Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 107:

Forslag til lov om knive og blankvåben m.v.

Af justitsministeren (Søren Pind).

(Fremsættelse 27.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Vi skulle gerne i gang med førstebehandlingen, men vi venter lige, til der er ro i salen.

Værsgo.

Tak for det. Min farfar var murer og gik altid med lommekniv. Sådan var det bare. Sådan var det også for tusindvis af andre lovlydige borgere, der havde en kniv i lommen, for det havde de altid haft. Kniven blev brugt på arbejdet som murer til at skrælle appelsiner, åbne dåser og breve, ligesom han havde den her kniv med på jagt og fisketur. Og det er i bund og grund derfor, vi behandler lovforslaget i dag, nemlig for at borgere som min farfar – han hed Ejgil – kan komme til lovligt at bære deres kniv i helt lovlige ærinder.

Formålet med lovforslaget er således at revidere, forenkle og præcisere lovgivningen om knive og blankvåben. Det er, samtidig med at vi selvfølgelig ikke går på kompromis med trygheden i befolkningen og vi får strammet nettet om de voldskriminelle, som vi desværre alt for mange gange har set forvolde stor skade, også med dødelig udgang. Det, der gør det her lovforslag lidt svært, er jo, at alle er lige for loven, og derfor kan det være svært at se, hvad en borger vil bruge sin kniv til, inden den bruges. Men det er ikke desto mindre det, lovforslaget her tilsigter.

På den ene side lempes reglerne for at bruge kniv til de formål, som jeg nævnte indledningsvis. På den anden side forsøger man med lovforslaget at skærpe kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle miljøer, og forslaget lægger samtidig op til, at knive kun må medbringes på offentlige steder, når der er et såkaldt anerkendelsesværdigt formål. Det udvides så til alle knive og blankvåben.

Den sidste del har vi et par spørgsmål til, jævnfør bl.a. bemærkningerne fra Dommerforeningen. Vi vil sikre, at det er helt klart, hvad disse anerkendelsesværdige formål omfatter, og herunder skal det sikres, at der forstås tilspidsede situationer som f.eks. ved koncerter, situationer på barer, ved fodboldkampe m.v. Og et af de eksempler, som der er givet, på, at det kan være rigtig, rigtig svært med den her lov, er måske i den mere humoristiske ende: Eksempelvis har sækkepibespillere, der bærer kilt, som oftest en kniv, ikke en dolk, som en del af deres udstyr, og de må jo formodes ofte at spille ved festlige lejligheder og til koncerter, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi får præciseret det her forslag så godt som muligt.

Det er jo netop en svær balance at finde i det her dilemma mellem de anerkendelsesværdige formål og de formål, som dem, der vil forvolde skade på vores medborgere og begå kriminalitet, har. Måske ministeren allerede i dag kan præcisere den del, som jeg netop har problematiseret.

Må jeg ikke til sidst sige, at dette er et vigtigt lovforslag, der vedrører utrolig mange mennesker med både gode hensigter og dårlige hensigter. Derfor er det vigtigt, at vi lander en lov, som er langtidsholdbar, og som der er bred politisk opbakning til.

Med forhåbningen om, at ministeren vil give sit ord på, at lovens formuleringer om det anerkendelsesværdige formål er forståelige og i praksis også anvendelige, skal jeg meddele, at vi Socialdemokrater kan støtte forslaget her.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Vi behandler nu forslaget til en ny knivlov, der skal afløse en gammel og noget omdiskuteret lov. Den lov, der gælder nu, er ikke hensigtsmæssig af flere årsager. Den forhindrer ikke i tilstrækkelig grad de folk, der under ingen omstændigheder bør have en kniv med i nattelivet, fra at medbringe kniven, så længe den bare er under 7 cm. Men selv en lille kniv i nattelivet kan betyde meget store skader og tragiske dødsfald, der formentlig kunne have være undgået, hvis der var et forbud mod at bruge kniv og medbringe kniv disse steder.

Set i dette lys er det lovforslag, vi behandler nu, godt nyt til alle, der ønsker knivene ud af nattelivet og væk fra andre farlige steder, som betyder en øget risiko for voldsomme episoder, hvor brug af knive medfører risiko for at dræbe. Samtidig lægges der op til en hård straf for folk, der ikke har forstået budskabet og alligevel tager en kniv med sig i nattelivet, og som i forvejen måtte være idømt straf for overtrædelse af en stribe forskellige paragraffer i straffeloven. Her hæves straffen fra de nuværende 7 dage til 40 dage, hvilket forhåbentlig er noget, der kan have en klar præventiv effekt over for kriminelle, der allerede har begået kriminalitet i deres fortid, fordi de for fremtiden kan straffes hårdere for at overtræde disse regler.

På strafsiden sender loven et meget klart signal: Lad kniven blive hjemme, eller modtag en hård straf. Det er et rigtig godt signal at sende.

Men gudskelov er der masser af mennesker, der på fredelig vis hver dag bruger forskellige former for knive i deres arbejde, fritid eller i forbindelse med andre aktiviteter, og som intet ondt har i sinde, men for hvem kniven er et nyttigt redskab i forbindelse med daglige gøremål. Det skal vi naturligvis ikke slå ned på. Her skal der tages så stort et hensyn som overhovedet muligt.

I dette tilfælde kommer det anerkendelsesværdige formål ind i billedet. Det kan i høj grad give håndværkere, jægere, sportsfiskere og spejdere og andre gode folk, der bruger kniv eller dolk i arbejdet eller fritiden, mulighed for fremadrettet at bruge deres kniv. De mindre knive, som jeg tror mange danskere hver dag går rundt med i lommen, vil der også være mulighed for at bære i fremtiden, medmindre man naturligvis er et sted, hvor omstændighederne ikke taler for at man bør bære en kniv, og hvor der er en hård kurs over for det.

Kort og godt mener vi i Dansk Folkeparti, at der lader til at være en sund balance i forslaget. På den ene side slår vi hårdt ned og straffer den gruppe mennesker, der ikke kan finde ud af, at knive ikke hører til i nattelivet, og på den anden side fastholder vi ganske almindelige, fredelige danskeres mulighed for at bruge kniv i forbindelse med arbejde og hobby, og at muligheden for at bære små lommeknive og multiværktøjer heller ikke forsvinder. Vi både straffer dem, der ikke ønsker at opføre sig ordentligt, og tager hensyn til almindelige mennesker. Det er vi godt tilfredse med. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Britt Bager, Venstre. Værsgo.

I dag førstebehandler vi lovforslaget om knive og blankvåben. Det er et lovforslag, der har til formål at forenkle og præcisere lovgivningen om knive. Desuden er formålet med forslaget at forebygge alle former for kriminalitet, der indebærer brugen af kniv. Allerede inden sommerens folketingsvalg bebudede Venstre et opgør med den omstridte knivlov, der helt tydeligt ikke fungerer efter hensigten. Derfor er det glædeligt, at regeringen nu gør noget ved lovgivningen på området.

Som de tidligere ordførere allerede har nævnt, indeholder lovforslaget flere hovedelementer. Enhåndsbetjente foldeknive er ikke længere forbudte at besidde uden tilladelse fra politiet, begrebet anerkendelsesværdigt formål udvides, og der sættes fremover endnu hårdere ind over for personer, der tidligere er dømt for vold, og som bærer kniv på steder, hvor der er risiko for at voldelige situationer eller sammenstød opstår. Sidst, men ikke mindst, indføres der et totalforbud mod knive i f.eks. nattelivet.

Når man gennemgår lovforslagets hovedelementer, er det tydeligt, at lovforslaget vil være til gavn for almindelige mennesker, der har en god grund til at bære kniv. Det kan eksempelvis være jægere, fiskere eller spejdere. Samtidig sender regeringen et klart signal om, at vold og overfald, i dette tilfælde med kniv, er helt og aldeles uacceptabelt.

Det her er et rigtig fint forslag, som Venstre naturligvis støtter.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pernille Skipper, Enhedslisten. Værsgo.

Det her lovforslag handler, som flere har sagt, om at få en helt ny knivlov samlet ét sted, og det skal først og fremmest sikre en bedre gennemskuelighed. Det tror jeg er fuldstændig korrekt.

