Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102
Offentligt
1621204_0001.png
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. april 2016
2016-1133
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 29. marts 2016 stillet mig følgen-
de spørgsmål vedrørende L102 – Forslag til lov om ændring af lov om letbane
på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og
lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i an-
lægsperioden m.v.), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 20
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. marts 2016 fra Nils Peter
Astrupgaard, Kgs. Lyngby, jf. L 102 – bilag 15.
Svar:
Anlægsomkostningerne til letbanen består af de udgifter i form af kroner og øre
som bygherren skal betale til entreprenøren for at få udført et givet anlæg. Det
er den måde udgifterne til anlægsprojekter på Transport- og Bygningsministe-
riets område normalt opgøres på. Disse omkostninger omfatter også de udgifter
til ledningsomlægninger, som skal betales af bygherren. Disse omkostninger er
skønnet til ca. 250 mio. kr.
Dertil kommer ledningsejernes udgifter til ledningsomlægninger. Som følge af
gæsteprincippets anvendelse vil ledningsejere, hvis ledninger er anbragt som
gæst på arealer, som skal bruges i forbindelse med anlægsarbejder på letbanen
på Ring 3, skulle betale for flytningen af deres ledninger. Af forslaget til anlægs-
lov (L102) fremgår at ledningsejernes udgift er vurderet til ca. 750 mio. kr. Jeg
vil henvise til rapporten: ”Redegørelse om afklaring af omkostninger til led-
ningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf”, sendt
til Folketinget den 23. februar 2016, for en nærmere omtale af baggrunden for
dette tal.
Såvel bygherrens direkte udgifter i kroner og øre til anlægget som ledningsejer-
nes udgifter til ledningsomlægninger indgår i den samfundsøkonomiske analy-
se, som en omkostning for samfundet ved anlæg af letbanen. Det svarer til de
principper, der gælder i andre statslige anlægsprojekter.
Med hensyn til de i henvendelsen anførte tal for udgifterne til en BRT løsning
andre steder vil jeg henlede opmærksomheden på, at det kan være svært umid-
 L 102 - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om kommentar til henvendelse af 29/3-16 fra Nils Peter Astrupgaard, Kgs. Lyngby, til transport- og bygningsministeren
1621204_0002.png
delbart at overføre tal fra andre projekter uden nærmere at redegøre for, hvad
der er inkluderet i BRT løsningen.
Nogle BRT løsninger består at signalprioritering for busserne i udvalgte kryds,
malede busbaner på dele af strækningen og almindelig kantstens stoppesteder
samt brug at standardbusser, medens andre BRT projekter arbejder med at
busserne på store dele af strækningen kører i eget tracé, signalprioritering i
samtlige kryds, særlige busperroner og anvendelse af særligt busmateriel mm.
Disse forskelle i udformning kan betyde store forskelle i såvel anlægsomkost-
ninger som samfundsøkonomiske omkostninger mellem BRT projekter.
Det er korrekt som der anføres i henvendelsen, at der ikke siden 2010 er arbej-
det videre med en BRT løsning. Det betyder, at de tal der er anført i rapporten
fra 2010 skal opdateres, hvis der skal foretages en reel sammenligning af en
BRT løsning med den letbaneløsning, der er indeholdt i lovforslag L102.
Med hensyn til de øvrige emner, der rejses i henvendelsen, vil jeg henvise til
min besvarelse af udvalgets spørgsmål 9 og 10 til lovforslaget.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt