L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16
L 103 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

13. januar 2016

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om betalingskonti

(JAN I)

1. Indledning

Lovforslagets hovedformål er at øge forbrugerbeskyttelsen ved at give

forbrugerne en række nye rettigheder og værktøjer, der forbedrer forbru-

gernes valgmuligheder og generelt gør det nemmere for dem at forholde

sig aktivt til valg af pengeinstitut. Derudover er det hensigten, at lov-

forslaget skal bidrage til mere konkurrence på detailbankmarkedet ved

bl.a. at styrke sammenligneligheden af gebyrer i forbindelse med beta-

lingskonti.

For at gøre det nemmere for forbrugerne at skifte pengeinstitut bliver der

med lovforslaget indført hjemmel til at udstede regler om flytning af beta-

lingskonti eller betalingsordrer mellem to betalingstjenesteudbydere. Der

vil også blive indført regler om, at en forbruger, samtidig med indgåelsen

af en aftale om en betalingskonto, får krav på et gebyroplysningsdoku-

ment, der indeholder en liste over repræsentative tjenesteydelser tilknyttet

betalingskontoen, og gebyrstørrelsen for hver af disse, ligesom forbruger-

ne får krav på en årlig gebyropgørelse.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at alle forbrugere får adgang til

en basal betalingskonto tilknyttet de bankydelser, som er nødvendige i

dagens samfund. En basal betalingskonto skal gøre det muligt for forbru-

gerne at hæve og indsætte penge, overføre penge, få tilknyttet et beta-

lingskort, gennemføre direkte debiteringer og få adgang til netbank. Den

basale betalingskonto skal tilbydes enten vederlagsfrit eller mod et rime-

ligt gebyr.

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning

af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner i

dansk ret. Der er med lovforslaget tale om en direktivnær implemente-

ring.

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

2/13

Lovforslaget blev sendt i høring den 21. oktober 2015 med frist for hø-

ringssvar den 19. november 2014. Der er modtaget 25 høringssvar, hvoraf

8 indeholder bemærkninger til lovforslaget.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at de hørte parter generelt er

positive over for lovforslaget. Der er dog modtaget en række forslag til

ændringer og præciseringer.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Høringssvarene kommenteres med udgangspunkt i følgende overordnede

opdeling:

3.1. Anvendelsesområde og definitioner

3.1.1. Lovens anvendelsesområde

3.1.2. Definitioner

3.2. Sammenligning af gebyrer

3.2.1. Gebyroplysningsdokument

3.2.2. Betalingskonto som en del af en samlet pakke

3.2.3. Gebyropgørelse

3.3. Basale betalingskonti

3.3.1. Adgang til en basal betalingskonto

3.3.2. Gebyrer for en basal betalingskonto

3.3.3. Opsigelse af rammeaftaler for en basal betalingskonto

3.4. Tilsyn

3.4.1. Tavshedspligt

3.4.2. Forbrugerombudsmandens adgang til at anlægge civilt

søgsmål

3.4.3. Inspektioner hos betalingstjenesteudbydere

3.4.4. Offentliggørelse

3.5. Ikrafttrædelsestidspunkt

3.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

3.1. Anvendelsesområde og definitioner

3.1.1. Lovens anvendelsesområde

Finansrådet finder, at det bør fremgå af loven, at filialer af udenlandske

kreditinstitutter er omfattet af reglerne om basal betalingskonto. Af lov-

forslaget fremgår, at reglerne finder anvendelse på pengeinstitutter.

Kommentar

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

3/13

Det er hensigten med lovforslaget, at også filialer af udenlandske kredit-

institutter skal være forpligtede til at udbyde en basal betalingskonto for

at sikre dels den samme forbrugerbeskyttelse og dels lige konkurrencevil-

kår mellem danske pengeinstitutter og filialer af udenlandske kreditinsti-

tutter. For at undgå tvivl herom er dette præciseret i lovforslaget.

3.1.2. Definitioner

Dansk Industri bemærker, at lovforslagets definition af forbrugerbegrebet

er i overensstemmelse med betalingskontodirektivet. Dansk Industri på-

peger dog, at forbrugerbegrebet ikke svarer til forbrugerbegrebet i anden

lovgivning, og at der som udgangspunkt bør være sammenhæng mellem

de forskellige forbrugerbegreber.