Så er der også en ophævelse af det generelle forbud mod besiddelse af nogle bestemte former for knive, og det har grund i et af de problemer, der har ført til nogle domme den seneste tid, altså at der er nogle bestemte former for knive, som er forbudt, men alligevel kan blive brugt til nogle anerkendelsesværdige formål, som man kalder det, dvs. jagt, fiskeri, spejderture – alle de der ting, som giver god grund til, at man render rundt med en kniv. Nogle af de mennesker er blevet ramt, selv om tanken var en anden. Det er måske et historisk problem med knivloven, at der har været helt almindelige mennesker, som har god grund til at bære en kniv, men som er blevet ramt af en lovgivning, der egentlig var rettet mod mennesker, som slet, slet ikke har nogen som helst god grund til at gå med kniv.

Tilbage i 2012 ændrede vi på den knivlov, der blev lavet i 2004, som var endda meget omstridt. Det var den knivlov, som betød, at helt almindelige mennesker, der var på vej på fisketur og lige smuttede en tur forbi bageren på vejen, ville blive ramt. Det blev ændret tilbage i 2012, og det var rigtig godt. Jeg tror, den her lovgivning kommer til at præcisere det endnu mere, og at den kommer til at sørge for, at de problemer, der så var med den lovgivning, også bliver elimineret.

Jeg vil så også sige, at når jeg læser lovforslaget og de tilhørende høringssvar, mangler vi måske stadig væk en klar definition af et anerkendelsesværdigt formål. Jeg er med på, at det kan være meget, meget svært, og jeg synes, det kan være en god idé, som ministeriet har gjort det, at skrive meget klart, at der er nogle situationer, hvor man som udgangspunkt aldrig kan sige, der er et anerkendelsesværdigt formål – demonstrationer, fodboldarrangementer, alle de der ting – og det er sådan set meget klart, og står meget tydeligt frem, tror jeg, når man læser bemærkningerne. Der er så samtidig også nogle dagligdags ting, der som udgangspunkt er et anerkendelsesværdigt formål, altså en fisketur, en spejdertur, alle de der ting.

Så er der en gråzone, vil jeg sige, som jeg i hvert fald ikke er blevet klogere på, når jeg læser bemærkningerne den her gang. Hvad nu, hvis man altid har en lille kniv i lommen, fordi man – det er Advokatrådet, der har fundet eksemplet frem – godt kan lide at cykle gennem skoven og nogle gange vil gå på svampejagt, men ikke altid har planlagt det, eller hvis man har en kniv liggende i bilen? For det kunne jo være, at man havde behov for den til et praktisk gøremål, som man dog ikke har planlagt. Jeg synes stadig væk, det er en lille smule uklart, hvor vi i de situationer ender henne, og det tror jeg er meget vigtigt at få afklaret for ganske mange mennesker i dagligdagen.

Derfor vil jeg også stille et skriftligt spørgsmål til ministeren, som jeg håber ministeriet vil svare så uddybende på, som de kan. Jeg skal selvfølgelig nok prøve på at give så konkrete eksempler som muligt, så vi kan få så klart et svar som muligt til de mange mennesker, som måske har et multiværktøj eller noget liggende i deres bil til daglig. Men som udgangspunkt støtter Enhedslisten forslaget. Vi synes, det lyder til at blive en forenkling, men vi har også nogle spørgsmål, som vi tror måske kan gøre det endnu bedre.

Tak for det. Så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Fru Trine Bramsen indledte sin ordførertale med at foretage et historisk tilbageblik. Det er ikke noget, hun og jeg har planlagt i forvejen, men det har jeg altså også planlagt at gøre, og det må man så rent stilmæssigt beklage.

Lennart Edelberg var min lærer i biologi i gymnasiet. Desuden var han med på Henning Haslund-Christensens ekspeditioner til Afghanistan i 1940'erne og 1950'erne. Jeg har tit drøftet Afghanistan med Lennart Edelberg, og det var et meget fredeligt og idyllisk land dengang – det kan være lidt svært at forstå – og det gjorde et meget dybt indtryk på ham.

