Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 111:

Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love. (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.).

Af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 28.01.2016. 1. behandling 02.02.2016. Betænkning 03.03.2016. 2. behandling 15.03.2016).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Er der nogen, der ønsker at udtale sig? Hr. Dan Jørgensen, Socialdemokraterne. Værsgo.

Danmark skal hjælpe mennesker på flugt. Folk, der flygter fra død og ødelæggelse, krig og ufred, har krav på vores beskyttelse. Men det er også klart, at de mange mennesker, der kommer til vores land i disse år, de mange flygtninge, der vælger, at Danmark skal være slutdestination for deres flugt, er en udfordring – en meget stor udfordring. Derfor skal vi tænke os om. Vi skal indrette en politik, der er i balance, så vi på den ene side bærer vores del af ansvaret og hjælper mennesker i nød, men samtidig gør det i et omfang, der er realistisk. Vi skal kunne følge med.

Derfor har vi Socialdemokrater også været med til at stramme den danske asyllovgivning med det formål at bringe antallet af asylansøgere i vores land ned. Men hvad så med dem, der kommer? Hvad så med dem, der faktisk skal være i Danmark? Hvordan behandler vi dem?

Svaret er, at de skal integreres af hensyn til dem selv og af hensyn til samfundet. Ingen har godt af at være passiv, alle har bedst af at være en del af et fællesskab, have et arbejde, have et netværk; det giver identitet og livsglæde. Og for samfundet som helhed er det klart at det er langt bedre, hvis så mange som muligt bidrager i stedet for at være på forsørgelse.

Derfor vil vi Socialdemokrater også gå langt for at få mennesker i arbejde. Alle, der har fulgt debatten, vil vide, at vi har fremsat en lang række forslag, der skal sikre beskæftigelse af flere flygtninge. Hvorfor støtter vi så ikke nærværende forslag? Det gør vi ikke af to årsager. For det første vil beskæftigelseseffekten være meget lav. Det er ikke gætværk eller mavefornemmelser – det ved vi, for man har prøvet det før. For det andet vil det have en meget skadelig effekt på integrationen. Det vil skabe fattigdom og presse børnefamilier ud i armod. Igen: Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved, for man har prøvet det før.

Vi Socialdemokrater anerkender, at der er store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at modtage så mange flygtninge, som Danmark gør i disse år, og vi har også sagt, at vi meget gerne vil være med til at diskutere størrelsen på de ydelser, der udbetales. Desværre har regeringen ikke ønsket en forhandling med os om det. I stedet er man endt med dette forslag, som er virkningsløst, når det kommer til beskæftigelsesfrekvensen, men skadeligt, når det kommer til integrationen. Derfor kan vi ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Marcus Knuth, Venstre.

Kan ordføreren uddybe, hvordan han kan sige, at han ved, det vil skabe fattigdom? Mig bekendt er det ikke at overgå til fattigdom, hvis man kommer ud på arbejdsmarkedet og får sig et job, og det er jo hensigten med integrationsydelsen. Og uden at man hundrede procent kan drage paralleller til starthjælpen, blev starthjælpen i 00'erne rent faktisk kaldt en succes, hvis man kigger på den rent beskæftigelsesmæssige del.

Ordføreren.

Ja, det er muligt, at hr. Marcus Knuth kender nogen, der har kaldt det en succes. Men det er også meget nemt at pege på folk, som har sagt, at det var en fiasko – både isoleret set i forhold til den beskæftigelseseffekt, der var, idet den jo var ganske lille, men så sandelig da også i forhold til den effekt, den havde på integrationen. Hvis hr. Marcus Knuth havde orienteret sig om det i de mange høringssvar, som er blevet indleveret, ville han jo kunne se, at det er ganske veldokumenteret, at det gik ud over integrationen, og at specielt børnefamilier blev meget hårdt ramt. Nogle af de eksempler, der har været fremhævet, er, at mange familier ikke havde råd til, at børnene kunne gå til fritidsaktiviteter – noget, som vi ved er meget, meget skadeligt for integrationen, hvis man ikke kan. Vi ved, at det gik ud over familiers mulighed for at skifte garderobe til deres børn, når det f.eks. blev vinter. Det var jo også derfor, vi foreslog, at man, hvis man insisterede på at indføre den her ydelse, skulle supplere med nogle muligheder for, at familier kunne få hjælp til f.eks. at købe vintertøj til deres børn. Men end ikke det kunne Venstre altså støtte – desværre.

Hr. Marcus Knuth.