Kommentar

Det valgte forbrugerbegreb svarer til det tilsvarende begreb i lov om be-

talingstjenester og elektroniske penge. Da forslaget til lov om betalings-

konti har nær sammenhæng med lov om betalingstjenester og elektroniske

penge findes det mest hensigtsmæssigt, at forbrugerbegrebet i de to love

er enslydende. Der er derfor ikke sket ændringer i lovforslagets definiti-

on.

3.2. Sammenligning af gebyrer

3.2.1. Gebyroplysningsdokument

Forbrugerrådet Tænk anfører, at formuleringen i lovforslaget, hvorefter

gebyroplysningsdokumentet skal indleveres senest samtidig med indgåel-

se af en aftale om en betalingskonto, bør ændres til direktivets formule-

ring ”i god tid inden de indgår en aftale”. Dette vil sikre, at forbrugerne

får dokumentet så tidligt i processen som muligt for at hjælpe forbrugerne

til at træffe et oplyst valg.

Finansrådet finder, at forpligtelsen om, at en betalingstjenesteudbyder

skal stille gebyroplysningsdokumentet og en dertilhørende ordforklaring

til rådighed på en let tilgængelig måde i udbyderens forretningslokale,

kan opfyldes ved, at en kunde kan henvende sig i filialen og få en kopi af

oversigten printet.

Kommentar

Med formuleringen ”seneste samtidig med indgåelse af en aftale” sikres

en mere klar retstilstand. Det kan således være vanskeligt at fastslå,

hvornår noget er udleveret i god tid. Dog er det klart, at pengeinstitutter-

ne altid bør have fokus på at informere kunderne så tidligt som muligt.

Formuleringen ”senest samtidig med indgåelse af en aftale” er også an-

vendt i lov om betalingstjenester og elektroniske penge i forbindelse med

implementeringen af betalingstjenestedirektivet (Europa-Parlamentets og

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

4/13

Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i

det indre marked).

Af hensyn til at sikre forbrugerne adgang til oplysningerne om gebyrer på

et så tidligt tidspunkt som muligt fremgår det af forslaget til § 3, stk. 3, at

gebyroplysningsdokumentet skal være tilgængeligt i betalingstjenesteud-

byderens forretningslokaler og på betalingstjenesteudbyderens eventuelle

hjemmeside. Ved at forbrugeren nemt kan danne sig et overblik over ge-

byrerne, er der mulighed for at forbrugerne vil forholde sig mere aktivt til

valg af pengeinstitut.

For så vidt angår kravet om, at gebyroplysningsdokumentet og en dertil

hørende ordforklaring skal stilles til rådighed i betalingstjenesteudbyde-

rens forretningslokaler, vurderes det ikke at være i overensstemmelse med

direktivet, såfremt kravet om at stille et gebyroplysningsdokument til rå-

dighed opfyldes ved at udlevere dette efter anmodning fra forbrugeren.

3.2.2. Betalingskonto som en del af en samlet pakke

Finansrådet finder, at oplysningskravene vedrørende en betalingskonto,

der er en del af en samlet pakke i lovforslagets § 4, bør indgå som et styk-

ke i § 3, der omhandler gebyroplysningsdokumentet, og dermed blive en

del af gebyroplysningsdokumentet. Dette vil ifølge Finansrådet være mest

hensigtsmæssigt for både kunden og lette bankernes administrative om-

kostninger.

Kommentar

Direktivets krav om et standardiseret gebyroplysningsdokument er im-

plementeret i lovforslagets § 3. Det er sigtet, at dokumentet skal være

ensartet på tværs af medlemslandene, og give forbrugerne et nøjagtigt

overblik over de væsentligste gebyrer, der er tilknyttet en betalingskonto.

Direktivet angiver formkrav og oplysninger, der kan indgå i oplysnings-

dokumentet, herunder oplysninger om de gebyrer der er knyttet til beta-

lingskontoen.

