Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16
L 11 Bilag 1
Offentligt
1554426_0001.png
N O T AT
18. september 2015
J.nr. 2015-4831
Center for Erhverv
Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
Energinet.dk (Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker
m.v.)
Et udkast til lov om ændring af lov om elforsyning har været sendt i høring i perioden den 7. -
17. september 2015.
Energistyrelsen har modtaget 17 høringssvar på baggrund af den eksterne høring.
Aalborg Universitet, Advokatrådet-Advokatsamfundet, Arbejdsgiverne, CO-industri, Dansk
Byggeri, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Energitilsynet, FSR Danske Revisorer, Konkur-
rencerådet, Maabjerg Energy Concept og Vattenfall A/S har ikke haft bemærkninger. Dansk
Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at de derfor ikke
ønsker at afgive bemærkninger. Datatilsynet forudsætter, at behandlingen af personoplysnin-
ger som følge af lovforslaget vil ske under iagttagelse af persondatalovens regler, og derfor
giver lovforslaget ikke umiddelbart tilsynet anledning til at komme med bemærkninger.
Dansk Energi, Dansk Gartneri og VedvarendeEnergi har afgivet bemærkninger til lovforsla-
get.
Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene. Der henvises i øvrigt til de
fremsendte høringssvar.
Energistyrelsens bemærkninger hertil er angivet med kursiv efter hvert emne.
I høringsperioden har Energistyrelsen foretaget en række mindre ændringer af lovforslaget.
F.eks. er titlen udvidet til også at omfattet lov om Energinet.dk, da det også er nødvendigt at
konsekvensændre denne lov. Derudover er der tilføjet et par ekstra bemyndigelser til brug for
ministeren, så det sikres, at der er de fornødne hjemler til at udstede bekendtgørelser om ad-
ministrative regler, herunder om tilsyn og kontrol med udbetalingen af tilskud. Endvidere er
der foretaget et par redaktionelle og lovtekniske ændringer af lovforslaget.
A. Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker.
Dansk Energi anerkender, at forslaget ikke er udtryk for en ny beslutning, men finder allige-
vel anledning til, at det skal bemærkes, at ordningen bidrager til at forvride konkurrencen
mellem markedets aktører ved at stille gasfyrede anlæg bedre end andre anlæg. Samtidig vir-
Side 1
L 11 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1554426_0002.png
ker forslaget paradoksalt i lyset af, at ordningen kører frem til 2020, mens grundbeløbet for de
decentrale kollektive værker udløber med udgangen af 2018.
Energistyrelsens bemærkninger:
Industriel kraftvarme, der oftest er baseret på naturgas, er blandt andet under pres af forskel-
len mellem elmarkedsprisen og prisen på naturgas. Endvidere er tilskudsordningen møntet på
virksomheder og industri. Decentrale kraftvarmeværker har til formål at levere fjernvarme,
primært til husholdninger. Endelig bemærkes, at der i de seneste år er vedtaget en række til-
tag, der skal bidrage til at opveje grundbeløbets bortfald, herunder afskaffelse af den planlag-
te forsyningssikkerhedsafgift, bedre vilkår for investeringer i varmepumper og friere brænd-
selsvalg for de mindste decentrale anlæg. Derudover skal fjernvarmesektorens rammevilkår
analyseres med afsæt i afgifts- og tilskudsanalysen med henblik på politiske drøftelser om
fjernvarmeværkers økonomiske situation fra 2019.
Dansk Gartneri beklager, at implementeringen af tilskudsordningen yderligere forsinkes af, at
der skal foretages en lovændring, før ordningen kan træde i kraft. Derudover anmoder Dansk
Gartneri om, at få bekræftet, at Energistyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgø-
relse med de administrative regler for tilskudsordningen også inddrager organisationerne.
Energistyrelsens bemærkninger:
Det administrative grundlag vil blive fastlagt ved bekendtgørelse, og organisationerne vil i
den forbindelse få lejlighed til at komme med bemærkninger.
VedvarendeEnergi foreslår, at tilskud til industriel kraftvarme ved lave elpriser gives til indu-
strielle kraftvarmeanlæg, der fyres med bæredygtig fremskaffet biomasse som træ og halm, og
som sælger deres elproduktion på markedsvilkår. VedvarendeEnergi foreslår, at støttepro-
grammet helt reserveres til elproduktion baseret på bæredygtig biomasse og biogas. Industri-
ens naturgasbaserede kraftvarmeværker skal have støtte til omlægning til vedvarende energi.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsen bemærker, at der med Energiaftalen af 22. marts 2012 blev aftalt, at der skul-
le etableres en tilskudsordning for industrielle kraftvarmeværker. Med hensyn til forslaget
om, at industriens naturgasbaserede kraftvarmeværker skal have støtte til omlægning til ved-
varende energi, så er det allerede muligt for procesenergidelen at få støtte til omlægning til
vedvarende energi via den etablerede VE-proces tilskudsordning, jf. lov om tilskud til fremme
af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser. Det fremgår af Europa-
Kommissionens afgørelse fra juli 2015 om tilskudsordningen til produktion af elektricitet i in-
dustrielle kraftvarmeværkers anlæg, som anvender naturgas som brændsel, at der ikke samti-
dig kan modtages investeringsstøtte, dog har Europa-Kommissionen godkendt, at der samti-
dig med denne tilskudsordning kan modtages driftsstøtte efter elforsyningslovens § 58 (det ek-
sisterende grundbeløb). Størstedelen af biogasfyrede industrielle kraftvarmeværker modtager
driftsstøtte til elproduktion ved biogas og forgasningsgas fremstillet ved biomasse samt andre
brændsler efter VE-lovens §§ 43 a og e og fraskriver sig i den forbindelse retten til at modta-
ge anden driftsstøtte.
Side 2