Retsudvalget 2015-16
L 108 Bilag 1
Offentligt
1592528_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Straffuldbyrdelseskontoret
Katrine Born Thodsen
2015-1902-0276
1847515
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere, lov
om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske
Union, lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. og
retsplejeloven (Overførsel af kompetence fra Justitsministeriets
departement til anklagemyndigheden i sager om udlevering og
fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. december 2015 til den
11. januar 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og
organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet,
Den
Danske
Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige
Anklagere,
Foreningen
af
Statsadvokater,
Rigspolitiet,
Politidirektørforeningen,
Politiforbundet,
Direktoratet
for
Kriminalforsorgen, Fængselsforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater,
Institut
for
Menneskerettigheder,
Retssikkerhedsfonden, Retspolitisk Forening, Det Kriminalpræventive
Råd,
Foreningen
af
Fængselsinspektører
m.fl.,
Kriminalforsorgsforeningen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK
Landsklubben for Kriminalforsorgen, Amnesty International, Danske
Advokater, Landsforeningen KRIM, Justitia, Rigsombudsmanden for
Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 108 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen,
Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigspolitiet, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder, Det
Kriminalpræventive Råd, HK Landsklubben Danmarks Domstole og
Grønlands Selvstyre.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i
kursiv.
2. Høringssvarene
Domstolsstyrelsen, samtlige byretter, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Rigspolitiet, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Advokatrådet, Det Kriminalpræventive Råd,
HK Landsklubben Danmarks Domstole
og
Grønlands Selvstyre
har
ingen bemærkninger til lovudkastet.
Østre Landsret
og
Vestre Landsret
ønsker ikke at udtale sig om
lovudkastet.
Rigsadvokaten
bemærker, at man er enig i, at det er hensigtsmæssigt at
overføre kompetencen i visse sager om udlevering og international
fuldbyrdelse til anklagemyndigheden. Sagerne rejser ofte spørgsmål af
strafferetlig karakter, og behandlingen af sagerne foretages allerede i dag i
tæt
samarbejde
mellem
Justitsministeriets
departement
og
anklagemyndigheden.
Rigsadvokaten er desuden enig i, at den særlige, lette adgang til
domstolsprøvelse af de i lovforslaget nævnte sagstyper indebærer, at der
ikke findes at være et retssikkerhedsmæssigt behov for en administrativ
klageadgang.
Institut for Menneskerettigheder
bemærker, at instituttet på baggrund af
den særlige adgang til domstolsprøvelse i udleveringssager og i
størstedelen af sager om fuldbyrdelse af udenlandske strafferetlige
afgørelser ikke finder, at der er afgørende betænkeligheder ved at overføre
afgørelseskompetencen i sagerne fra Justitsministeriets departement til
anklagemyndigheden. Instituttet fremhæver i den forbindelse, at
2
L 108 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
anklagemyndigheden er underlagt objektivitetsprincippet i retsplejelovens
§ 96, stk. 2.
Desuden bemærker Institut for Menneskerettigheder, at såfremt
klageadgangen fra Rigsadvokaten til Justitsministeriets departement
afskæres i udleveringssager og sager om fuldbyrdelse af strafferetlige
afgørelser, er det vigtigt at sikre en forudsigelig og ensartet praksis i
sagsbehandlingen af sagerne hos anklagemyndigheden. Endelig anfører
instituttet, at det bør sikres, at den erfaring, der er oparbejdet i
behandlingen af sagerne, ikke går tabt i forbindelse med, at
afgørelseskompetencen overføres til anklagemyndigheden.
Procesbevillingsnævnet
bemærker
vedrørende
ændringen
af
retsplejelovens § 327, stk. 5, 3. pkt., om kære af afslag på fri proces, at
lovforslaget ikke forholder sig til, om ikke også kærebegrænsningsreglen i
retsplejelovens § 389 a, som blev indført ved en lovændring i 2014, bør
indføjes. I den forbindelse bemærker Procesbevillingsnævnet, at der
verserer en kæresag ved Højesteret, der handler om, hvorvidt byretternes
afgørelser om fri proces er omfattet af kærebegrænsningsreglen i
retsplejelovens § 389 a.
Procesbevillingsnævnet bemærker endvidere, at retsplejelovens § 394, stk.
2, 1. pkt., tillige bør indeholde en henvisning til retsplejelovens § 392 a,
stk. 2, således at kære skal ske inden 2 uger efter, at tilladelsen er meddelt
ansøgeren i de tilfælde, hvor der efter § 392 a, stk. 2, er meddelt tilladelse
til at kære Sø- og Handelsrettens kendelser.
I forhold til Procesbevillingsnævnets bemærkning om § 389 a finder
Justitsministeriet det mest hensigtsmæssigt at afvente Højesterets afgørelse
vedrørende retsplejelovens § 389 a, og den foreslåede ændring af § 327,
stk. 5, 3. pkt., omfatter derfor ikke retsplejelovens § 389 a.
Justitsministeriet har derimod på baggrund af bemærkningerne i
Procesbevillingsnævnets høringssvar tilføjet en henvisning til
retsplejelovens § 392 a, stk. 2, i § 394, stk. 2, 1. pkt., da der ikke på
nuværende tidspunkt er fastsat en kærefrist i forhold til kæretilladelser
meddelt efter § 392 a, stk. 2.
3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet
3
L 108 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
Det fremsatte lovforslag adskiller sig på følgende punkter fra det
lovudkast, der blev sendt i høring den 14. december 2015:
I lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den
Europæiske Union, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013,
er den foreslåede bestemmelse i § 58 a af lovtekniske hensyn i stedet
indsat som et nyt stykke (stk. 7) i § 54.
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. november 2015,
som ændret ved § 10 i lov nr. 1741 af 22. december 2015 og § 1 i lov
nr. 1867 af 29. december 2015, er der i forslaget til § 394, stk. 2, 1. pkt.
tilføjet en henvisning til § 392 a, stk. 2.
Lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 5 er ændret således, at loven nu
træder i kraft den 1. maj 2016 i stedet for efter justitsministerens
bestemmelse. Baggrunden for ændringen er alene af lovtekniske
grunde, idet der ikke er fundet behov for at fravige det sædvanlige
udgangspunkt om, at lovens ikrafttrædelsestidspunkt fastsættes i loven.
Herudover er der foretaget visse mindre ændringer af sproglig og
lovteknisk karakter.
4