På grund af de ting, han havde oplevet i Afghanistan, gik Lennart Edelberg altid med en ret stor afghansk kniv i sit bælte. Den bar han, når han underviste, når han holdt opsyn ved skolefester, og når han ordnede praktiske gøremål som at gå i Kvickly i Ribe – kniven fulgte altid med ham.

Nu er Afghanistan et meget, meget andet land, og holdningen til at bære en ret stor afghansk kniv som en del af sin almindelige påklædning er også en anden. Så der er altså en ny virkelighed, vi på mange måder skal vænne os til.

L 107 gør jo det, at den forenkler en hel masse regler, og det vil jeg i parentes bemærket sige helt generelt er meget positivt, altså med den her gennemskrivning og forenkling af regler, men det er en meget stor fordel for fredelige medborgere. Vi undgår forhåbentlig fremover de her kedelige sager, hvor retskafne borgere som følge af ukendskab til reglerne bliver straffet.

Til gengæld skal vi så også alle sammen vænne os til, at der er nogle arenaer, hvor man simpelt hen ikke må medbringe en kniv. Det er nattelivet, det er restaurationer, det er sportsbegivenheder. Så de her forandrede tider, som vi lever i, gør altså, at vi skal til at leve på en anden måde. Det har vi også skullet vænne os til i forhold til f.eks. flyrejser, og nu er det så også kommet til det her med at gå med en kniv. Det kan måske være begrædeligt, og det kræver måske noget tilvænning, men jeg tror ikke, der er nogen vej uden om at sige til de mennesker, som har for vane at gå med en lille kniv på sig, at det altså er slut nu. Hvis man skal ud om aftenen, må man lægge sin kniv fra sig, og man kan ikke gå rundt med den her afghanske kniv i bæltet, selv om man har en nok så god grund til det.

Så loven stiller krav til alle, den kræver, at alle tænker sig godt om i forhold til at bære kniv, men til gengæld indfrier den et meget sundt princip om, at der er nogle arenaer, hvor knive simpelt hen ikke har noget at gøre. Det er nemt at finde ud af, det er nemt at forklare.

Så vi glæder os til den videre lovbehandling og støtter lovforslag nr. L 107.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med lovforslaget er at forenkle og præcisere lovgivningen om knive og blankvåben, og samtidig ønsker regeringen at øge trygheden i befolkningen og forebygge alvorlig voldskriminalitet.

Lovforslaget foreslår at indføre en ny knivlov, som på den ene side lemper reglerne for brug af knive til fornuftige og dagligdags formål, og på den anden side skærper kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle miljøer. Forslaget lægger endvidere op til, at princippet om, at knive kun må medbringes på offentlige steder m.v., når der er et anerkendelsesværdigt formål, udvides til at omfatte alle knive og blankvåben.

Alternativet støtter forslagets intentioner, hvad angår en generel forenkling af lovgivningen. Alternativet er i det hele taget altid tilhænger af en mere gennemskuelig lovgivning. Alternativet er også positivt stemt i forhold til lempelse af reglerne for brug af knive til fornuftige dagligdags formål, herunder også princippet om, at knive kun må medbringes på offentlige steder m.v., når der er et anerkendelsesværdigt formål, og at det udvides til at omfatte alle knive og blankvåben.

Jeg tilslutter mig så de bemærkninger, der har været heroppefra, i forhold til hvad et konkret anerkendelsesværdigt formål er, og jeg synes også, at bemærkningerne er blevet rigtig gode, men det er for mig også rigtig vigtigt, at dem, der så konkret skal udmønte lovgivningen, bliver vejledt i alle de her gode eksempler, som er nævnt.

Lovforslaget lægger så imidlertid også op til en kraftig strafforøgelse. Det foreslås, at straffen i tilfælde, hvor en person, der tidligere er blevet idømt fængselsstraf for en nærmere bestemt række voldsovertrædelser, bærer kniv under skærpende omstændigheder, hæves fra de nuværende 7 dage til 40 dages fængsel i førstegangstilfælde. Dette ønskes gennemført, da regeringen bl.a. vurderer, at det kan have en præventiv effekt. Det stiller vi i Alternativet os nok tvivlende over for. Vi står tvivlende over for, om det at øge straffene overhovedet har en præventiv effekt. Hertil kommer, at Den Danske Dommerforening finder, at den foreslåede strafskærpelse for de omtalte personer bør overvejes, herunder om en så kraftig strafskærpelse er velbegrundet i alle tilfælde.

