Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 105:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Værdighedspolitikker for ældreplejen).

Af sundheds- og ældreministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 20.01.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Lovforslaget, som vi skal behandle her i dag, om værdighedspolitikken er jo affødt af beslutningen om ældremilliarden i finansloven. Ældremilliarden var jo et af de glade budskaber fra Dansk Folkeparti og regeringen, da de borgerlige partier i november indgik en aftale om det her års finanslov.

Hvis man ikke vidste bedre eller vidste, hvor pengene kommer fra, så kunne man jo næsten blive helt varm om hjertet af de borgerliges godhed over for landets ældre. Hvis man prøver at følge, hvor pengene kommer fra, så ser tingene dog noget anderledes ud. Så tegner der sig desværre et lidt andet billede af kommunernes mulighed for at sikre en værdig ældrepleje i de kommende år. For selv om regeringen og Dansk Folkeparti bryster sig af deres nye værdighedsmilliard, så tager de faktisk med den ene hånd og giver med den anden. I sommerens kommuneaftale omlagde regeringen ældremilliarden til bloktilskuddet, hvilket jo betyder, at rigtig mange kommuner mister penge på den omlægning. Og det er til forskel fra den ældremilliard, som den tidligere regering satte af, som jo specifikt var møntet på ældreområdet.

I finanslovsaftalen blev de borgerlige partier også enige om at beskære pensionisternes boligydelse. I sidste måned stemte Dansk Folkeparti alligevel for den minusvækst i kommunerne, som de ellers havde sagt de ikke ville, nemlig da de sagde ja til omprioriteringsbidraget i de kommende 3-4 år, som vil koste kommunerne milliarder af kroner hvert år.

Senest har regeringen jo været noget modvillig med hensyn til de øgede asyludgifter, som risikerer at føre til nedskæringer på bl.a. ældreområdet.

Så jeg mener, at hvis Dansk Folkeparti virkelig mente det, når de sagde, at de vil sørge for en ægte ældremilliard, så skulle de måske ikke lægge stemmer til de kommunale besparelser, som vi kommer til at opleve de kommende år, for så fodrer man reelt hunden med dens egen hale. Når man tager alle de forhold med i regnestykket, synes jeg faktisk, at de borgerliges nye værdighedspolitikker fremstår som intet andet end ord på et stykke papir.

Med lovforslaget forpligtes landets kommunalbestyrelser til at træffe beslutning om og efterfølgende offentliggøre en værdigspolitik for den kommunale ældrepleje.

Hos Socialdemokraterne er vi meget enige i, at den kommunale ældrepleje skal være baseret på værdighed. Men regeringen og Dansk Folkeparti går galt i byen, hvis de tror, at de sikrer en værdig ældrepleje alene ved at tvinge kommunerne til at skrive det på et stykke papir. Det er i bedste fald selvbedrag. Det sikrer man derimod ved at sørge for, at de kommunalt ansatte har de bedste rammer og forudsætninger for at levere en værdig ældrepleje. Det er alt andet lige ikke hensigtserklæringer og formuleringer, men hænder og fødder, der gør forskellen på, hvor god en ældrepleje der rent faktisk kan gives.

Når man læser lovforslaget, kan man nemt få det indtryk, at de borgerlige rent faktisk ikke tror på kommunerne og de kommunalt ansatte og tror på, at de i forvejen gør alt, hvad de overhovedet kan, for at gøre det så godt som overhovedet muligt for vores ældre. På den måde ligner forslaget om værdighedspolitikker nærmest en mistillidserklæring til kommunerne og de kommunalt ansatte i ældreplejen.

Hos Socialdemokraterne tror vi derimod på, at kommunerne og de kommunalt ansatte allerede er optaget af at levere en værdig ældrepleje. Men vi er også bevidste om, at det kræver, at rammerne er i orden. Det var derfor, vi prioriterede at afsætte en ældremilliard i en tid, hvor der var langt færre ressourcer til at satse på velfærd. Nu er tiderne heldigvis anderledes, men det får desværre ikke de borgerlige partier til at have højere ambitioner på velfærdsområdet, bl.a. også ældreområdet.

Vi støtter lovforslaget, selv om vi mener, at værdighedsmilliarden desværre ikke kommer til at fungere som et løft, men måske snarere som et plaster på såret på den politik, som regeringen i øvrigt fører.

Tak til ordføreren. Fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er selvfølgelig glad for, at Socialdemokraterne støtter forslaget. Jeg havde håbet, at ordføreren havde udtalt sig lidt mere i forhold til det, som han egentlig startede med at sige, altså at man er glad for budskabet om mere værdighed i ældreplejen. Men så syntes jeg, der kom en hel masse om nogle negative tanker, og man slutter bl.a. af med at sige, at det ikke kommer til at virke. Hvordan kan ordføreren egentlig være så sikker på, at det her ikke kommer til at virke?

Det er faktisk en tillidserklæring til kommunerne og også til medarbejderne, som har ligget til grund for, at Dansk Folkeparti har villet være med til det her og faktisk har fremført det i finanslovsforhandlingerne. Vi siger netop: Her er nogle muligheder for at gøre noget, der giver en ny kultur på området, så man kan tænke på en anderledes måde. For det er jo også noget af det, som vi har hørt fra rigtig mange interesseorganisationer at man gerne vil. Det vil jeg da gerne høre ordførerens kommentar til: Er det egentlig ikke noget, man anerkender fra Socialdemokraternes side?

Værsgo til ordføreren.

Nu vil jeg lige sige, at det, jeg sagde om det glade budskab, var, at det var det glade budskab fra Dansk Folkeparti og regeringen.

I forhold til det med værdighedspolitikker, om det skulle give bedre og anderledes muligheder, så er det jo således, at det, der rent faktisk hjælper, når der mangler hænder og fødder derude, er, at der bliver mulighed for, at der er flere mennesker til at hjælpe de ældre. Når vi har set de eksempler, eksempelvis på tv, hvor folk har fået hængt sedler op på køleskabet med, hvornår de kan gå på toilettet, så hjælper det jo ikke at skrive en værdighedspolitik. Det er simpelt hen et spørgsmål om, at der rent faktisk mangler timer til at hjælpe de ældre.

Så er det bare, jeg siger, at det her er en mistillidserklæring til kommunerne. De gør, hvad de kan, med de ressourcer, de har, for rent faktisk at udføre så værdig en ældrepleje som overhovedet muligt. Så det, vi herinde skal sørge for, er faktisk, at rammerne er til stede for, at der kan udføres en værdig ældrepleje i kommunerne. Det er jo ikke sådan, at de politikere, der sidder i de enkelte byråd, eller de ansatte rent faktisk ikke ønsker at udføre en værdig ældrepleje.

Tak. Fru Karin Nødgaard.

Jo, men jeg håber da også, ordføreren har registreret, at den ældremilliard, der kommer nu til værdighedspolitik, jo er afsat oven i det, som man havde tidligere og man kunne fastholde på ældreområdet. Og så vil jeg da gerne høre, om ordføreren ikke er klar over, at der faktisk er en del kommuner, som har besluttet at fastholde netop den milliard, som man fik tidligere, på ældreområdet. Så får man tilført noget nyt, så man kan gå ind og få lavet den her værdighedspolitik, som jeg overhovedet ikke ser som nogen mistillid. Jeg synes nærmest, det er at opfordre kommunerne til at gøre nogle ting, som de faktisk gerne vil gøre bedre. Det kan også være til varme hænder osv.

Men jeg synes, at ordføreren har sådan en meget negativ attitude i forhold til det her i stedet for at sige, at nu er der faktisk nogle kommuner, der har valgt at opprioritere området, fordi de har fastholdt en milliard, plus at de får nogle nye midler tilført.

Tak. Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke negativ. Jeg synes, jeg er realistisk, i forhold til hvad det er for en situation, vores kommuner står i og kommer til at stå i. Det, der jo er det lidt specielle her, synes jeg, er, at den ældremilliard, der nu er afsat, faktisk ikke kan bruges til det, som kommunerne allerede i øjeblikket har afsat penge til. Hvis man synes, der mangler flere hænder, f.eks. på nogle af plejecentrene eller til nattevagter osv., så kan man ikke bruge de her penge til det, fordi det skal være til noget, som kommunen ikke i dag har sat midler af til. Så jeg synes faktisk, at det her sådan mere er et spørgsmål om signalpolitik end om realpolitik.

Så er det fru Liselott Blixt. Værsgo.

Tak. Jeg synes faktisk, det er tragikomisk, at ordføreren går op og kritiserer et forslag, som man så stemmer for. Samtidig går man ud og siger, at det, vi ser i ældreplejen i dag, er uværdigt. Hvem er det, der har givet pengene til den ældrepleje, der var i 2015? Det var altså en socialdemokratisk regering, som ifølge de tal, jeg har set, gjorde kommunernes budgetter 2,5 mia. kr. mindre. Det, vi har gjort her med den finanslov, som vi har været med til, er, at vi har gjort kommunernes budgetter 0,5 mia. kr. bedre. Så jeg undrer mig over, at man er så kritisk over for det, man selv har gjort, samtidig med at man kritiserer, når vi nu går ud og giver et tilskud til kommunerne.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre: Mener ordføreren, at det er godt med en værdighedspolitik, som politikerne i kommunen holder hinanden op på, eller er det ikke godt? Er det godt eller skidt?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ingen problemer med, at vi siger ja. Det er også derfor, vi støtter forslaget om, at der indføres begrebet værdighedspolitik i kommunerne. Min problemstilling eller det, jeg forsøger at pege på, er blot, at for at leve op til, at vi får en større værdighed i vores ældrepleje, så er vi nødt til at skabe nogle bedre rammer for kommunerne.

Det, jeg også sagde i min ordførertale, var, at vi rent faktisk afsatte en ældremilliard i en tid, hvor – og det tror jeg ikke Liselott Blixt eller jeg kan være uenige om – finanserne i det her land generelt var noget mere anstrengte, end de er nu. Nu er vi faktisk på vej og på den anden side af krisen, hvor der er mulighed for at løfte velfærden. Og så må jeg bare sige, at Dansk Folkeparti rent faktisk har lagt stemmer til, at kommunerne vil komme til opleve minusvækst i de kommende år.

Fru Liselott Blixt.

Det passer jo ikke. Jeg kan ikke forstå, at Socialdemokraterne hver eneste gang går op og fortæller løgn fra talerstolen. Der er plusvækst i 2016. 2017, 2018 og 2019 kender vi ikke noget til, for der er ikke lavet en finanslov endnu. Det gør vi først sidst på året, hvis det er, at ordføreren har glemt det.

Jeg vil gerne stadig væk fastholde, at den ældremilliard, som blev givet i Socialdemokraternes regeringstid, blev lavet om til et bloktilskud. Det ligger stadig væk i kommunerne. Så jeg håber da, socialdemokratiske politikere i kommunerne har fastholdt det til de ældre. Ved Socialdemokraternes ordfører, om de har bibeholdt det, eller er det, fordi man ved, at det er gået til andre ting?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at når man laver en aftale med KL og man lægger det over på bloktilskuddet, betyder det rent faktisk, at så har kommunerne mulighed for at prioritere, hvordan de vil bruge det. Det, jeg forholder mig til, er, at der faktisk er kommuner, der har mistet utrolig mange penge på den her omlægning. De får så nogle i forbindelse med ældreplejen. Nogle steder er det sådan, at det går i nul, og nogle steder går det faktisk i minus. Så der er nogle kommuner, der faktisk ikke har flere penge til at yde ældreservice for i de kommende år.

Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det glæder mig virkelig, at Socialdemokraterne kan støtte op om det her forslag, som jo i den grad bidrager positivt til kommunerne og også til indsatserne derude. Jeg hører ordføreren tale om minusvækst. Det kan vi godt snakke om. Jeg vil bare lige bede ordføreren fortælle mig: Hvor mange af landets kommuner havde minusvækst under den tidligere SR-regering?

Ordføreren.

Det kan jeg ikke på stående fod sige hvor mange kommuner der havde. Det, jeg forholder mig til, er, at vi er i en anden økonomisk situation nu, end vi var under den tidligere regering, og det synes jeg at man er nødt til at anerkende. Jeg ville da også anerkende, hvis den her regering havde samme økonomiske forudsætninger som den tidligere regering. Så var der andre prioriteringer, man var nødt til at gøre. Det, jeg bare fastholder, er, at der rent faktisk er råderum til, at man kan løfte velfærden i det her land, men hvad er det, Venstre som regeringsparti med de borgerlige støttepartier har gjort? Det er, at man rent faktisk har brugt pengene på andre ting end at løfte velfærden. Det er jo fair nok, det er en politisk prioritering, og den må jeg bare sige at jeg er vildt uenig i.

Fru Jane Heitmann.

Jamen så vil jeg da godt her hjælpe ordføreren lidt på vej, for det er jo sådan, at i 60 ud af 98 kommuner var der jo faktisk minusvækst under den socialdemokratiske regering. Jeg synes bare, det er vigtigt, at vi har tingene i det rigtige perspektiv. Det, som den her regering gør, er jo netop at prioritere, at der kommer vækst hele vejen rundt. Jeg vil da godt spørge, om ordføreren anerkender de 500 mio. kr., der nu bliver prioriteret ekstra til ældreområdet?

Ordføreren.

Selvfølgelig anerkender jeg, hvad der kommer til ekstra velfærd ude i kommunerne. Jeg er bare af den opfattelse med min baggrund i den kommunale verden, at det slet ikke rækker til at løfte den velfærdsopgave, der er i kommunerne, og slet ikke i forhold til ældreområdet. Med de eksempler, vi har set, på, hvad kommunerne har været nødt til på ældreområdet, mener jeg faktisk, at vi har en forpligtelse herinde til at skabe nogle rammer, der gør, at man både fra de ansattes og fra byrådenes side kan skabe en bedre ældrepleje end den, vi har i dag.

Tak for det. Så er det fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne høre ordføreren, om ordføreren kan bekræfte, at det er op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvordan man prioriterer pengene, og at det også gælder det omlagte bloktilskud, altså at man ude i de enkelte kommuner havde mulighed for at beholde de penge på ældreområdet, som blev omlagt til bloktilskud.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Jeg bekræftede også før, at når man lægger det over på bloktilskuddet, er det de enkelte byråd, der prioriterer. Men det er jo stadig væk sådan, at når udgifterne vokser på nogle områder – jeg kan eksempelvis nævne børne- og ungeområdet i Odense, hvor fru Pernielle Bendixen kommer fra – og der ikke er flere penge at tage af, er man nødt til at tage dem andre steder fra, og der har det i nogle kommuner været ældreområdet, der har måttet holde for. Det tror jeg også at fru Pernille Bendixen vil kunne nikke genkendende til fra Odense Kommune.

Tak for det. Fru Pernille Bendixen.

Jeg kan kort oplyse ordføreren om, at vi faktisk valgte at beholde vores penge på ældreområdet, således at der nu bliver tilført flere midler.

Jeg vil egentlig godt høre, hvad Socialdemokratiet stemte med hensyn til omprioriteringsbidraget, dengang vi behandlede det her i Folketingssalen.

Ordføreren.

