L 108 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvilke informationssystemer, sikkerhedsforanstaltninger eller kontrolrutiner den enkelte politikreds disponerer over, til justitsministeren

Retsudvalget 2015-16
L 108
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. marts 2016

Straffuldbyrdelseskontoret

Katrine Born Thodsen

2016-0037-0149

1873763

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 12 vedrørende forslag til lov

om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuldbyrdelse

af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om interna-

tional fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Overførsel af kompe-

tence fra Justitsministeriets departement til anklagemyndigheden i sager

om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.) (L

108), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10.

februar 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 108 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvilke informationssystemer, sikkerhedsforanstaltninger eller kontrolrutiner den enkelte politikreds disponerer over, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 12 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til

lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov om fuld-

byrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov

om international fuldbyrdelse af straf m.v. og retsplejeloven. (Over-

førsel af kompetence fra Justitsministeriets departement til anklage-

myndigheden i sager om udlevering og fuldbyrdelse af visse strafferet-

lige afgørelser m.v.) (L 108):

”Vil ministeren redegøre for, hvilke informationssystemer,

sikkerhedsforanstaltninger eller kontrolrutiner den enkelte po-

litikreds disponerer over, der kan sikre, (1) at de udenlandske

myndigheder har hjemmel og kompetence til at afgive anmod-

ningen, (2) at der er tilstrækkelige retlige garantier bag anmod-

ningens indholdsmæssige tilblivelse (herunder også undgåelse

af korruption, myndighedsmisbrug eller politiske motiver, og

(3) at den udleverede persons menneskerettigheder ikke brin-

ges i fare ved udleveringen?”

Svar:

Det internationale samarbejde i straffesager, som Danmark på en række

områder deltager i, herunder samarbejde om udlevering af lovovertrædere

til retsforfølgning og straffuldbyrdelse i medfør af internationale konventi-

oner mv., er grundlæggende baseret på gensidig tillid og anerkendelse af

hinandens retssystemer landene imellem. Det gælder i særlig høj grad, når

det drejer sig om sager om udlevering til et andet EU-medlemsland i med-

før af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.

Det følger af udleveringslovens § 12 og § 18 b, stk. 1, at det er politiets

opgave at iværksætte den undersøgelse, der er nødvendig for at afgøre, om

udleveringslovens betingelser for udlevering er opfyldt.

Hvis der i forbindelse med behandlingen af en konkret udleveringsbegæ-

ring eksempelvis opstår spørgsmål om begæringens gyldighed eller ind-

hold, vil dette normalt søges afklaret ved, at enten Justitsministeriet eller

politikredsen indhenter yderligere oplysninger fra det anmodende lands

myndigheder.

Tilsvarende vil de danske myndigheder anmode om yderligere oplysninger

fra det pågældende land, hvis sådanne er nødvendige for at kunne tage stil-

ling til, om udleveringslovens betingelser er opfyldt. Det kan f.eks. dreje

sig om nærmere oplysninger til belysning af, om den, der søges udleveret,

vil få de retsgarantier, som kræves efter udleveringsloven, eller om en ud-

levering vil indebære en fare for, at vedkommende vil blive udsat for ek-

sempelvis tortur eller umenneskelig eller anden nedværdigende behandling

eller straf.

Som anført i den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 4 til lovforslaget

vil en beslutning om udlevering altid kunne forlanges prøvet ved domsto-

lene af den, som beslutningen vedrører. Det vil således i sidste ende være

retten, der tager stilling til, om betingelserne i udleveringsloven er opfyldt,

herunder om der findes at være en reel risiko for, at en udlevering vil med-

føre en krænkelse af vedkommendes menneskerettigheder.