Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 11:

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om Energinet.dk. (Støtte til eksisterende naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker m.v.).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 07.10.2015).

Forhandlingen er åbnet. Ordet gives hermed til fru Lea Wermelin.

Tak for det. Det er en stor fornøjelse at stå her i salen i dag, både på grund af det forslag, vi skal behandle, men også, fordi det er en fornøjelse at kunne stå her på talerstolen for første gang. Danmark er kendt ude i verden for sin grønne omstilling. Vi har længe haft førertrøjen på, når det handler om kloge, grønne løsninger, der både giver danske arbejdspladser, og som også er gode for miljø og klima, og vi har også været helt i front, når det handler om kraft-varme.

Vi Socialdemokrater ønsker fortsat at være med i front, når det handler om grøn teknologi, grønne arbejdspladser og grøn omstilling, men vi ved selvfølgelig også godt, at den grønne omstilling kan betyde udfordringer hen ad vejen, som vi bl.a. har kunnet se hos virksomheder og gartnerier med industrielle kraft-varme-værker, som lovforslaget i dag handler om. For dem betyder lav pris på el ved produktion af meget vindmøllestrøm nemlig et mindre incitament til at fortsætte en samproduktion af el og varme, en kraft-varme-produktion, som ellers er meget energieffektiv og miljømæssig fornuftig. Derfor er formålet med lovforslaget også en målrettet støtte til konkurrenceudsatte industrier og gartnerier med naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker.

Det er helt afgørende for os i Socialdemokratiet, at vi med støtteordningen giver en hjælpende hånd til at bevare danske arbejdspladser. Men tilskuddet, som vi behandler i dag, har været længe undervejs. Støtteordningen til de industrielle kraft-varme-værker frem mod 2020 blev nemlig allerede aftalt under den tidligere regering i energiaftalen i 2012 og blev udvidet med vækstaftalen i 2013. Vi er derfor glade for, at Europa-Kommissionen nu endelig har godkendt støtteordningen, og vi kan godt bakke op om de præciseringer, der er i lovforslaget, og som bl.a. handler om, at tilskudsmodtagere og tilskudsbeløb bliver offentliggjort, og at der er en opgørelse af produktionsomkostningerne for at undgå overkompensation.

Vi er glade for, at lovforslaget sikrer, at vi nu hurtigst muligt kan få udbetalt støtten med tilbagevirkende kraft til 2013, ligesom vi er glade for, at vi fortsat kan stå sammen om at hjælpe industrivirksomheder og gartnerier i Danmark og gøre det på en grøn måde. Men hvis vi så til slut skal hæve blikket lidt, kan jeg ikke undgå at tilføje, at det derfor også er så ærgerligt, at regeringens ambitioner på det grønne område ikke rækker så meget videre; at regeringen ser ud til at udskyde reformen af skatte- og afgiftssystemet på energiområdet, som også skal fremme den grønne omstilling, og at regeringens finanslovsforslag og udmeldinger på det grønne område i det hele taget lægger op til, at vi smider den grønne førertrøje. Men i forslaget her er regeringen heldigvis på rette kurs, og der vil vi selvfølgelig arbejde på at holde regeringen.

I Socialdemokratiet støtter vi forslaget, og vi ser frem til en hurtig udvalgsbehandling. Jeg har lovet på vegne af Radikale Venstre at sige, at de også støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, og så siger jeg tak til ordføreren. Så er det hr. Mikkel Dencker.

Formålet med L 11, som vi førstebehandler i dag, er, som den foregående ordfører nævnte, at sørge for, at denne ordning om statsstøtte til industrielle kraft-varme-værkers elproduktion kan træde i kraft. Det er en ordning, som er aftalt meget bredt mellem partierne her i Folketinget; jeg tror faktisk kun, det er Liberal Alliance, som ikke er med i den aftale, og så selvfølgelig Alternativet, fordi man først er kommet i Folketinget på et senere tidspunkt. Men ellers er det et meget bredt sammensat spektrum af partier, som bakker op om den ordning, som hermed skal træde i kraft.