Det, vi gjorde, var, at vi faktisk stemte ja til det som en del af kommuneaftalen for 2016, på baggrund af at der var indgået en aftale mellem KL og regeringen. Men der blev også fremsat et beslutningsforslag om, at vi faktisk ikke ønskede det i årene fremover, og det stemte Dansk Folkeparti jo rent faktisk imod.

Tak til ordføreren. Så er det fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Da Dansk Folkeparti mødte frem til finanslovsforhandlingerne, var et af vores største ønsker, at der skulle sikres midler til en værdig ældrepleje i Danmark. Vi ønskede 1 mia. kr., da det ville være et godt udgangspunkt for kommunerne at arbejde med, og regeringen og de øvrige aftalepartier bakkede op. Det var en stor glæde, og det er det også i dag – ikke kun fordi vi som parti fik et stort ønske opfyldt, men snarere fordi det gerne skal være med til at løbe en ny kultur på ældreområdet i gang i kommunerne.

Pengene rækker til at dække dele af en mere værdig ældrepleje, men der er ingen tvivl om, at det selvfølgelig ikke gør det hele. Dog er vi overbevist om, at når kommunerne har udfærdiget deres værdighedspolitik og arbejder på at opfylde den, vil det smitte af på meget andet i ældreplejen og være præget af nytænkning, som har været ønsket af flere, også uden for Christiansborg.

For præcis 1 år siden, den 22. januar 2015, deltog jeg sammen med mange andre i en meget interessant konference her på Christiansborg arrangeret af Dansk Sygeplejeråd, FOA og Ældre Sagen med temaet »Skal vi have en værdighedsgaranti?«. Der havde forud for konferencen været en øget fokus på, hvorledes ældreplejen kunne optimeres og med en lidt anden indgangsvinkel end den, der hidtil havde været toneangivende, og som drejede sig om økonomiske hensyn, fokus på ydelser og tidsregistrering og ikke på relationer. Det var med ønsket om at sætte fokus på netop relationer, at Dansk Folkeparti internt valgte at arbejde videre med bl.a. de ti værdighedselementer, som blev præsenteret for de forskellige organisationer den dag. Det er elementer, som har inspireret til den del af finansloven for 2016, som hedder En værdig ældrepleje.

Hvad er så en værdig ældrepleje og et værdigt ældreliv? Det er ikke sikkert, at vi i dag eller fremover vil kunne komme med en præcis definition, men når jeg tænker på de ældre, jeg har omkring mig, og på, at jeg en dag selv bliver ældre og har behov for pleje og hjælp fra andre, så falder mine tanker straks på, at jeg gerne vil have, at det skal være et liv, som minder så meget som muligt om det liv, der er levet – selvfølgelig med visheden om, at aldring påvirker både fysikken og sindet – samt at man kan bevare en positiv selvopfattelse. Hvis det tages fra en og man oplever at være til besvær eller ikke at få omsorg og pleje, er der ikke tvivl om, at livskvaliteten forringes markant.

Netop livskvalitet skal stå som en del af overskriften for intentionerne med at få sat fokus på en værdig ældrepleje. Det, at man som individ kan leve ud fra sin identitet og personlighed, så længe det overhovedet er muligt, som det står formuleret i de tre organisationers overordnede mål for en mere værdig ældrepleje, synes jeg er meget sigende. Derfor er det også vigtigt, at man som ældre føler sig inddraget og respekteret som den, man er. Det vil give tryghed for den ældre, og netop tryghed er et nøgleord for, at man følger sig værdigt behandlet. Det tror jeg gælder for os alle, uanset vores alder eller vores livshistorie.

Nogle gange skal der ikke så meget til for at bevare og sikre livskvaliteten hos ældre. Det kan være de små ting i hverdagen, der faktisk gør en forskel. Det kan være, når man får sat hår, får støtte til at genoptage en hobby, eller hvis man f.eks. får frisk luft. Det er bare nogle eksempler ud af mange.

Når de tre organisationer i deres notater skriver, at 59 pct. af befolkningen frygter at få en uværdig pleje, omsorg og behandling, når de bliver ældre, så er det da tankevækkende. Derfor er det nødvendigt, at vi i forbindelse med udmøntningen af ældremilliarden sikrer, at kommunerne forpligtes til at udfærdige en værdighedspolitik, og Dansk Folkeparti ser frem til at følge den proces og håber og har også en forventning om, at kommunerne vil gå til opgaven med entusiasme. Det skylder man selvfølgelig primært de ældre borgere, som med alderen er blevet sårbare på den ene eller den anden måde. Midlerne fordeles jo efter antallet af ældre i de enkelte kommuner, og der er det jo vigtigt, at vi sikrer, at uanset hvor man bor i Danmark, kan man få del i midlerne og få en værdig ældrepleje.

Det er selvfølgelig glædeligt, at vi som befolkning lever længere og for manges vedkommende lever et mere sundt og aktivt liv, men det kan ikke undgås, at der med alderen støder større eller mindre skavanker til, som man skal have hjælp til fra offentlig side. Og for at sikre, at midlerne bliver brugt på ældreområdet og på værdighed, har det været et udtrykkeligt ønske fra Dansk Folkepartis side, at midlerne er øremærket, og at kommunerne skal dokumentere, hvorledes der arbejdes med at sikre og styrke en værdig ældrepleje.

Dansk Folkeparti ser frem til at følge udviklingen og implementeringen af værdighedspolitikker samt arbejdet med at ændre kulturen på ældreområdet, som gerne i løbet af kort tid skal vise forbedringer og blive påskønnet af ældre, pårørende og personale og give kommunerne incitament til at følge op og foretage yderligere skridt i en retning, så vi vil opleve, at ældre i dag, men også kommende ældre, vil føle tryghed og have vished for, at det er godt at være ældre i Danmark, og at man ikke skal frygte en tilværelse som ældre med plejebehov.

Forbedringer sker nok ikke i løbet af få uger, men forhåbentlig vil det i løbet af den kommende tid og det kommende år være således, at værdighedsdebatten, som vi har og har haft gennem det seneste år og også har i dag, og de lovgivningsmæssige tiltag, vi nu foretager os, vil være mærkbare, sådan at vi sikrer en værdig ældrepleje i Danmark.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Først hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet, værsgo.

Det er nogle utrolig pæne ord, som ordføreren har valgt at tage med på talerstolen i dag, og det er jo meget vanskeligt at være uenig i, at der skal være værdighed for de ældre i ældreplejen. Det er vi enige i. Der skal også være tillid til kommunerne; det har også været en del af debatten her tidligere i dag. Men i den virkelige verden – hvis man lige holder op med at have hattedamementalitet, men i stedet for prøver at kigge på det, det handler om, nemlig pengene – må man sige, at kommunerne er ekstremt pressede. Tidligere på ugen havde vi en debat om den udfordring, integrationsudgifterne kommer til at give – det var Dansk Folkeparti enige i – og vi ved, at i årene 2017, 2018 og 2019 skal kommunerne i gennemsnit aflevere 2,4 mia. kr. om året på grund af de beslutninger, som Dansk Folkeparti har været med til at træffe.

Derfor må jeg bare spørge: Er Dansk Folkeparti helt blind over for, at det, som kommunerne sidder og arbejder med i øjeblikket, er en hårdt presset økonomi?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror aldrig, at Dansk Folkeparti er blind over for, hvordan virkeligheden ser ud. Vi gør faktisk ret meget ud af at sætte os ind i det. Nu hørte jeg også Socialdemokraternes ordfører før, og jeg kan godt se, at man har valgt at tage den her tilgang, at det skal være, hvad kan man sige, om værdighedsmilliarden som sådan, økonomi og om prioriteringsbidrag osv. For Dansk Folkeparti er det altså vigtigt, at man har den her debat, og det her lovforslag drejer sig om, hvad det er, vi gerne vil, altså at vi altså kigger fremadrettet på, hvordan vi kan sikre nogle bedre forhold for de ældre, en mere værdig ældrepleje. Det er jeg nødt til sige indledningsvis.

Men derfor vil jeg selvfølgelig også sige, at når man nu sådan har turet meget hårdt frem om det, skal vi jo bare lige huske, hvem det er, der har siddet på magten igennem mange år. Mange af de tal, vi har, og som viser, at kommunerne har været trængt, kommer jo fra en tid under en socialdemokratisk ledet regering. Vi hørte også før, at det er et stort antal af kommunerne, som, hvad skal man sige, har oplevet minusvækst i den tidligere regerings tid.

Så det, vi egentlig gør lige nu, er, at vi prøver at afsætte nogle midler. Jeg synes, det er meget, meget glædeligt, at vi kan se, at der faktisk er kommuner, som vælger at fastholde den ældremilliard, de fik tidligere, og så tilfører nye, så de faktisk får opnormeret området.

Tak. Hr. Benny Engelbrecht.

Til trods for den hårdt pressede økonomi, der var i Danmark i perioden 2011-2014, steg den samlede servicevækstramme 1½ mia. kr. i kommunerne. Men lad nu det ligge.

Vi har haft en debat her i salen tidligere i dag om, hvorvidt det her er et spørgsmål om at have tillid til kommunerne eller ej. Jeg kan simpelt hen ikke få det, ordføreren siger i dag, til at harmonere med det, som ordførerens kollega hr. René Christensen, DF's finansordfører, har talt om, når man taler om omprioriteringsbidraget (Formanden: Ja tak!), nemlig at det er et tegn på (Formanden: Ja tak!) manglende tillid, og at man bruger nødværge over for kommunerne ved at indføre omprioriteringsbidraget.

Man skal venligst overholde taletiden, også når jeg siger »ja tak!«. Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg kan slet ikke forstå, at man siger, at det skulle være noget med mistillid til kommunerne. Her er det jo sådan, at vi netop har sagt, at vi selvfølgelig opfordrer til, at man bibeholder den ældremilliard, man havde, på området, og så tilfører man nogle nye midler. Det skal så sikre, at vi faktisk får en mere værdig ældrepleje, at man får indført en ny kultur, en ny tankegang på det her område. Så der er hverken spørgsmål om nødværge eller mistillid.

Jeg vil sige til ordføreren, hvis ordføreren har tid til at høre på mit svar, at det er således, at vi faktisk har haft en dialog også med KL, hvor KL selv ytrer, at de kommer til det her som en opgave, de meget, meget gerne vil løse, og de er faktisk glade for, at man skal i gang med de her værdighedspolitikker.

Tak. Fru Annette Lind, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Lige før refererede ordføreren til den tidligere regering. Faktum er, at den tidligere regering faktisk gav ret mange penge til børne- og undervisningsområdet. Vi har bl.a. givet 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærerne, vi har givet til inklusion og erhvervsuddannelserne, og vi har givet til voksenuddannelserne.

Omprioriteringsbidraget er faktisk sådan, at der tager man pengene tilbage. Er det sådan, DF vil føre velfærdspolitik, hvis man tager direkte fra de unge for at give til de ældre? Hvis man gør det, altså tager med den ene hånd og giver med den anden, er jeg faktisk bange for, at det både er unge og gamle, der bliver værdigt trængende.

Værsgo til ordføreren.

Nu er jeg hverken finansordfører eller økonom, men jeg vil alligevel gerne sige, at vi jo har fået nogle tal på bordet, som fortæller, at det er rigtigt nok, at man ligesom har fjernet de 2,4 mia. kr., hvad vi også har hørt tidligere. Men vi har også tilbageført midler til kommunerne, og så har vi så tilført den her ene milliard til ældreområdet. Så i realiteten kommer der faktisk flere penge til kommunerne.

Fru Annette Lind.

Men faktum er, at i forhold til de penge, som vi i en bred forligskreds, hvor DF også er med, har givet til undervisningsområdet, tager man bl.a. igen nu godt og vel 33 mio. kr. til det faglige løft af lærerne. Man tager f.eks. 24,3 mio. kr., og det er faktiske tal, jeg har i et skema fra Undervisningsministeriet. Er det sådan, DF vil føre politik, og er man i DF bevidst om tallene og om, at man faktisk helt klart tager fra de unge, fra børnene i undervisningen og fra lærerne?

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, det er, som om man her prøver at fordreje en debat, der handler om, at vi vil afsætte nogle midler til at styrke værdigheden på ældreområdet. Vi vil gerne have, at der skal løbes en ny tankegang og en ny kultur i gang. Vi har gjort det, at vi netop har lyttet vil nogle organisationer, som jeg lægger stor vægt på hvad siger. Det er Dansk Sygeplejeråd, FOA, Ældre Sagen osv., og det er det her, der har været et udtrykkeligt ønske.

Det drejer sig jo ikke om, at vi fjerner noget eller siger, at vi ikke vil give til andre områder mere. Men for Dansk Folkeparti er det bare en kernesag, at vi gerne vil styrke ældrevelfærden i Danmark, og vi vil gerne styrke, at der bliver noget mere fokus på værdighed. Det var sådan set det, vi gik ind til finanslovsforhandlingerne med, og det fik vi igennem. Det er vi faktisk rigtig stolte af.

Tak. Hr. Erik Christensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil bare spørge ordføreren, om ordføreren anerkender, at ambitioner og ord på et stykke papir jo ikke alene gør, at kommunerne kan hæve serviceniveauet på ældreområdet. Det er et forholdsvis enkelt spørgsmål, og jeg vil bare gerne høre, hvad ordføreren svarer på det, altså om ambitioner og ord på et stykke papir i sig selv hæver serviceniveauet på ældreområdet ude i kommunerne.

Ordføreren, værsgo.

Ambitioner tæller noget, papirer tæller noget, viljen – det tredje element – synes jeg tæller rigtig, rigtig meget. Og det, jeg opfatter, er, at der er en vilje til at gå i gang med det her, fordi det netop vil sikre en mere værdig ældrepleje i Danmark, og det er det, der har været Dansk Folkepartis – hvad skal man sige – udgangspunkt hele vejen igennem, altså hvordan vi kan sikre en bedre velfærd på ældreområdet og med mere værdighed.

Når nu vi hører, at 59 pct. faktisk frygter at blive gamle i Danmark, er det da tankevækkende, og det er derfor, jeg siger, at hvis vi gør det på den måde, som vi nu gør, er vi et skridt i den rigtige retning. I mål er vi sikkert ikke nået, men jeg glæder mig da til at følge det arbejde, der skal ske nu i kommunerne.

Hr. Erik Christensen.

Nu henviste ordføreren jo selv til høringssvaret fra Ældre Sagen, og Ældre Sagen skriver jo rent faktisk i deres høringssvar: Rammerne for ældreplejen i form af tilstrækkelige ressourcer, her ikke mindst ordentlig normering af kvalificerede medarbejdere, er helt afgørende for at kunne levere en værdig ældrepleje.

Jeg må jo sige, at det blot var det, jeg spurgte ordføreren om i det foregående spørgsmål.

På Socialdemokratiets vegne siger jeg, at vi går ind for lovforslaget om, at der kan indføres krav om en værdighedspolitik ude i kommunerne, men jeg vil bare gerne have, at ordføreren vil forholde sig til, om det gør det alene, eller om ordføreren er enig i det, Ældre Sagen rent faktisk skriver i deres høringssvar, og som jeg også har gjort opmærksom på.

Tak. Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at der med det her, der nu bliver afsat, også er mulighed for at kigge på flere varme hænder i ældreplejen. Der er jo ingen tvivl om, at det, at vi har manglet varme hænder, har været udfordringen igennem flere år, uanset hvem der har siddet i regering. Det er jo også det, vi har sat fokus på i det, vi nu har formuleret, og som jeg ved ministeren har sendt ud til kommunerne for at sikre det her område.