Det vurderes derfor ikke i overensstemmelse med direktivet, såfremt op-

lysningskravet i § 4 indgår i bestemmelsen og dermed i det standardise-

rede dokument. Dette skyldes, at oplysningskravet i § 4 omhandler mulig-

heden for at købe en betalingskonto, der indgår i en samlet pakke, sepa-

rat, samt oplysning om de gebyrer, der indgår i den samlede pakke, men

ikke relaterer sig til betalingskontoen.

3.2.3. Gebyropgørelse

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

5/13

Finansrådet anfører, at det bør være muligt at udsende den årlige gebyr-

opgørelse for betalingskonti, der er omfattet af lovforslaget, i samme do-

kument som den gebyroversigt, som Finansrådets medlemsvirksomheder

allerede nu udsender en gang om året på baggrund af Finansrådets henstil-

ling til virksomhederne herom. Gebyroversigten indeholder oplysninger

om gebyrer for flere tjenesteydelser end omfattet af lovforslaget som ek-

sempelvis gebyrer for værdipapirhandel.

Forbrugerrådet Tænk finder, at det ikke er i overensstemmelse med direk-

tivet, at det af bemærkningerne fremgår, at betalingstjenesteudbyderen

opkræver et rimeligt gebyr for at udlevere gebyropgørelsen i papirform,

hvis det sker på anmodning fra forbrugeren.

Kommentar

Det vurderes at være muligt at udsende den årlige gebyropgørelse efter

lovforslaget sammen med den gebyroversigt, som udsendes på baggrund

af Finansrådets henstilling forudsat, at der er en klar opdeling mellem de

to gebyroversigter. Der er derfor sket en præcisering heraf i bemærknin-

gerne.

Da det ikke udtrykkeligt fremgår af direktivet, at der kan opkræves et ri-

meligt gebyr for at udlevere den årlige gebyropgørelse i papirform, hvis

det sker på anmodning fra forbrugeren, er denne bemærkning udtaget af

lovforslagets bemærkninger.

3.3. Basale betalingskonti

3.3.1. Adgang til en basal betalingskonto

Finansrådet og Finansforbundet finder, at det bør være muligt at afslå at

oprette en basal betalingskonto til kunder, der optræder anstødeligt eller

er til gene for bankens øvrige kunder eller ansatte. Finansrådet bemærker,

at tilsvarende gælder i forhold til yderligere saglige årsager, som i hen-

hold til Pengeinstitutankenævnets praksis kan begrunde et afslag. Finans-

rådet har efterfølgende oplyst, at dette omfatter tilfælde, hvor kunden gen-

tagne gange har overtrukket sin konto.

Finansrådet bemærker ligeledes, at det i forhold til børn bør fremgå, at der

ikke er pligt til at tilbyde ydelser, der strider mod værgemålslovens regler

for mindreårige.

Kommentar

Det vurderes, at det, i overensstemmelse med gældende praksis og inden

for direktivets rammer, bør være muligt for et pengeinstitut at nægte en

kunde at oprette en basal betalingskonti, hvis denne optræder anstødeligt

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

6/13

eller er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte. Denne

undtagelsesadgang bør imidlertid tolkes restriktivt og pengeinstitutterne

bør tilstræbe at finde andre løsninger, hvor dette er muligt som alternativ

til at nægte en basal betalingskonto, eksempelvis ved at henvise kunden til

en anden filial eller til netbank.

Såfremt en kunde gentagne gange har overtrukket sin konto, f.eks. ved

brug af betalingskort, vil pengeinstituttet kunne tilbyde kunden et debet-

kort med saldokontrol. Der er derfor ikke behov for at indsætte en adgang

for pengeinstituttet til at afslå en ansøgning om en basal betalingskonto i

denne situation.

Lovforslaget medfører ingen undtagelser i forhold til værgemålslovens

regler. Såfremt oprettelse af en basal betalingskonto kun kan ske med

værgens samtykke, skal dette foreligge, forinden kontoen kan oprettes.

Dette behøver derfor ikke særskilt at fremgå af lovforslaget.