Men nu var det ikke bare en, jeg kendte, det var Rockwool Fonden, der kaldte starthjælpen for en succes, hvis man kigger på den beskæftigelsesmæssige del.

Men det, der generer mig ved hele den her diskussion, er jo, at det lyder, som om ordføreren antager, at integrationsydelsen er noget, man bare er på permanent. Formålet med integrationsydelsen er jo, at man skal være på den kortvarigt, indtil man kommer ud på arbejdsmarkedet. Mener ordføreren ikke, at den bedste vej til integration er arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Jo, hvis ordføreren havde lyttet til min tale, ville ordføreren jo kende svaret på det spørgsmål. Jeg sagde sådan set ganske tydeligt, at det er noget af det allervigtigste.

Nu citerer hr. Marcus Knuth Rockwool Fonden. Jamen det er jo netop også Rockwool Fonden, som har sagt, at der er meget store negative integrationsmæssige effekter af en sådan ydelse. Og der er det bare, vi må sige, at på trods af at der er en lille – og det anerkender vi, men vi siger bare, at den er meget lille – beskæftigelseseffekt, så er den meget, meget lille effekt altså ikke værd at tage med på grund af de meget, meget store negative konsekvenser, det har for integrationen.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører, der har bedt om ordet, er fru Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten.

For ganske få minutter siden vedtog Folketinget det såkaldte kontanthjælpsloft. Jeg synes jo, at det er et spinagtigt og misvisende navn, fordi det ligesom lyder, som om man før kunne få uendelig mange penge, men sådan var det naturligvis ikke, og kontanthjælpsloftet betyder bare, at mennesker bliver fattigere. Præcis det samme kommer til at ske, når det her lovforslag bliver vedtaget. Der er også her tale om et rigtigt spinord.

Integrationsydelse, undskyld mig, den her lovgivning har intet med integration at gøre. Den her lovgivning vil betyde, at tusindvis af mennesker kastes ud i fattigdom, at endnu flere børn i Danmark kommer til at vokse op i familier, hvor man er bekymret for, om man kan betale huslejen sidst på måneden. Her oplever man som barn, at mor og far rynker panden, fordi de tænker på, om de kan betale elregningen, og alt det med fødselsdage og sociale arrangementer er udelukket.

Vi har faktisk her at gøre med en lovgivning, der gør mennesker endnu fattigere end kontanthjælpsloftet. Jeg kunne så godt tænke mig at vide, hvem det er, der tror, at fattigdom skaber god integration, for alle dem, der arbejder med integration, siger jo, at det her bare vil skabe større problemer. Socialrådgiverne har fuldstændig tydeligt og klokkeklart advaret mod det og sagt, at deres arbejde med at tage imod flygtninge i kommunerne bliver markant sværere, når man isolerer mennesker i fattigdom, og at det bliver konsekvensen af den her lovgivning.

Hvad er så erfaringerne fra sidste gang, man gjorde det? Erfaringerne er, at ganske få ekstra kom i arbejde. Det store flertal blev bare fattigere med markante sociale problemer til følge. Hvorfor søren er det, at der findes politikere, der kan finde på at gentage så voldsomme fejl – fejl, som ikke bare havde alvorlige konsekvenser for de enkelte, levende mennesker, men som jo også havde alvorlige konsekvenser for hele det danske samfund, fordi man spændte ben for integrationen? Når nu vi ved fra sidste gang, man forsøgte at kaste flygtninge ud i fattigdom med den såkaldte starthjælp – endnu et spinord, starthjælp – at det ikke virkede, og ved, at resultatet blev fattigdom og isolation, hvorfor så gøre det igen?

Jeg har hørt to argumenter. Det ene argument fra højrefløjens side har været: Jamen vi skal skræmme flygtningene væk fra Danmark; det skal ikke være attraktivt at komme hertil. Den strategi kan man jo mene om hvad man vil. Jeg synes, det er forholdsvis usympatisk at have den tilgang til en verdenshistorisk flygtningekrise. Men selv hvis man tænkte på den måde, giver det argument jo ikke nogen mening i forhold til den her lovgivning, for det her handler om at gøre mennesker, der allerede er her, flygtninge, som allerede er kommet til Danmark, fattigere.

