Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
L 105 Bilag 1
Offentligt
1590311_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: Primær Sundhed, Æl-
drepolitik og Jura
Sagsbeh.: DEPCHS
Koordineret med:
Sagsnr.: 1507412
Dok. nr.: 1878357
Dato: 14. januar 2016
NOTAT
Høringsnotat over forslag til lov om ændring af lov om social ser-
vice (Værdighedspolitikker for ældreplejen)
1. Høringen
Udkast til lovforslag om værdighedspolitikker i ældreplejen har i perioden 9. december
2015 til 7. januar 2016 været sendt i høring hos:
Alzheimerforeningen, Center for Små Handicapgrupper, Center for Sund Aldring, KU,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Diakonhjem, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporga-
nisationer, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd, DemensKoordinatorer i
Danmark, De sammenvirkende Menighedsplejere, Det centrale Handicapråd, EGV, Ergote-
rapeutforeningen, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer
i Danmark, Foreningen af offentligt ansatte, FOA, Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd (FTF), Hjernesagen, KL (Kommunernes Landsforening), Kommu-
nale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), KORA, Kost & Ernæringsforbundet,
Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg (SUFO),
Lederforum, LOs Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt Videnscenter for Demens,
OK-Fonden, PLO (Praktiserende Lægers Organisation), Frivilligrådet , Selveje Danmark, SFI-
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Socialpædagogernes Landsforbund, Ældre
Sagen, Ældreforum.
Udkastet til lovforslag har endvidere været tilgængeligt på
www.borger.dk
under Hørings-
portalen. De indkomne høringssvar er tilgængelige på Høringsportalen.
Der er modtaget høringssvar fra:
Alzheimerforeningen, Center for Sund Aldring, Dansk Erhverv, Dansk Sygeplejeråd, Danske
Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Regioner, Danske Ældreråd,
DemensKoordinatiorerne i Danmark, Ergoterapeutforeningen, Foreningen af offentlige
ansatte (FOA), Frivilligrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), KL,
Kost & Ernæringsforbundet, Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyg-
gende hjemmebesøg (SUFO), LO´s Faglige Seniorer, Selveje Danmark, Socialpædagogernes
Landsforbund, Ældre Sagen og Ældreforum.
Derudover har Sundheds- og Ældreministeriet modtaget bidrag fra Dansk Tandplejerfor-
ening, Finn Kamper-Jørgensen (pensioneret læge og formand for Seniorrådet i Fredens-
borg Kommune) og Forhandlingsfællesskabet.
2. Høringssvar og kommentarer
De indkomne høringssvar gennemgås nedenfor. Gennemgangen er samlet under følgende
overskrifter:
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
1.
2.
3.
4.
5.
Høringsparternes overordnede bemærkninger
Indsatser omfattet af værdighedspolitikkerne
Bemærkninger til de 5 områder, som kommunalbestyrelsen som minimum skal
forholde til
Inddragelse af relevante parter i forbindelse med udarbejdelse af værdighedspo-
litikkerne
Øvrige bemærkninger
2.1. Høringsparternes overordnede bemærkninger
Høringssvarene viser generelt set en meget positiv opbakning til lovforslaget og til, at der
indføres en forpligtelse for kommunalbestyrelserne til at fastsætte en værdighedspolitik
for ældreplejen. Blandt andet
Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, FOA, FTF,
Danske Ældreråd, Frivilligrådet, Kost & Ernæringsrådet Socialpædagogerne, og Ældre
Sagen,
hilser forslaget meget velkomment og finder det positivt, at der med lovforslaget
kommer fokus på mere værdighed i ældreplejen.
FOA
ser lovforslaget som et stærkt grundlag for, at værdighed i ældreplejen kan blive
omdrejningspunktet for kommunernes ældrepolitik.
Danske Regioner
finder det positivt,
at der med lovforslaget kommer styrket fokus i kommunerne på de overordnede værdier
og prioriteringer for personlig hjælp, omsorg, pleje m.v., som ydes efter serviceloven.
Danske Regioner
finder det især positivt, at kommunerne forpligtes til at beskrive, hvor-
dan den kommunale ældreplejen kan understøtte kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
i forhold til pleje og omsorg for den enkelte ældre, herunder i de forløb, der går på tværs
af sektorer.
Danske Regioner
er tvivlende overfor, hvorvidt en pligt for kommunalbestyrelsen til at
udarbejde en værdighedspolitik i sig selv vil resultere i reelle forbedringer af og øget vær-
dighed i ældreplejen i kommunen samt i det tværsektorielle samarbejde om ældre borge-
re. Hvis værdighedspolitikker skal skabe kvalitet og værdi for den enkelte ældre, er det
ifølge
Danske Regioner
væsentligt, at kommunerne har fokus på at udrulle konkrete ind-
satser, der skaber forandringer i praksis.