Men vi ser dog lovforslaget som et vigtigt skridt i den rigtige retning for forenkling af loven og afkriminalisering af helt almindelige mennesker, og derfor vil Alternativet også se frem til den videre udvalgsbehandling og er positivt stemt over for forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Emrah Tuncer, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre er enige i intentionerne bag lovforslaget, herunder at undgå knive de steder, hvor de ikke hører hjemme, og vi kan som udgangspunkt også bakke op om at skærpe straffen. Vi skal selvfølgelig have en knivlov, som gør borgere mere trygge, men vi skal også have en knivlov, som er nem at forstå og nem at håndhæve.

Ved nærlæsning af lovforslaget og ikke mindst de bemærkninger, der uddyber de ønskede ændringer i forslaget, står det klart, at lovforslaget i sin nuværende udformning rummer nogle gråzoner og oplæg til subjektive vurderinger fra myndighedspersoner, der skal administrere loven, således at lovforslaget vil gøre det næsten umuligt for den almindelige dansker at vide, hvilken måde man kan undgå at bryde loven på.

Vi kan støtte op om hovedelementerne i lovforslaget, men er bekymret for formuleringer som anerkendelsesværdigt formål, idet man i praksis overlader at vurdere, om det er et anerkendelsesværdigt formål, til den enkelte myndighedspersons vurdering. Så som udgangspunkt bakker vi op om intentionerne, vi bakker op om at skærpe straffen. Vi er helt med på, at vi skal have sat fokus på det her.

Med de ord vil jeg egentlig bare sige, at vi bakker op om det, men glæder os til at få besvaret nogle af de spørgsmål, som både fru Trine Bramsen og fru Pernille Skipper har stillet i forhold til netop den her formulering om anerkendelsesværdigt formål, så det bliver lidt skarpere i formuleringerne. Tak.

Tak for det. Fru Pernille Skipper, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Som jeg også selv sagde under min ordførertale, synes jeg stadig væk, at der er nogle gråzoner i forhold til definitionen af begrebet anerkendelsesværdigt formål, men må ordføreren ikke medgive mig, at eftersom begrebets indførelse skete i 2012 – jeg mindes, at ordførerens eget parti sad i regering – er vi faktisk kommet ud af nogle af de problemer, der har været med det? Siden lovgivningen i 2012 har vi vel fået ryddet op i de meget, meget grove tilfælde, hvor folk, som helt tydeligt bare kørte forbi købmanden på vej til noget, det var berettiget at have en kniv medbragt til, er blevet dømt. Sådan er det jo ikke rigtig længere. Er det ikke også korrekt, nummer to spørgsmål, at det ikke er myndighedspersoner, der foretager det her skøn, men domstolene, der foretager skønnet? Det må vel alt andet lige være noget andet – det gør de jo hele tiden.

Tak. Ordføreren.

For lige at svare på det sidste først vil jeg sige, at det er fuldstændig rigtigt, men det er jo trods alt den myndighedsperson, der så pågriber den enkelte borger i at have en kniv, som skal vurdere, om det er et anerkendelsesværdigt formål, så der opstår en sag ud af det. I forhold til det første spørgsmål vil jeg sige, at det er fuldstændig rigtigt, at der er ryddet op i rigtig meget af det, men jeg mener faktisk, at et anerkendelsesværdigt formål rent sprogligt giver mulighed for at vurdere subjektivt. Det synes jeg det gør, fordi noget, jeg kan synes er anerkendelsesværdigt, kan det være, at fru Pernille Skipper ikke synes er anerkendelsesværdigt. Derfor synes jeg, at man, når man laver et lovforslag og også skal vedtage et lovforslag, skal være ret skarp i sine formuleringer, så man ikke er i tvivl om, hvad der er anerkendelsesværdigt, og hvad der ikke er anerkendelsesværdigt.

