Tak for det, og tak for bemærkningerne fra de ordførere, der har haft ordet.
Generelt må man starte med at sige, at der jo er en rimelig bred opbakning til lovforslaget som sådan.
Der er enkelte partier, som er mere kritiske, og det er jo også helt fornuftigt.
Men som en række ordførere har sagt, er hovedformålet med det her lovforslag jo at øge forbrugerbeskyttelsen ved at give den enkelte forbruger en række nye rettigheder og værktøjer, som også kommer til at forbedre forbrugernes valgmulighed og generelt gør det nemmere for forbrugerne at forholde sig til et aktivt valg af pengeinstitut.
Det er sådan set det, der også står i formålet, og som ligger bag lovforslaget.
Det, som jeg så også synes er vigtigt at sige, er, at lovforslaget jo også gennemfører direktivet om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner i dansk ret.
Og lad mig også i den forbindelse sige, vi jo her arbejder med en direktivnær implementering.
Der er mange partier, der går op i, at man ikke nødvendigvis skal lave en overimplementering via den måde, vi laver dansk lovgivning på, og det har jeg da også noteret mig at der er partier der stadig synes er vigtigt.
Derfor vil jeg også bare nævne det her fra Folketingets talerstol, sådan at det er tydeligt, at det her ikke betyder, at vi går videre end det, der bliver os pålagt i forbindelse med direktivet.
Et af elementerne i lovforslaget, som jeg gerne vil fremhæve, er, at vi sikrer alle forbrugere retten til en basal betalingskonto.
Dermed får forbrugerne adgang en række væsentlige bankydelser, f.eks.
muligheden for at få tilknyttet et betalingskort, adgang til netbank samt adgang til at gøre brug af betalingsservice.
Kontoen vil også kunne bruges som Nemkonto, men forbrugeren vil også have mulighed for at bruge kontoen til de nye mobile betalingsløsninger som MobilePay, Swipp m.v.
Betalingskontoen skal tilbydes gratis eller til et fair og rimeligt gebyr, og her har jeg selvfølgelig noteret mig, at det er der et ønske om at vi skal diskutere under udvalgsbehandlingen, og det vil jeg bestemt også gøre.
Alt andet ville nok også være mærkeligt.
Jeg har trods alt også fornemmelse for, at der er partier, der mener, at de allerede her kan se muligheden for – jeg kunne se glæden i øjnene hos hr.
Pelle Dragsted – at regeringen var ved at bringe sig selv i mindretal.
Det skal man jo altid være opmærksom på.
Men jeg ved jo også, at hr.
Pelle Dragsted går meget op i det samarbejdende folkestyre.
Det gør han i hvert fald generelt, når han holder taler.
Nu må vi så se på, om det også gælder i udvalgsbehandlingen.
Men jeg rækker i hvert fald en stor bjørnelab frem til, at vi diskuterer det her.
Mig bekendt var der heller ikke nogen entydig melding fra Socialdemokratiet på det her spørgsmål.
Derfor tror jeg, det giver god mening at diskutere det, og det vil jeg gøre.
Men jeg vil så også sige, at sådan som det er tænkt, vil Finanstilsynet netop kunne føre tilsyn med, at der ikke bliver opkrævet urimelige gebyrer i et institut, og vil have kompetencen til at pålægge et institut at reducere sit gebyr, såfremt det vurderes at overstige omkostningerne tillagt en rimelig fortjeneste.
Der må man sige at Joachim B.
Olsen faktisk havde nogle ganske udmærkede betragtninger – nu er han til stede i salen, det er godt – om, at på grund af de EU-krav, der er stillet, til bl.a.
polstring af bankerne, så er der jo også et krav om, at bankerne er i stand til at tjene penge og opbygge kapital.
Det er helt rigtigt.
Og der er jo ikke noget, der er gratis.
Jeg kunne notere mig, at SF's ordfører sagde, at man jo bare kunne gøre det gratis.
Jamen der er ingenting, der er gratis.
Der er jo nogen, der skal betale for det, der er gratis, trods alt.
Men det behøver vi ikke nødvendigvis at tage en lang diskussion om i dag.
Men vi vender jo nok tilbage til det spørgsmål.
Lad mig også sige, at et andet vigtigt tiltag i lovforslaget er, at vi forbedrer gennemsigtigheden i forhold til pengeinstitutternes gebyrer, hvilket også gør det nemmere for forbrugerne at sammenligne gebyrer på tværs af institutterne.
Med lovforslaget bliver der indført nye regler om, at pengeinstitutterne skal udlevere et såkaldt gebyroplysningsdokument til en forbruger samtidig med indgåelsen af en aftale om betalingskonto.
Desuden skal oplysninger være let tilgængelige på pengeinstitutternes hjemmeside og i filialerne – alt sammen noget, som er med til at skabe en større gennemsigtighed.
Det har jeg også noteret mig at en lang række partier har kvitteret for.
Ved siden af pligten til at udlevere et gebyroplysningsdokument indføres der endvidere krav om, at pengeinstitutterne mindst en gang om året udleverer en gebyropgørelse til forbrugeren, som viser de omkostninger, som forbrugeren faktisk har afholdt – igen, synes jeg, et godt, gennemsigtigt, transparent instrument, som i bund og grund også gør det nemmere at være forbruger.
Lad mig til sidst sige, at et tredje vigtigt element i lovforslaget her er, at det fremover bliver nemmere for forbrugerne at skifte pengeinstitut og derved medvirke til en øget konkurrence mellem institutterne.
Det er helt afgørende for mig – og der må jeg sige at jeg er enig med Enhedslistens ordfører; det er sjældent, det sker, men når det sker, skal man huske at sige det – at det selvfølgelig også er vigtigt, at man kan skifte mellem banker eller finansielle institutter.
Det siger sig selv.
Det er fuldstændig afgørende, og der er også penge at spare her.
Vi ved fra utallige undersøgelser, at det, at man ved, hvad ens omkostninger er, giver rigtig, rigtig gode muligheder for, at man på et marked kan se og teste, hvor man gerne vil være, og ikke mindst, om der er penge at spare.
Så med det vil jeg sige, at jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i udvalget, og noterer mig også, at der har været en god og imødekommende modtagelse af forslaget, om end der er ting, vi nok kommer til at diskutere under udvalgsbehandlingen.
Det vil jeg se frem til.