Det er lidt paradoksalt, at vi står her i dag med en første behandling af L 11, for ordningen blev allerede indført ved lov tilbage i foråret 2015, men den store overdommer nede i Bruxelles, som hedder Kommissionen, har så i mellemtiden besluttet, at den måde, som ordningen var indrettet på, og som et meget bredt flertal i Folketinget altså har syntes den skulle indrettes på, kan Kommissionen ikke acceptere, og de har derfor gjort opmærksom på, at der skal laves nogle ændringer, før ordningen ikke er i strid med EU's regler.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er uacceptabelt, at EU-systemet har adkomst til at kræve ændringer i dansk lovgivning – en lovgivning, som er meget bredt vedtaget i Folketinget, og som der er meget bred opbakning til – og vi mener som sagt, det i bund og grund er uacceptabelt, også set i lyset af, at det faktisk er relativt små ændringer, som Kommissionen ønsker gennemført.

Det, man kan undre sig mest over, er, at Kommissionen mener, at det kun er de gasfyrede kraft-varme-værker, der skal have adgang til den her støtte, og altså ikke kraft-varme-værker, der fyrer med kul eller olie eller med grøn energi for den sags skyld, for de må åbenbart ikke ifølge Kommissionen få støtte. En anden ting, som Kommissionen også har krævet, er, at de her værker ikke må modtage anden form for støtte.

I Dansk Folkeparti havde vi jo helst set, at den lovgivning, vi vedtog i foråret, var den, der stod fast, men i og med at juraen desværre er indrettet, som den er, kan ordningen ikke træde i kraft, og dermed kan værkerne ikke få den støtte, som de havde forventet, medmindre vi vedtager de her ændringer, som Kommissionen har krævet. Derfor kan vi i Dansk Folkeparti alene af praktiske årsager bakke op om lovforslaget her, for at den ordning, som vi bakker op om, og som rigtig mange partier her i Folketinget bakker op om, også kan komme til at træde i kraft. Men endnu en gang synes jeg, vi har fået illustreret, at EU-systemet har for stor magt og blander sig i alt for mange også små sager.

Med de ord skal jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Thomas Danielsen.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag L 11, lov om ændring af elforsyning og Energinet.dk, vil Venstre naturligvis stemme for forslaget. Lovforslaget er en udmøntning af energiaftalen fra marts 2012 og af vækstaftalen fra 2013.

Lovforslaget indebærer en præcisering af industrielle kraft-varme-værker, der fyrer med naturgas og har mulighed for at modtage støtte. Gennemførelsen af lovforslaget er nødvendig for, at tilskudsordningen til naturgasfyrede kraft-varme-værker kan træde i kraft, og for, at Danmark kan overholde vilkårene for Europa-Kommissionens afgørelse om godkendelsen af støtteordning til produktion af elektricitet på naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker.

Lovforslaget indeholder en bemyndigelse til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte de administrative regler for tilskudsordningen samt føre tilsyn og kontrol med udbetaling af tilskud. Dermed kan ministeren bl.a. sikre, at tilskud ikke fører til en overkompensation. Formålet med tilskudsordningen er at yde tilskud til naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, for de er under pres, som følge af at elprisen ikke er steget lige så meget som prisen på naturgas.

Det forventes, at forslaget vil have positive erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser, og tilskudsordningen vil forbedre anlæggenes økonomiske situation.

Tilskudsordningen giver desuden incitament til en fortsat drift af en mere miljøvenlig og økonomisk bedre samproduktion af el og varme sammenlignet med en separat elproduktion og varmeproduktion, for det skønnes nemlig, at der ved samproduktion er en betydelig brændselsbesparelse. På baggrund af disse forhold støtter Venstre forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren. Jeg vil bede Søren Egge Rasmussen om at tage ordet.