Det andet argument, jeg har hørt, er, at det vil skaffe folk i arbejde. Altså, det er en helt vild logik, hvis man tænker over det: Hvis bare man gør de her mennesker fattige, kommer de i arbejde. Så kunne vi jo give dem 0 kr., og så ville de alle sammen komme i arbejde, eller hvad? Sådan hænger det selvfølgelig ikke sammen. Som sagt er erfaringerne fra sidst massiv fattigdom. Den her gang er der blevet stillet et skriftligt spørgsmål til ministeren om, hvor mange mennesker man regner med kommer i arbejde som følge af den her lov. Det har regeringen ikke engang villet regne på. Og mon ikke det er, fordi regeringen godt ved, at det her ikke betyder flere mennesker i arbejde, men bare betyder fattigdom.

Så er der kommunerne. Regeringen har, synes jeg, en ualmindelig sørgelig tendens til ikke at lytte. Der bliver ikke lyttet til børneorganisationerne, når de siger, at børn på grund af den her lov kommer til at vokse op i fattigdom, at de får sværere ved at blive en del af det danske samfund, og at de får sværere ved at klare sig. Der bliver ikke lyttet til socialrådgiverne, når de siger, at deres arbejde med integration bliver sværere. Og der bliver heller ikke lyttet til kommunerne, når de siger: Vi har ikke boliger, som de her flygtninge kan bo i; altså, hvis man giver mennesker så lav en ydelse, har vi simpelt hen ikke de boliger, hvor vi kan lade de her flygtninge bo. Hvorfor lytter man ikke? Hvorfor kan man ikke se, at man sender et kæmpemæssigt problem ud til landets borgmestre og ud til de mange borgere, der er ude i kommunerne? Og der er også andre, som mangler billige boliger. Det problem bliver endnu større nu for alle i det danske samfund, når man siger til flygtningene: I skal ned på den her ekstraordinært lave ydelse.

Jeg har det i virkeligheden sådan, at selv hvis man var fløjtende ligeglad med flygtningene, selv hvis man havde det sådan, at de gerne må vokse op i fattigdom, at vi da er ligeglade med, at deres børn ikke kan deltage i det sociale liv, og ligeglade med, at deres børn skal bekymre sig for, om far og mor kan få mad på bordet, giver det her ikke nogen økonomisk mening, for der kommer på sigt en meget stor regning, som skal samles op, hvis integrationen af de flygtninge, der kommer nu, ikke kommer til at fungere. Det, man har gang i nu, er at spænde ben for den integration.

Med andre ord vil det lovforslag, vi behandler i dag, ikke alene have dybt alvorlige konsekvenser for mennesker, der er flygtet fra krig og kommet hertil, er blevet anerkendt som flygtninge og har brug for vores beskyttelse; det vil også have dybt alvorlige konsekvenser for det danske samfund, for det bliver markant sværere for Danmark at integrere flygtninge, når man isolerer dem i fattigdom. Den eneste konsekvens, det her lovforslag kommer til at få, er, at flygtninge isoleres i fattigdom.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, den første er fra hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Danmark er et af de lande, som er dårligst til at integrere mennesker fra tredjelande, flygtninge, på arbejdsmarkedet. Vi er samtidig et af de lande, der har de allerhøjeste ydelser overhovedet. Måske er vi det land, der har den højeste ydelse. Der er derfor ikke nogen sammenhæng mellem høje ydelser og det at være dygtig til at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Det ligger helt fast.

Så nu vil jeg gerne spørge Enhedslisten: Hvad er det helt konkret, I vil gøre for at få indvandrere fra tredjelandes beskæftigelsesgrad op på niveau med danskernes?

Ordføreren.

Jeg vil starte med at sige: Tænk, hvis verden var så simpel som hr. Joachim B. Olsens tankegang. Altså, tænk, hvis det virkelig var så let at få mennesker i arbejde, at hvis bare man tog pengene fra dem, så kom de sådan hokuspokus trylletrylle i job. Hvor ville det være dejligt for os alle sammen. Sådan hænger virkeligheden ikke sammen. Er der noget som helst, der tyder på, at flere flygtninge kommer i arbejde af, at vi gør dem fattigere? Nej, erfaringerne, fra sidst man kastede sig ud i det her, nemlig med starthjælpen, var, at beskæftigelseseffekten var lille. Det store flertal af de mennesker, som blev ramt af de her nedskæringer, blev bare fattigere. De fik bare sværere ved at få livet til at hænge sammen.

Jeg vil gerne gøre mere for, at flygtninge kan komme i job, men jeg tror ikke et sekund på, at redskabet er at isolere flygtninge og deres børn i fattigdom. En af de ting, jeg gerne vil gøre, er at stille krav til arbejdsgiverne i Danmark. Det kan være, jeg kan få lov til at svare på det i anden omgang.