3.3.2. Gebyrer for en basal betalingskonto

Forbrugerrådet Tænk finder, at forslaget til § 11, stk. 3, hvorefter penge-

institutterne skal fastsætte rimeligheden af et gebyr for en betalingskonto

ud fra tre parametre, herunder pengeinstitutternes omkostninger samt en

rimelig fortjeneste ved at tilbyde en betalingskonto, er i strid med direkti-

vets formål. Forbrugerrådet Tænk mener, at det kun er forbrugernes for-

hold, der skal tages hensyn til ved fastsættelsen af et rimeligt gebyr og

ikke pengeinstitutternes forhold. Et rimeligt gebyr kan efter Forbrugerrå-

det Tænks opfattelse ikke overstige de gennemsnitlige gebyrer, som andre

kunder betaler for tilsvarende ydelser. Forbrugerrådet Tænk anfører, at

formålet med direktivet netop er at sikre, at kommercielt uattraktive for-

brugere, hvor der ikke kan forventes en fortjeneste, også får adgang til

disse bankydelser. Forbrugerrådet Tænk ønsker, at det bør være medlems-

landene, der fastsætter størrelsen på et rimeligt gebyr, ud fra de nævnte

kriterier. Hvis pengeinstitutterne skal fastsætte størrelsen på gebyret, vil

gebyret kunne variere fra institut til institut. Forbrugerrådet Tænk anfører,

at dette vil skabe en uhensigtsmæssig retsstilling, fordi hverken forbru-

gerne eller Pengeinstitutankenævnet vil være i stand til at vurdere, hvad

der er et rimeligt gebyr. Forbrugerrådet Tænk finder derfor, at der i loven

eller i en bekendtgørelse bør fastlægges et loft for, hvad et rimeligt gebyr

bør være.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at en basal betalingskonto skal tilbydes gra-

tis eller mod et rimeligt gebyr. Ved fastlæggelsen af et rimeligt gebyr skal

der tages hensyn til indkomstniveauet i Danmark, de gennemsnitlige ge-

byrer som danske pengeinstitutter tager for tjenesteydelser tilknyttet en

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

7/13

betalingskonto og pengeinstituttets omkostninger samt en rimelig fortje-

neste ved at tilbyde en basal betalingskonto til forbrugeren.

Dette vurderes at være i overensstemmelse med direktivet, hvoraf det

fremgår, at der som minimum skal tages hensyn til de nationale ind-

komstniveauer og de gennemsnitlige gebyrer, der opkræves for tjeneste-

ydelser i forbindelse med betalingskonti. Det er ikke et krav i direktivet, at

medlemslandene skal fastlægge et loft over, hvad et rimeligt gebyr må

udgøre.

Det bemærkes endvidere, at de kriterier for fastsættelse af et rimeligt ge-

byr, der fremgår af lovforslaget, er udtømmende. Det vil derfor ikke være

muligt at fastsætte gebyret for en basal betalingskonto ud fra en kredit-

vurdering af den enkelte forbruger. Det enkelte pengeinstitut vil således

skulle fastsætte et eventuelt generelt gebyr for en basal betalingskonto,

hvis instituttet ikke vælger at tilbyde den gratis.

Lovforslagets nye regler om adgangen til en ”basal betalingskonto” skal

ses i sammenhæng med retten til en ”basal indlånskonto”, som blev ind-

ført med vedtagelsen af lovforslag L 154 den 21. april 2015 samt den ef-

terfølgende ændring af god skik-bekendtgørelsen.

Den tostrengede model, hvor forbrugerne således både har ret til en ba-

sal indlånskonto ved siden af retten til en basale betalingskonto, var in-

deholdt i rapporten fra en arbejdsgruppe nedsat under Finanstilsynet, der

afrapporterede i oktober 2014. I arbejdsgruppen deltog bl.a. Finansrådet,

Forbrugerrådet Tænk, Nationalbanken og Erhvervs- og Vækstministeriet.

En basal indlånskonto skal som minimum give adgang til at indsætte og

hæve kontanter, kunne anvendes som NEM-konto, have tilknyttet et debet-

kort med saldokontrol eller et hævekort samt kunne anvendes til kredit-

transaktioner til kontoen, eksempelvis løn, kontanthjælp, pension m.v.

Kontoen skal tilbydes gratis eller til højest 15 kr. om måneden svarende

til maksimalt 180 kr. om året, uanset om institutterne har større omkost-

ninger ved at tilbyde kontoen. Det sikrer, at alle forbrugere har adgang

til en simpel og billig konto, og dermed har råd til at have en indlånskon-

to, hvor de kan få adgang til bl.a. løn, sociale ydelser, børnepenge mv.