Tak for det. Lovforslaget handler jo om at implementere et øget tilskud til industriel kraft-varme på 30 mio. kr. Er det rimeligt at øge tilskuddet? Det er svært at svare klart på, fordi vi stadig mangler den tilskuds- og afgiftsanalyse, som skulle have været færdig i 2014, og som den nye energiminister ikke vil oplyse hvornår kan foreligge. Jeg vil opfordre ministeren til at fremlægge de dele af analysen, som har betydning for dette lovforslag.

Der står i lovforslaget, at det både er en udløber af energiforliget fra 2012 og vækstplanen fra 2013. Er det ud fra elprisens og gasprisens udvikling siden 2012 rimeligt at ændre tilskuddet? Lovforslagets foreslåede tilskudsordning udspringer af energiforliget fra 2012, og der henvises til, at NO x -afgiften belaster produktionsomkostningerne på naturgasfyrede værker. Nu vil regeringen fjerne NO x -afgiften. Hvilke konsekvenser for økonomien i de naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker, som lovforslaget omfatter, får NO x -afgiftens eventuelle afskaffelse? Ville det ikke være bedre at målrette tilskuddet til anlæg, som indgår i løsninger, hvor el- og varmeproduktionen styres under hensyn til produktionen af vindmøllestrøm?

Det er de aspekter, som Enhedslisten vil have behandlet i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget inden andenbehandlingen af forslaget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så vil jeg give ordet til hr. Villum Christensen.

Tak for det. Den lovændring, vi her behandler, er jo et rigtig godt eksempel på, hvad der sker, når man laver et energiforlig, der forudsætter, at politikerne kan vide noget som helst om prisudviklingen på brændsler og de tilknyttede teknologier 8 år frem i tiden. Jeg er holdt op med at tælle alle disse mange reparationsforslag, hvor solcelleskandalens stop and go-regime nok er det bedst kendte eksempel. Igen og igen skal vi ændre takster og satser, så ingen her i kongeriget kan gennemskue, hvad der er op og ned.

Her behandler vi altså et nyt tilskud, som vi må give til naturgasfyrede anlæg under ganske bestemte vilkår, som er fastsat af EU. Vi er hverken vilde med tilskud eller EU, lad det være sagt med det samme. Vi er heller ikke vilde med den planøkonomi, som energiaftalen er udtryk for. Vi er nu i den situation, at skal man reparere på en dårligdom, er man næsten nødt til at gøre det med en ny dårligdom, så længe man opererer i dette tilskuds- og afgiftsregime, som allerede har været omtalt.

Liberal Alliance støttede den vækstaftale, der banede vejen for denne mulighed, for at hjælpe nogle bestemte erhverv, og det gjorde vi, fordi en række sektorer, herunder ikke mindst gartnerierne, var i klemme og havde rigtig vanskelige tider. Og det er den centrale del af elementerne i vores argumentation.

Vi synes også, at samproduktion af el og varme som udgangspunkt er fornuftigt, og vi ser gerne, at denne mulighed kan fastholdes og ikke forplumres af de mange tilskuds- og afgiftsforhold. Og det er grunden til, at vi ender med at stemme for forslaget.

Den bedste måde at illustrere, hvor galt det er gået med denne regulering, er måske i virkeligheden at læse op af lovforslaget, og det tror jeg at jeg vil slutte mit indlæg med. Og hold nu ørerne stive! Af § 1, stk. 2, altså den helt centrale bestemmelse, fremgår følgende:

»Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.

Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Har der ikke i 2011« – det skal man huske – »været elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket« – vel at mærke – »anmoder om dette.«

Så skal jeg nok lade være med at trætte medlemmerne yderligere. Men det er altså sådan, vi opfører os, når vi har mistet overblikket over energiafgifter og -tilskud.

Tak til ordføreren. Så er der en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det, som ordføreren læste op, indikerer jo, at man ikke skal give for meget tilskud. Og det er jo sådan set rimeligt nok, at hvis elprisen er meget høj, skal man ikke give tilskud. Alt det her stof kan godt virke kompliceret – det synes jeg også selv – men det er jo rimeligt, at vi hele tiden ser kritisk på, hvad det er for nogle tilskud, vi giver. Det er også derfor, jeg ser frem til en udvalgsbehandling, hvor vi går dybere ind i, om det her er strikket sammen på den rigtige måde, og meget gerne ud fra den analyse, som vi ikke har fået forelagt.