Så der er mange elementer, der skal falde på plads, og det ene udelukker ikke det andet.

Tak for det. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Den 19. september udtalte Dansk Folkepartis formand til DR Nyheder, at man i forbindelse med finanslovsforhandlingerne ville have en værdighedsgaranti. Ifølge ham skulle den garanti bestå i, at de ældre får ret til den nødvendige hjælp til personlig hygiejne, så de ikke sidder i en brugt ble, måltiderne skal være bedre, man skal få hjælp til at gå en tur og have mulighed for samtaler og nærvær. Det var sådan, DR Nyheder refererede hr. Kristian Thulesen Dahl. Mit spørgsmål til ordføreren er: Har Dansk Folkeparti med det lovforslag, vi behandler her, opnået en sådan værdighedsgaranti?

Værsgo til ordføreren.

Resultatet af det, der er lavet, tror jeg hverken hr. Finn Sørensen eller jeg kan sige noget om i dag. Det, der sker nu, er, at vi vedtager en politik. Vi vedtager et lovforslag, som så skal udmøntes i kommunerne, og det, jeg har hørt fra hovedorganisationen, KL, er, at man går til det her arbejde med interesse, og at man gerne vil gøre noget.

Men hvordan det sådan kommer til at se ud i løbet af det kommende år kan jeg jo ikke stå og udstede garantier for i dag. Men jeg vil gerne pointere, at det for Dansk Folkeparti er vigtigt, at der er den her værdighed, og en måde at sikre det på er så, at kommunerne skal dokumentere det ved at nedfælde en værdighedspolitik.

Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil tillade mig at udlægge ordførerens svar på den måde, at ordføreren – godt nok sådan lidt sidelæns – bekræfter, at man ikke har opnået en sådan garanti, som man krævede som optakt til finanslovsforhandlingerne. Der er ikke en værdighedsgaranti. Der er noget med, at kommunerne skal skrive nogle politikker ned på et stykke papir, men der er ingen garanti.

Nu sagde ordføreren, at man lyttede meget til organisationerne, og en af de organisationer, som ordføreren plejer at lytte meget til, er Dansk Handicap Forbund. Og de siger jo sådan set meget klart, at vedtagelsen af en værdighedspolitik ikke i sig selv vil være med til at stoppe de forringelser, som løbende er sket på området.

Danske Handicaporganisationer mener, at det bliver vanskeligt for kommunerne at løfte kvaliteten af ældreplejen med det omprioriteringsbidrag, som kommunerne er blevet pålagt – det til trods for den milliard, der er prioriteret til området. Som minimum bør politikken følges op med konkrete målsætninger, som præciserer, hvordan målene tænkes gennemført og realiseret i praksis.

Mener ordføreren, at der i det her lovforslag pålægges kommunerne at lave konkrete målsætninger?

Tak. Ordføreren.

Det pålægges kommunerne at få udfærdiget en værdighedspolitik, og det er det, vi har stor tiltro til. Vi har faktisk tillid til det kommunale selvstyre i forhold til, at det kan de lave, og det er det, vi skal arbejde videre ud fra, når vi kigger på det her område.

Jeg har læst høringssvaret, og jeg har også læst, hvad der er blevet skrevet i det, som hr. Finn Sørensen også nævner.

Men der må jeg altså bare sige, at det her også drejer sig om tillid, og vi prøver at sætte en ny kultur i gang. Jeg synes, det er så vigtigt, at man prøver at have den indfaldsvinkel til området i stedet for at have den der negative hat på og sige: Det her kommer aldrig til at virke.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Den næste ordfører er fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I dag førstebehandler vi forslag til lov om ændring af lov om social service, som handler om værdighedspolitikker i ældreplejen.

Når vi i dag behandler lovforslaget her, er det, fordi der med finanslovsaftalen for 2016 er indgået aftale om, at danske kommuner skal formulere en værdighedspolitik for kommunens ældrepleje. Der er afsat 1 mia. kr. årligt, som er midler, som skal understøtte kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje, og som ligger ud over de budgetter, som kommunerne allerede har vedtaget for 2016.

Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl om, at ældreomsorg og -pleje har høj prioritet for os i Venstre. De ældre skal have en tryg alderdom, hvor det at kunne klare sig selv længst muligt, blive boende i eget hjem, så længe man ønsker det, og i det hele taget leve et aktivt liv sammen med andre, unge som ældre, er nogle af de omdrejningspunkter, som er med til at skabe det gode liv hele livet.

Indimellem oplever jeg ældredebatten, som om man har en tendens til at skære alle over en kam og glemme, at ældre er lige så forskellige som alle andre befolkningsgrupper. Mennesker er forskellige, og de har forskellige ønsker, drømme og forventninger, både til sig selv og til andre. For os i Venstre er det væsentligt, at vi sikrer gode muligheder for, at ældre selv kan vælge f.eks. plejehjemsplads eller madservice, så vi tilgodeser den enkeltes behov og ønsker og sikrer det gode liv hele livet.

At noget eller nogen er værdigt, kan være alt lige fra respekt, opførsel, fremtoning eller anseelse, hvis man læser lidt i den danske ordbog.

For os i Venstre er en værdig ældrepleje bl.a. en pleje, hvor man forholder sig til områder som f.eks. livskvalitet, selvbestemmelse, mad og sammenhæng i plejen, men også spørgsmålet om en værdig død.

Det er jo netop nogle af de punkter, som vi nu beder kommunerne om at forholde sig til ved at udfærdige en værdighedspolitik, hvor både prioriteringer og værdier for en personlig hjælp, omsorg og pleje beskrives, så både de ældre, men selvfølgelig også deres pårørende, ved, hvad man i den enkelte kommune prioriterer og finder væsentligt.

Vi kender det jo fra andre områder, hvor kommunerne allerede udfærdiger kvalitetsstandarder for f.eks. genoptræning, hjemmesygepleje eller diabetesrehabilitering – ja, der er sådan en vis mangfoldighed af kvalitetsstandarder.

Jeg er godt klar over, at man ikke helt kan sammenligne en værdighedspolitik med en kvalitetsstandard, men jeg drister mig alligevel til at drage sammenligningen: Kvalitetsstandarden beskriver jo i højere grad serviceniveauet, mens værdighedspolitikken mere handler om værdier.

Fra Venstres side vil vi gerne klart tilkendegive, at når vi mener, at det er kommunerne, som skal udfærdige værdighedspolitikken, så er det, fordi det jo er kommunerne, der er tættest på borgerne. Det er i kommunerne, man har den bedste mulighed for at prioritere indsatsen og tilrettelægge initiativer der, hvor behovet er størst, og der, hvor man bedst imødekommer både behov og ønsker fra f.eks. borgere eller deres pårørende.

Der er mange stemmer i debatten, som har en holdning til, hvordan man bedst tilrettelægger ældreplejen. Fra min egen kommune og mit eget liv i min kommunalbestyrelse ved jeg, at det lokale ældreråd er en aktiv medspiller, og jeg håber, at mange kommuner vil favne bredt, således at flest mulige aktører og medarbejdere får lov til at bidrage aktivt til arbejdet med værdighedspolitikkerne.

Der er mange kommuner, som gør det rigtig godt, men vi har også set eksempler på kommuner, hvor man med fordel kunne stramme op. I sidste måned, hen over jul, er jeg sikker på, at de fleste af os så de triste billeder af julemad, som blev serveret for nogle ældre – et stykke steg, hvor hjørnerne bøjede op, og et par brunede kartofler, som vist havde set bedre dage; uappetitligt så det ud. Mon ikke de fleste af os er enige om, at det kan man gøre bedre?

I sidste måned fremlagde sundheds- og ældreministeren den nyeste brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og på plejehjemmene, og der er rigtig mange positive tilkendegivelser, som er værd at bygge videre på. F.eks. er 86 pct. af beboerne på danske plejecentre tilfredse med den personlige pleje, de modtager, og det er rigtig fint. Men der er enkelte steder også plads til forbedringer.

F.eks. er der 30 pct., som ikke kender til ordningen om frit valg af leverandør af hjemmehjælp, og jeg ser gerne, at flere bliver opmærksomme på, at man faktisk har mulighed for at vælge den løsning, som passer bedst til den enkelte. Som jeg tidligere nævnte, er mennesker forskellige, og det er ældre også.

De nye værdighedspolitikker skal være klar til offentliggørelse på kommunens hjemmeside i første halvdel af 2016, og herefter skal de genbehandles det første år af hver valgperiode, således at værdighedspolitikkerne fremadrettet gælder for 4 år.

Fra Venstres side ser vi frem til at følge kommunernes arbejde med værdighedspolitikkerne, og vi støtter op om det fremsatte lovforslag.

Tak. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak, og tak for et dybt engageret indlæg. Jeg kan forstå, at ordførerens omsorg for de ældre er så stor, at den nærmest driver ned ad talerstolen. Det synes jeg er flot.

Men hvorfor har man så ikke lyttet til de høringssvar, der klart siger, at hvis man virkelig vil det og vil den omsorg – og det tror jeg ordføreren gerne vil – hvorfor har man så ikke indført nogle forpligtelser for kommunerne? Hvorfor har man ikke fulgt Ældre Sagens forslag om, at alle de steder i lovforslaget, hvor der står »bør«, skal man skrive »skal«.

Et lille beskedent forslag kunne være, at kommunerne skulle forpligtes til, at de her værdighedspolitikker skal omsættes i et løft af kvalitetsstandarderne, sådan at vi ikke skal høre alle de her historier om, at ældre skal ligge 4 uger i det samme sengetøj eller mange timer i den samme ble. Hvorfor har ordføreren ikke benyttet lejligheden til at skærpe forpligtelserne for kommunerne?

Tak. Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at jeg har læst de mange høringssvar med stor interesse. Jeg har glædet mig over de mange positive høringssvar, bl.a. fra FOA og Dansk Sygeplejeråd, og jeg vil gerne sige, at for os er det vigtigt, at vi giver kommunerne mulighed for, at man i hver enkelt kommune kan diskutere, hvad der netop i den enkelte kommune er en værdig ældrepleje; at man altså får taget snakken om mad, om en værdig død, om, hvad det er for nogle særlige udfordringer, som hver enkelt kommune har. Kommuner er forskellige, og jeg er sikker på, at der også vil være forskellige prioriteter i de forskellige kommuner.

Der synes jeg det er rigtig vigtigt, at vi her på Christiansborg giver kommunerne den frihed til, at de kan tage snakken. Og de er jo velkomne til at udvide i forhold til de fem forslag, som vi her har lagt frem med lovforslaget.

Hr. Finn Sørensen.

Nu bliver jeg da helt forvirret. For hvad skal vi så med lovforslaget? Ordføreren må vel bekræfte, at den frihed har kommunerne i dag. De kan da bare sætte sig ned og snakke om værdighedspolitikker, og de kan skrive det op på 2, 4, 5 A4-sider, de kan skrive, hvad de vil. Den frihed har kommunerne i dag, så hvad skal vi så med lovforslaget?

Skal vi ikke bare se i øjnene, at det her lovforslag, som jo er godt, fordi det pålægger kommunerne en ting, nemlig at diskutere værdighedspolitik, ikke har nogen substans i forhold til at sikre de ældre en bedre pleje?

Værsgo til ordføreren.

Jeg glædede mig virkelig den dag, da vi vedtog finansloven, for dermed sikrede regeringen sammen med andre partier et historisk løft på 3,4 mia. kr. på sundheds- og ældreområdet. Vi prioriterer værdighedsmilliarden, som den jo hedder, til lige præcis at give kommunerne mulighed for at tage en diskussion af, hvad værdig ældrepleje, hvad værdig pleje ude i de enkelte kommuner er. Det prioriterer vi med 1 mia. kr., og det synes jeg faktisk er en lille historisk begivenhed.

Hr. Finn Sørensen. (Finn Sørensen: Jeg har spurgt to gange). Det er rigtigt, det er fuldstændig rigtigt. Jeg er så glad for, hr. Finn Sørensen ikke benyttede sig af det, så tak for det. Det havde været fristende. Jeg siger tak til fru Jane Heitmann, og så er det hr. Finn Sørensen. Værsgo.

Til gengæld kræver jeg jo også min ret, hvis jeg kun har fået lov til at spørge én gang i de korte bemærkninger.

Det er jo fint, at kommunerne pålægges at udarbejde værdighedspolitikker og offentliggøre dem på kommunens hjemmeside. Det er der ikke nogen, der kan have noget imod, heller ikke Enhedslisten, og så kunne man stoppe her, for mere er der ikke i det her lovforslag. Det burde der være, og derfor er der grund til at sige mere end det.

Trods den fine titel er lovforslaget jo ingen garanti for, at vi får en værdig ældrepolitik i kommunerne. Det eneste, kommunen behøver gøre, er at skrive en A4-side om værdighedspolitik og offentliggøre den på sin hjemmeside. Der er ingen krav til indholdet, ingen krav til, hvilke konsekvenser politikken skal have i forhold til en bedre ældrepleje. Det er ret mærkeligt.

Forslaget er jo faktisk en ren tilståelsessag eller også et udtryk for mistillid til kommunerne, i forhold til at det ikke er noget, de snakker om i dag. Det er i hvert fald en indrømmelse af, at de udmærkede formuleringer, vi har i vores servicelov, jo åbenbart ikke er nok til at sikre en værdig ældrepleje. Og det er de desværre heller ikke.

Vi kender alle sammen de mange eksempler på ældre, der må ligge for længe med den samme ble og i det samme sengetøj; ældre på plejehjem, der bliver væk, fordi der ikke er personale nok til at holde øje med dem; de mange tilfælde, hvor en enkelt medarbejder er ladt alene i aften- og nattetimerne med 20 eller flere stærkt svækkede og demente beboere.

Det er jo ikke underligt, det går sådan. I juni 2015 oplyste Danmarks Radios nyheder, at der i 2014 blev brugt 5.000 kr. mindre pr. ældre over 65 år, end der blev i 2008. Bag det tal ligger jo bl.a., at der siden 2009 er forsvundet mere end 5,5 millioner hjemmehjælpstimer. Det falder tilbage på alle de regeringer, der har været i den periode.

Men desværre fortsætter det jo. I december 2015 offentliggjorde FOA en stikprøveundersøgelse af 20 kommuners ældrebudgetter for 2016 – der var planlagt besparelser på ældreområdet i dem alle sammen. Hele det misforhold retter det her lovforslag ikke op på.

Kommunerne får en værdighedsmilliard, som den bliver kaldt. Javist, men den forslår jo heller ikke, når vi ser på omfanget af de forringelser, der har fundet sted.

Hvis man virkelig vil rette op på tingene, skal man følge de råd, som f.eks. Alzheimerforeningen kommer med i deres høringssvar, hvor der meget klart står, at lovens formål ikke kan opfyldes, medmindre personalet har den fornødne tid til at give den nødvendige behandling, omsorg og pleje.

Derfor må man som minimum øremærke den såkaldte værdighedsmilliard til øget bemanding inden for ældreområdet. Det ville da også hjælpe en hel del, for det ville svare til cirka 3.000 social- og sundhedsassistenter.

