Transport- og Bygningsudvalget
Dato
J. nr.
19. april 2016
2016-1133
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 13. april 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L 102 - Forslag til lov om ændring af lov om letbane på
Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov
om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i anlægspe-
rioden m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Jarlov (KF).
Spørgsmål 25
Ministeren bedes svare på følgende om den forventede stigning for bilisterne i
år 2032 på hhv. 280.000 timer i køretid og 75.000 timer i forsinkelse som følge
af letbaneprojektet (jf. ”Udredning om letbane på Ring 3”, Ringby-/ Letbane-
samarbejdet, marts 2013):
Vil ministeren redegøre for de to tal, herunder for forskellen på dem?
Kan de to tal lægges sammen, så vi i alt taler om et 355.000 timers øget
tidsforbrug årligt for bilisterne – hvis ikke, bedes dette uddybet?
Svar:
De samfundsøkonomiske beregninger i Udredningsrapporten om Letbanen på
Ring 3 hviler på principperne i Transport- og Bygningsministeriets manual for
samfundsøkonomisk analyse på transportområdet.
Tallene for forsinkelsestid og køretid kan godt lægges sammen.
Ved køretid forstås i den samfundsøkonomiske analyse den forventede trans-
porttid for den enkelte trafikant mellem rejsepunkterne A og B i en situation
uden forsinkelser. I praksis svarer det til gennemkørsel af strækningen med
den skiltede hastighed og med det antal kryds der er på strækningen.
Forsinkelsestid opgøres som det antal minutter den enkelte forventes at køre i
kø på en given rejse.
Efter beregningen af projektets samfundsøkonomi i Udredningen fra marts
2013 er en række af de forudsatte hastighedsnedsættelser tilbageført til de nu-
værende hastighedsgrænser jf. lovforslaget. Dette eliminerer en del af bilister-
nes forventede stigning i køretid og dermed tidstab, jf. også mit svar på
spørgsmål 10.