Ændringsforslag
til 2. behandling af
Lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk
(Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.)
Af
energi-, forsynings- og klimaministeren,
tiltrådt af…:
Til § 1
1) I det under nr. 2 forslåede
§ 58 c, stk. 9,
ændres »tilskudsmodtagere efter stk. 1« til
»tilskudsordningen«.
[sproglig præcisering]
Bemærkninger:
Til nr. 1
Efter den foreslåede bemyndigelse i § 58 c, stk. 9, kan energi- forsynings- og klimaministeren
fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, som ifølge EU's
statsstøtteregler skal offentliggøres, herunder oplysninger om tilskudsmodtagere og størrelsen af
udbetalte tilskud. Det foreslås ved ændringsforslaget, at det sprogligt præciseres, at ministeren har
bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, og
ikke som ved en fejl angivet oplysninger om tilskudsmodtagere efter stk. 1. Den indholdsmæssige
forståelse af bestemmelsen ændres ikke herved.