Hvis man vil gøre arbejdet rigtig godt, så skal man følge Enhedslistens og tidligere også Socialdemokraternes og Dansk Folkepartis forslag om at indføre nogle rettigheder til de ældre til et minimum af praktisk hjælp og personlig pleje. Og så skal man pålægge kommunerne nogle minimumsbemandinger på plejehjemmene, så ingen medarbejder skal opleve at være alene med stærkt svækkede og demente medborgere.

Det mindste, man kunne gøre, var jo at skrive »skal« alle de steder i lovforslaget, hvor der står »bør«. Det ville jo f.eks. betyde, at kommunerne skal omsætte værdighedspolitikken i konkrete forbedringer, som skulle skrives ind i kvalitetsstandarderne. Men selv dette beskedne krav bliver blankt afvist af regeringen og Dansk Folkeparti.

I stedet har de så vedtaget en finanslov, som indregner nedskæringer i kommunernes budgetter i de kommende år på mere end 7 mia. kr., ligesom man indregner en besparelse ved forringelser af pensionisternes boligydelse, som man ganske vist bliver forhindret i at føre ud i livet lige her og nu på grund af årvågne interesseorganisationer, ikke mindst Ældre Sagen og en effektiv opposition her i salen.

Min konklusion er derfor, at det her lovforslag først og fremmest skal tjene som Dansk Folkepartis undskyldning for at medvirke til nedskæringer på ældreområdet. Det gør DF i en lang række kommuner, og det gør DF, når de stemmer for finansloven, der samtidig indeholder yderligere skattelettelser til aktionærer og erhvervslivet – ovenikøbet i en situation, hvor der er blevet udbetalt historisk store udbytter til aktionærerne på mere end 80 mia. kr.

Så det hele skal tilsløre, at Dansk Folkeparti ikke fik opfyldt sit krav om værdighedsgaranti som betingelse for at stemme for det her omprioriteringsbidrag.

Det lovforslag, vi har her, kan bruges til at rejse en diskussion i den enkelte kommunalbestyrelse om en værdig ældrepleje. Det håber jeg loven vil blive brugt til, og derfor stemmer vi for forslaget. Men hvis det giver resultater i form af en bedre ældrepleje, så er det altså ikke forslagsfremsætternes fortjeneste.

Fru Karin Nødgaard for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg var ikke i tvivl om, at hr. Finn Sørensens tale næsten ville lyde sådan, som den kom til at lyde. Jeg havde selvfølgelig håbet, at der havde været lidt mere ros af det, som det her lovforslag egentlig drejer sig om, nemlig at man skal lave en værdighedspolitik i kommunerne.

Det, jeg egentlig godt kunne tænke mig at høre ordføreren om, er, at ordføreren faktisk siger, at man gerne vil have øremærket, hvad den her værdighedsmilliard præcis skulle gå til i kommunerne. Vil det sige, at Enhedslisten er modstander af, at vi har det kommunale selvstyre, og at der faktisk, som der jo er skrevet i lovforslaget, er forskelle i kommunerne lokalt, med hensyn til hvad man vil prioritere? Det er Enhedslisten ikke interesseret i at være med til?

Værsgo til ordføreren.

Tak. Altså, nu er der jo ingen grund til at rose noget for en hel masse, som ikke findes i det. Det var sådan set bare det, jeg ville præcisere i min tale.

Hvad angår det her med det kommunale selvstyre, står vi samme sted, som Dansk Folkeparti stod før valget, nemlig at man gerne ville kæmpe for nogle rettigheder til de ældre, ret til et minimum af praktisk hjælp og personlig pleje, og jeg kan ikke nå at remse det alt sammen op. Dem kender fru Karin Nødgaard ganske udmærket. Så det er samme sted, Enhedslisten står, som Dansk Folkeparti stod. Og hvis det skulle være et indgreb i det kommunale selvstyre at give borgerne nogle rettigheder, så tror jeg nok, vi er ude i nogle fortolkninger af begrebet kommunalt selvstyre, som er helt ude i hampen.

Fru Karin Nødgaard.

Jeg vil gerne lige slå fast, at Dansk Folkeparti sådan set ikke har ændret holdning til noget. Vi er faktisk rigtig glade for, at vi er kommet med i en finanslov, hvor vi har fået sat nogle markante aftryk, både på sundhedsområdet, på ældreområdet og også på politiområdet. Det var faktisk de tre største områder, vi gik ind til forhandlingerne med noget til, og det fik vi igennem.

Når det så er sagt, vil jeg gerne høre: Anerkender hr. Finn Sørensen ikke, at de fem områder, som nu er skitseret, er områder, som faktisk også kunne trænge til et løft, og at der er behov for en kulturændring i kommunernes tilgang til arbejdet på ældreområdet? Så taler hr. Finn Sørensen omkring det der med normering og minimum osv., men der har vi netop også hørt fra flere organisationer, at vi skal prøve at se lidt mere på det, som de så kalder for relationer frem for f.eks. antal af et eller andet minutter osv.

Hr. Finn Sørensen.

Nu kan ordføreren ikke komme til at svare, så jeg må sige, at jeg forstår ordførerens svar på den måde, at når Dansk Folkeparti før valget talte om, at nu skulle de ældre have nogle rettigheder, de skulle have en minimumsret til x antal bade om ugen – jeg tror, at man overtrumfede Enhedslisten lidt der, det er fint nok – de skulle have ret til hjælp til at komme ud og gå en tur, de skulle have ret til at få skiftet sengetøj, og hvad man ellers kom med af ganske udmærkede krav, så var disse krav om rettigheder altså noget, man bare kom med, fordi man skulle have nogle stemmer ved et folketingsvalg, for jeg har ikke hørt en lyd om det efter valget. Og det er jo heller ikke blevet indfriet i det lovforslag, vi har her i dag.

Tak. Og så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare gerne have lov at spørge ordføreren: Anerkender ordføreren, at den nuværende regering har prioriteret sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr., hvilket jo er langt mere end den tidligere regering?

Værsgo til ordføreren.

Ja, mig bekendt har vi ikke kritiseret regeringen for at gøre det, men vi tillader os at forholde os til helheden i en finanslov, hvor der var et langt større potentiale for at give hele sundhedsområdet og ældreområdet et markant og varigt løft, men de penge har man jo valgt at bruge på skattelettelser til erhvervslivet og aktionærerne.

Så er der ikke flere spørgsmål til ordføreren, og så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget forpligtes kommunalbestyrelserne til – ja, okay, det er blevet sagt flere gange – at træffe beslutning om værdighedspolitikker for den kommunale ældrepleje. Liberal Alliance synes, det er godt, at der kommer fokus på værdighed i ældreplejen. De mange eksempler, som vi har set, på, hvordan ældre hverken behandles med respekt eller værdighed, er ikke et velfærdssamfund værdigt. Vi har desværre oplevet, at ældre ikke har kunnet komme i bad, ikke har kunnet komme på toilettet, ikke har kunnet få skiftet sengelinned eller få ordentlig mad. Disse basale forhold burde slet ikke være noget, som vi taler om. Det burde være selvfølgeligheder.

Heldigvis er der mange steder, hvor ældre har et godt liv. Jeg har lige været på besøg på Plejecenter Thorshøj. Det var en meget positiv oplevelse. De ældre havde det rigtig godt, og der blev taget godt hånd om dem. De fik god og sund mad. De ansatte var glade, og mange havde været der i utrolig mange år. Der var i det hele taget en virkelig god atmosfære. Jeg håber meget, at man kan lære af hinanden, for når man nogle steder kan gøre det så godt, må det også være muligt, at man andre steder kan gøre det lige så godt og lære af det.

Den nye ældremilliard har fokus på værdighed, og der skal udarbejdes nye politikker med fokus på fem områder: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet og sammenhæng i plejen, mad og ernæring og en værdig død. Imidlertid har der allerede været brugt tid og penge på at udarbejde politikker på området ude i kommunerne, som har udarbejdet kvalitetsstandarder, som også tilstræber værdighed, men uden at det alle steder afspejler de virkelige forhold. Med forslaget kommer der nye penge, og der skal laves nye planer.

Man kan være bange for, at det bare bliver yderligere bureaukrati og endnu mere administration. Men det er mit håb, at det fokus og de midler, som nu tilføres disse områder, ikke bare bliver planer for planerne skyld, men virkelig kommer de ældre til gavn i den virkelige verden, at de ældre kommer til at føle en forbedring i deres hverdag, og at pengene bliver brugt på varme hænder, som kan være noget for de ældre. De ældre skal have mulighed for at fortsætte med det liv, som de selv ønsker, så tæt på det liv, som de hidtil har haft, som muligt og med størst mulig selvbestemmelse.

Hvis værdighedspolitikkerne skal skabe kvalitet og værdi for den ældre i virkelighedens verden og ikke blot på et stykke papir, er det vigtigt, at kommunerne omsætter det til konkrete indsatser, der skaber forandringer i praksis. Det er derfor også helt rigtigt, at disse politikker skal udarbejdes ude i kommunerne og ikke her på Christiansborg. Det er kommunerne, som er tæt på borgerne og de aktuelle forhold og derfor er dem, der ved, hvordan man kan få mest og bedst service for pengene. Derfor støtter LA også forslaget.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det her lovforslag har ikke været nemt at tage stilling til for Alternativet, fordi vi har stået i en situation, hvor man skulle opveje nogle principper imod noget pragmatisme.

Lovforslaget handler jo om, at kommunalbestyrelserne er forpligtet på at udarbejde værdighedspolitikker på ældreområdet, og med lovforslaget følger en finansiering på 1 mia. kr., som er fastsat i finansloven. Og først vil jeg gerne knytte et par ord til økonomien, for som jeg sagde, er den her milliard fastsat i finansloven, som Alternativet jo stemte imod.

Den proces, som har været op til udmøntningen af værdighedsmilliarden, er ikke videre skøn. Først fejede regeringen den gamle ældremilliard af bordet, så kommunerne måtte begynde at revidere deres budgetter, så kom omprioriteringsbidraget, hvilket betød, at kommunerne i højere grad måtte begynde at finde besparelser, og til sidst kom så den her værdighedsmilliard som en del af finansloven. Så man har altså givet med den ene hånd og taget med den anden, og det er vi bestemt ikke begejstret for. Så når regeringen fremlægger værdighedsmilliarden som nye penge, synes vi, det er en omskrivning af sandheden, og det havde klædt regeringen at være ærlig om, at værdighedsmilliarden sådan set er finansieret af kommunernes egne penge.

Et andet aspekt, som er vigtigt at berøre for os, er, hvilken betydning det her lovforslag har for det kommunale selvstyre – vi har været inde på det tidligere her – for med sådan nogle øremærkede midler griber man alt andet lige ind i det kommunale selvstyre og i kommunernes frie ret til at forvalte midlerne, som de finder det bedst. Det vil altid være vores principielle udgangspunkt i Alternativet, at vi skal sætte de offentlige institutioner fri; det vil sige, at vi skal lade den faglighed, som er til stede i de offentlige institutioner, være afgørende for, hvordan man forvalter de midler, der er til rådighed.

Så principielt set er vi sådan set ikke begejstret for lovforslaget. Men på den anden side står vi jo nu i en situation, hvor det sådan set ikke er det, vi skal tage stilling til i dag, for udmøntningen og øremærkningen af pengene er sådan set foretaget som en del af finansloven. Så selv om vi er kritiske over for, at man på den måde øremærker midler til specifikke opgaver i kommunerne, er der flere positive aspekter i selve det her lovforslag, som jeg gerne vil fremhæve.

Vi bifalder, at regeringen bringer selve værdighedsdiskussionen på banen, for selv om man med rette kan spørge sig selv, hvad værdighed er – det tror jeg der er rigtig mange holdninger til, og med god grund – så tvinger vi i hvert fald os selv og kommunerne til at se nærmere på, hvad det er for nogle værdier, der ligger til grund for den omsorg, som vi som samfund tilbyder dem, der har brug for det. Og lige præcis det, at vi som samfund sætter os ned og overvejer, hvad det er for nogle værdier, der ligger bag vores handlinger, og hvad det er for nogle værdier, vi baserer vores politik på, er der i høj grad brug for i Danmark i de her tider – ikke kun på ældreområdet. Og så ved alle vist, hvad jeg hentyder til.

Vi vil gerne rose regeringen for valget af de fem indsatsområder. Det er områder, som i vores optik har meget med værdighed at gøre, og vi kan også læse af det, at regeringen har ladet sig inspirere af Ældrekommissionens rapport, der kom for 4 år siden, og som var en rigtig god rapport. F.eks. er vi glade for, at et af områderne er selvbestemmelse, for hvis der er noget, der er uværdigt, er det, hvis man f.eks. på grund af alderdom eller handicap fratages sin ret til at bestemme over sit eget liv.

Vi er også rigtig glade for, at emnet en værdig død er et af indsatsområderne, for hvis der er noget, vi har brug for i Danmark i forhold til ældre og i forhold til det at være tæt på døden, så er det at blive bedre til bl.a. at tale om den med de ældre selv. Det er vi ikke særlig gode til i vores kultur.

Til sidst vil jeg lufte et par bekymringer. Den ene handler om bureaukratiet. Kommer der unødig meget bureaukrati ud af det her? Det synes jeg vi skal være opmærksomme på. Man har beregnet, at det koster 7 mio. kr. ud af milliarden at formulere selve politikkerne. Jeg synes, vi skal være opmærksomme på, at bureaukratiet i det her ikke løber løbsk, for lad os endelig få brugt den her milliard – som der også er blevet peget på – ude hos de ældre.

Min anden bekymring vedrører inddragelsesaspektet, som flere høringssvar faktisk også peger på. Jeg læste tidligere på ugen et debatindlæg om det her lovforslag, hvor der stod, at værdighed ikke kan sættes på excelark, og at værdighed for den enkelte ældre ikke kun handler om den ældre selv, men om relationen imellem den ældre og de mennesker og systemer, der omgiver den ældre, og det er jeg meget enig i. Derfor kan værdighed ikke defineres i forhold til den ældre alene, men i høj grad i forhold til de relationer, som den ældre er en del af. Og derfor håber jeg, at det bliver taget med i forhold til udarbejdelse af politikkerne. I lovforslaget står der, at det er væsentligt, at kommunalbestyrelserne i udarbejdelsen af politikkerne sikrer, at de lokale ældreråd inddrages, men hvorfor er det kun væsentligt og ikke obligatorisk? For Alternativet er der ikke tvivl om, at inddragelsen af pårørende og frivillige foreninger og de ældre selv og personalet, der indgår i ældrearbejdet, bør være obligatorisk.

Med de særlige opmærksomhedspunkter i forhold til elementer i lovforslaget, som vi kan have en kritisk holdning til, er vi overordnet set positivt stemt over for det her lovforslag.

Tak for det. Fru Jane Heitmann, Venstre, for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil bare gerne bede ordføreren bekræfte noget. Men jeg vil måske lige starte med at sige tak for de positive tilkendegivelser – jeg tror, jeg starter der – særlig i forhold til tankerne om relationer, som jeg i øvrigt deler med ordføreren, nemlig at det gode liv i allerhøjeste grad er afhængigt af de relationer, man har. Ordføreren nævner, at der er færre penge. Vil ordføreren ikke bekræfte, at der lige præcis ikke er færre penge til service i kommunerne i 2016?

Værsgo til ordføreren.