Fru Pernille Skipper.

Det er jo ikke helt korrekt. Det er jo ikke myndighedspersonen, der pågriber. Ud over at det formentlig er politiet, vi taler om i det her tilfælde, så det er ikke myndighedspersonen, der beslutter, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål, mere end at det er en politibetjent, der på stående fod skal skønne, om du er kørt over for rødt, eller om der stadig væk var gult, og dermed skal trække sagen videre. I sidste ende er det jo ikke myndighedspersonen, der definerer, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål. Det er domstolene. Så ja, det er et subjektivt begreb, som vi skal definere meget, meget klart i bemærkningerne, men det er jo ikke begrebet som sådan eller skønnets eksistens som sådan – det finder vi jo alle mulige steder i vores lovgivning.

Tak. Ordføreren.

Jeg er enig med fru Pernille Skipper i, at det selvfølgelig er begrebet, som fru Pernille Skipper var inde på, vi skal have defineret, og du har fuldstændig ret, i forhold til hvilken myndighed der så skal vurdere, om det var anerkendelsesværdigt.

Tak til ordføreren. Og så skal vi lige passe på med at tale direkte til medlemmerne og overholde forretningsordenen.

Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg er glad for, at vi får kigget på knivloven. Der er alt for mange historier om almindelige folk, der er kommet i knibe på grund af knivloven.

Jeg er ud af en familie af håndværkere og jægere, og jeg skulle hilse og sige, at de glæder sig rigtig meget til, at den her lov bliver lavet om. Det har været noget juks, og det har selvfølgelig ikke været ond vilje fra Folketingets side, men det har været problematisk for dem, der er blevet sigtet. Der har været historier om folk, der har været her og kun har haft opholdstilladelse, og hvor det har haft virkelig grundlæggende og alvorlige konsekvenser for deres videre liv. Så det her vil jeg gerne anerkende ministeren for.

Så vil jeg også henvise til det, som stort set alle har omtalt heroppefra, nemlig de bemærkninger, der er faldet i høringssvarene, om, at det måske er meget godt at få det defineret lidt nærmere, så vi ikke skal diskutere knivloven her i salen om få år, fordi der igen er tvivlstilfælde.

Men i udgangspunktet støtter SF lovforslaget og håber også, at ministeren vil se velvilligt på, at vi kan få defineret anerkendelsesværdige formål lidt skarpere.

Tak for det. Hr. Søren Pape Poulsen, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

En meget udskældt lov bliver nu erstattet af en bedre. Vi har en ny knivlov foran os, hvor det forsøges med sund fornuft at finde en balance, i forhold til hvornår man må bære kniv. Der er også fundet en måde sådan bredt at beskrive anerkendelsesværdige formål, så man ikke straffes for at have en lille lommekniv eller et multiværktøj i lommen.

Jeg er helt med på, at det jo altid kan være svært helt præcist og ned til sidste detalje at få det beskrevet klart og tydeligt, men jeg synes, man har gjort sig store anstrengelser her, og jeg er helt sikker på, at det også vil nyde fremme.

I forhold til den case, som fru Pernille Skipper nævnte heroppefra, vil jeg sige, at hvis man er ude at samle svampe og har en lille lommekniv, så må man gerne det – uden problemer.

Jeg synes faktisk, det er rigtig godt, at vi nu får defineret, hvor man ikke må bære kniv, aldrig nogen sinde, og det er i de situationer, hvor der kan opstå konflikter, altså i nattelivet, ved større fodboldkampe og ved demonstrationer. Og så kan man bære kniv til anerkendelsesværdige formål, og vi skal ikke straffe folk, der går en tur i skoven og har en lommekniv med.

Men vi må også sige, at tiderne jo er anderledes. Den tid er forbi, hvor man kan sige, at vi ikke skal have en knivlov; den tid er forbi, hvor vi kan acceptere, at man har knive med i nattelivet. Sådan et samfund lever vi ikke i, og derfor skal de selvfølgelig væk i den sammenhæng.