Hr. Joachim B. Olsen.

Det var en lang snak uden at komme til de helt konkrete løsninger. Nu var det noget med at stille krav til arbejdsgiverne. Altså, virkeligheden er den, at vi er et af de lande, der er dårligst til at integrere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Der er en helt elendig statistik på det. Kigger man ud i verden og ser på de lande, som er bedre til det, må man bare konstatere, at der er barriererne for at komme ind på arbejdsmarkedet også lavere rent lønmæssigt.

Så nu spørger jeg igen: Enhedslisten vil gerne have meget, meget høje ydelser i international sammenhæng, men hvad er det, I helt konkret vil gøre for at få flygtninge ind på arbejdsmarkedet?

Ordføreren.

Det kan godt være, hr. Joachim B. Olsen synes, det er langt, men jeg synes, det er yderst centralt. Det er for mig fuldstændig afgørende, at verden ikke er så simpel, som hr. Joachim B. Olsen forsøger at udlægge den, nemlig at det der der med at tage pengene fra folk betyder, at folk kommer i arbejde.

Det er sådan, hr. Joachim B. Olsen, at en busbillet koster det samme for en flygtning på kontanthjælp som for en dansker på kontanthjælp, at fodboldkontingentet til fodboldklubben koster det samme for børn af flygtninge som for børn af danske kontanthjælpsmodtagere. Hvordan får vi mennesker i arbejde? Alt for mange job besættes i Danmark af bl.a. østeuropæisk arbejdskraft, uden at jobbet nogen sinde er slået op i Danmark, uden at man f.eks. har ringet til det danske jobcenter. Det tror jeg vi kunne gøre noget ved. Vi løser intet ved at isolere mennesker i fattigdom.

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er fra hr. Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance.

Jeg synes, at det er dejligt, hvis vi har et mangfoldigt arbejdsmarked. Det er jo det, det her forslag skal være med til at fremme, nemlig at der kommer flere flygtninge ind på det danske arbejdsmarked. Og det undrer mig egentlig, at Enhedslisten, som også ved festlige lejligheder taler meget om mangfoldighed, ikke rigtig har nogen forslag til, hvordan flygtninge kommer ind i arbejdsmarkedsfællesskabet.

Der er to ting, vi ved virker: Det er øget vækst, og det er lavere ydelser. Det er de to bedste ting for at kunne få flygtninge til at få en højere beskæftigelsesfrekvens, og Enhedslisten afviser konsekvent begge dele.

Hvilke forslag har man selv ud over at stemple andres forslag som usympatiske?

Jeg vil lige igen henstille til, at man, hvis man har behov for at tale sammen, trækker ud til siden af respekt for den ordfører, der er på talerstolen, og af respekt for de mennesker, som faktisk gerne vil høre, hvad der bliver diskuteret i denne sal.

Ordføreren.

Som jeg har svaret til hr. Joachim B. Olsen, synes jeg, det er et problem, at mange job i Danmark besættes uden nogen sinde at have været slået op i Danmark, at mange job besættes, uden at arbejdsgiveren har gjort sig ulejlighed med at kontakte det lokale jobcenter. Jeg tror, at vi kunne få mange flere både danskere og flygtninge i Danmark i arbejde, hvis vi handlede i forhold til det problem.

Derudover er det dummeste, vi kan gøre, at skubbe mennesker endnu længere væk fra arbejdsmarkedet. Det gør man, hvis man placerer flygtninge i fattigdom. Og det er sådan, at prisen på bleer, havregryn og busbilletter er præcis den samme for flygtninge, som bor i Danmark, som for dig og mig. Og derfor giver det ingen mening at sige til flygtninge, der kommer hertil: I skal leve for endnu mindre end alle andre. Det eneste resultat, man får ud af det, er, at de her mennesker isoleres, og derved skubber vi dem endnu længere væk fra det danske arbejdsmarked, end de er i forvejen

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jamen meningen er jo, at de skal have et arbejde. Det dummeste, man kan gøre, er at udelukke folk fra arbejdsmarkedet, sagde fru Johanne Schmidt-Nielsen. Det er det dummeste – og det er det, man har gjort hidtil. Det er, fordi vi er et lavvækstland, og det er, fordi der gives for høje ydelser. Derfor gør man nu noget ved ydelserne, og vi håber en eller anden dag at kunne overtale regeringen til at gøre noget ved væksten.