Der er endvidere positive tilkendegivelser fra blandt andet
Center for Sund Aldring, KL,
FOA og Socialpædagogerne
til, at værdighedspolitikkerne med lovforslaget skal formule-
res lokalt og ikke fra centralt hold.
Center for Sund Aldring
mener, at alle kommunerne allerede har brugt lang tid på at ud-
arbejde politikker på området og har udarbejdet kvalitetsstandarder, som også tilstræber
værdighed. Centret anfører, at hvis der er problemer med værdige plejeforløb, skyldes det
ikke mangel på politik på området men alene mangel på midler.
Center for Sund Aldring
finder det dog positivt, at midlerne fra finanslovsaftalen tilknyttet værdighedspolitikkerne
fordeles via en fordelingsnøgle, samt at midlerne blandt andet kan anvendes til personale
og kompetenceudvikling.
DKDK (Demenskoordinatorerne i Danmark)
finder det positivt, at økonomien er med-
tænkt i lovforslaget, samt at det er kommunalpolitikkerne, der sammen med fx ældrerådet
skal udforme og vedtage politikken, og at den skal revideres hvert 4. år.
2.2. Indsatser omfattet af værdighedspolitikkernes
For de af høringsparterne, som har kommenteret på værdighedspolitikkernes genstands-
felt, er der generelt forståelse for behovet for at beskrive, hvordan værdighedspolitikker
for ældreplejen skal afgrænses.
Danske Regioner
pointerer vigtigheden af, at udarbejdelse
af værdighedspolitikker også bør ses i sammenhæng med de aftaler og indsatser, som
vedrører det tværsektorielle samarbejde mellem regioner, kommuner og almen praksis
Side 2
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
om ældre borgere, herunder sundhedsaftalerne.
FOA og Dansk Sygeplejeråd
anbefaler, at lovforslaget forholder sige yderligere til, hvordan
det sikres, at de ydelser, der gives efter sundhedsloven, også kan omfattes af værdigheds-
politikken, fx hjemmesygeplejen.
Dansk Sygeplejeråd
påpeger, at en række af de områder,
værdighedspolitikken som minimum skal omfatte, går på tværs af sundhedslovgivningen
og serviceloven, ligesom der er tæt samarbejde mellem personalet på områderne.
DKDK
(Demenskoordinatorerne i Danmark)
så også gerne, at lovforslaget omhandlede sund-
hedsloven, eller at der fremsættes et tilsvarende forslag på sundhedsområdet. DKDK fin-
der det dog meget tilfredsstillende, at den lokale værdighedspolitik skal forholde sig til,
hvordan der skabes og koordineres sammenhængende indsatser på tværs af ydelser.
Socialpædagogerne
mener, at socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 bør skrives
ind i lovforslaget på niveau med støtten efter servicelovens §§ 83, 83 a og 86.
DH (Danske Handicaporganisationer)
finder det afgørende, at lovforslaget fastslår, at et
forbedret serviceniveau inden for bestemmelserne i serviceloven, fx §§ 83, 83 a og 86,
gælder alle modtagere af hjælpen.
DH
fremhæver, at der er yngre handicappede, der
modtager blandt andet hjemmehjælp, og at det er væsentligt, at der ikke diskrimineres på
baggrund af alder.
DH
finder det essentielt, at værdighedspolitikkerne indeholder et sær-
ligt fokus på ældre med handicap, da en del ældre udover en alderdomsrelateret funkti-
onsnedsættelse også har et handicap.
KL og Danske Fysioterapeuter
foreslår, at også rehabilitering skrives ind i lovforslaget som
et yderligere område for indsatser.
Kommentarer:
Det fremgår af lovforslaget, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om en vær-
dighedspolitik, der beskriver de overordnede værdier og prioriteringer for personlig hjælp,
omsorg og pleje m.v., som ydes efter serviceloven til personer over folkepensionsalderen.