Så skærper vi også straffen. Det synes jeg er helt på sin plads. Vi kommer efter dem, vi skal komme efter. Vi kommer efter banderne. Nu er det slut med, at de kan have en kniv med et blad på 6,9 cm, når de bærer den i nattelivet og i alle andre situationer. Så det synes jeg er et rigtig godt udkomme af den her lov.

Så for at opsummere: Vi får en langt bedre knivlov, end vi har haft tidligere, og mon ikke det lykkes at få præciseret de sidste ting til alles tilfredshed. Jeg synes, man er kommet rigtig langt med det, der ligger her.

Tak til hr. Søren Pape Poulsen. Og så er det justitsministeren. Værsgo.

Må jeg ikke godt starte med at takke ordførerne for den overordentlig positive modtagelse af lovforslaget. Det er jeg glad og taknemlig for. Jeg har glædet mig til i dag. Det har været en mærkesag for regeringen og ikke mindst for mig selv siden regeringsdannelsen, at vi fik gjort noget ved knivloven. Det er en opgave, som jeg har prioriteret højt, fordi knivreglerne vedrører rigtig mange mennesker, og fordi det er uacceptabelt og skadeligt for retsfølelsen, når vi har lovgivning, som ikke giver mening for store dele af befolkningen.

Med lovforslaget indfører vi en helt ny knivlov, som på den ene side forenkler og lemper reglerne for brug af knive til fornuftige, dagligdags formål og på den anden side skærper kursen mod knive i bl.a. nattelivet og kriminelle miljøer. Vi gør det nemmere at være friluftsmenneske og sværere at være kriminel. Forslaget indebærer bl.a., at forbuddet mod enhåndsbetjente foldeknive ophæves, og at princippet om, at knive må medbringes på offentlige steder, når der er et anerkendelsesværdigt formål, udvides til at omfatte alle knive bortset fra de særlig farlige knive, som fortsat er helt forbudte, det vil altså sige knive som springknive eller kastestjerner.

I nogle af høringssvarene har der været udtrykt bekymring i forhold til små lommeknive, som jo bruges af mange mennesker i det daglige. Det er ikke og har aldrig været intentionen at kriminalisere helt almindelige borgere og forbyde, at almindelige små foldeknive, f.eks. lommeknive, eller multiværktøjer eller proptrækkere med indbygget kniv kan bruges af helt almindelige mennesker til dagligdags og fredelige praktiske gøremål. Derfor er der foretaget en række præciseringer i det lovforslag, som nu er fremsat, så det gerne skulle stå helt klart. Og i forhold til nogle af de spørgsmål, som er rejst, f.eks. af fru Lisbeth Bech Poulsen, men også af andre, håber jeg jo, at de vil blive afdækket under udvalgsbehandlingen med de spørgsmål, der måtte blive stillet, så vi har det, om jeg så må sige, helt på det rene.

Men det er regeringens opfattelse, at der er steder og situationer, hvor medbragte knive, også små foldeknive, som udgangspunkt ikke har noget at gøre. Det gælder f.eks. til større fodboldkampe og politiske demonstrationer og i nattelivet. Derfor indfører vi i realiteten et totalforbud imod at medbringe kniv sådanne steder. Samtidig foreslår regeringen, at der sættes markant hårdere ind over for personer, som tidligere er dømt for voldskriminalitet, og som bærer kniv på steder, hvor der erfaringsmæssigt er høj risiko for vold, f.eks. i nattelivet.

Som nogle af høringssvarene viser, kan man have forskellige holdninger til den model, som vi lægger op til. I bund og grund er der tale om en forenkling af reglerne baseret på sund fornuft. Det tror jeg at både fornuftige knivbrugere og de mange mennesker, som færdes i nattelivet, kommer til at sætte pris på. Jeg vil selvfølgelig følge tæt, hvordan de nye regler kommer til at virke i praksis, om fornuften virker, som den skal. Det tror jeg den gør, men skulle det mod min forventning vise sig, at reglerne ikke virker, så vil jeg reagere på det.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for indlæggene. Jeg er rigtig glad for den brede opbakning, forslaget ser ud til at nyde. Jeg ser frem til den videre behandling, og jeg står selvfølgelig til rådighed for besvarelse af spørgsmål.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.