Enhedslisten afviser begge dele. Man taler om nyt bureaukrati, man taler om at klientgøre folk, men det er jo ikke svaret på, hvordan man får folk ind i arbejdsfællesskabet. Jeg synes, det er så asocialt og så mangfoldighedsnedbrydende at ville sørge for, at flygtninge skal forblive på passiv forsørgelse.

Tak. Ordføreren.

Meningen er, at folk kommer i arbejde, siger hr. Simon Emil Ammitzbøll. Jeg tror, at alle i den her i Folketingssal tænker: Hvor ville det være fantastisk, hvis der var 0 pct.s arbejdsløshed i Danmark. Jeg tror også, alle ved, at det ikke kommer til at ske.

Jeg mener, det er naivt at tro, at den måde, man får mennesker i arbejde på, er ved at gøre dem fattige. Altså, hvis det virkelig var så simpelt, kunne vi jo sige, at flygtninge skulle have 0 kr. at leve for, for så kom de i arbejde.

Kan ordføreren huske dagpengereformen? Vi fik at vide, at hvis bare vi gjorde livet sværere for de arbejdsløse, ville de alle sammen komme i arbejde. 2.000-4.000 ville ryge ud af systemet, men rigtig mange ville komme i arbejde – det skete ikke. Og det er, fordi verden ikke er så simpel, som Liberal Alliance forsøger at lade som om at den er.

Tak til ordføreren. Den næste korte bemærkning er fra hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Nu har vi fire gange hørt fra ordføreren, hvad der er i vejen med vores politik. Kunne vi ikke få at vide, hvad Enhedslistens politik for at forbedre beskæftigelsen for flygtninge og indvandrere er?

Ordføreren.

Meget gerne. Vi vil først og fremmest styrke danskuddannelsen. Jeg tror, det er fuldstændig afgørende, at vi sørger for, at danskuddannelsen kommer til at fungere fra starten. Så vil vi sørge for, at der faktisk skabes flere arbejdspladser i Danmark, også til mennesker, som ikke kan levere hundrede procent fra dag et. Og det er et problem, vi har på det danske arbejdsmarked – ikke kun for flygtninge, men også for danskere: at kravene er meget høje, så de, der ikke kan levere hundrede procent fra dag et, har meget svært ved at finde en vej ind.

Så må jeg sige, at jeg synes, det er et problem, at vi meget ofte oplever arbejdsgivere, som løfter røret, ringer til vikarbureauet i Litauen og henter arbejdskraft ad den vej, før de har gjort sig den ulejlighed, det ville være, at ringe til det lokale jobcenter og spørge: Er der en ledig i mit lokalområde, som kunne udfylde et job her?

Hr. Henrik Dahl.

Jeg forstår det sådan, at hvis man ikke helt er klar, skal man have chancen alligevel. Betyder det, at Enhedslisten går ind for en eller anden form for indslusningsløn?

Ordføreren.

Vi går ind for praktikordninger, og vi går ind for støtteordninger, hvor man belønner de arbejdsgivere, som tager et ansvar. Men selvfølgelig skal det gøres på en måde, så man ikke forskubber ordinære arbejdspladser. Altså, det er jo det dilemma eller den diskussion, som er på hele det danske arbejdsmarked: Hvordan sørger vi for at skabe muligheder på arbejdsmarkedet, også for dem, som ikke kan levere hundrede procent fra dag et, uden at man forskubber de ordinære job?

Jeg ville jo i øvrigt synes, det var fantastisk at høre Liberal Alliances svar på det, synes jeg, gigantiske problem, at vi har rigtig mange arbejdsgivere i Danmark, som ringer til vikarbureauet i Litauen, før de kontakter det lokale jobcenter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Lovforslaget har som bekendt til formål at udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse. Alternativet vil om et øjeblik stemme imod den udvidelse, ligesom vi stemte imod indførelsen af integrationsydelsen.

Baggrunden for vores position fremlagde jeg sådan set i tirsdags. Vi mener ikke, at den marginale beskæftigelseseffekt, som forslaget forventes at få, står mål med de negative konsekvenser i form af fattigdom, øget marginalisering og massive boligproblemer, som en bred vifte af videnspersoner inden for området advarer imod.

Som vi ser det, vil nettoeffekten af det forslag, vi ser her, set i forhold til både integration af målgruppen på arbejdsmarkedet og generelt i samfundet være negativ. Langt de fleste af os, som er til stede her i dag, deler jo ambitionen om, at flygtninge, der kommer til Danmark, hurtigere og mere effektivt end i dag skal få en tilknytning til det danske arbejdsmarked. Vi skal gøre op med den unødige klientgørelse, som et mangeårigt misforstået hensyn til målgruppen og bureaukratiske labyrinter desværre har medført. Vi ved, at mange flygtninge er topmotiverede for at blive en del af arbejdsfællesskaberne, og det er den energi og vilje, vi herinde og man ude i kommunerne skal sørge for bliver realiseret.

Jeg ved, at regeringen ikke er blind for vigtigheden af at gøre den nuværende beskæftigelsesindsats over for målgruppen meget bedre, og jeg vil derfor benytte resten af den her tale til også at åbne andres øjne for de konkrete forslag, som Alternativet har på området, og som jeg meget håber vi kan få debatteret og udviklet og kvalificeret herinde i fremtiden.

Alternativet ønsker for det første, at der iværksættes en massiv regelforenkling på området med det formål at lette kommunernes integrationsarbejde og skabe større fleksibilitet i aftaler om virksomhedsforløb, praktik og tilskudsordninger. Ambitionen skal være at gøre indsatsen hurtigere og mere smidig og tilpasningsdygtig i relation til det enkelte menneske, hvilket kræver et bedre og entreprenant og frigjort samarbejde mellem kommuner, virksomheder, civile og aktører i asylcentrene.

Flygtningenes uddannelsesniveau, erhvervserfaring, kompetencer og interesser skal afklares allerede i asylfasen, således at den enkelte visiteres til en kommune, hvor vedkommendes kompetencer er efterspurgt.

Ude i kommunerne skal der gives mere frihed på integrationsområdet, så det bliver muligt at tilrettelægge integrationsindsatsen efter lokale kompetencer og forhold.

Bureaukratiske regler, der komplicerer og forsinker integrationsprocessen, skal afskaffes eller tilpasses. Dette gælder f.eks. betingelser for at blive erklæret jobparat, mulighed for at flytte i forbindelse med job, standardiserede integrationsplaner samt mulighed for at arbejde allerede i asylfasen.

For det andet bør vi udnytte mulighederne i, at en del flygtninge har erfaring med at drive egen virksomhed, og at Danmark er et af de lande i verden, hvor det er lettest at opstarte virksomhed. Ved at introducere iværksætteri som et centralt integrationsredskab kan vi styrke flygtninges relation til lokalsamfundet og samtidig fremme innovation, handel og nye arbejdspladser ude i kommunerne.

For det tredje bør en helhedsorienteret tilgang til integration på arbejdsmarkedet tage højde for, at alle de rørende og beundringsværdige indsatser, der lige nu eksploderer i antal ude i civilsamfundet, er helt afgørende for integrationen. Alternativet har derfor foreslået, at repræsentanter fra civilsamfundet blev inviteret med til de trepartsforhandlinger, der finder sted i øjeblikket. Og det skulle ske med det formål yderligere at understøtte og udbrede de velfungerende samarbejder mellem civilsamfund, kommuner og virksomheder, som der allerede findes gode eksempler på.

Som det fjerde og sidste punkt, jeg vil nævne her i dag, vil jeg fremhæve vigtigheden af, at vi er villige til at investere i en vellykket integration. De midler, vi bruger på vores nye medborgere, skal vi se som investeringer. Vi mener, at staten skal bruge flere penge på boliger, uddannelse, godkendelse af medbragt uddannelse samt opkvalificering af flygtninge, så de hurtigere kan indgå i lokale fællesskaber. Vi skal f.eks. tilbyde højskoleophold til flygtninge som et alternativ til en midlertidig bolig og venteposition i kommunerne. Vi skal skabe jobcampus til arbejdsparate flygtninge, der venter på en jobåbning eller mangler kvalifikationer til at begå sig på en dansk arbejdsplads, og oprette kommunale integrationscentre, der skal arbejde målrettet med at få flygtninge i job.

Det var nogle af Alternativets bud på, hvordan vi kan lykkes bedre med integrationen på arbejdsmarkedet, som altså går i en helt anden retning end at sætte integrationsydelsen ned.

Til sidst vil jeg sige, at jeg vil dele min og Alternativets grundlæggende tilgang til det her område. I Danmark har vi, hvad der skal til for at skabe verdens bedste integration, og det skridt, vi tager her i dag, med nedsættelsen og udvidelsen af integrationsydelsen, er ikke et skridt i den rigtige retning, som vi ser det.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi har endnu to ordførere, der har bedt om ordet, og jeg vil give ordet til ordføreren for Det Radikale Venstre, hr. Morten Østergaard.