Når jeg nævner, at der er færre penge, så tænker jeg på omprioriteringsbidraget. Det var sådan set det, jeg refererede til. Med omprioriteringsbidraget vil kommunerne i hvert fald være nødt til at spare nogle penge, i forhold til hvad de har haft til rådighed tidligere.

Fru Jane Heitmann.

Lige præcis, og det er der, jeg spørger: Vil ordføreren ikke bekræfte, at det ikke betyder færre penge til service i kommunerne i 2016, og at regeringen her har løftet sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr., og at det dermed ikke er korrekt, når man siger, at der er færre penge til service i kommunerne i 2016? Vil ordføreren ikke bekræfte det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil gerne bekræfte, at der er kommet flere penge til sundheds- og ældreområdet. Det har jeg heller ikke sagt der ikke er. Min bekymring gik på udgifterne i kommunerne generelt, når de bliver ramt af omprioriteringsbidraget. Borgmestrene derude blev sidste år i en rundspørge spurgt, hvad omprioriteringsbidraget ville komme til at betyde. Alle borgmestre blev spurgt, og 89 pct. af borgmestrene sagde, at de mente, at omprioriteringsbidraget ville føre til forringelser af servicen, så det er da i min optik en stor forringelse af den kommunale service.

Så er det fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg vil ikke sige, at jeg er forvirret, men jeg synes, at det var en tale, der ligesom var delt op i rigtig meget, der var imod og lidt negativt, og så noget, der var for. Men jeg synes også, der er noget, som jeg ikke rigtig kunne blive klog på, og det vil jeg gerne have ordføreren lige uddyber. Det er i forhold til det der med, at man er imod at øremærke nogle midler til området, for det mener man er forkert og går ud over det kommunale selvstyre.

Men vil ordføreren ikke anerkende, at det, regeringen og også os andre, altså Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, vil jeg gerne lige sige – det er jo ikke kun regeringen, der har lavet det her – egentlig gør med det her, er, at vi sikrer, at midlerne er øremærket til en værdighedspolitik, men at vi med respekt for det lokale selvstyre sikrer, at man lokalt kan beslutte, hvad man vil sætte fokus på i den enkelte kommune?

Værsgo til ordføreren.

Jo, og tak for det spørgsmål, som jeg faktisk synes er rigtig vigtigt i forhold til den her debat. Det var sådan set også det, jeg prøvede komme ind på. Jeg er rigtig glad for, at spørgeren nævner det. I Alternativet går vi ind for at sætte de offentlige institutioner fri, men det er jo klart, at vi alle sammen vil stå i situationer, hvor der er særlige indsatsområder, som vi brænder for, og særlige værdier og holdninger, som ligger bag det, vi gerne vil. Så der vil altid være nogle, kan man sige, tendenser, som vi er inspireret af.

Det er også derfor, jeg her prøvede sige, at vi i princippet sådan set ikke er glade for, at man går ud og øremærker midler. Men vi har sådan set også respekt for, at man, hvis man har nogle særlige værdier, der bærer ens politik, så peger på dem. Jeg har nemlig ikke sagt specifikt i forhold til det her lovforslag – og det synes jeg også er vigtigt i den her debat – at jeg synes, at man strammer det for meget for kommunerne. Jeg anerkender faktisk, at de fem indsatsområder er rigtig gode, og jeg synes, der er en frihed til, at kommunerne inden for de fem indsatsområder kan definere deres politikker, som de finder det bedst. Så det er sådan set bare en anerkendelse af det konkrete lovforslag.

Fru Karin Nødgaard.

Det er jeg sådan set rigtig glad for at høre. Nu tror jeg, at ordføreren måske fik præciseret det lidt i forhold til talen. Så det er rigtig godt for rigtig mange. Jeg vil da også sige, at Dansk Folkeparti også er meget optaget af, at de her penge bliver brugt på det, de skal bruges på, altså på værdighed, på relationen til de ældre og ikke på en masse bureaukrati. Det er vi helt enige i. Så er der selvfølgelig også det, som jeg egentlig synes er præciseret i forslaget, nemlig at netop lokale interesseorganisationer, f.eks. ældreråd og pårørenderåd, kan inddrages i at formulere den her værdighedspolitik. Det er jo rigtig, rigtig vigtigt.

Men jeg vil gerne lige høre, om ordføreren ikke er enig i, at der i dag faktisk er et stort behov for, at man sætter mere fokus på relationer, frem for at vi altid skal måle osv.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i. Jeg kunne ikke være mere enig, og det var også det, jeg prøvede at fremhæve til sidst. Jeg synes, det er så fint, at man sætter fokus på relationer. Min kritik er så, at der ikke står i lovforslaget, at det er obligatorisk, at man skal inddrage de forskellige parter. Det havde jeg rigtig gerne set det havde været, for det synes jeg sådan set det burde være. Men jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at vi i stedet for at gå ud og detailregulere skal fokusere på relationerne.

Tak til ordføreren, så er der ikke flere korte bemærkninger. Fru Lotte Rod, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi skal tænke velfærd på en ny måde. Vi skal væk fra, at alle skal have det samme. Vi er alle sammen forskellige, og derfor skal vi behandles forskelligt for at blive behandlet ens. Vi skal væk fra at fokusere på, hvad folk ikke kan, og i stedet hjælpe folk med at nå det, de kan og vil og drømmer om. Og vi skal væk fra at se det offentlige som lig med velfærd. Velfærd er ikke, hvor mange ydelser man får. Velfærd er frisættelse, og velfærd er måske mest af alt muligheden for at være noget for nogen i fællesskaber.

Jeg er helt med på ideen om at arbejde med værdighed og lave værdighedspolitikker. Det er der fremtid i. Men det skal gøres ordentligt. Når vi er imod det her lovforslag, er der tre grunde til det.

For det første er der ikke meget værdighed over finansieringen. Jeg er som radikal mod denne øvelse, som regeringen har foretaget i forbindelse med finansloven, hvor man tvinger kommunerne til at skære ned for selv at kunne bruge pengene. Det strider mod det kommunale selvstyre, at man med omprioriteringsbidraget tvinger kommunerne til at skære ned i vores daginstitutioner, på vores skoler og i ældreplejen for så selv at kunne tage æren herinde i Folketinget og give nogle af pengene tilbage til ældreplejen. Det gjorde vi ikke i SR-regeringen. De penge, vi gav til f.eks. flere pædagoger, var nye penge, som vi havde råd til som følge af de reformer, vi havde lavet.

For det andet er der ikke meget værdighed over processen. Skibet bliver ladet med bureaukrati. Regeringen beder kommunerne om at lave en såkaldt værdighedspolitik inden for en meget kort tidsramme for at kunne få de her penge. Det er en opskruet proces, som dårlig kan blive andet end top-down uden ret meget tid til at involvere de mennesker, det her faktisk handler om.

For det tredje er der ikke meget værdighed over at slå det her stort op. I fodrer hunden med dens hale, og spørgsmålet er, om ikke det endda giver mindre velfærd. For ikke nok med, at regeringen tager pengene fra velfærden i kommunerne, men regeringen og – skørt nok – Liberal Alliance kræver, at der går tid med at udarbejde politikker. Så der skal både bruges penge på bureaukrater til at skrive i kommunerne, og der skal bruges penge på bureaukrater til at godkende i staten.

Hvornår er det så realistisk at kommunerne får pengene? I maj, i juni, hvis ansøgningerne vel at mærke går glat igennem. Og ingen ved, om pengene er der til næste år. Så hvordan skulle kommunerne kunne ansætte flere, hvis de først får pengene til sommer og pengene udløber igen den 31. december? Så skal de praktisk taget fyre folk, samtidig med at de ansatter dem. Det er uværdig værdighedspolitik.

Så Radikale Venstre kan ikke støtte forslaget, men vi vil meget gerne gå forrest i udviklingen af en reel værdighedspolitik.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er sådan lidt et temperamentsspørgsmål, om man skal stemme ja eller nej til det. Jeg deler jo i hvert fald en del af kritikken i forhold til bureaukrati og ting og sager.

Næh, det, jeg sådan set hæftede mig ved, var, at ordføreren ligesom sagde: Der er forskel på os og de borgerlige her – de andre borgerlige, skal jeg vel sige – ved at de tager og skærer ned i kommunerne, og så øremærker de nogle af pengene. Jeg er jo enig i den kritik. Og så sagde ordføreren: Sådan gjorde vi ikke under den tidligere regering. Nej, men kan ordføreren så bekræfte, at under den tidligere regering gjorde man det sådan, at de penge, der blev brugt til flere pædagoger, til en ældremilliard, og hvad vi ellers fik øremærket af gode ting, var nogle, man tog fra de arbejdsløse og de syge – i kraft af de reformer, som Det Radikale Venstre havde stået i spidsen for: nedskæringer af dagpenge, efterløn, førtidspension, fleksjob, sygedagpenge, kontanthjælp.

Kan ordføreren bekræfte, at det var sådan, man gjorde under den tidligere regering?

Værsgo til ordføreren.

Det kan jeg bekræfte. De penge, som vi afsatte til f.eks. at få flere pædagoger i vores daginstitutioner, var jo netop nye penge, som vi havde i SR-regeringen, fordi vi lavede reformer – i modsætning til det, som Venstreregeringen gør nu, hvor man tager pengene fra kommunerne i et omprioriteringsbidrag, altså kræver, at de skærer ned, for så at give nogle af pengene tilbage igen.

Hr. Finn Sørensen.

Jamen en stor ros og en stor tak – og det er virkelig ærligt ment – for det klare svar. Så den korte konklusion er, at det, der er forskellen i forhold til Det Radikale Venstre og den tidligere regering, er, hvem man tager pengene fra, når man skal skaffe penge til initiativer som f.eks. det her – altså om man stjæler dem fra kommunerne med de konsekvenser, det får for velfærden, hvor det i øvrigt også rammer daginstitutioner og alt muligt, eller om man tager dem fra de arbejdsløse og de syge. Så tak for den klare beskrivelse af kerneindholdet i Det Radikale Venstres politik. En stor tak.

Tak. Ordføreren.

Forskellen er jo lige præcis mellem, om man laver et omprioriteringsbidrag, hvor man tager 1 pct. fra kommunerne og tvinger dem til at skære ned i daginstitutionerne, i skolerne og i ældreplejen, eller om man – som vi gjorde i SR-regeringen – laver reformer, som både giver penge i kassen, men som jo også ender med at give mere velfærd. For velfærd er ikke, hvor mange ydelser du får; velfærd er en frisættelse. Derfor ligger det jo også i velfærden, at det handler om at få mennesker i arbejde. Og jeg håber da sådan set, at Enhedslisten er enige med os i, at det da er bedre at være i arbejde end at være uden arbejde.

Tak. Så er det fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo

Tak for det. Jeg hører ordføreren sige, at vi skal tænke velfærd på en ny måde, og det er jeg da fuldstændig enig i. S og SF gik jo i sin tid til valg på »En Fair Løsning«, som skulle øge det kommunale råderum med 12 mia. kr., og hvad skete der så under SR-regeringen? Der skete i hvert fald ikke det, at det kommunale råderum blev øget med 12 mia. kr. Tværtimod havde 60 ud af 98 kommuner jo direkte minusvækst og brugte færre penge end i 2011. Så jeg er da helt enig i, at vi skal til at tænke velfærd på en ny måde, nemlig at det, man går til valg på, også er det, man leverer efterfølgende.

Ordføreren siger fra talerstolen, at pengene udløber den 31. december – hvor har ordføreren læst det?

Værsgo til ordføreren.

Altså, vi ved jo ikke, om de udløber, men vi ved heller ikke, om pengene er der, og det er jo det, der er problemet ude i kommunerne. Hvis ikke man ved, at pengene er der efter den 31. december, kan man jo ikke være sikker på, at man kan have folk ansat. Og det er jo det, der er problemet i det her, nemlig at hvis pengene først kommer engang til sommer, og man ikke ved, om man har dem efter den 31. december, hvordan i alverden skulle man så kunne ansætte folk?

Tak for det. Så er det fru Jane Heitmann for den sidste korte bemærkning. Værsgo.

Jeg kan simpelt hen ikke få et klart svar fra ordføreren på, hvorfor pengene skulle udløbe den 31. december. Jeg vil bare gerne bede ordføreren om at præcisere, hvorfor ordføreren kan få den tanke. Hvor står det skrevet? Hvor har ordføreren det fra? Står det i lovforslaget? Står det i finansloven? Det er bare det, jeg spørger om, og det kan ordføreren jo så svare på.

Samtidig kan ordføreren også bekræfte, at der netop ikke er færre penge til service i kommunerne i 2016, for vi har jo hævet barren i forhold til hele sundheds- og ældreområdet, vi har prioriteret 3,4 mia. kr., og det er jo væsentligt mere end den tidligere SR-regering.

Men vær venlig at præcisere, hvor der står, at pengene udløber den 31. december, siden ordføreren rejser tvivl om det.

Ordføreren.

Jamen det er da kun godt, hvis Venstre og, om lidt, ministeren gerne vil garantere, at pengene er der efter den 31. december, for så har kommunerne jo lidt mere at arbejde med. Når jeg og mine kommunalbestyrelsesmedlemmer er i tvivl om, hvorvidt pengene er der, så er det jo, fordi Venstre henter de her penge i omprioriteringsbidraget. Vi ved jo ikke, hvordan det går i økonomiforhandlingerne med kommunerne. Jeg håber, at kommunerne vil gå imod og ikke lave en aftale med regeringen, som pålægger dem den her 1 pct.s besparelse til næste år.

Der er jo også en diskussion, der går på, at hvis der bliver et omprioriteringsbidrag til næste år, hvad skal de penge så overhovedet gå til? Der bliver jo givet mange bud i blå blok. Jeg kan høre, at Liberal Alliance ikke nødvendigvis synes, at pengene skal gå tilbage til kommunerne, men at de skal gives til skattelettelser. Så jeg vil da bruge fru Jane Heitmanns spørgsmål til om lidt at spørge ministeren, om ministeren kan garantere, at pengene er der efter den 1. januar.

Fru Pernille Bendixen.

Tak for det. Ordføreren snakker om, at vi skal tænke velfærd på en ny måde. Det er jeg fuldstændig enig i, men er at tænke velfærd på en ny måde så at ansætte flere, så der bliver flere hænder ude i kommunerne?

Ordføreren.

Det vil det være for nogle.

Fru Pernille Bendixen.

Tak. Er ordføreren ikke enig i, at velfærd kan være meget andet? Ældres værdighed og livskvalitet hænger ikke nødvendigvis sammen med, hvor mange varme hænder der er. Det kan være meget andet, man kan bruge nogle midler på, også selv om man ikke nødvendigvis skulle have dem. Jeg skal lige sige, at jeg ikke ved det, men hvis man ikke har pengene, kan man jo anvende dem på noget andet end varme hænder. Er ordføreren ikke enig i det?

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig i.

Den næste korte bemærkning er fra fru Karin Nødgaard.

Tak. Jeg synes da, det er beklageligt, at Radikale Venstre ikke vælger at støtte det her forslag, som jo netop drejer sig om at få mere værdighed ind i ældreplejen i Danmark. Men jeg vil da gerne høre ordføreren, om man ikke kan anerkende og sige ja til, at der er tilført flere midler nu. Det er sådan, at de kommuner, der har valgt at bevare den tidligere ældremilliard på ældreområdet og nu få tilført nogle ekstra midler, faktisk har mulighed for at fokusere på det, der hedder en mere værdig ældrepleje. Bl.a. kan de fokusere på de fem punkter, der står i lovforslaget.