Som det fremgår af bemærkningerne, afgrænser lovforslaget området for værdighedspoli-
tikkerne for ældreplejen til de servicelovsydelser, der i praksis hovedsageligt gives til ældre
personer over folkepensionsalderen. Dette er begrundet i, at ydelser efter serviceloven
som udgangspunkt ikke er aldersrelateret men afhænger af den enkeltes behov. Derfor er
der i lovforslaget ikke lavet en afgrænsning i forhold til konkrete lovbestemmelser i ser-
viceloven men henvist til ydelser, som er relateret til personlig hjælp, omsorg og pleje
m.v., og som hovedsageligt gives til ældre. Af bemærkningerne fremgår det, at det typisk
vil omfatte personlig og praktisk hjælp, madservice, genoptræning, hjælpemidler samt
afløsning og aflastning m.v. Lovforslagets afgrænsning udelukker således ikke, at fx rehabi-
literingsforløb efter servicelovens § 83 a, eller socialpædagogisk støtte efter § 85 indgår i
forbindelse med arbejdet med værdighedspolitikken.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at værdighedspolitikken med fordel kan ses i
sammenhæng med kommunalbestyrelsens arbejde med og opfølgning på de årlige kvali-
tetsstandarder for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb samt kommunal genoptræning og
vedligeholdelsestræning. Det er fremhævet, at i og med at værdighedspolitikkerne skal
beskrive de overordnede værdier for ældreplejen, så bør kommunalbestyrelsen have vær-
dighedspolitikken for øje, når de fastsætter de årlige kvalitetsstandarder for servicenivea-
et for disse ydelser. Når værdighedspolitikken omsættes i praksis, vil de politisk fastsatte
værdier for ældreplejen således blandt andet kunne afspejle sig i de beslutninger, som
kommunalbestyrelsen træffer i forbindelse med fastsættelse af serviceniveauet for de
konkrete indsatser.
Lovforslaget afgrænser som nævnt området for værdighedspolitikken for ældreplejen i
forhold til ydelser efter serviceloven. Det er præciseret i bemærkningerne, at lovforslaget
ikke ændrer på de gældende regler og forpligtelser i forhold til de sundhedsfaglige indsat-
Side 3
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
ser, der ydes efter sundhedsloven, som fx hjemmesygepleje, genoptræning, omsorgstand-
pleje etc. Hertil bemærkes, at kommunalbestyrelsen efter sundhedsloven er ansvarlig for
at sikre en organisation, der tilgodeser kvalitet i de sundhedsfaglige indsatser, som kom-
munen er ansvarlig for at levere og for at sikre, at indsatserne lever op til de faglige stan-
darder for området. Autoriserede sundhedspersoner, herunder sygeplejersker eller social-
og sundhedsassistenter, der udfører sundhedsfaglig virksomhed i forbindelse med udfø-
relse af kommunale sundhedsydelser, er undergivet de forpligtelser i forhold til opgavens
udførelse der følger af sundhedsloven og autorisationsloven. Hertil bemærkes, at det
følger af autorisationslovens § 17, at en autoriseret sundhedsperson under udøvelsen af
sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, herunder ved
benyttelse af medhjælp.
Det fremgår af lovforslaget, at udarbejdelsen og implementeringen af den enkelte kom-
munalbestyrelses værdighedspolitik bør ses i sammenhæng med de sundhedsfaglige ind-
satser, fx hjemmesygepleje, som i praksis udgør en del af kommunernes samlede ældre-
pleje. Det fremgår endvidere, at værdighedspolitikken derfor også bør forholde sig til,
hvordan der skabes en mere koordineret og sammenhængende indsats på tværs af de
kommunale ydelser, fx personlig pleje, praktisk hjælp og hjemmesygepleje. Samtidig følger
det også direkte af lovforslagets krav til de 5 områder, som kommunalbestyrelsen som
minimum skal forholde sig til i forbindelse med arbejdet med værdighedspolitikkerne,
hvor kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen udgør et af områderne.
På baggrund af høringssvarene er det tilføjet i bemærkningerne, at det er væsentligt, at
kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelse og implementeringen af værdig-
hedspolitikken for kommunens ældrepleje også tager højde for de ældre, der får ydelser
efter sundhedsloven.
2.3. Bemærkninger til de 5 områder, som kommunalbestyrelsen som minimum skal
forholde sig til
Der er bred og positiv opbakning i høringssvarene til de 5 områder, som kommunalbesty-
relserne som minimum skal forholde sig til i forbindelse med udarbejdelse af en værdig-
hedspolitik for ældreplejen.
Center for Sund Aldring
finder de 5 områder velvalgte men
anfører, at kommunerne allerede har politikker på området. Området
”mad og ernæring”
vurderes dog at være underprioriteret i mange kommuner.
Ældre Sagen
foreslår, at der i
de endelige bestemmelser i forhold til kommunernes arbejde med mere værdighed i æld-
replejen generelt anvendes ”skal”- og ikke ”bør-bestemmelser”.
