Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Josephine Fock
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
5 (L 106), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine
Fock (ALT).
Spørgsmål nr. 5
”Vil ministeren uddybe, hvorfor den del af EU-Kommissionens
23. februar 2016
J.nr. 2015 - 5198
begrundede udtalelse, der angår rettigheder for ansættelser under en måneds varig-
hed, ikke kræver en ændring i loven, når EU-Kommissionen netop har rettet kritik
mod den danske lovgivning på dette område?”
Svar:
Indledningsvis skal jeg bemærke, at EU-Kommissionen ikke har kritiseret den dan-
ske lovgivning i forhold til rettigheder for lønmodtagere, der er ansat under en må-
ned.
I den begrundede udtalelse skriver Kommissionen, at Danmark har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i undervisningssektoren in-
den for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 ti-
mer, eller som er ansat i mindre end én måned, udsættes for en mindre gunstig be-
handling end sammenlignelige fuldtidsansatte.
Som omtalt i mit svar på spørgsmål 1 til L 106 har Kommissionen i dialogen med
Beskæftigelsesministeriet om implementeringen af deltidsdirektivet (97/81/EF) og
direktivet om tidsbegrænset ansættelse (99/70/EF) påpeget, at hvor deltidsdirekti-
vet indeholder en undtagelsesbestemmelse for løst ansatte, indeholder direktivet
om tidsbegrænset ansættelse ikke en tilsvarende bestemmelse.
Kommissionen anfører på den baggrund, at lønmodtagere, der er ansat mindre end
en måned ikke kan undtages fra princippet om ikke-forskelsbehandling, jf. § 4 i
den europæiske rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse indgået mellem EFS,
Unice og CEEP, der er optrykt som bilag til direktivet om tidsbegrænset ansættelse.
Implementeringen af ansættelsesretlige direktiver i Danmark sker i overensstem-
melse med den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter gennemfører direkti-
verne via kollektive overenskomster eller aftaler, og hvor Folketinget derudover
gennemfører en opsamlende lov, som finder anvendelse for de lønmodtagere, som
ikke er sikret direktivets rettigheder via kollektiv overenskomst.
Regeringen er således ansvarlig for, at alle lønmodtagere er sikret de rettigheder,
der følger af direktivet, og det er regeringens forpligtelser i den forbindelse, som
dialogen med Kommissionen tager udgangspunkt i.