Når man siger sådan noget som øget livskvalitet, mere selvbestemmelse, kvalitet, sammenhæng, mad og ernæring og også det, der hedder en værdig død, vil jeg gerne høre, om ordføreren synes, det er noget, der kunne være fostret i Radikales Venstres have på en eller anden måde.

Ordføreren.

Jo, vil jeg sige til det sidste. Det kunne det. Jeg kan også rigtig godt lide de ord, der er sat på, og jeg håber også, det er noget af det, vi her i Folketinget kan være sammen om at arbejde videre med. Det, der er et problem for mig som radikal, er, at det her lovforslag kommer til at resultere i en meget stram proces.

Jeg kan jo spørge Dansk Folkepartis ordfører om, hvor mange møder Dansk Folkeparti tror man når at holde ude på det enkelte plejehjem, hvor man diskuterer de her ting, eller i kommunalbestyrelsen? Hvor meget tror Dansk Folkeparti man når at inddrage de mennesker, det her rent faktisk handler om?

Fru Karin Nødgaard.

Jeg tror, det var omvendt. Jeg ville gerne have haft svar på et spørgsmål, jeg stillede. Jeg behøvede ikke at få spørgsmål nu. Det kunne jeg have fået tidligere, da jeg også fik spørgsmål, men bare ikke fra den radikale ordfører. Men det kunne man jo have valgt at gøre der.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg egentlig synes, at ordføreren mangler at komme lidt ind på det, som fru Jane Heitmann også var inde på. Er det ikke korrekt, at der faktisk med den her finanslov er sket det positive, at vi har fået sat flere midler af til sundheds- og ældreområdet? Vi vil faktisk nu kunne se en fremgang i forhold til den tid, hvor ordførerens parti sad i regering, og hvor vi faktisk så, at det gik den anden vej og vi havde minusvækst osv.

Ordføreren.

Der må jeg være spørgeren svar skyldig. Jeg ved det simpelt hen ikke. Og det er, fordi jeg ikke har set den seneste opgørelse over, hvor kommunerne vælger at skære ned. Hvad angår det omprioriteringsbidrag, som regeringen lægger ned over kommunerne, som tvinger kommunerne til at skære ned på vores daginstitutioner, på vores skoler, i ældreplejen, bliver jeg nødt til at se de endelige tal for, hvor man har skåret ned, for at kunne vurdere, om det i sidste ende giver færre eller flere penge.

Fru May-Britt Kattrup.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, hvorfor ordføreren siger, at man tvinger kommunerne til at skære i udgifterne til daginstitutioner og skoler og ældrepleje. Hvorfor er det helt utænkeligt, at man kunne effektivisere administrationen? Vi ved jo fra Produktivitetskommissionen, hvilket enormt effektiviseringspotentiale der er i kommunerne, hvis de mindst effektive kommuner gør som de bedste kommuner.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Der er jo muligheder for at gøre forskellige ting. Men lad os se det. Lad os tage diskussionen, når vi har de konkrete tal fra kommunerne. Så kan vi jo tage diskussionen igen om, om ikke det er rigtigt, at det er endt med, som det sker hver gang, man tvinger kommunerne til at skære ned, at det er i daginstitutionerne, på skolerne og i ældreplejen.

Fru May-Britt Kattrup.

Men Produktivitetskommissionen er jo kommet med konkrete tal. Det er CEPOS sådan set også. CEPOS siger, der er 25 mia. kr. at spare, hvis de dårligste kommuner gør som de bedste kommuner. Så tallene har vi jo. Så jeg ved ikke, hvad det er for nogle tal, ordføreren gerne vil vente på.

Ordføreren.

En ting er de tal, der er lavet i et regneark, men de andre er de helt reelle tal på virkeligheden ude i kommunerne. Hvordan er det budgettet ser ud? Hvor er det, kommunerne ender med at skære ned? Hvis det er rigtigt, at Liberal Alliance ender med at få ret, altså at omprioriteringsbidraget overhovedet ikke kommer til at betyde, at der er blevet skåret en eneste pædagog eller en eneste lærer eller en eneste hjemmehjælper væk, skal jeg gerne til den tid beklage det, men jeg vil gerne se det, før jeg tror på det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er hr. Jonas Dahl.

Når vi behandler lovforslaget her om værdighedspolitikken, hænger det jo sammen med den værdighedsmilliard, som de ældre blev stillet i udsigt i forbindelse med finansloven. Det er sådan set også det, debatten i dag har drejet sig mest om, for den har ikke drejet sig så meget om det konkrete lovforslag.

Nu vil jeg indledningsvis prøve at tage hul på det lovforslag, som vi rent faktisk står med, og så skal jeg gerne også knytte et par ord til finansloven, for det er der åbenbart en stor lyst til at debattere, så det tager vi da gerne.

I det konkrete lovforslag synes jeg faktisk der er rigtig mange gode elementer. Jeg synes, det er fint, at man gerne vil se på livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet af tværfaglighed og sammenhæng i pleje, mad og ernæring og en værdig død. Det er alt sammen noget, som jeg tror det bliver meget svært i det hele taget at blive uenige om. Så kan man diskutere, om det er noget, som vi fra Folketingets side skal sige til kommunerne de skal gøre. Det tror jeg sådan set kan være et meget godt ræsonnement. Jeg vil gætte på, at langt de fleste kommuner allerede har forholdt sig til mad og ernæring og en værdig død og kvalitet i hjemmeplejen, for ellers vil jeg sige, at jeg næsten ville være overrasket.

Det, der jo selvfølgelig så bliver spørgsmålet, er, hvordan det skal implementeres. Nu lægger man op til i lovforslaget, at man skal have det her implementeret inden 1. juli, og jeg er helt sikker på, at der er nogle akademikere ude i kommunerne, som kommer på arbejde, og det vil de sikkert være rigtig, rigtig begejstret for.

Jeg har sådan set – set fra SF's side – ikke nogen problemer med det lovforslag, der ligger. Jeg synes, det er fint at få en debat, og det tror jeg det vil give ude i kommunerne, altså om, hvad en værdig ældrepleje er, og det hilser jeg velkommen. Så på den baggrund kan jeg sige, at vi fra SF's side støtter den del af forslaget. Det behøver vi ikke at diskutere så længe.

Men det, der selvfølgelig også er interessant, er det, som man gerne vil diskutere fra højrefløjens side, nemlig det her omprioriteringsbidrag, som er omdrejningspunktet i forhold til det her lovforslag, og det er det, som i sidste ende skaber den finansiering, vi står med her med ældremilliarden, for det var jo det, man gik med til i forbindelse med finansloven. Det betød jo helt konkret færre penge til børn, færre penge til syge, færre penge til de udsatte, fordi man en lang række steder ude i kommunerne nu skal ud at finde pengene, som nu skal formøbles, når der skal forhandles finanslov. Det kan man selvfølgelig så have en politisk diskussion om.

Men det, der måske nok er interessant at se på, er, hvad der så skal ske med de ældre, for det er jo det, som Dansk Folkeparti, som har fået det her forslag igennem, har været meget optaget af. Gik de ældre fri, eller gjorde de ikke? Hvis vi nu skruer tiden tilbage til i sommer, var der faktisk en ældremilliard, og den var aftalt af den tidligere regering og SF som et led i finansloven. Der var en milliard øremærket til ældreområdet. Så vidt, så godt. Hvad gjorde man i sommer? Jo, der behandlede man såmænd en kommuneaftale i Folketingets Finansudvalg – jeg havde selv fornøjelsen af at deltage – og hvem stemte for? Det gjorde Dansk Folkeparti bl.a. – i øvrigt sammen med resten af den borgerlige blok. Der var i øvrigt så også nogle fra den røde blok, men lad det nu ligge i den her debat.

Jeg synes, det er tankevækkende, at man med den ene hånd i sommer kunne tage en milliard, og når man så skal lave en finanslov, kan man dele en milliard ud, og nu kommer man så hoppende og springende og siger, at det er blevet meget, meget bedre. Jeg har enormt svært ved at se det her regnestykke: Man har taget en milliard, og så giver man en ny milliard, og så siger man, at nu er det blevet en milliard bedre. Enten går man rundt med skyklapper på, eller også er man i gang med et stort vælgerbluff. Jeg tror ærlig talt mest, der er tale om det sidste.

Der bliver lagt op til yderligere besparelser, og vi ved, at der i de kommende år kommer flere ældre, og derfor kan man selvfølgelig også spørge sig selv, om det er nok med det nuværende antal kroner til ældreplejen. Nej, det er nok tvivlsomt, i og med at vi kommer til at se flere ældre, der får brug for hjemmepleje, fordi der ganske enkelt bliver flere ældre de kommende år. Derfor tror jeg også, at hvis der er problemer med værdigheden i ældreplejen, bliver de nok ikke mindre de kommende år, uagtet om man laver en politik eller ej.

Det, man selvfølgelig kan håbe, er, at man kan være med til at tage fat på nogle af de problemstillinger, som selvfølgelig vil blive rejst sig i de kommende år, når der kommer flere ældre og sandsynligvis også færre ansatte i ældreplejen, qua at de borgerlige har besluttet sig for at gennemføre et omprioriteringsbidrag.

Men når det er sagt, synes jeg faktisk, det er fornuftigt at udforme en værdighedspolitik, der tager udgangspunkt i, hvordan vi får en god pleje og omsorg for vores ældre, for det er ikke det, der har været i højsædet den senere tid. Det har mere været en diskussion af, hvordan alle vi andre kan leve, og det er igen den borgerlige blok, der har været meget optaget af, hvad det er, vi betaler i skat. Der skal man huske på, at nogle af de ældre medborgere, vi står med her, har haft deres tid på arbejdsmarkedet, de har betalt deres skat, så nu er de klar til dybest set at høste frugterne af det hårde slid, de har lavet, da de var ude på arbejdsmarkedet.

Man kan måske også stille sig selv det spørgsmål, hvordan det er med kommunernes selvstyring. Bliver den øget af, at man kommer med et krav fra Folketinget om, at man skal lave en værdighedspolitik? Det var den radikale ordfører inde på. Det gør den måske ikke, men derfor kan der selvfølgelig godt være fornuft i at gøre det.

Man kan også spørge sig selv, om kommunerne ikke altid har haft en politik i forhold til bedst mulig pleje og omsorg. Den opgørelse kunne være interessant at se, og det kan være, vi får den at se den kommende tid.

Med de ord vil jeg sige, at vi godt kan tilslutte os værdighedspolitikken, vi stiller os lidt kritiske over for, hvor pengene kommer fra, for det her er uløseligt koblet sammen med den finanslov, som de borgerlige vedtog lige inden jul.

Fru Karin Nødgaard.

Tak. Altså, jeg synes, at jeg i hvert fald i min tale udelukkende tog udgangspunkt i lovforslaget, og det, som ordføreren startede med at sige, var, at der nærmest ikke var nogen, som havde talt om selve lovforslaget. Jeg har virkelig lyttet, og jeg gjorde mig meget umage, da jeg skulle skrive min tale, med, at det netop skulle dreje sig om lovforslaget og ikke så meget om finansloven. At jeg så får stillet spørgsmål om det, er en anden sag.

Jeg vil gerne høre ordføreren – når han er sådan meget vred over det der med, om man har taget eller ikke taget penge og sådan noget – om det her ikke kommer til at være et område, hvor kommunerne lokalt kan beslutte, hvordan de vil bruge midlerne, så de faktisk kan forbedre området i forhold til at sikre en mere værdig ældrepleje. Det er jo således, at vi har afsat nogle midler. De er øremærket, men lokalt kan man gå ind og bestemme, hvad det er, man skal bruge dem til.

Ordføreren.

Jeg synes, det er fint med en værdighedsmilliard. Jeg syntes også, det var fint med en ældremilliard. Jeg er ikke sikker på, at det gør den store forskel, om det hedder en ældremilliard eller en værdighedsmilliard. En milliard er stadig væk en milliard. Bliver den brugt til de ældre, så fint med mig. Jeg forstod bare ikke, hvorfor man skulle skære et sted, før man kunne finde ud af at gennemføre det andet.

Fru Karin Nødgaard.

Men nu har jeg da i hvert fald gjort mig den ulejlighed her i det seneste stykke tid at prøve at høre kommunerne, i hvert fald nogle af dem, om, hvordan man har arbejdet, hvilken tilgang man har haft til ældreområdet. Og det viser sig jo faktisk, at der er kommuner, som vælger at beholde den tidligere ældremilliard, så man kan sikre en masse på ældreområdet, og så får man jo nogle ekstra midler fra værdighedsmilliarden, så man kan få opprioriteret hele det her område.

Er ordføreren ikke klar over, at det også finder sted, så det faktisk ikke er så negativt og sort et billede, som ordføreren giver udtryk for? Vi kan netop på den her måde se, at man lokalt vælger at prioritere på den ene eller den anden måde, men fra Dansk Folkepartis side ser vi selvfølgelig gerne, at man prioriterer ældreområdet rigtig højt.

Ordføreren.

Jeg tror, der er rigtig mange kloge kommunalpolitikere. Jeg forstod bare ikke, hvorfor Dansk Folkeparti i sommer lagde stemmer til at fjerne ældremilliarden, da man behandlede det aktstykke, der vedrørte kommuneaftalen. Da lagde Dansk Folkeparti jo stemmer til at fjerne ældremilliarden. Det svar blæser stadig væk i vinden.

Fru May-Britt Kattrup.

Vil ordføreren bekræfte, at hvis omprioriteringsbidraget går ud over skoler, daginstitutioner og ældrepleje, er det på grund af et politisk valg og ikke en nødvendighed? Den tidligere regerings Produktivitetskommission dokumenterede netop, at der er et kæmpe effektiviseringspotentiale, uden at det går ud over servicen.

Ordføreren.

Jeg tror, det kommer til at gå ud over servicen, når der kommer færre pædagoger og færre pædagogmedhjælpere til at passe på vores børn; når der er færre folkeskolelærere til at passe på vores børn og sørge for, at de får den nødvendige læring i folkeskolen. Så jeg deler ikke det synspunkt, at man bare kan fjerne en masse personale i den offentlige sektor, og så forbliver servicen den samme. Det tror jeg simpelt hen ikke på.

Men må jeg ikke bare sådan måske lidt polemisk spørge fru May-Britt Kattrup, som nu bringer det her på banen: Hvis man er meget optaget af en værdighedspolitik på ældreområdet, skulle man så ikke også have en værdighedspolitik for vores børn eller for vores skoleelever? Hvorfor har man ikke foreslået det, da man nu behandlede en værdighedspolitik for de ældre? Er man måske ikke optaget af børn og unge fra Liberal Alliances side?

Fru May-Britt Kattrup.

Nu vil jeg svare på spørgsmål, når jeg står deroppe. Og så var det ikke mig, der bragte omprioriteringsbidraget på banen; det var ordføreren selv.