Ordføreren.

Til det kan man sige, at analysen har vi jo ventet på i årevis, som hr. Søren Egge Rasmussen også var inde på i sit indlæg. Også den tidligere regering har vi jo spurgt om den, jeg ved ikke hvor mange gange. Og jeg tror, at forklaringen er, at den her analyse jo ikke kan komme med en forklaring på, hvad man skal gøre. Vi er jo i en sump på det her område – forsøger man at løse ét problem ét sted, får man straks to andre et andet sted.

Havde det nu været så enkelt, var den analyse nok kommet for længe siden. Det er altså med andre ord meget ubekvemt at skulle komme med en endnu tydeligere illustration af, at det her er et makværk.

Der er ikke yderligere bemærkninger. Så siger jeg tak til ordføreren. Og så er det hr. Christian Poll.

Tak for det. Danmark står midt i en vigtig omstilling fra et fossilt forbrændingsbaseret energisystem til et elbaseret vedvarende energisystem, og i den omstilling er det helt centralt at Danmark investerer minimalt i yderligere fossile teknologier og i stedet altovervejende i vedvarende energiteknologier samt i en systemudvikling, der kan understøtte en stigende andel af ujævne kilder.

I overgangsperioden frem til 2050 er der imidlertid behov for en velovervejet satsning på de rette overgangsteknologier, hvoraf nogle bygger på fossile energiteknologier. Naturgas er en af disse teknologier, som giver store fordele i forhold til forbrændingen af de faste fossile brændsler, både forureningsmæssigt og systemmæssigt; forureningsmæssigt, fordi gas brænder langt renere, især i opstartssituationer – tænk bare på forskellen på at tænde op hjemme i haven i en gasgrill i forhold til en trækulsgrill – og systemmæssigt, fordi gas kan distribueres via det helt unikke danske naturgasnet, en ressource, vi har investeret stort i igennem mange år, og som i sig bærer potentialet for distribution og brug af biogas fra gylle og organisk affald, men systemmæssigt også, fordi gas i overgangsårene kan benyttes i den tunge transport – i lastbiler, busser, færger osv.

Formålet med ordningen skal holdes for øje: 1) at stoppe teknologiskift fra gasfyret kraft-varme til ren varmeproduktion eller til faste brændsler og 2) at sikre, at teknologier, der understøtter omstillingen til vedvarende energi, bliver indfaset i stedet for gas over en kort tidshorisont på en række værker. Her tænkes især på skiftet til varmepumper i alle størrelser fra husstandsjordvarmeanlæg i tyndtbefolkede områder til store varmepumper i fjernvarmen i tætbefolkede områder.

Derfor agter Alternativet at støtte forslaget, men lægger vægt på, at man kigger på tilskudsordningen og evaluerer den efter 1-2 år med henblik på at sikre, at der ikke overkompenseres. Det kan have den effekt, at omstillingen til især varmepumper bliver udskudt. I støtteperioden bør der også udarbejdes en plan for, hvilke anlæg der bør fortsætte som gasfyrede kraft-varme-anlæg til back up-funktion i energisystemet, og hvilke der bør udfase gas og omlægge til andre mere vedvarende løsninger.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Da SF's ordfører ikke kunne være her i dag, tager jeg talen, men hilser selvfølgelig spørgsmål velkommen.

Det her lovforslag er en opfølgning på energiforliget fra 2012, som havde og har SF's fulde opbakning. Dengang var en af begrundelserne for en tilskudsordning den NO x -afgift, som Venstre og regeringen nu vil afskaffe. Vi støtter lovforslaget, fordi vi mener, at en samtidig produktion af varme og el generelt er den samfundsøkonomiske og miljømæssigt bedste måde at udnytte brændsel på. SF mener også, at det er vigtigt at sikre, at tilskud ligesom afgifter har den rigtige udformning. Vi vil derfor sikre os, at der er taget højde for, at NO x -afgiften med stor sandsynlighed fjernes af det nuværende folketingsflertal.

Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at den analyse af afgifter og tilskud, som også blev aftalt i energiaftalen for 3½ år siden, ikke offentliggøres af den nye Venstreregering, selv om den er færdig, og selv om den nuværende minister som ordfører før valget efterlyste analysen flere gange. Så vi står nu desværre i den situation, at Folketinget skal tage stilling til en tilskudsordning uden at have adgang til resultaterne af en analyse af de nuværende afgifter og tilskudsordninger.

Derfor vil vi i udvalget stille nogle spørgsmål, for hvad betyder det for tilskudsordningen, at regeringen vil fjerne NO x -afgiften? Det synes jeg absolut ikke er uvæsentligt.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så jeg siger tak til ordføreren. Så er det fru Mette Abildgaard.

Dette lovforslag er jo udmøntningen af en aftale indgået i energiforligskredsen, der er blevet udsat, da man ganske rigtigt afventede Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen. Af godkendelsen fremgår det, at tilskud kan ydes frem til 2020.

Dette lovforslag indeholder jo i sådan overskrifter tre forskellige elementer, dels præciseres det i lovteksten, at støtten er øremærket de værker, som fyrer med naturgas, dels gives ministeren en række bemyndigelser, bl.a. til at fastsætte regler om tilsyn og kontrol med udbetaling af støtte og krav til ansøgningernes indhold, og dels rettes der op på en fejl vedrørende gyldigheden af den bestemmelse, som regulerer netvirksomhedernes mulighed for at gardere sig imod dårlige betalere. Alt dette kan vi tilslutte os i Det Konservative Folkeparti.

Vi er glade for at være med til at sikre vilkår, som betyder, at vi opnår de miljømæssige fordele, der er ved at have en samproduktion af varme og el på de industrielle kraft-varme-værker. Som det også fremgår af lovmaterialet, vurderes det at give en betydelig brændselsbesparelse.

Med disse positive bemærkninger ser vi frem til det videre arbejde.

Der er ikke nogen, der bedt om ordet, og jeg siger tak til ordføreren. Så er det social- og indenrigsministeren, der som oplyst tager sagen for energi-, forsynings- og klimaministeren.

Det er korrekt, og tak for det, fru formand.

Lad mig starte med at takke ordførerne for bemærkningerne til lovforslaget her. Som det er fremgået, er lovforslagets hovedformål, at tilskudsordningen til elproduktionen i de naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker kan træde i kraft i overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse af ordningen fra juli 2015. Tilskudsordningen er allerede vedtaget af Folketinget tilbage i juni 2012, men er ikke trådt i kraft endnu, da vi har afventet Europa-Kommissionens godkendelse.

Europa-Kommissionens godkendelse fra juli 2015 omfatter kun de naturgasbaserede værker. Det betyder, at den i 2012 vedtagne udformning af elforsyningsloven omfattende alle industrielle kraft-varme-værker uanset brændselstyper skal ændres for at sikre overensstemmelse med Europa-Kommissionens godkendelse. Med lovforslagets vedtagelse bliver det muligt for de naturgasfyrede industrielle kraft-varme-værker at modtage støtte med tilbagevirkende kraft. Værkerne kan modtage støtte fra den 1. januar 2013 og indtil den 31. december 2020. Lad mig benytte lejligheden til at opfordre til, at lovforslaget behandles hurtigt i udvalget, så der kan påbegyndes udbetaling af tilskud hurtigst muligt i år.

Til sidst skal jeg på den anden ministers vegne gøre opmærksom på, at der med lovforslaget også rettes op på en fejl vedrørende gyldigheden af den bestemmelse i lov om elforsyning, som omhandler netvirksomhedernes håndtering af dårlige betalere.

Med de bemærkninger vil jeg anmode om en fortsat velvillig behandling af lovforslaget i udvalget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Tak til ministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, der har bedt om ordet i denne sag, og derfor betragter jeg forhandlingen som afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, og hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, er det vedtaget.

Det er vedtaget.