Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 7
Offentligt
1600961_0001.png
Cand.Jur - Nina Harning – Stationsvej 4 – 2640 Hedehusene
18.02.2016
Til Beskæftigelsesministeren og folketingets beskæftigelsesudvalg
Vedrørende afgørelserne om samliv i L 113
Jeg er ansat som jurist i en kommune og har indgående viden om regelanvendelse, sagsbehandling og
kommunale forhold fra mange års ansættelse indenfor det kommunale område - herunder flere år som
specialist på Lov om aktiv socialpolitik og tilstødende retsområder.
Jeg har med forundring læst beskæftigelsesministerens svar på KL’s forslag om, at basere ugiftes loft på, om
der bor flere på bopælen eller ej, dvs stordriftsbetragtning i stedet for samlivsbetragtning. Ministeren
skriver: ”
Hvis stordriftsfordele skulle træde i stedet for et samleverbegreb, vil der skulle lægges en række
antagelser til grund om fordeling af andre udgifter end boligudgifter, hvilket ikke nødvendigvis afspejler
situationen for eksempelvis voksne, der bor sammen bofællesskaber”.
Mange mennesker vælger at dele bolig netop på grund af den økonomiske fordel der er ved at flere voksne
deler udgifterne til boligen. Det er jo alt andet lige billigere for hver person, når husleje, varme, el,
antennebidrag og øvrige udgifter der er forbundet med boligen deles, end når der kun er én til at betale.
Hvis stordriftsbetragtningen alene er rettet mod boligudgifterne, ser jeg umiddelbart ingen grund til at
lægge ”en række antagelser til grund om fordeling af andre udgifter”.
Jeg ser følgende fordele ved at anlægge en stordriftsbetragtning fsva boligen:
•
Der er allerede i boligstøttelovgivningen indlagt en stordriftsbetragning, idet det er hele
husstandens indkomst der lægges til grund for fastsættelse af boligstøtten. Der tages ikke hensyn
til om, beboerne er søskende, forældre og børn (når barnet når en vis alder), er venner eller lever i
et ægteskabslignende forhold. Der er ikke indlagt antagelser om, hvordan boligudgifterne deles
mellem beboerne.
Ved at anvende en stordriftsbetragtning for fastsættelse af loftet, vil det blive mindre attraktivt, at
lade andre flytte ind i boligen pro forma. Det vil fx påvirke lysten til at bo i de såkaldte
fædrehoteller (De fædre der bor flere sammen proforma for at moderen skal kunne få enligtilskud
mv.) eller lysten til at lade en hjemmeboende ung på SU bo pro forma og dermed få SU som
udeboende.
•
 L 113 - 2015-16 - Bilag 7: Henvendelse af 18/2-16 fra Nina Harning, Hedehusene om lovforslagets samlivsproblematik
1600961_0002.png
Cand.Jur - Nina Harning – Stationsvej 4 – 2640 Hedehusene
•
En stordriftsbetragtning vil være retssikkerhedsmæssigt forsvarlig, da loftet vil kunne fastlægges på
objektive kriterier. Kommunerne behøver dermed ikke at undersøge om der er så meget fællesskab
mellem de som deler en bolig, at det må vurderes at kunne sidestilles med et ægteskabslignende
forhold. Dermed undgås i disse sager, det mange kalder dyneløfteri og andre føler er en krænkelse
af privatlivets fred.
En stordriftsbetragtning baseret på at boligen deles af flere voksne er lettere at forstå for
almindelige mennesker og vil derfor umiddelbart opleves mere retfærdig. Også dette er
retssikkerhedsmæssigt en fordel.
Kommunernes kontrolteams har allerede i dag store vanskeligheder ved at løfte bevisbyrden for, at
2 personer har et samliv – både i forhold til de enlige forsørgere og i forhold til pensionisterne. At
udvide den personkreds der modtager ydelser som enlige, selvom de potentielt er samlevende, vil
give mange flere kontrolsager, herunder tabte sager grundet den vanskelige bevisbyrde.
Det offentlige skal spare og der skal helst være færre ansatte. Ved at indføre en samlivsbetragtning
i endnu flere ydelser end der er i forvejen, vil arbejdsbyrden imidlertid stige (igen) i kommunerne.
Ved en stordriftsbetragtning vil en væsentlig del af det ekstra ressourcetræk kunne undgås.
Samlivsafgørelserne vil som KL også bemærker, give anledning til mange klager. Det vil belaste
såvel kommunerne som Ankesystemet. Ved en stordriftsbetragtning vil der kun være grundlag for
en klage, hvis der undtagelsesvist skulle være registreret personer på adressen, som ikke har flyttet
adressen ved flytning.
Der er løbende drøftelser af, om reglerne indenfor beskæftigelseslovgivningen kan forenkles.
Indførelse af samlivsbetragtning i Aktivloven vil gå i den modsatte retning, da der er tale om
omfattende og kompliceret sagsbehandling. Ved anvendelse af en stordriftsbetragtning vil
sagsbehandlingen være mindre kompliceret og vil på sigt kunne gøres automatisk ved direkte træk
fra folkeregisteroplysninger.
•
•
•
•
•
Der er så mange fordele ved, at niveauet for loftet baseres på en stordriftsbetragtning vedrørende boligen,
frem for en samlivsbetragtning, mens det er svært at få øje på ulemperne. Samtidig er det svært at få øje
på fordelene ved en samlivsbetragtning, så jeg håber at ministeren vil overveje forslaget én gang til.
Med venlig hilsen
Nina Harning