Men det er jo lidt betænkeligt, når Produktivitetskommissionen dokumenterer, at der kan effektiviseres, at ordføreren så ikke tror på det. Jeg skal ikke udelukke, at der bliver afskediget pædagoger i stedet for, men så må det bero på et politisk valg og ikke på en nødvendighed. Og når nu vi har flere lande i verden, som har færre offentligt ansatte, end Danmark har, og alligevel en bedre service, hvorfor skulle det så ikke kunne lade sig gøre i Danmark?

Ordføreren.

Jamen jeg vil jo sige, at jeg næsten ville ønske, at man kunne lave sådan et eksperimentarium med Liberal Alliance, men jeg ville bare nødig bo i det. For jeg synes ærlig talt, det virker lidt, som om man siger, at nu er der sådan en rapport, som siger, at der kan fjernes nogle, og så må kommunalpolitikerne finde ud af, hvor de skal fjerne de her penge. For det kommer jo så nok ikke til at gå ud over velfærden, hvis man spørger Liberal Alliance.

Jeg tror simpelt hen ikke på, at man bare kan fjerne flere milliarder kroner, endsige de omprioriteringsmilliarder, som man allerede har besluttet med den her finanslov, fra kommunerne og så sige, at det ikke kommer til at gå ud over velfærden. Det tror jeg de fleste borgere i det her land vil opleve, og det tror jeg langt de fleste borgmestre vil være enige med mig i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste i rækken af ordførere er fru Mette Abildgaard.

Tak for det. Det lovforslag, vi behandler i dag, handler jo om udformningen af de her værdighedspolitiker, og hold op, hvor er det et vigtigt område, men også et svært område. Jeg tror, at jeg i virkeligheden synes, det er nemmere at svare på, hvad der er uværdigt. Det tror jeg at vi alle sammen kan se for os. Det er uværdigt ikke at kunne få lov til at sove, når man gerne vil, altså ikke at kunne komme i seng, når man er træt, fordi der måske ikke er personale til at lægge en i seng. Det er uværdigt at spise noget mad, som ikke er appetitligt på nogen måde, og som måske har stået for længe, det er uværdigt ikke at få skiftet sin ble og komme i bad. Det er nemt at pege på. Men hvad er så værdigheden? Den er jo individuel for hvert et menneske.

Selvbestemmelse er et nøgleord. Det blev nævnt heroppe fra tidligere, og det synes jeg er et godt ord i den henseende. Selvfølgelig er der noget værdighed, som er fundamental for alle, men jeg har selv haft den store fornøjelse at arbejde på et plejehjem, og når jeg tænker tilbage på, hvad der var værdighed dér, kunne det for den ene beboer være værdighed, at hun hver dag fik sin læbestift og sin neglelak på, for hun havde altid været en fin gammel dame, der gik meget op i at pleje sig selv. For andre bestod værdigheden i at komme ud i naturen, komme ud ad døren og ikke sidde inde hele dagen. Derfor er det så individuelt, og det kan være svært at rumme i politiker og strategier, men dog er der også nogle fællesnævnere, som kommunerne nu skal i gang med at finde.

Nu har der også været lidt debat omkring det her med værdighedsmilliarden. Jeg så faktisk, at Københavns Kommune i går – jeg mener, det var i går aftes – indgik en ret bred aftale i borgerrepræsentationen, hvor man udmønter sin del. Her peger man på, at det vil betyde 120 ekstra fuldtidsstillinger, varme hænder. Man vil bl.a. prioritere, at der skal være flere på arbejde i aftentimerne og i weekenderne, fordi det er dér, at man har oplevet store problemer. Man udvider klippekortsmodellen for hjemmeboende og giver de ældre muligheder for selv at råde over den ekstra tid, alt efter hvad det er, der er værdighed, hvad det er, der giver kvalitet for dem. Det synes jeg er nogle rigtig gode initiativer, og flere kommuner vil jo skulle lave den her øvelse.

Vi bakker fuldstændig op om det her lovforslag. Jeg vil blot sige en enkelt ting til sidst, og det er, at jeg faktisk synes, at vi lidt mangler familierne i den her diskussion. Jeg tror på, at vores personale på plejehjemmene gør et helt fantastisk stykke arbejde, men vi må ikke glemme, at vi også som familier har et ansvar. Det er ikke, fordi jeg på nogen måde siger, at det er familien, der skal ind og skifte ble eller andet i den dur, det er absolut ikke det, jeg argumenterer for. Men familien kan være leverandører af meget af det andet, som giver værdighed. Det kan være en gåtur i naturen eller andet.

Der har været nogle private hollandske plejehjem, som har eksperimenteret med det her med at indgå kontrakter med familierne, når de ældre kommer på plejehjem, og det vender sig næsten helt i mig, når jeg hører om det, for at sætte familieansvar på kontrakt er noget så forfærdeligt. Grunden til, at de har gjort det, er, at de har følt et behov for at få præciseret, at man ikke kan overlade alt ansvar til personalet på plejehjemmene. Vi har også et medmenneskeligt ansvar, og uanset hvor gode plejehjem vi får, vil de ikke kunne erstatte et barnebarn, der kommer på besøg og sidder og holder i hånd. Det er i hvert fald svært, tror jeg.

Så det synes jeg også er et vigtigt element, når vi har den her snak. Men vi ser fra konservativ side frem til at se kommunernes forskellige bud på værdighedspolitiker, og vi bakker op om det her lovforslag.

Hr. Finn Sørensen.

Tak til ordføreren for en på mange måder spændende tale. Jeg tror, ordføreren lige skal læse lidt mere på det der med Holland. Det, jeg har fundet ud af den hollandske model går ud på, er, at før man overhovedet kan få f.eks. noget hjemmehjælp, vil den hollandske kommune gerne lige høre, hvor meget rengøring den ældres søn har tænkt sig at foretage. Og det bliver altså indregnet i kommunens tilbud. Så det er vist bare en spareøvelse. Men ellers er vi jo enige om, at vi ikke skal ud og skrive kontrakter om den slags overhovedet. Jeg tror bare, det er nogle andre motiver.

Jeg synes, ordføreren kom med nogle rigtig gode eksempler på, hvad værdighed er. Jeg er også helt enig med ordføreren i, at det er meget individuelt, hvad man egentlig som ældre borger og hjemmeplejemodtager opfatter ved det.

Men ville det så ikke være en god idé, at ordføreren sammen med Enhedlisten kæmpede for at få udbredt det her klippekort? For det giver jo netop borgeren frihed til selv at sige: Jeg vil gerne en tur i byen, eller jeg vil gerne have en halv times ekstra hjemmehjælp. Ville det ikke være en god idé?

Ordføreren.

I forhold til det med de hollandske plejehjem vil jeg sige, at det, jeg talte om, var en række private plejehjem. Jeg er ikke sikker på, om det er det samme, hr. Finn Sørensen og jeg taler om, men det kan vi måske drøfte videre senere. Men det er som sagt de private, jeg refererer til.

I forhold til den her klippekortsmodel synes jeg faktisk, det er fint, at kommunerne ude lokalt har mulighed for at prioritere og sige: Hvor er det, vi har de største problemer? Er det vigtigste for os at øge bemandningen om aftenen, så der ikke er én vagt, der skal dække for mange på et plejehjem? Er det der, skoen trykker hos os, eller har vi mulighed for at udvide klippekortsmodellen? Det synes jeg er fint at kommunerne får frihed til at vælge, hvilket de jo gør med værdighedsmilliarden og med det her lovforslag.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Jo, men jeg kom på den idé at diskutere det klippekort med ordføreren, da ordføreren meget kraftigt understregede, at det er vigtigt med de ældres selvbestemmelsesret. Og når jeg så kigger på det her lovforslag, kan jeg jo se, at der overhovedet ikke er nogen garanti for mere selvbestemmelsesret.

Så tænkte jeg bare, at jeg ville konfrontere ordføreren med et redskab, som virkelig kunne give de ældre noget selvbestemmelsesret i forhold til ældreplejen. Og det er at udstyre dem med det her klippekort, der giver mulighed for x antal halve eller hele timer, som man så kan bruge efter eget valg, så længe det handler om praktisk hjælp og personlig pleje. Så hvorfor dog ikke pålægge kommunerne at bruge et sådant redskab? Det ville jo styrke de ældres selvbestemmelsesret.

Ordføreren.

Selvbestemmelse er rigtig godt. Men hvis jeg forestiller mig selv som værende en ældre, der bor på plejehjem, hvor der er meget ringe normering en søndag aften, så tror jeg, at jeg ville prioritere højere at havde den tryghed, at der var personale til at tage sig af mig, end at jeg fik et ekstra klip i klippekortet. Så jeg synes ikke, man på den måde kan sætte på formel, hvad der er vigtigst.

Dybest set synes jeg, at det mest basale må dækkes først. Men den frihed får kommunerne. Og så vil jeg opfordre ordføreren til at få sine kommunalpolitiske kollegaer til at gå ud og kæmpe for Enhedslistens synspunkter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste er sundheds- og ældreministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for debatten her i dag. Jeg må sige, at vi er kommet langt omkring, og jeg fornemmer også, at der er en positiv og meget bred opbakning til, at vi med lovforslaget her forpligter kommunalbestyrelserne til at vedtage og implementere værdighedspolitikker for ældreplejen. Til gengæld deler jeg også flere af ordførernes undren over, hvorfor eksempelvis Socialdemokratiet så stemmer for lovforslaget, når man samtidig har så travlt med at kritisere det. Den socialdemokratiske ordfører sagde bl.a., at det her mere er signalpolitik end realpolitik. Hvis det skulle være korrekt, kan jeg jo stille spørgsmålet, hvorfor man så ikke stemmer imod. Men jeg er rigtig glad for, at selv Socialdemokraterne stemmer for.

Så har jeg også af de høringssvar, der er kommet, og som der er kommet mange af, konstateret, at de grundlæggende jo er rigtig positive og bakker op om lovforslaget her. Det glæder mig meget, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi kan tage en videre drøftelse i udvalget af de mange forskellige tilkendegivelser om lovforslaget, som også er kommet frem her i debatten i dag.

Så vil jeg dog samtidig også gerne benytte lejligheden til at knytte nogle bemærkninger til dagens debat. Først og fremmest er vi jo i regeringen rigtig glade for, at vi sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative er blevet enige om en samlet model for, hvordan vi kan sikre mere værdighed i vores ældrepleje. Jeg ser selvfølgelig rigtig gerne, at vi kan få alle Folketingets partier med på det her lovforslag og dermed også det markante fokus, vi nu sætter på mere værdighed i ældreplejen.

Når vi har valgt at forpligte kommunerne på udvalgte områder, er det jo grundlæggende, fordi vi mener, at ældreplejen tilrettelægges bedst lokalt. Det er kommunerne, der kender de lokale forhold, og det er kommunerne, der er tættest på borgerne. Det er samtidig en vigtig del af lovforslaget, at arbejdet ude i kommunerne sker ved en inddragende proces. Derfor stiller vi krav om, at kommunalbestyrelserne skal inddrage både ældrerådet og andre relevante parter, når værdighedspolitikkerne skal laves. Derfor er det heller ikke korrekt, hvad ordføreren fra Alternativet sagde i sin tale, for i den bekendtgørelse, der har været i høring i forbindelse med lovforslaget, står der netop, at kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet og øvrige relevante parter.

Vi ønsker, at der kommer en dialog ude i den enkelte kommune med både de ældre selv og de mennesker, der til daglig er i berøring med kommunens ældrepleje. Det er dem, der er tættest på til at kunne give deres viden og inspiration til, hvad der i lige netop deres kommune skal til for at skabe en mere værdig ældrepleje.

Så kan jeg også høre, at der er nogle, som er optaget af, om vi nu også stiller nogle krav til kommunerne med det her forslag. Her vil jeg godt understrege, at vi stiller nogle helt konkrete krav til kommunerne i lovforslaget. Hvert enkelt byråd eller kommunalbestyrelse skal som minimum forholde sig til fem områder, når de laver deres lokale værdighedspolitik, nemlig livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. Det er centrale områder, som betyder, at de ansvarlige kommunalpolitikere kommer bredt omkring, når de skal drøfte og igangsætte indsatser for en mere værdig ældrepleje i lige præcis deres kommune.

Vi stiller som sagt også samtidig krav om, at politikkerne skal inddrage både det lokale ældreråd og øvrige relevante parter. Det kunne f.eks. være de ældre selv eller deres pårørende eller medarbejdere eller ledere i ældreplejen. Derigennem kommer der også en debat i den enkelte kommune om, hvad det er, en værdig ældrepleje er lige præcis i deres kommune, og hvad det også er, der skal til, for at man kan realisere ambitionen og visionen om en mere værdig ældrepleje.

I nogle af høringssvarene og i debatten her i dag er der også nogle specifikke ønsker til, at vi skal gå i gang med at lovgive sådan om nogle meget konkrete indsatser. Der er jeg til gengæld helt enig i det, som ordføreren fra Alternativet sagde, og også Dansk Folkeparti var inde på det, nemlig det her med, at værdighed ikke kan sættes på en bestemt formel eller puttes i et Excelark. Værdighed handler overordnet om, at den enkelte ældre selv skal have mulighed for at kunne fortsætte sin hidtidige livsstil, også selv om den ældre er svækket og har brug for hjælp. Det er fuldstændig individuelt, hvad værdighed udgør for den enkelte. Vi ønsker ikke at lave en udtømmende liste over alle de elementer, der kan have betydning for de enkelte ældres værdighed.

Vi har som sagt fokuseret på fem overordnede områder, som vi mener er væsentlige og af generel betydning for værdighed i ældreplejen og for den enkelte ældre. Det er områder, som kræver, at kommunerne kommer bredt omkring i drøftelserne om, hvad der giver mere værdighed i ældreplejen i den enkelte kommune. Det er jo i den grad også områder, der kan rumme drøftelser og prioriteringer af stort set alle aspekter af en mere værdig ældrepleje. Og det er vel at mærke et minimumskrav til, hvilke områder kommunerne skal drøfte. Herudover kan kommunerne eller kommunalbestyrelsen jo selvfølgelig godt vælge andre områder til.

Så er det jo tydeligt på debatten her i dag, at den også er kommet til at handle om økonomi og kommunernes serviceniveau på ældreområdet. Derfor vil jeg også gerne knytte nogle bemærkninger til det emne. Først og fremmest vil jeg gerne tillade mig at aflive myten om, at kommunerne har fået færre penge til service i 2016. Faktum er, at vi med økonomiaftalen og finansloven for 2016 har løftet kommunernes service. Jeg vil også godt tillade mig at aflive myten fra Alternativet om, at regeringen skulle have fjernet ældremilliarden. Det er ikke korrekt. Der glæder det mig jo til gengæld gevaldigt, at selv den socialdemokratiske ordfører er med til at bekræfte mig i, at det ikke er tilfældet. Værdighedsmilliarden kommer oven i ældremilliarden.

Så vil jeg også gerne benytte lejligheden til at aflive den vildfarelse, som den radikale ordfører befinder sig i. Værdighedsmilliarden udløber altså ikke den 31. december. Det er simpelt hen noget værre sludder. Der er tale om et varigt løft, og det vil sige, at der også er 1 mia. kr. ekstra – en værdighedsmilliard – i 2017 og 2018. osv. Det er et varigt løft.