En basal betalingskonto svarer til den kontoform, som de fleste forbruge-

re har i dag. Denne kontoform vil derfor være underlagt en betydelig

konkurrence, og mange institutter vil formentlig fortsat – som i dag –

vælge at fastsætte et lavt gebyr eller en gratis adgang. Der vurderes såle-

des ikke at være et behov for at lovforslaget indeholder en egentlig pris-

regulering af adgangen til en betalingskonto.

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

8/13

Med indførelsen af adgangen til en basal betalingskonto med dette lov-

forslag, sikres forbrugerne mulighed for at vælge den model, der dækker

forbrugerens behov bedst.

Endeligt skal det bemærkes, at Finanstilsynet vil skulle føre tilsyn med, at

der ikke opkræves urimelige gebyrer for en basal betalingskonto i et insti-

tut. Finanstilsynet vil samtidig have kompetencen til at pålægge et institut

at reducere sit gebyr, såfremt det vurderes at overstige omkostningerne

tillagt en rimelig fortjeneste. Det må antages, at tilsynets afgørelser i den

forbindelse kan indgå i Pengeinstitutankenævnets virksomhed.

3.3.3. Opsigelse af rammeaftaler for en basal betalingskonto

Finansrådet anfører, at betingelserne for opsigelse bør være identiske med

betingelserne for at afvise at oprette en basal betalingskonto. Hertil kom-

mer, at det også bør være muligt at opsige en konto, hvis denne anvendes

til erhvervsmæssige forhold.

Kommentar

Det vurderes, at det i overensstemmelse med gældende praksis og inden

for direktivets rammer bør være muligt for et pengeinstitut at opsige en

aftale om en basal betalingskonto hvis kunden optræder anstødeligt eller

er til gene for pengeinstituttets øvrige kunder eller ansatte. Dette er præ-

ciseret i lovforslaget. Det er endvidere blevet præciseret i bemærkninger-

ne, at et pengeinstitut kan opsige en aftale om en basal betalingskonto,

hvis kunden anvender kontoen til erhvervsmæssige formål. Dette skyldes,

at kun forbrugere har ret til en basal betalingskonto.

3.4. Tilsyn

3.4.1. Tavshedspligt

Finansrådet finder, at der bør indsættes en særlig tavshedspligtbestemmel-

se i lovforslaget svarende til, hvad der følger af lov om finansiel virksom-

hed, da direktivet i artikel 21, stk. 2, kræver, at myndighederne har tavs-

hedspligt om fortrolige oplysninger.

Kommentar

Forslaget til lov om betalingskonti indeholder ikke en særlig tavsheds-

pligtsbestemmelse svarende til § 354 i lov om finansiel virksomhed. § 354,

stk. 3, indeholder en række undtagelser til Finanstilsynets tavshedspligt,

som medfører, at forbrugerområdet ikke er omfattet af Finanstilsynets

særlige tavshedspligt.

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

9/13

Da lov om betalingskonti kun indeholder regler om forbrugerbeskyttelse,

er det derfor ikke fundet nødvendigt at indsætte en bestemmelse om tavs-

hedspligt i lovforslaget. Finanstilsynet vil i sit tilsyn med loven være un-

derlagt de almindelige regler om tavshedspligt, jf. § 27 i forvaltningslo-

ven.

3.4.2. Forbrugerombudsmandens adgang til at anlægge civilt søgsmål

Forbrugerombudsmanden anfører, at han efter § 15 vil kunne anlægge en

civil sag vedrørende handlinger, der indebærer en overtrædelse af loven,

herunder også overtrædelse af strafbelagte bestemmelser jf. lovudkastets

§ 25, stk. 1.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse i § 15 skal sikre, at Forbrugerombudsman-

den ikke afskæres fra at indbringe sager for domstolene, hvis han finder,

at der er behov herfor. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvor Finans-

tilsynet vælger ikke at indbringe en sag for domstolene, som af Forbru-

gerombudsmanden vurderes at være principiel eller af vidtgående betyd-

ning. Forbrugerombudsmanden vil ud fra ovennævnte principper også

kunne indbringe en sag for domstolene, hvis der er tale om overtrædelse

af en strafbelagt bestemmelse.