KL
ønsker nærmere be-
lyst, hvad der konkret ligger i ”som minimum”.
Kommentarer
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, foreslås det på baggrund af finans-
lovsaftalen for 2016 at forpligte kommunalbestyrelserne til, at de i forbindelse med udar-
bejdelsen af en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje som minimum forholder sig
til: 1) livskvalitet, 2) selvbestemmelse, 3) kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen,
4) mad og ernæring og 5) en værdig død.
Det fremgår af lovforslaget, at det er kommunerne, som er tættest på borgerne og derfor
har mulighed for at prioritere og tilrettelægge indsatsen, hvor behovet er størst. Kravet
om, at kommunalbestyrelsen som minimum skal forholde sig til de fem områder indebæ-
rer, at den enkelte kommunalbestyrelse har pligt til at drøfte disse 5 områder i forhold til
ældreplejen lokalt og i forhold til de overordnede værdier og prioriteringer for ældreple-
jen lokalt. Da der er tale om minimumskrav, kan den enkelte kommunalbestyrelse beslutte
også at inddrage andre områder, som vurderes at have betydning for en værdig ældreple-
je lokalt.
Livskvalitet
Side 4
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
Alzheimerforeningen
er enig i, at tryghed er en vigtigt forudsætning for livskvalitet og
foreslår, at sikkerhed for at kunne færdes uden for hjemmet – herunder plejehjem – uden
risiko for at blive væk, tilføjes i bemærkningerne.
Ældre Sagen
anbefaler, at bemærknin-
gerne udvides, således at det også fremgår, at mulighed for frisk luft eller muligheden for
udeliv også har betydning for ældres livskvalitet. Tilsvarende ønskes bemærkningerne
vedrørende livskvalitet udvidet med muligheden for at få en bolig, der passer til den en-
kelte svækkede ældres behov samt pligt til at støtte pårørende.
DH
fremhæver, at muligheden for som ældre med handicap at kunne fortsætte sin hidtidi-
ge livsstil, afhænger af, at kompensationen følger med. DH henviser til reglerne om mer-
udgifter i servicelovens § 100, og til reglerne om ledsagelse efter servicelovens § 97. DH
mener endvidere, at en værdighedspolitik også bør forholde sig til, hvordan livskvaliteten
opretholdes, når personer med en Borgerstyret Personlig Assistance bliver for gammel til
at være arbejdsledere.
Kommentarer
Finanslovsaftalen for 2016, som ligger til grund for lovforslaget, omfatter ikke ændringer
af eksisterende lovgivningsmæssige forpligtelser for ydelser efter serviceloven, herunder
heller ikke ændringer i reglerne om fx merudgifter efter servicelovens § 100 eller ledsagel-
se efter servicelovens § 97. Lovforslaget regulerer derfor alene den nye forpligtelse for
kommunalbestyrelserne til at udarbejde og træffe beslutning om en værdighedspolitik for
den kommunale ældrepleje.
Lovforslagets bemærkninger til de 5 områder, som kommunalbestyrelserne efter lov-
forslaget som minimum skal forholde sig til, har til formål at give eksempler på, hvilke
forhold det kan være relevante at forholde sig til, når værdighedspolitikkerne skal drøftes
og implementeres lokalt. Der er ikke tilsigtet en dækkende beskrivelse af, hvilke elementer
der har betydning for ældres livskvalitet. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse
nærmere at konkretisere, hvordan der lokalt skal arbejdes med ældres livskvalitet. Det
gælder både i forhold til udformningen af den lokale værdighedspolitik og i forhold til
implementeringen af politikken i det daglige arbejde med ældreplejen.
På baggrund af høringssvarene er det tilføjet i bemærkningerne til afsnittet om
livskvalitet,
at muligheden for at komme ud i frisk luft også kan have betydning for den ældres livskva-
litet. Det er endvidere understreget, at det er væsentligt, at kommunernes indsatser i
ældreplejen tilrettelægges, så indsatserne øger livskvaliteten og giver den enkelte ældre et
værdigt liv.
Selvbestemmelse
Alzheimerforeningen
foreslår, at det præciseres, at personalet skal have ekstra tid til at
afdække og afveje de modsatrettede hensyn for at sikre selvbestemmelse for mennesker
med demenssygdom eller sikre værdigheden gennem etisk og fagligt velbegrundet anven-
delse af tvang.
Ældre Sagen
anbefaler, at det eksplicit fremgår af bemærkningerne, at
man som svækket ældre rettidigt skal kunne foretage toiletbesøg, have mulighed for at gå
klædt, som man ønsker samt have mulighed for at kunne opretholde sin egen standard for
at føle sig velsoigneret.