Alt i alt har vi med dette års finanslov prioriteret sundheds- og ældreområdet højt med 3,4 mia. kr. ekstra i 2016. Det er vel at mærke en prioritering, der ligger ud over den prioritering, som den tidligere regering lagde for dagen. Så vil jeg gerne slå fast, at det er den enkelte kommunalbestyrelse, der har ansvaret for at sikre, at ældre borgere får den hjælp, som de har behov for. Værdighedspolitikkerne skal beskrive de overordnede værdier for ældreplejen, og de enkelte kommunalbestyrelser skal som nævnt forholde sig til minimum fem centrale områder. Værdighedspolitikkerne vil givetvis i praksis mange steder jo bygge oven på de eksisterende ældrepolitikker, som man har i rigtig mange kommuner. Kommunerne står altså dermed ikke på bar bund og skal til at opfinde den dybe tallerken på ny. Det handler om at bygge oven på.

Lovforslaget her ændrer heller ikke på de eksisterende regler om de årlige kvalitetsstandarder, som også nogle har været inde på. I kvalitetsstandarderne skal kommunalbestyrelsen fastsætte serviceniveauet for hjemmehjælp, rehabiliteringsforløb og kommunal træning. Kvalitetsstandarderne er jo typisk ret konkrete beskrivelser af, hvor hyppigt der gives hjælp, og hvad hjælpen indebærer, og selvfølgelig bør kommunalbestyrelserne have deres værdighedspolitik for øje, når de en gang om året fastlægger deres kvalitetsstandarder.

Men værdighedspolitikkerne har altså et mere overordnet og bredere sigte end kvalitetsstandarderne. En værdighedspolitik kan jo f.eks. i én kommune udmønte sig i opnormering af plejehjemspersonalet eller i kompetenceudvikling af medarbejderne i ældreplejen. Hvis man i en kommune arbejder med at skabe mere sammenhæng i plejen, kan værdighedspolitikken jo også munde ud i, at man ændrer arbejdsgangene i kommunen for at sikre det. Ingen af delene vil nødvendigvis afspejle sig i kvalitetsstandarderne, men det vil betyde noget for dem, det hele handler om, nemlig de ældre selv.

Som vi også har været inde på i debatten her i dag, står lovforslaget ikke alene. Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative afsat 1 mia. kr. ekstra årligt på finansloven til at hjælpe kommunerne med at sikre en mere værdig ældrepleje. Det er midler, som supplerer det her lovforslag, og som kommunerne skal bruge til at styrke kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje. Hver kommune får en andel af værdighedsmilliarden, og fordelingen af midlerne er allerede meldt ud til kommunerne her inden jul. Det er mit generelle indtryk, at rigtig mange kommuner allerede er kommet godt i gang, og mange har taget fat på den inddragende proces med både ældreråd og andre relevante parter.

Mit håb som sundheds- og ældreminister er, at kommunerne vil bruge velfærdspolitikken til at sætte ambitionerne højt for at udvikle ældreplejen, skabe en ny dagsorden for et mere værdigt ældreliv og en mere værdig ældrepleje. Her og nu glæder jeg mig som sagt til de videre drøftelser, vi skal have, og jeg håber, at vi kan få en bred opbakning til at skabe en mere værdig ældrepleje, selv om jeg har noteret mig, at et par enkelte partier – i hvert fald ét – har tilkendegivet, at de agter at stemme imod. Men tak for alle kommentarerne.

Der er nogle korte bemærkninger. Den første er fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg beundrer virkelig ministerens evne til at tale meget, meget længe og meget bredt om meget lidt, for der er jo ikke ret meget i det her lovforslag.

Vil ministeren bekræfte, at den ældremilliard, som den tidligere regering indførte, er væk? Den er nemlig forsvundet ind i bloktilskuddet, hvilket betyder, at der ikke længere er nogen forpligtelser til at bruge den milliard på ældreområdet.

Hvad angår det her lovforslag, siger ministeren, at det vil sikre mere værdighed i ældreplejen. Vil ministeren bekræfte, at den eneste forpligtelse, der er for kommunerne i det her lovforslag, er at nedskrive nogle værdighedspolitikker i et samarbejde med de interesseorganisationer, som er blevet nævnt? Der er ingen forpligtelse til, at disse værdighedspolitikker skal udmøntes i konkrete forbedringer af ældreplejen. Vil ministeren bekræfte, at det er sådan, indholdet er i det her lovforslag?

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at Enhedslisten beundrer ministeren. Det synes jeg da er dejligt.

Så kan jeg sige, at ældremilliarden ikke er væk. Ældremilliarden er blevet omlagt til bloktilskuddet efter ønske – fra hvem? Kommunerne selv. Og derfor var jeg jo også glad for, da vi havde et helt samråd om det her emne, at selv den socialdemokratiske ældreordfører bekræftede mig som sundheds- og ældreminister i, at ældremilliarden ikke er væk. Den er fordelt på en anden måde. Og nu kommer der så en værdighedsmilliard oveni.

Hvilke konkrete ændringer kommer der så til at ske ude i den enkelte kommune på baggrund af en værdighedspolitik i den enkelte kommune? Det svar er der jo ingen af os her i Folketingssalen, der kan give i dag. Hvorfor? Fordi det jo er den enkelte kommune, som skal udarbejde en værdighedspolitik i samarbejde med det lokale ældreråd og øvrige relevante parter. Det kunne f.eks. være de ældre selv og de pårørende. Og der tror jeg at vi vil se noget forskelligt, i forhold til hvor det er, kommunerne prioriterer. I Københavns Kommune påtænker man – jeg tror, det var den konservative ordfører, der nævnte det – at bruge deres andel af værdighedsmilliarden på flere varme hænder. Andre steder ønsker man noget andet. Og det synes jeg vi skal have respekt for, for det er jo netop kernen i det her, altså at vi respekterer, at det er den enkelte kommune, den enkelte ældre selv, som ved, hvor skoen trykker mest, og dermed, hvor der er behov for at sætte mere ind.

Hr. Finn Sørensen.

Tak. Den ældremilliard, som den tidligere regering indførte – i øvrigt i samarbejde med Venstre – øremærkede midlerne til ældreområdet. Den øremærkning er væk; ældremilliarden er lagt ind i bloktilskuddet, og kommunerne kan bruge den til, hvad pokker de vil. Vil ministeren ikke nok være sød at bekræfte det faktum?

Hvad den anden diskussion angår, er det jo påfaldende, at ministeren taler om store ambitioner, men man har ikke engang haft den egentlig naturlige ambition at pålægge kommunerne, at de værdighedspolitikker skal udmønte sig i konkrete forbedringer, som kommunerne så selv kan bestemme hvad skal være, og som skulle indskrives i kvalitetsstandarderne. Så var man da kommet et lille skridt videre i en forpligtelse. Men der er ingen forpligtelser for kommunerne til, at de værdighedspolitikker skal omsættes i konkrete forbedringer. Vil ministeren ikke nok bekræfte det?

Ministeren.

Det er korrekt, at ældremilliarden blev til i en tidligere finanslovsaftale sammen med Venstre under den tidligere regering. Dengang ville Enhedslisten jo heller ikke tage ansvaret. Så det er rigtigt, at der blev ældremilliarden til sammen med Venstre.

Til gengæld er det ikke et faktum, at den er væk. Ældremilliarden er blevet omlagt og fordeles via bloktilskuddet – efter ønske fra hvem? Kommunerne selv. Og det er også derfor, jeg siger, at jeg kvitterer for, at den socialdemokratiske ordfører jo også har været med til at bekræfte, at det, som nogle synes er spændende at blive ved med at sige, ikke er korrekt.

Hvad er det så, vi forpligter kommunerne til? Jeg kan se på formanden, at det skal være meget kort. Vi forpligter dem til at lave en værdighedspolitik. De får 1 mia. kr. til at understøtte den, og om man bruger den til varme hænder, til at udvide klippekortmodellen eller noget helt tredje i den enkelte kommune, er op til den enkelte kommune at beslutte sammen med det lokale ældreråd og gerne ved at inddrage øvrige relevante parter.

Hr. Erik Christensen.

Tak. Nu har ministeren jo bragt mig ind i debatten et par gange, og jeg vil gerne her slå fast, at når jeg har sagt, at den tidligere ældremilliard er omlagt, så er det jo, fordi den er omlagt og lagt på bloktilskuddet. Men vil ministeren ikke også her anerkende – som hun også var nødt til at anerkende det på samrådet – at det rent faktisk betyder, at der er en del kommuner, endda temmelig mange kommuner, som har mistet penge på, at man har omlagt det? Altså, som jeg husker tallene i hovedet, er det sådan, at Københavns Kommune tjener 48 mio. kr. på den her omlægning, og at rigtig mange af de mindre kommuner rent faktisk taber på den. Så nogle gange er det jo et spil om ord.

Jeg anerkender, at ældremilliarden er omlagt til bloktilskuddet efter ønske fra KL, men kan jeg få ministeren til at bekræfte, at det faktisk betyder, at den ældremilliard er blevet fordelt således over bloktilskuddet, at rigtig mange kommuner har mistet penge på ældreområdet?

Ministeren.

Jamen jeg er da glad for, at den socialdemokratiske ordfører igen bekræfter, at ældremilliarden ikke er væk. Den er omlagt. Det var Socialdemokraterne, der havde indkaldt mig til et samråd, hvor man i samrådsspørgsmålet havde sagt, at den var væk. Og da Socialdemokraterne mødte op i samrådet, sagde man: Nej, nej, den er ikke væk, den er omlagt. Det er derfor, jeg gerne vil kvittere for, at det er fuldstændig klart, også for den socialdemokratiske ordfører.

Det er sket efter ønske fra kommunerne, at den blev omlagt og fordelt efter bloktilskuddet. Bloktilskuddet har en anden fordelingsnøgle end ældrenøglen, og det betyder f.eks., at her i hovedstadsområdet, hvor vi befinder os, får en kommune som Hørsholm Kommune en lille smule mindre, hvorimod stort set alle kommunerne på Vestegnen til gengæld får lidt mere. Men det skal jeg også høre kritik fra Socialdemokraterne for. Det undrer mig blot. Det var efter ønske fra kommunerne selv, og dem plejer I at sige at vi skal lytte til.

Som sagt er der nogle, der får lidt mere, og andre, der får lidt mindre. På det punkt bliver der ikke samlet set fjernet en eneste krone. Til gengæld kommer der nu en værdighedsmilliard oveni, som fordeles efter ældrenøglen. Og det tilgodeser jo netop det hensyn, som jeg også kan forstå at den socialdemokratiske ordfører er optaget af.

Hr. Erik Christensen.

I den verden, jeg befinder mig i, kan man nogle gange tale om manipulation. Jeg skal ikke hæfte mig videre ved det. Jeg tror aldrig, ministeren og jeg bliver enige om det her. Jeg forsøger sådan set at forklare, hvad det er, der foregår ude i den virkelige verden, og så kan ministeren jo komme med Hørsholm og alt muligt andet. Men rent faktisk er det sådan, at f.eks. på Fyn er der ingen kommuner ud over Odense Kommune, der rent faktisk har fået ekstra penge til ældreområdet, efter man har omlagt til bloktilskuddet.

Men jeg har faktisk forsøgt at kontakte nogle kommuner, og mit andet spørgsmål går på – nu har ministeren nævnt det flere gange i dag, og jeg synes ikke, jeg kunne læse mig til det nogen steder – at jeg gerne vil have, at ministeren bekræfter her i dag, at hvis man ude i kommunerne vil bruge ældremilliarden til at øge bemandingen på eksempelvis nattevagter, så kan man det med den her værdighedsmilliard. Det er der i hvert fald tvivl om ude i kommunerne, og jeg vil sige, at jeg også har svært ved at læse mig til, hvad det helt præcis er, kommunerne rent faktisk kan bruge den her værdighedsmilliard til.

Ministeren.

Det var jo altså netop den virkelige verden, jeg refererede til. Og med omlægningen af den tidligere ældremilliard får Hørsholm Kommune en lille smule mindre, hvor til gengæld vestegnskommunerne får lidt mere. Så noterer jeg mig, at Socialdemokraterne synes, det er skævt, at Hørsholm Kommune får lidt mindre og vestegnskommunerne får lidt mere. Det er man så imod fra Socialdemokraternes side, men det er et resultat af det ønske, kommunerne havde om, at det skulle omlægges til bloktilskuddet. Nu får man så en værdighedsmilliard oveni, som fordeles efter ældrenøglen, som jo også tilgodeser kommunerne på Fyn helt bredt set.

På spørgsmålet om, om man kan bruge pengene fra værdighedsmilliarden til at øge bemandingen om natten, er det korte svar: Ja, hvis det er det, man prioriterer i den enkelte kommune. Ja, det kan man.

Fru Lotte Rod.

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren til, hvornår kommunerne kan forvente at få pengene.

Ministeren.

Det afhænger i høj grad af, hvor lang tid den enkelte kommune er om at udarbejde sin værdighedspolitik. Vi meldte på forhånd ud her før jul, hvilken andel den enkelte kommune har i værdighedsmilliarden, så man på den måde allerede nu kan begynde planlægningen af, hvad det er, man gerne vil. Jeg sendte et brev straks efter finanslovens vedtagelse om at gå i gang med at udarbejde værdighedspolitikker allerede nu, selv om den her lov ikke er vedtaget, men i forhåbning om, at der vil være 90 mandater, der står bag det her lovforslag.

I de tilbagemeldinger, jeg får fra kommuner, kan jeg f.eks. se, at Nyborg Kommune holder borgermøde her den 4. februar, hvor man vil diskutere overliggeren, når det handler om selvbestemmelse, ernæring og en værdig død. Der er repræsentanter fra ældreudvalget, ældrerådet, Ældre Sagen, handicapråd osv. osv. I Helsingør Kommune er man også gået i gang ved hjælp af borgermøder og arrangementer osv. Der er en bred inddragende proces i gang ude i kommunerne nu her.

Så kan man sige: Hvornår skal man senest være færdig? Det skal man til sommer, men man kan sagtens være færdig noget før, hvis man også laver det noget før, så det er jo lidt op til den enkelte kommune. Men den enkelte kommune ved allerede nu, hvilken andel af værdighedsmilliarden, som den får, så det har man sikkerhed og vished for, men det kræver, at man laver en værdighedspolitik først.

Fru Lotte Rod.

Jeg vil også gerne spørge til det her med varigheden, for hvad er status for ældremilliarden, hvis nu der ikke bliver et omprioriteringsbidrag til næste år, f.eks. ved at kommunerne modsætter sig og indgår en økonomiaftale, hvor det indgår – eller hvis f.eks. Liberal Alliance insisterer på, at pengene ikke skal gå tilbage til kommunerne, men skal bruges på skattelettelser? Hvad er så status for ældremilliarden?

Ministeren.

Status for ældremilliarden er, at den var der sidste år, den er der også i år, og den er der også til næste år. I dag behandler vi så et lovforslag om værdighedspolitikker. Hertil er der en værdighedsmilliard, som ligger oven i den ældremilliard, som fru Lotte Rod omtaler. Og den er altså et varigt løft, så det er jo ikke korrekt, som ordføreren sagde i sin ordførertale, at den så udløber den 31.12. Der er en værdighedsmilliard i 2016, og den er der også i 2017, 2018, 2019 osv. osv.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Der er i det hele taget ikke flere, som har bedt om ordet, og det betyder, at forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.