L 103 - 2015-16 - Bilag 6: Notat om opfølgning på teknisk gennemgang den 24. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 103 Bilag 6
Offentligt

NOTAT

14. marts 2016

Notat vedrørende forslag til lov om betalingskonti L 103 – opfølgning

på teknisk gennemgang den 24. februar 2016

I dette notat svares på følgende spørgsmål, der blev stillet af ordførerne

ved teknisk gennemgang af L 103 forslag til lov om betalingskonto den

25. februar:

1) Prisen på betalingskontoen for såkaldt ”mindre attraktive forbru-

gere”?

2) Muligheden for at betale regninger via den basale indlånskonto?

3) Bankernes risiko ved at tilbyde betalingsservice?

4) Implementering af direktivets regler om en basal betalingskonto i

andre medlemslande?

Baggrund

Sigtet med forslaget til lov om betalingskonti er at give forbrugerne flere

værktøjer og rettigheder på detailbankområdet for derigennem at gøre det

nemmere for forbrugerne at forholde sig aktivt til valg af pengeinstitut.

Lovforslagets regler om basal betalingskonto skal ses i sammenhæng med

reglerne om basal indlånskonto. I forhold til baggrunden for reglerne kan

jeg i det hele henvise til min besvarelse af spm. 1 ad L 103. Som det

fremgår af besvarelsen blev der i januar 2013 opnået enighed mellem Fi-

nansrådet og den daværende erhvervs- og vækstminister om, at alle for-

brugere, herunder svage forbrugere, skal have adgang til en basal indlåns-

konto på fair og rimelige vilkår. Som opfølgning på mødet fik den af re-

geringen allerede nedsatte arbejdsgruppe om betalingskontodirektiv og

adgangen til en basal betalingskonto også til opgave at præcisere, hvad

der skal forstås ved fair og rimelige vilkår for en basal indlånskonto. I

arbejdsgruppen deltog Forbrugerrådet Tænk, Finansrådet, Nationalban-

ken, Nets A/S og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Arbejdsgruppen afrapporterede i oktober 2014, og der var blandt delta-

gerne fra Finansrådet, Nationalbanken, Nets A/S og Erhvervs- og Vækst-

ministeriet enighed om, at der skulle indføres to forskellige kontotyper

med to forskellige formål. Derudover blev det anbefalet, at indlånskonto-

en (§20-kontoen) skulle udbydes gratis eller til højest 180 kr. årligt, og at

den basale betalingskonto (PAD-kontoen) skulle tilbydes gebyrfrit eller til

et rimeligt gebyr som fastsættes under hensynstagen til det nationale ind-

komstniveau, det gennemsnitlige niveau for gebyrer for betalingskonti,

pengeinstitutternes omkostninger samt en rimelig fortjeneste.

Arbejdsgruppens første del af løsningsmodellen vedrørende den basale

indlånskonto, blev gennemført ved L 154, der blev fremsat af den tidlige-

re regering og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i april 2015. Reg-

L 103 - 2015-16 - Bilag 6: Notat om opfølgning på teknisk gennemgang den 24. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

2/3

lerne sikrer, at alle forbrugere, herunder de økonomisk svageste, har ad-

gang til en simpel og meget billig konto. Kontoen kan bl.a. bruges til at

indsætte og hæve penge, foretage betalinger med et debetkort samt som

NEM-konto. Kontoen har de basale funktioner, der er nødvendige for, at

forbrugerne kan fungere i samfundet, herunder adgang til at modtage løn,

sociale ydelser, børnepenge m.v.

Denne konto skal bankerne tilbyde gratis eller maksimalt til 180 kr. årligt,

svarende til 15 kr. om måneden. Det er vurderingen, at det maksimale

gebyr er på et niveau, som ligger under pengeinstitutternes kostpris. Det

er således ikke umiddelbart rentabelt for pengeinstitutterne at tilbyde kon-

toen til denne pris.

Den anden del af arbejdsgruppens løsningsmodel om den basale beta-

lingskonto gennemføres med nærværende lovforslag L 103. Med lov-

forslaget får samtlige forbrugere et retskrav på at kunne få adgang til en

basal betalingskonto, der har flere funktioner end indlånskontoen, herun-

der adgang til netbank og betalingsservice, og pengeinstitutterne forplig-

tes til at tilbyde betalingskontoen gratis eller mod betaling af et rimeligt

gebyr.

Med denne tostrengede model for både indlåns- og betalingskonto sikres

det, at pengeinstitutterne forpligtes til at tilbyde samtlige forbrugere beg-

ge kontotyper. Modellen giver derfor forbrugerne flere valgmuligheder.

Det er naturligvis op til den enkelte forbruger at afgøre, hvilken kontotype

forbrugeren ønsker. Som forbruger bliver man således ikke tvunget til at

betale for en betalingskonto, hvis ikke man har behov for de ekstra funk-

tioner tilknyttet denne.

Ad 1) Prisen på betalingskontoen for såkaldte ”mindre attraktive for-

brugere”?

Jeg henviser til min besvarelse af ERU spørgsmål 3 ad L 103.

Ad 2) Muligheden for at betale regninger via den basale indlånskonto

Den basale indlånskonto indeholder basale funktioner som at hæve og

indsætte penge, fungere som NEM-konto og mulighed for at have et de-

betkort med saldokontrol. Med kontoen er samtlige forbrugere, herunder

også de økonomisk svageste forbrugere, sikret adgang til en simpel og

billig konto.

For de borgere, som alene ønsker en basal indlånskonto, vil der fortsat

være mulighed for at betale regninger f.eks.

på et posthus eller gennem

pengeinstitutterne, hvor regningerne lægges i en kuvert og afleveres i penge-

instituttet til betaling.

Ad 3) Bankernes risiko ved at tilbyde betalingsservice

Betaling af regninger gennem betalingsservice sker i dag uden forudgåen-

de saldokontrol. Hvis en betaling medfører, at kontoen overtrækkes, kan

den kun tilbageføres, hvis betalingen er på mindst 1.000 kr. Det vil sige,

L 103 - 2015-16 - Bilag 6: Notat om opfølgning på teknisk gennemgang den 24. februar 2016, fra erhvervs- og vækstministeren

3/3

at pengeinstituttet hæfter for transaktioner under 1.000 kr. og vil lide tab,

hvis beløbet ikke kan inddrives hos forbrugeren. Det tab vil være en om-

kostning for bankerne, der vil kunne inddrages i vurderingen af, om geby-

ret for en basal betalingskonto er rimeligt.

Denne tilbageførelsesgrænse på 1000 kr. følger ikke af lovgivningen, men

er et vilkår, der indgår i aftalen med Nets, der udbyder produktet til er-

hvervsdrivende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at såfremt grænsen

på de 1000 kr. sættes ned til 0 kr. vil risikoen for tab og øgede omkost-

ninger, som følge af manglende dækning på kundernes konto, overføres

til de erhvervsdrivende, f.eks. detailhandelen, der anvender Nets.

Udover risikoen for tab i forbindelse med betalingsservice, vil et pengein-

stitut også kunne have andre risici ved en basal betalingskonto, f.eks. risi-

koen for erstatning af kundens tab som følge af uberettiget brug af kun-

dens betalingskort eller erstatning til tab i forbindelse med indbrud i net-

banken.

Ad 4) Implementering af direktivets regler om en basal betalingskonto i

andre medlemslande?

Sverige, Tyskland og Holland har tilkendegivet, at der i forbindelse med

implementeringen af direktivet ikke vil blive sat et loft over gebyret for

en basal betalingskonto. UK, der længe har haft en brancheaftale på om-

rådet som indebærer at kontoen udbydes gratis, vil opretholde denne

brancheaftale.