Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 113 Bilag 4
Offentligt
1596742_0001.png
Til Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Blekinge Boulevard 2
2630 Taastrup, Danmark
Tlf.: +45 3675 1777
Fax: +45 3675 1403
[email protected]
www.handicap.dk
Taastrup, den 04. februar 2016
Sag 2-2016-00024 – Dok. 238855/me_dh
Handicaporganisationernes forslag vedr. L113
Kære medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
I forbindelse med Danske Handicaporganisationers (DH) foretræde for udvalget den 10.
februar om L 113, vil jeg her kort gøre opmærksom på nogle yderst negative konsekvenser
af lovforslaget, som på visse punkter rammer personer med handicap særligt hårdt.
1) Personer med handicap og deraf følgende særlige boligmæssige behov, risikerer ikke
at kunne betale deres bolig pga. kontanthjælpsloftet
2) Aktivitetsparate personer med handicap risikerer at blive ramt af 225 timers-reglen,
men også jobparate personer med et handicap kan blive ramt hårdere end andre, fordi
arbejdsmarkedet ikke er rummeligt nok for personer med handicap
3) Behov for hurtigere udredning og afklaring af kontanthjælpsmodtageres indsats og
forsørgelsesgrundlag
1. Personer med handicap med særlige boligbehov skal undtages fra
kontanthjælpsloftet
DH og KL har i høringssvar til L113 påpeget, at personer som på grund af deres handicap
har særlige boligmæssige behov, herunder er anvist en bolig, og som samtidig modtager
kontanthjælp, ikke er undtaget fra at blive skåret i boligstøtten og særlig støtte som følge af
kontanthjælpsloftet. Det er kun personer som er stærkt bevægelseshæmmede, som er
undtaget.
Det er et alvorligt problem, fordi det rammer personer, som netop på grund af deres
handicap, er anvist en særlig bolig. Det vil ofte være ældre- og handicapboliger efter
almenboliglovens § 105, hvilket er dyre boliger, fordi de skal leve op til særlige
tilgængelighedskrav. Persongruppen omfatter også personer, som er i målgruppen for et
botilbud efter serviceloven, men faktisk er anvist en botilbudslignende ældre- eller
handicapbolig efter almenboligloven, som altså er dyrere end et botilbud efter serviceloven.
DH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Lungeforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund •
Danske Døvblindes Fællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse •
1
Danske Døves Landsforbund • Diabetesforeningen • Stammeforeningen i Danmark • Gigtforeningen • Hjernesagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme
• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/
Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge Med
Handicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA
 L 113 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 7/2-16 fra Danske Handicaporganisationer om materiale til foretræde d. 10/2-16
Det er i stigende grad praksis i kommunerne, fordi det giver mulighed for bedre og mere
tidssvarende boliger til personer med handicap.
På grund af de dyre huslejer (typisk 6000-9000 kr.), er boligstøtte og særlig støtte en
nødvendighed for, at disse personer kan blive i deres handicapboliger. Det er
ikke
en
mulighed at finde en anden og billigere bolig, da boligens form og indretning udgør en
væsentlig del af den støtte, hjælp og omsorg, som personen har brug for.
Kontanthjælpsloftet vil også ramme personer med handicap, som har disponeret bolig efter
de særlige behov de måtte have grundet deres handicap, men hvor de ikke nødvendigvis er
anvist en bolig. Denne gruppe vil omfatte ganske bredt. Som eksempler kan nævnes blinde-
og svagsynede, der kan have behov for nærhed til transport og indkøb, eller
bevægelseshandicappede som har behov for særlig indretning og plads til hjælpemidler. Det
vil være dybt uhensigtsmæssigt for den enkelte, og for kommunen som skal forsøge at finde
ny passende bolig, hvis denne gruppe mister deres bolig grundet kontanthjælpsloftet.
DH appellerer derfor til
at
Undtagelsesbestemmelserne udvides, så personer, der på grund af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse har særlige boligmæssige behov, herunder er anvist en særlig
bolig, undtages fra kontanthjælpsloftet
2. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere undtages fra 225 timers-reglen,
kommunerne skal yde langt bedre hjælp til jobparate med handicap,
Det er positivt, at personer med en så lille arbejdsevne, at de aktuelt ikke kan arbejde, er
undtaget fra 225 timers-reglen. DH er imidlertid bekymret for, at undtagelsen ikke
implementeres ensartet og at det vil betyde, at personer, som reelt ikke kan arbejde, vil blive
ramt af kravet om at finde 225 timers ustøttet beskæftigelse.
DH foreslår derfor,
at
alle aktivitetsparate undtages fra 225 timers kravet. Det vil give mere ensartet praksis
og bureaukrati ved dobbeltvisitation undgås.
En del personer med handicap visiteres som jobparate og vil blive mødt af 225 timers-
kravet. Imidlertid møder mennesker med handicap generelt store fordomme på
arbejdsmarkedet, ligesom handicappet kan betyde, at det reelle jobmarked for den enkelte
ledige reelt er betydeligt mindre end for andre uden et handicap. Der kan også være
bureaukratiske og praktiske barrierer vedr. kompensation og hjælpemidler, som kan stå i
vejen for, at en arbejdsgiver vil vælge en person med handicap, uanset at denne har både
viljen og kompetencerne til at tage jobbet. Endelig får ledige med handicap ofte ikke den
 L 113 - 2015-16 - Bilag 4: Henvendelse af 7/2-16 fra Danske Handicaporganisationer om materiale til foretræde d. 10/2-16
1596742_0003.png
nødvendige hjælp af jobcentrene til at finde et konkret job og tilrettelægge de nødvendige
skånehensyn. DH finder derfor, at ledige med handicap rammes særligt hårdt af 225 timers
kravet, og at lovforslaget bør tage højde for dette.
DH foreslår derfor, at
der gives dispensation i forhold til 12 måneders perioden, såfremt endelig aftale om
job afventer kommunens bevilling af kompenserende foranstaltninger, hjælpemidler
mv., som borgeren har behov for, for at kunne varetage jobbet. Kommunens
langsommelige sagsbehandling bør ikke lægge borgeren til last.
det fremgår klart af lovteksten, at jobcenteret skal hjælpe med at finde og anvise
konkrete og realistiske
job, ikke blot (som i dag) anvise mulige job at søge.
Jobcentrene skal også sikre bevilling af de nødvendige kompenserende
foranstaltninger. Hvis dette ikke er sket, skal sanktionen ikke iværksættes.
3. Hurtig udredning og afklaring af indsats og forsørgelsesgrundlag
Handicaporganisationernes oplevelse er, at kontanthjælpsmodtagere med handicap kan gå
på kontanthjælp i årevis uden at få den nødvendige indsats eller afklaring. Derfor er DH
glad for at det indskærpes, at kommunerne
systematisk
skal vurdere, om borgere der har
’betydelige komplekse problemer, herunder væsentlige helbredsmæssige problemer’ skal
møde rehabiliteringsteamet for en vurdering af, om de retteligt skal tildeles førtidspension,
fleksjob eller ressourceforløb.
DH foreslår imidlertid at
formuleringen justeres til ’borgere med betydelige komplekse problemer
og/eller
væsentlige helbredsmæssige problemer’. En person behøver nemlig ikke have
komplekse problemer for at være i målgruppen for fx fleksjob eller førtidspension.
Ved foretrædet håber jeg at kunne uddybe ovenstående og ser frem til en god drøftelse. Jeg
vedlægger som bilag DH’s fulde høringssvar.
Med venlig hilsen
Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer