Formålet med L 11, som vi førstebehandler i dag, er, som den foregående ordfører nævnte, at sørge for, at denne ordning om statsstøtte til industrielle kraft-varme-værkers elproduktion kan træde i kraft.
Det er en ordning, som er aftalt meget bredt mellem partierne her i Folketinget; jeg tror faktisk kun, det er Liberal Alliance, som ikke er med i den aftale, og så selvfølgelig Alternativet, fordi man først er kommet i Folketinget på et senere tidspunkt.
Men ellers er det et meget bredt sammensat spektrum af partier, som bakker op om den ordning, som hermed skal træde i kraft.
Det er lidt paradoksalt, at vi står her i dag med en første behandling af L 11, for ordningen blev allerede indført ved lov tilbage i foråret 2015, men den store overdommer nede i Bruxelles, som hedder Kommissionen, har så i mellemtiden besluttet, at den måde, som ordningen var indrettet på, og som et meget bredt flertal i Folketinget altså har syntes den skulle indrettes på, kan Kommissionen ikke acceptere, og de har derfor gjort opmærksom på, at der skal laves nogle ændringer, før ordningen ikke er i strid med EU's regler.
I Dansk Folkeparti synes vi, det er uacceptabelt, at EU-systemet har adkomst til at kræve ændringer i dansk lovgivning – en lovgivning, som er meget bredt vedtaget i Folketinget, og som der er meget bred opbakning til – og vi mener som sagt, det i bund og grund er uacceptabelt, også set i lyset af, at det faktisk er relativt små ændringer, som Kommissionen ønsker gennemført.
Det, man kan undre sig mest over, er, at Kommissionen mener, at det kun er de gasfyrede kraft-varme-værker, der skal have adgang til den her støtte, og altså ikke kraft-varme-værker, der fyrer med kul eller olie eller med grøn energi for den sags skyld, for de må åbenbart ikke ifølge Kommissionen få støtte.
En anden ting, som Kommissionen også har krævet, er, at de her værker ikke må modtage anden form for støtte.
I Dansk Folkeparti havde vi jo helst set, at den lovgivning, vi vedtog i foråret, var den, der stod fast, men i og med at juraen desværre er indrettet, som den er, kan ordningen ikke træde i kraft, og dermed kan værkerne ikke få den støtte, som de havde forventet, medmindre vi vedtager de her ændringer, som Kommissionen har krævet.
Derfor kan vi i Dansk Folkeparti alene af praktiske årsager bakke op om lovforslaget her, for at den ordning, som vi bakker op om, og som rigtig mange partier her i Folketinget bakker op om, også kan komme til at træde i kraft.
Men endnu en gang synes jeg, vi har fået illustreret, at EU-systemet har for stor magt og blander sig i alt for mange også små sager.
Med de ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.