stk. 2, da
husleje og forbrug er meget forskellige alt efter boligtype og familiesammensætning – og det samme
gælder udgifter til medicin. Derfor ønsker vi at få en forklaring på ministerens beregningsprincipper.
Spørgsmål 3:
Aktivitetsparate er som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen, men kan fritages, hvis de vurderes for
syge til at kunne arbejde de timer. Men burde en aktivitetsparat ikke fokusere på at få det bedre eller blive
afklaret? Har ministeren overvejet om jobsøgning og sporadisk arbejde i lønnet arbejde kan skade den
aktivitetsparates afklaring eller de indsatser, der skal hjælpe borgeren?
Her tænkes på, om den aktivitetsparate f.eks. skal aflyse behandling eller kommunal indsats, hvis
vedkommende får tilbudt arbejde den samme dag.
Har ministeren ligeledes overvejet, om en arbejdsprøvning, der er afbrudt af lønnet arbejde, vil blive
erklæret ugyldig grundet afbrydelsen?
Spørgsmål 4:
Det nævnes ofte, at syge borgere ikke skal være på kontanthjælp, men i stedet flyttes over på andre
ydelser, som f.eks. ressourceforløb.