Kommentarer
Som nævnt ovenfor har lovforslagets bemærkninger til formål at give eksempler på, hvilke
forhold, det kan være relevante at forholde sig til, når værdighedspolitikkerne skal drøftes
og implementeres lokalt. Der er ikke tilsigtet en dækkende beskrivelse af alle relevante
elementer, der kan indgå, da det er op til den enkelte kommunalbestyrelse nærmere at
konkretisere.
Lovforslaget regulerer ikke, hvilke konkrete indsatser, den enkelte kommune skal iværk-
sætte for at implementere de lokale værdighedspolitikker. Det er således op til den enkel-
Side 5
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
te kommunalbestyrelse at beslutte, hvilke initiativer og indsatser, der skal prioriteres for
at implementere og understøtte den besluttede værdighedspolitik. I lovforslagets økono-
miske bemærkninger henvises der til de varige midler på 1 mia. kr. årligt, der er afsat i
forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 til at styrke kommunernes arbejde med en
værdig ældrepleje og understøtte udbredelsen og implementering af de konkrete indsat-
ser, som følger af de kommunalt fastsatte værdighedspolitikker. Det er fremhævet, at
kommunerne blandt andet kan anvende midlerne til mere personale og til kompetence-
udvikling med fokus på arbejdet med værdighed ud fra en konkret vurdering i den enkelte
kommune af, hvor behovet er størst lokalt.
Der henvises til kommentarerne under punkt 2.5.
Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
Alzheimerforeningen
foreslår, at det præciseres, at kommunerne i forbindelse med im-
plementering af værdighedspolitikkerne skal sikre, at der er tilstrækkelig personalenorme-
ring, så mulighederne for tværfagligt samarbejde, koordinering og kompetenceudvikling er
til stede.
Ældre Sagen
mener, at det bør præciseres, at også behandlingen bør tage ud-
gangspunkt i den enkeltes behov, samt at værdighed bør tænkes ind i forhold til de kom-
munale indsatser, som har hjemmel i sundhedsloven, fx hjemmesygepleje og genoptræ-
ning. Det fremhæves, at sammenhængende velkoordinerede forløb også inkluderer sam-
arbejde med og støtte til den ældres pårørende.
DH
opfordrer til, at værdighedspolitikken også afspejler, at sundhedsmæssige indsatser af
kvalitet og med kort ventetid har betydning for livskvalitet og værdighed.
Kommentarer:
Det er på baggrund af høringssvarene blevet præciseret i bemærkningerne, at det er væ-
sentligt, at plejen tager udgangspunkt i den enkeltes behov og tilrettelægges, så den ældre
får et sammenhængende og koordineret forløb på tværs af social- og sundhedsfaglige
indsatser og mellem de forskellige sektorer, fx fra sygehus til eget hjem. Det er endvidere
tilføjet, at det ikke mindst gælder for ældre med demens, hvor det er vigtigt, at personalet
har forudsætninger og viden til at sætte ind med den rette behandling og imødekomme
de særlige behov, som ældre med demens og deres pårørende har.
Som nævnt ovenfor har lovforslaget ikke til formål at regulere, hvilke konkrete indsatser,
den enkelte kommune skal iværksætte for at implementere de lokale værdighedspolitik-
ker. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte. Der henvises endvidere til
kommentarerne under punkt 2.5.
Mad og ernæring
Alzheimerforeningen
foreslår, at det pålægges kommunerne at sikre, at personalet har
mulighed for at spise sammen med demenspatienter og således under hele måltidet kan
hjælpe personen med at spise.
Ergoterapeutforeningen, Kost & Ernæringsforbundet og
FTF
gør opmærksomme på problemstillingerne omkring ældres synke-, spise- og drikke-
funktion samt behovet for at sætte fokus på mund- og tandhygiejne.
Ældre Sagen
anbefaler, at det tydeliggøres, at kommunernes indsatser skal målrettes både
hjemmeboende ældre og ældre, der bor plejebolig.
Kommentarer:
Som nævnt ovenfor har lovforslagets bemærkninger til formål at give eksempler på, hvilke
forhold, det kan være relevante at forholde sig til, når værdighedspolitikkerne skal drøftes
og implementeres lokalt. Der er ikke tilsigtet en dækkende beskrivelse af alle relevante
elementer, der kan indgå, da det er op til den enkelte kommunalbestyrelse nærmere at
konkretisere. Lovforslaget har som nævnt heller ikke til formål at regulere, hvilke konkrete
indsatser, den enkelte kommune skal iværksætte for at implementere de lokale værdig-
Side 6
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
hedspolitikker. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte.