I mandags havde den radikale folketingsgruppe helliget dagen til at prøve at se, om vi kunne blive klogere på, hvad vi kunne gøre for at hjælpe kommunerne med deres integrationsudfordringer – særlig det spørgsmål, der først og fremmest trænger sig på, nemlig hvordan man kan indkvartere flygtninge, som netop er ankommet til kommunerne.

Det, der mødte os igen og igen, var jo de udfordringer, som følger af netop forslaget om integrationsydelsen, som gør, at det er rigtig vanskeligt at opnå det, som egentlig ligger i den gældende lovgivning, nemlig at man skal indkvartere flygtninge i en varig bolig hurtigst muligt. For det er bare svært rigtig mange steder i Danmark at finde permanente boliger, som folk på en ydelse som integrationsydelsen kan betale. Derfor er det at lægge sten på vejen, hindringer i vejen for integrationen, at man nu her udvider kredsen af modtagere af integrationsydelsen.

Vi har også hørt det i debatten i dag, at der er mange, der berettiget rejser kritik af resultaterne af den hidtidige integrationsindsats. Vi havde jo en periode, hvor man forsøgte med det her eksperiment – dengang hed det starthjælpen – og det indgår jo i statistikken i dag. Altså, resultaterne af en integrationsindsats baseret på starthjælp eller integrationsydelse kender vi, fordi det er dem, som alle partier i dag lægger afstand til og siger, at vi skal kunne gøre bedre i fremtiden. Derfor virker det jo besynderligt, at man insisterer på at gå tilbage til en fuser, altså gå tilbage til en løsning, der har bevist, at den ikke evner at skabe gode resultater for integrationen.

Jeg opfordrer regeringen til, når det her lovforslag jo nok bliver vedtaget af et flertal, straks at gå i gang med så at overveje, hvad man kan gøre for at hjælpe de kommuner, som ikke kan finde varige boliger, tag over hovedet til flygtninge på integrationsydelse, fordi flygtninge simpelt hen ikke er i stand til at betale den husleje, som skal til, for at de kan blive indkvarteret.

Så har man også hørt flere gange i debatten, at det her jo bare er at holde sine løfter, fordi det jo ikke er nogen hemmelighed, at regeringen og dens flertal barslede med en integrationsydelse – det sagde man også i valgkampen. Og sådan vil jeg da gerne medgive at det forholder sig. Men både for så vidt angår det kontanthjælpsloft, der nu er vedtaget, men også integrationsydelsen, så var det jo også ledsaget af et andet løfte, som blev afgivet af den nuværende statsminister i sin egenskab af formand for Venstre i en direkte tv-duel om statsministerposten. Det var der, hvor diskussionen faldt på fattigdomsgrænsen, som blev indført under SR-regeringen, og hvorom den nuværende statsminister sagde, at man kan mene, hvad man vil, om den grænse, men »jeg kommer aldrig til at føre en politik, der sender børn under den grænse.«

Nu har man afskaffet fattigdomsgrænsen, og det er jo en ærlig sag – det kan man gøre, når man har flertal til det – men det, som statsministeren lovede, var, at uagtet hans holdning til fattigdomsgrænsen, ville han aldrig føre en politik, der sendte børn under grænsen. Og det er hævet over enhver tvivl, at når det her lovforslag gennemføres, bryder statsministeren sit løfte til de børn, fordi det stensikkert vil føre til, at børn i Danmark kommer til at leve på en indkomst, der er under den tidligere regerings fattigdomsgrænse.

Derfor vil jeg bare sige til alle dem, der nu stemmer for det her lovforslag, og som henviser til, at det sagde man jo også i valgkampen, at med de tryk på de grønne knapper bryder i hvert fald Venstre et klokkeklart løfte til børnene. Det kan man være ligeglad med for Venstres skyld og for vores skyld herinde, men for børnene betyder det en dårlig start på livet, som vi så efterfølgende kan bruge vores energi på at prøve at rette op på – og derfor er vi imod.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jacob Mark, SF.

Tak for det. Det er ret vildt, at regeringen kan få vedtaget så mange voldsomt dårlige forslag på én dag, at et forslag, der er så vidtgående som det her, nærmest kan drukne i mængden, så pressen nærmest ikke har tid til at skrive om det, fordi der er så meget andet at skrive om. Det er ærgerligt, for det her forslag er et forslag, der får konsekvenser for rigtig, rigtig mange mennesker og for vores samfund.

