L 113 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 8/2-16 fra Danske Døves Landsforbund om materiale til foretræde 10/2-16 om lovforslagets konsekvenser for døve og andre handicappede, der vurderes arbejdsparate, men ikke kan komme på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 5
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Danske Døves Landsforbund

Foretræde d. 10.2.2016

Baggrund:

L 113 lægger op til en række stramninger af forholdene for kontanthjælpsmodtagere.

Det drejer sig bl.a. om indførelse af kontanthjælpsloft, indførelse af en 225-timers regel

for kontanthjælpsmodtagere samt en nedsættelse af retten til ferie fra 5 til 4 uger årligt.

Danske Døves Landsforbund er bekymret over forslagets konsekvenser for døve og

andre handicappede, der vurderes arbejdsparate, men som ikke kan komme ind på

arbejdsmarkedet pga. fordomme.

Beskrivelse af målgruppe og barrierer:

SFI udgav i 2014 rapporten

”Døve og døvblevne mennesker – hverdagsliv og

levevilkår”.

Rapporten anslår, at der er ca. 3000 døve i alderen mellem 16-64, altså i

den erhvervsaktive alder. Heraf er kun 38 % i beskæftigelse. Derudover er 13 % under

uddannelse. Det betyder, at der er 49 % af de døve i den erhvervsaktive alder, der står

uden for arbejdsmarkedet. Rapporten viser, at uddannede døve har en højere

beskæftigelsesgrad end uuddannede døve, men der er kun er en marginal forbedring i

beskæftigelsesgraden i forhold til hørende på samme uddannelsesniveau. Samtidig

viser undersøgelsen, at ca. dobbelt så mange døve som hørende (procentvis) arbejder

på et lavere niveau end deres uddannelse tilsiger.

Tidligere opgørelser

(Epinion, 2006)

har vist, at en væsentlig højere andel af

arbejdsløse døve er på kontanthjælp i forhold til andre arbejdsløse. Der er ingen grund

til at tro, at denne opgørelse har ændret sig til det bedre.

Det Centrale Handicap Råd og Ankestyrelsen har netop udgivet en rapport om

befolkningens holdninger og handlinger i relation til personer med handicap.

Rapporten

viser, at selv efter folk er blevet oplyst om døves muligheder for tolk m.v., så mener

49%, at en døv ikke ville kunne udføre personens arbejde. 66% af de adspurgte

vurderer det som mindre sandsynligt, at de ville indkalde en døv med de rette

kvalifikationer til en ansættelsessamtale, hvis de sad med personaleansvaret. Samtidig

anslår 55% af de personaleansvarlige, at ledige med handicap har begrænsede eller

meget begrænsede muligheder for at blive ansat.

Det er den virkelighed døve og andre handicappede møder, når de skal ind på

arbejdsmarkedet.

L 113 - 2015-16 - Bilag 5: Henvendelse af 8/2-16 fra Danske Døves Landsforbund om materiale til foretræde 10/2-16 om lovforslagets konsekvenser for døve og andre handicappede, der vurderes arbejdsparate, men ikke kan komme på arbejdsmarkedet

Konklusioner:

Døve er i udgangspunktet arbejdsparate og vil rigtig gerne arbejde.

Døve kan varetage alle funktioner, så længe der er mulighed for tolkning.

Døve arbejder under deres uddannelsesniveau og gør en indsats for at komme i

beskæftigelse.

Ledige døve kan ikke leve op til krav om 225-timers beskæftigelse om året, fordi de

udelukkes fra arbejdsmarkedet pga. fordomme.

Kontanthjælpsloftet vil ramme døve, der modtager offentlig forsørgelse, hårdt. Det vil

desuden forværres af reglerne for ægtefæller, da der er mange døve familier, hvor

begge parter er ekskluderet fra arbejdsmarkedet. Det vil medføre yderligere fattigdom,

isolation og marginalisering af mennesker, der uforskyldt er uden for arbejdsmarkedet.

Fordomme mod handicappede er veldokumenteret og har direkte konsekvenser for

døves mulighed for at blive inkluderet på arbejdsmarkedet.

Anbefalinger:

Døve (og andre handicapgrupper) friholdes for L 113

Regler for tolkning på arbejdsmarkedet gøres mere fleksibel, således at døve

med behov og ønske om mere end 20 timers tolkning pr. uge gives mulighed

for dette. Det kan være aktuelt for højtuddannede, selvstændige og andre, hvor

den uformelle og fleksible kommunikation er afgørende for arbejdet.

Støtteordning til arbejdsgivere, der ansætter handicappede. Der kan f.eks.

gives en væsentlig lønkompensation til arbejdsgivere i det første år af

ansættelsen, hvorefter arbejdsgiveren forpligtes til at fortsætte ansættelsen på

ordinære vilkår, når støtteordningen ophører.

Offentlige institutioner forpligtes til at ansætte flere medarbejdere med

handicap.

Generelt skal konsekvensen af fordomme mod handicappede indtænkes i al

lovarbejde. Døve og andre handicappede skal kompenseres eller friholdes for

konsekvenser af regler og love på områder, hvor handicappede som følge af

fordomme, ikke har mulighed for selv at påvirke situationen, således at de kan

opfylde de reglerne.