Der henvises til lovforslagets bemærkninger om, at det er væsentligt, at kommunalbesty-
relsen i udarbejdelsen af værdighedspolitikken sikrer, at de lokale ældreråd samt øvrige
relevante parter inddrages.
Det er blevet præciseret i bemærkningerne, at værdighedspolitikkerne gælder uanset, om
den ældre er hjemmeboende eller bor i plejebolig m.v. Præciseringen er indsat både i de
almindelige bemærkninger og i afsnittet under
Mad og ernæring.
En værdig død
Danske Regioner
og
Ældre Sagen
finder det positivt, at kommunerne forpligtes til at be-
skrive værdighedspolitikker i forhold til dette område.
Ældre Sagen
ønsker tydeliggjort, at
medarbejderne skal sikre, at unødige indlæggelser skal undgås.
Kommentarer:
Det er præciseret i bemærkningerne, at det er væsentligt, at fagligt kvalificerede medar-
bejdere sikrer, at unødige indlæggelser undgås, så den døende og de pårørende får mulig-
hed for at tage afsked i vante og rolige omgivelser.
2.4. Inddragelse af relevante parter i forbindelse med udarbejdelse af værdigheds-
politikkerne
Der er generelt set opbakning til, at lovforslaget har fokus på vigtigheden af en inddragen-
de proces i forbindelse med udarbejdelse af værdighedspolitikkerne.
FOA
ser gerne, at der
i lovforslaget lægges større vægt på, at kommunerne i processen op imod kommunalbe-
styrelsens vedtagelse af en værdighedspolitik inddrager både ældre, pårørende og perso-
nalet i udarbejdelse af værdighedspolitikken.
Dansk Sygeplejeråd
og
Ældre Sagen
opfor-
drer ligeledes til en større grad af forpligtelse i forhold til at inddrage relevante parter i
forbindelse med udarbejdelse af værdighedspolitikkerne, og at det tydeliggøres, at både
borgerne, de lokale ældreråd, øvrige relevante parter, organisationer, pårørende samt
medarbejder skal inddrages.
DH
mener, at det skal sikres, at handicaprådet inddrages på lige fod med ældrerådet.
Dansk Erhverv
mener, at det mere tydeligt skal fremgå, at kommunen skal inddrage god-
kendte private leverandører i udarbejdelse af værdighedspolitikkerne og foreslår, at dette
kommer til at fremgå direkte af den kommende bekendtgørelse.
Frivilligrådet
peger på de muligheder, der ligger i at inddrage ressourcer fra det lokale
foreningsliv og øvrige civilsamfund i tilrettelæggelsen af en værdig ældrepolitik. Mange
frivillige foreninger er således aktive i indsatser relateret til de områder, som værdigheds-
politikken skal understøtte.
Frivilligrådet
fremhæver blandt andet besøgsvens-ordninger
og andre initiativer, som sigter på at forebygge ensomhed og styrke ældres mulighed for
at indgå i nye fællesskaber, samt ordninger med spisevenner og tilbud om vågekoner.
Frivilligrådet
forslår på den baggrund, at det i bemærkningerne indføjes, at kommunen
drøfter udkast til værdighedspolitik med det lokale foreningsliv.
FTF
opfordrer til, at bemyndigelsesbestemmelsen indeholder klare krav om, at kommu-
nerne skal inddrage relevante fagprofessioner i udformningen af værdighedspolitikker på
de enkelte områder, så kvalitetsniveauet er i overensstemmelse med de enkelte professi-
oners faglige viden og vurderinger af begrebet værdighed. Fx kan repræsentanter fra le-
delsen på de enkelte institutioner og områder, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter,
kostvejledere m.fl. inddrages.
Kommentarer:
På baggrund af høringssvarene er bemærkningerne blevet ændret, således at det fremgår,
Side 7
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
at kommunalbestyrelsen i udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen sikrer, at
de lokale ældreråd samt øvrige relevante parter inddrages. Det er blevet tilføjet, at rele-
vante parter blandt andet kan omfatte pårørende, frivillige foreninger, ledelse og medar-
bejdere, der indgår i udførelsen af ældreplejen, og at dette gælder såvel kommunale som
private leverandører.
Ændringerne i bemærkningerne vil tilsvarende skulle afspejle sig i bekendtgørelsen om
værdighedspolitikker for ældreplejen.