Det er et forslag, der vil ramme mere end 20.000 flygtninge, der er kommet til Danmark for at søge beskyttelse hos os. Flere høringssvar peger på, at det her forslag vil medføre øget børnefattigdom. Og hvordan vil det så komme til udtryk? Det vil jo komme til udtryk sådan, at når man gør familier meget fattige, må de skære ned på de udgifter, de har. Det vil sige, at der bliver dårligere råd til helt basale behov som mad, børnefødselsdage, sportsaktiviteter og fritidsaktiviteter i det hele taget sammen med kammeraterne. Det vil isolere unge mennesker, fordi unge mennesker lige pludselig har så lidt, at de ikke vil have råd til at gå ud og være sociale med kammeraterne på de studier, de nu går på, og at de ikke vil have råd til at kunne leve det samme liv som de medmennesker, man nu engang har, i Danmark. Og så vil det skabe en voldsomt øget ulighed i Danmark.

Så regeringen gør altså med det her forslag og med forslaget om kontanthjælpsloftet, som nu er blevet vedtaget, Danmark fattigere på alle måder, men så er det jo belejligt, at man har afskaffet fattigdomsgrænsen.

Men når jeg tager ordet, er det sådan set ikke kun for at nævne fattigdom og ulighed, selv om det er noget, der egentlig optager mig meget. Jeg er ret bekymret over den krise, som jeg mener at et flertal i Folketinget i dag kaster landets kommuner ud i. Ifølge boligforeningernes landsforening BL vil det her betyde, at rigtig mange tusinde mennesker ikke vil have råd til at bo i den bolig, som de nu engang bor i. Det er jo klart, at når folk har haft nogle faste indtægter og sidder i en lejlighed rundtomkring i kommunerne – lejligheder, som jeg personligt ved at kommunalpolitikerne bruger rigtig meget krudt på at finde – og man så lige pludselig beskærer det levegrundlag, som folk har, så vil folk være nødt til at flytte.

Det kommer så på en dag, hvor man har vedtaget kontanthjælpsloftet, og boligforeningernes landsforening BL siger, at det kan betyde, at 14.000 familier skal flytte. Det kommer så på et tidspunkt, hvor kommunerne i forvejen er voldsomt pressede af at skulle finde permanente boliger til flygtninge. Boligselskabet Sjælland har lige været på TV 2 og sige, at de ikke kan løse den her udfordring. Mange borgmestre, inklusive Venstreborgmestre, har været ude at sige, at de heller ikke kan løse den her udfordring. De kan ikke finde boliger.

Da jeg lige var blevet valgt som integrationsordfører, spurgte jeg integrationsministeren, om hun ønskede flere ghettoer i Danmark, og det gjorde hun ikke, og det er jeg glad for, for jeg tror på, at ghettoer sådan set er rigtig dårlige for integrationen. Men det her forslag vil skabe flere ghettoer. Det her forslag vil betyde, at kommunerne bliver nødt til at tage de billigste boliger og placere flygtningene der, og de mennesker, der nu ikke har råd til at bo der, vil så også blive placeret i det billigste område. Vi ved jo godt, at det er i de ghettoer, der er rundtomkring i kommunerne, de billigste boliger er.

Så det her forslag og det forslag, vi har behandlet tidligere, og det integrationsydelsesforslag, man vedtog lige før sommerferien, vil skabe flere ghettoer i Danmark. Og det er jo påfaldende – nu, hvor vi lige har brugt flere uger på at diskutere parallelsamfund, Grimhøjmoskeen, og hvordan vi kan styrke integrationen og sørge for, at folk bliver integrerede og kommer ud af den sociale kontrol – at det her forslag vil gøre alt det modsatte: Det vil skabe flere parallelsamfund i Danmark, og jeg har ikke hørt et eneste bud på, hvordan den borgerlige fløj vil skaffe flere boliger og hindre, at der kommer flere parallelsamfund.

Så det her forslag skaber øget fattigdom i Danmark og kaster vores land ud i en boligkrise. Jeg håber meget på, at regeringen nu fremadrettet sammen med venstrefløjen og Socialdemokraterne vil være med til at finde flere billige boliger, for det er der brug for derude.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Det er ikke tilfældet, og så går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Der er lige en, der kommer løbende.

Afstemningen er afsluttet.

For stemte 52 (DF, V, LA og KF), imod stemte 48 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.