3.4.3. Offentliggørelse

Datatilsynet anfører, at det i forhold til undtagelsen til offentliggørelse i

forslaget til § 19, stk. 3, ikke fremgår klart, om offentliggørelse af per-

sonoplysninger alene skal vurderes efter offentlighedslovens regler om

aktindsigt. Datatilsynet bemærker, at såfremt dette er tilfældet, bør det

præciseres i bemærkningerne, hvorvidt der er tale om en fravigelse af

persondataloven.

Datatilsynet anfører endvidere, at det bør præciseres i lovforslaget, hvor-

vidt ikke-fortrolige oplysninger kan offentliggøres uden en nærmere vur-

dering af persondatalovens regler, og om der er tale om ”fortrolige oplys-

ninger” efter persondataloven eller efter reglerne i lov om finansiel virk-

somhed.

Kommentar

Lovforslagets § 19, stk. 3, indeholder en undtagelse til udgangspunktet

om offentliggørelse af reaktioner i sager af principiel karakter, herunder

beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning. Det

fremgår af bestemmelsen, at offentliggørelsen bl.a. ikke må indeholde

fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30

i offentlighedsloven (undtagelse af oplysninger om enkeltpersoners priva-

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

10/13

te forhold og drifts- eller forretningsforhold m.v.). Med fortrolige oplys-

ninger om kundeforhold, forstås der fortrolige oplysninger i henhold til

lov om finansiel virksomhed. Da nærværende lovforslag ikke indeholder

en særlig tavshedspligtsbestemmelse, er det vurderingen, at det kun vil

være oplysninger, som er omfattet af § 30 i offentlighedsloven, der er

undtaget fra offentliggørelse. Dette er præciseret i lovteksten.

Der er ikke tale om en fravigelse af persondatalovens regler, og disse

finder derfor anvendelse ved siden af lovforslagets regler. Det betyder, at

i de tilfælde hvor Finanstilsynet finder det nødvendigt at offentliggøre

oplysninger, om fysiske personer, der ikke anses for omfattet af § 30 i

offentlighedsloven, vil persondataloven i øvrigt finde anvendelse for be-

handlingen af disse oplysninger. Der er indsat en præciserende bemærk-

ning herom i lovbemærkningerne.

3.5. Ikrafttrædelsestidspunkt

Finansrådet ønsker, at loven bør træde i kraft den 18. september 2016,

som svarer til direktivets implementeringsfrist. Finansrådet anfører, at der

vil være en del udviklingsarbejde forbundet med at implementere loven i

sektoren, og branchen ønsker generelt mindst 6 måneders gennemførel-

sesfrist fra det tidspunkt, hvor lovgivningen er endelig på plads. En kort

gennemførelsesfrist vil øge bankernes omkostninger ved implementerin-

gen.

Kommentar

Det vurderes, at Finansrådets ønske om at udskyde lovens ikrafttrædelse

fra den 1. juli 2016 til den 18. september 2016 ikke bør imødekommes

under henvisning til, at erhvervsregulering skal træde i kraft to gange om

året. Derfor opretholdes ikrafttrædelsesdatoen til den 1. juli 2016.

3.6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) vurderer, at de sam-

lede administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. årligt, og derfor ikke

bliver kvantificeret yderligere.

Finansrådet tilkendegiver i sit høringssvar, at de skønnede øvrige efterle-

velsesomkostninger på 10 mio. kr. forekommer at være meget lave. Fi-

nansrådet anfører, at de samlede omkostninger er helt op til 130 mio. kr.

Finansrådet har efterfølgende anført, at dets vurdering af omkostninger

ved gennemførelsen af lovforslaget beror på et skøn, og har ikke kunnet

give en nærmere uddybning af grundlaget for skønnet, herunder hvilke

omkostninger, der kan henføres til regler om flytning, som skal udstedes

som særskilt bekendtgørelse med hjemmel i lovforslaget, og dermed ikke

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

11/13

skal være omfattet af byrdemålingen i forhold til lovforslaget. Hertil

kommer manglende oplysninger om fordelingen af omkostningerne mel-

lem omstillingsomkostninger og løbende omkostninger.

Kommentar

Administrative byrder

Som det fremgår af lovbemærkninger samt af TER’s høringssvar indehol-

der lovforslagets krav administrative byrder for de virksomheder, der

omfattet af reglerne. De administrative byrder relaterer sig til oplys-

ningskravene samt kravet om adgangen til basal betalingskonti. Det oply-

ses i den forbindelse, at en række af disse krav allerede er gældende

praksis i dag, hvorfor disse krav medfører begrænsede nye byrder for

branchen. Derudover bemærkes det i høringssvaret fra TER, at de nye

krav om flytning af betalingskonti vil blive udmøntet i særskilt bekendtgø-

relse, og derfor indgår disse krav ikke i målingen af lovforslaget. Det er

på den baggrund vurderingen, at de samlede administrative byrder ikke

overstiger 4 mio. kr.

Omstillingsomkostninger samt øvrige efterlevelsesomkostninger

Som det fremgår af lovbemærkninger til lovforslaget, vurderes de nye

oplysningskrav, som lovforslaget indeholder, at ville medføre dels en

række omstillingsomkostninger i form af it-udvikling, dels omkostninger i

forbindelse med leveringen af de pågældende oplysninger.

Det vurderes ligeledes, at reglerne om, at alle forbrugere skal have ad-

gang til en basal betalingskonto, vil kunne have øvrige efterlevelsesom-

kostninger, fordi de eksisterende systemer for direkte debitering i Dan-

mark (Betalingsservice) ikke gør det muligt at afvise betaling af regninger

på under 1000 kr., og fordi der er risiko for, at bankerne ikke vil kunne få

godtgjort deres tab hos forbrugeren som følge af, at disse regninger er

blevet betalt uanset den manglende dækning på kontoen. Hvis dette sy-

stem opretholdes, medfører det en tabsrisiko for bankerne. Såfremt dette

system skal ændres, må det antages at ville medføre anseelige omkostnin-

ger til ændring af it-systemer.

Det er vurderingen, at efterlevelsesomkostninger ikke overstiger 10 mio.

kr. om året. Ved denne vurdering er det lagt til grund, at omkostninger til

udviklingen af it-systemer skal fordeles ud over en længere årrække, fordi

der vil være behov for at opdatere it-systemer efter en årrække.

Det har ikke været muligt at vurdere grundlaget for Finansrådet skøn

over omkostninger. Finansrådet er blevet anmodet om yderligere oplys-

ninger herom, som imidlertid ikke er blevet afgivet. Derfor opretholdes

lovforslagets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekven-

ser for erhvervslivet.

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

12/13

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Til-

lægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Børsmæglerforeningen,

CorpNordic Denmark A/S, Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dan-

marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-

ening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ-

rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime,

Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Mo-

torkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations

Forening – DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Dansk Kredit

Råd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening,

Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen, FDIH – For-

eningen for Distance- og Internethandel, FDFA – Foreningen af Danske

Forsikringsmæglere og Forsikrings Agenturer, Finansforbundet, Finans-

huset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finans og Leasing, Fi-

nansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejds-

giverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af

Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Pengeinstitutter, FOREX, Forsik-

ring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frivilligrådet, FSR – dan-

ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF),

Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandi-

navia, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorgani-

sationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranchen,

ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes

Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBu-

reau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug,

Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Mybanker.dk, Parcelhusejernes

Landsforening, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen,

Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisor-

nævnet, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Ar-

bejdsgiverforening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Internatio-

nal Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, VP Securi-

ties A/S, Western Union, Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsman-

den på Færøerne, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grøn-

land, Beskæftigelsesministeriet, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Er-

hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet,

Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimamini-

L 103 - 2015-16 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervs- og vækstministeren

13/13

steriet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Miljø- og

Fødevareministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, So-

cial- og Indenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Modernise-

ringsstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Skat-

teministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Bygnings-

ministeriet, Udbetaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet,

Udenrigsministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

5. Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-

ger med indhold:

Dansk Industri, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet, Finansfor-

bundet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Indsamlingsor-

ganisationernes Brancheorganisation (ISBRO)