2.5. Øvrige bemærkninger
Økonomi
Flere høringsparter, heriblandt
Ældre Sagen, DH, Center for Sund Aldring
og
Selveje
Danmark
udtrykker bekymring over, om kommunale besparelser samt omprioriteringsbi-
draget kan betyde, at værdighedspolitikkerne ikke kan efterleves i praksis.
Selveje Danmark
finder det afgørende, at de afsatte midler som følge af finanslovsaftalen
for 2016 målrettes de ældre og ikke ender som finansiering af den kommunale drift. Det
bør derfor klart fremgå af den enkelte kommunes værdighedspolitik, hvordan de økono-
miske midler, som kommunerne har til rådighed, bliver anvendt. Der bør stilles krav om, at
kommunerne tydeligt en gang årligt redegør for, hvordan de bevilgede midler har været
anvendt.
Inddragelse af interessenter
Selveje Danmark
mener, at det bør fremgå af såvel loven som bekendtgørelsen, at kom-
munens værdighedspolitik samt de aktiviteter, der inden for rammerne af denne, skal
udarbejdes og udmøntes i direkte dialog med de selvejende plejecentre i kommunen.
Selveje Danmark henviser til erfaringer med, at mange kommuner ”glemmer” de ikke-
offentlige institutioner, når der skal udmøntes ekstramidler til ældreområdet.
Dansk Er-
hverv
finder det vigtigt, at kommunerne i forvaltningen af statslige midler fx til kompeten-
ceudvikling, inddrager de private leverandører, der leverer en stor del af den danske æld-
repleje.
Dansk Erhverv
ønsker det præciseret overfor kommunerne, at midler anvendt til
fx kompetenceudvikling skal fordeles proportionelt mellem de offentlige og private leve-
randører.
Offentliggørelse af værdighedspolitikken
FOA
mener ikke, at det er nok at forpligte kommunerne til at offentliggøre værdighedspo-
litikken.
FOA
foreslår, at kommunerne som minimum forpligtes til at informere de ældre
og deres eventuelle pårørende i forbindelse med visitationsbesøg og udlevere skriftligt
materiale til den ældre modtager af hjælp. Tilsvarende anbefaler
Ældre Sagen,
at der
indledes dialog om værdighed for den enkelte ved visitationssamtalen.
DH
anbefaler, at
værdighedspolitikkerne som minimum bør følges op med konkrete målsætninger, som
præciserer, hvordan målene tænkes gennemført og realiseret i praksis.
DKDK
anfører, at det er vigtigt at sikre, at alle medarbejdere kender til den formulerede
værdighedspolitik. Det såvel en ledelsesmæssig opgave men også en politisk opgave.
Personalenormeringer
FOA
finder det afgørende, at medarbejderne i ældreplejen får de rammer og vilkår, som
gør, at de kan give de ældre den hjælp og støtte, de har behov for.
Alzheimerforeningen
ser gerne, at det i lovtekst og bemærkninger præciseres, at tilstrækkeligt personale er en
forudsætning for, at de kommunale værdighedspolitikker kan føre til en mere værdig
ældrepleje. Foreningen foreslår samtidig, at øget personalenormering indføjes i lovforsla-
gets økonomiske bemærkninger som eksempel på, hvad midlerne afsat på finansloven kan
anvendes til.
Side 8
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
DKDK
ønsker, at borgere hørende under § 124 i serviceloven (magtanvendelse) nævnes
som en særlig gruppe i de lokale værdighedspolitikker, således at de kan tilføres ekstra
personaleressourcer.
Opfølgende lovgivning
Alzheimerforeningen
anfører, at forudsætningen for at lovgivning om værdighedspolitik-
ker skal have reel effekt, er, at lovgivningen følges op med forpligtende lovændringer og
nationale initiativer på andre områder, fx bemanding og uddannelse, behandling af varigt
inhabile, transport for personer med demenssygdom og ledsagelse m.v.
Alzheimerfor-
eningen
mener endvidere, at det bør fremgår af bemærkningerne, at personalenormerin-
ger er et af de områder, hvor værdighedspolitikkerne kan få betydning.
Alzheimerforenin-
gen
foreslår endvidere, at der til beskrivelsen i bemærkningerne af, hvilke indsatser, der
typisk tilbydes ældre, tilføjes ledsagelse, hjælp til transport samt kvalificeret personaleled-
sagelse i forbindelse med behandling hos læge og på sygehus.
Ergoterapeutforeningen
opfordrer til, at det eksisterende cirkulære om afgrænsning af
behandlingsredskaber og hjælpemidler revideres, da snitfladeproblemer mellem kommu-
ner og regioner kan være en hindring for en værdig behandling af de ældre borgere.
