MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. februar 2016
2016-1133
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 17. februar 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål vedrørende L102 - Forslag til lov om ændring af lov om letba-
ne på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S
og lov om trafikselskaber (Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regulering i an-
lægsperioden m.v.), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL) og Nikolaj Amstrup (ALT).
Spørgsmål nr. 2:
Kan ministeren give en mere tilbundsgående begrundelse for lovforslagets (L
102) afskæring af klageadgangen i henhold til lov om naturbeskyttelse og lov
om miljøbeskyttelse i lov om letbane på Ring 3?
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 3 d, stk. 1, at en kommunalbestyrelses eller en
statslig myndigheds afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter
lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør
af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ enhed. Denne bestem-
melse er indsat for at sikre fremdrift i projektet. Det forhold, at letbanen forlø-
ber gennem 8 kommuner medfører, at der potentielt kan være risiko for, at
klagesager vil kunne forsinke og dermed fordyre anlægget af letbanen.
Bestemmelsen er således indsat for at sikre såvel statens som de øvrige interes-
senters økonomiske interesser mod, at potentielle klagesager vil kunne forsinke
og fordyre projektet unødigt.
Afgørelser, der ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vil dog
kunne indbringes for domstolene.
Med
venlig
hilsen
Hans Chr. Schmidt