Beskæftigelsesudvalget 2015-16
L 106 Spørgsmål 3
Offentligt
1597987_0001.png
Beskæftigelsesudvalget
Til:
Dato:
Beskæftigelsesministeren
10. februar 2016
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 106
Forslag til lov om ændring af deltidslov. (Opfølgning på begrundet udtalelse
fra Europa-Kommissionen om forskelsbehandling af deltidsansatte og forenk-
ling af loven).
Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Spørgsmål 3
Beskæftigelsesministeriet oplyste i notat af 29. august 2013 til Europaudval-
get og Beskæftigelsesudvalget, jf. BEU alm. del Bilag 250, folketingsåret
2012-13, om, at der i forhold til ansættelse af lønmodtagere i mindre end én
måned ”med rimelighed kan argumenteres for, at ansættelsesforhold af under
en måneds varighed ikke er af varig og stabil karakter, hvorfor medarbejdere,
der er ansat under en måned med rette kan betragtes som løst ansatte, der
kan undtages fra deltidsdirektivets anvendelsesområde.”
Beskæftigelsesministeriet oplyser i høringsnotatet, at det er ministeriets vur-
dering, at lov om tidsbegrænset ansættelse i relevant omfang tager højde for
Kommissionens anbringende om lønmodtagere, der er ansat mindre end en
måned.
Ministeren bedes på den baggrund oplyse, hvorvidt Beskæftigelsesministeri-
ets definition af løst ansatte, det vil sige ansatte der er ansat under en måned,
jf. notatet af 29. august 2013 til Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget,
er forenelig med lov om tidsbegrænset ansættelse?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til ud-
[email protected].
På udvalgets vegne
Marlene Harpsøe
formand
1/1