Opfølgning og evaluering på værdighedspolitikkerne
Flere høringsparter, heriblandt
Ældre Sagen
og
FOA,
anbefaler, at der sker en opfølgning
eller systematisk evaluering af, hvorvidt de besluttede indsatser også i praksis fører til
mere værdig ældrepleje.
FOA
opfordrer til, at det beskrives i bemærkningerne, hvordan
en sådan opfølgning kan udformes, og
Ældre Sagen
anbefaler blandt andet, at opfølgnin-
gen på værdighedspolitikkerne lokalt kan indarbejdes i de allerede eksisterende kommu-
nale tilsyn af plejehjem og hjemmeplejen, samt at kommunalbestyrelserne igangsætter en
dyberegående evaluering af indsatserne. Også
Dansk Sygeplejeråd
anbefaler, at lovforsla-
get forholder sig til en kommunal forpligtelse til implementering og til at sikre, at de nød-
vendige rammer er til rådighed for gennemførelse af værdighedspolitikken.
Danske Fysio-
terapeuter
ønsker understreget i lovforslaget, at ledelse er afgørende for, at værdigheds-
politikkerne kan føres ud i livet.
Socialpædagogerne
opfordrer til, at der stilles krav om, at der til værdighedspolitikkerne
også udarbejdes en tilknyttet handlingsplan.
Socialpædagogerne
og
FTF
mener derudover,
at ikrafttrædelsestidspunktet giver kommunerne for kort tid til at udarbejde værdigheds-
politikkerne.
Kommentarer:
I finanslovsaftalen for 2016 er der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016 og frem til at støtte ud-
bredelsen og implementeringen af mere værdighed i kommunernes ældrepleje. Midlerne
ligger ud over kommunernes budgetter for 2016.
Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at en værdig ældrepleje bedst tilrettelægges
med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og under hensynstagen til lokale forhold.
De afsatte midler skal derfor anvendes ud fra en vurdering i den enkelte kommune af,
hvor behovet er størst lokalt.
Lovforslaget regulerer ikke, hvilke konkrete indsatser den enkelte kommune skal iværk-
sætte for at implementere og understøtte de lokale værdighedspolitikker. Lovforslaget
regulerer alene den nye forpligtelse for kommunalbestyrelsen til at udarbejde, træffe
beslutning om samt offentliggøre en værdighedspolitik for ældreplejen.
Som nævnt under punkt 2.3 omfatter finanslovsaftalen for 2016, som ligger til grund for
lovforslaget, ikke ændringer af eksisterende lovgivningsmæssige forpligtelser for ydelser
Side 9
 L 105 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundheds- og ældreministeren
efter serviceloven.
I lovforslagets økonomiske bemærkninger er der henvist til de midler, der er afsat i forbin-
delse med finanslovsaftalen for 2016 til kommunernes arbejde med mere værdighed i
ældreplejen. Det er fremhævet i bemærkningerne, at kommunerne blandt andet kan an-
vende midlerne til mere personale og til kompetenceudvikling med fokus på arbejdet med
værdighed i ældreplejen ud fra en konkret vurdering i den enkelte kommune af, hvor
behovet er størst lokalt.
Den konkrete udmøntning af og opfølgning på de økonomiske midler, der fordeles til
kommunerne som led i finanslovsaftalen for 2016 til brug kommunernes arbejde med
mere en mere værdig ældrepleje, behandles ikke i lovforslaget.
Som det fremgår af sundheds- og ældreministerens brev af 22. december 2015 til samtlige
kommuner skal kommunerne udarbejde en redegørelse for anvendelsen af midlerne.
Redegørelsen for 2016 skal senest være offentliggjort den 1. juli 2016 i forbindelse med
vedtagelsen af værdighedspolitikken. Redegørelsen skal offentliggøres på kommunens
hjemmeside med henblik på at skabe åbenhed om anvendelsen af de nye midler. Endvide-
re skal redegørelsen indsendes til Sundheds- og Ældreministeriet med henblik på at starte
udbetalingen af midler. Redegørelsen skal senest indsendes den 1. juni 2016.
Det fremgår af finanslovsaftalen for 2016, at aftaleparterne er enige om at gøre status for
ordningen i foråret 2019. Aftaleparterne er desuden enige om på et årligt møde (i sen-
sommeren 2016 og foråret 2017) at gøre status for kommunernes udmøntning af midler-
ne inden for rammerne af værdighedsprincipperne.
Kommentarerne giver ikke anledning til ændringer i lovteksten.
Side 10