Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Orientering om den eksterne høring af udkast til lov om ændring af lov om
elforsyning og lov om Energinet.dk (Okt I)
Til udvalgets orientering oversendes hermed høringssvar modtaget i forbindelse
med den eksterne høring over forslag om ændring af lov om elforsyning primært
vedrørende støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-
værker.
Lovforslaget har været sendt i høring i perioden fra den 7. til den 17. septembe r
2015.
Endvidere vedlægges Energistyrelsens notat med sammenfatning af
høringssvarene. Som det fremgår, er der afgivet meget få substantielle
høringssvar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.
Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der er foretaget en række ændringer af
lovforslaget, f.eks. er titlen udvidet til også at omfatte "lov om Energinet.dk", da
det er nødvendigt også at konsekvensændre denne lov. Der er derudover tilføjet
et par ekstra bemyndigelser til ministerens brug for at kunne fastsætte det
administrative grundlag for tilskudsordningen, f.eks. om tilsyn og kontrol med
udbetalingen af tilskud. Endvidere er der foretaget et par redaktionelle og
lovtekniske ændringer af lovforslaget.
Lovforslaget foreslås hurtigt behandlet i Folketinget af hensyn til at muliggøre,
at der kan ske udbetaling af støtte allerede i indeværende år.
Ministeren
8. oktober 2015
J nr. 2015-2043
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt