Retsudvalget 2015-16
L 108
Offentligt
1606471_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. marts 2016
Straffuldbyrdelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2016-0037-0149
1873710
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om
ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse af
visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om
international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af
kompetence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i
sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.)
(L 108), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den
10. februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Søren Pind
/
Ane Røddik Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 108 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om eksempler på situationer, hvor der også i fremtiden kan være behov for domstolskontrol i Danmark i forbindelse med udlevering til udlandet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union,
lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven.
(Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til
anklagemyndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse
strafferetlige afgørelser m.v.) (L 108):
”Vil ministeren redegøre for typetilfælde og eksempler på,
hvornår dansk domstolskontrol med udleveringer vil kunne
forekomme, hvis lovforslaget vedtages?”
Svar:
Lovforslaget indebærer ikke nogen ændring af de gældende regler om
adgang til domstolsprøvelse i sager om udlevering.
Det følger af udleveringslovens § 16 og § 18 b, stk. 5, 2. pkt., at en
beslutning om udlevering altid kan forlanges prøvet ved domstolene af
den, som beslutningen vedrører. Anmodning herom skal fremsættes inden
tre dage efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, jf.
udleveringslovens § 16, stk. 2. Indbringes beslutningen for retten, kan
udlevering ikke ske, før beslutningen er fundet lovlig ved endelig
retskendelse.
Dette vil således fortsat være gældende, hvis lovforslaget vedtages, og
beslutningskompetencen i konkrete sager om udlevering efterfølgende
overføres til Rigsadvokaten.
Der kan vedrørende de gældende regler om domstolsprøvelse i øvrigt
henvises til punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
2