Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102 Bilag 7
Offentligt
1602670_0001.png
LETBANE PÅ RING 3
Redegørelse om afklaring af
omkostninger til
ledningsomlægninger og
ledningsejernes mulighed for
finansiering heraf
Dokument ID:
Version:
Udgivelsesdato:
Udgivet af:
L3-X-LB-UTI-0060
1.0
2016-01-31
Ring 3 Letbane I/S
Sider:
20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0002.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Indholdsfortegnelse
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Indledning
Resumé
Baggrund og historik
Fremadrettet proces for ledningsomlægninger
Ledningsejernes overslag over omkostninger
Centrale parametre/forudsætninger som påvirker omkostningerne
Oversigt over omkostninger til ledningsomlægninger
Odense Letbane – omkostninger til ledningsomlægninger
Regulatoriske rammer for ledningsejernes finansiering
3
4
6
7
8
9
13
14
15
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 2 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0003.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
1
Indledning
En række ledningsejere og disses foreninger har afgivet svar på høringen om
udkast til anlægslov for letbanen på Ring 3 (høringsperiode fra 23. oktober –
23.november 2015) Ledningsejerne har i den forbindelse fremsat en række
kritiske synspunkter på lovudkastet og dets grundlag.
Flere af ledningsejerne har stillet sig kritiske over for gennemførelse af
ledningsomlægninger, før der er truffet endelig beslutning om gennemførelse af
letbanen. Ledningsejerne har desuden stillet spørgsmålstegn ved tilrettelæggelsen
af ledningsomlægningerne i forhold til anlægsarbejderne, herunder ved
detaljeringen af projektmaterialet på grund af den valgte udbudsstrategi, ved
koordineringen mellem ledningsomlægninger og anlægsarbejder, ved tidsplanen
for ledningsomlægningerne m.v.,jf. Høringsnotat vedr. L 102 Forslag til lov om
ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og
Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafikselskaber
Ledningsejernes indvendinger er i det væsentligste imødekommet i det forslag til
anlægslov for letbanen, som er fremsat for Folketinget den 13. januar 2016.
Dog udestår to spørgsmål rejst af ledningsejerne. For det første et spørgsmål om
størrelsen af omkostninger til omlægning af ledninger, som af ledningsejerne
vurderes højere end forventet i letbaneprojektets skøn over disse omkostninger.
For det andet et spørgsmål rejst af en ledningsejer om, hvorvidt den gældende
regulering kan være til hinder for, at omkostninger afholdt til
ledningsomlægninger vil kunne dækkes af brugerbetaling.
Med henblik på at belyse disse spørgsmål nedsatte Transport- og
Bygningsministeriet et hurtigt arbejdende udvalg med repræsentanter for
ledningsejerne, Hovedstadens Letbane, Energi-, Forsynings- og Klimaministerietog
Energistyrelsen. Udvalget har under ledelse af en af Transport- og
Bygningsministeriet udpeget formand fra Vejdirektoratet haft til opgave at:
udarbejde et konsolideret bud på omkostningerne til
ledningsomlægninger
beskrive gældende reguleringer, der kan være til hinder for, at
ledningsejerne kan dække omkostningerne til ledningsomlægningerne i
forbindelse med anlæg af en letbane på Ring 3 gennem brugerbetaling.
Udvalget er blevet sekretariatsbetjent af Hovedstadens Letbane.
I forhold til vurderingen af omkostninger til ledningsomlægninger er det
væsentligt at bemærke, at letbanen i Ring 3 udbydes som totalentreprise (design
and build). Det betyder, at et detailprojekt først udarbejdes af entreprenøren
efter
kontraktindgåelsen, som planlægges i foråret 2017. Først når et detailprojekt
foreligger, kan et relativt præcist skøn over omkostninger til ledningsomlægninger
udarbejdes, idet de præcise designmæssige og tekniske løsninger først kendes på
det tidspunkt. De faktiske omkostninger til ledningsomlægninger vil herefter dels
bero på detailprojektets udformning og dels på hvilke tiltag, der gennemføres
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 3 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0004.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
med henblik på at minimere omkostninger til ledningsomlægninger. En vurdering
af omkostninger til ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen i Ring 3 må
således på projektets nuværende stadie nødvendigvis have karakter af et groft
skøn.
Redegørelsen sigter tillige mod at belyse de regulatoriske rammer under hvilke,
ledningsejerne kan finansiere deres udgifter til ledningsomlægninger.
2
Resumé
I forbindelse med høring om udkast til anlægslov om letbane på Ring 3 havde
ledningsejerne en række indvendinger, som for hovedpartens vedkommende er
blevet imødekommet i forslag til lov om anlæg af letbane i Ring 3. Dog udestod
enkelte spørgsmål. For det første et spørgsmål om størrelsen af omkostninger til
omlægning af ledninger, som af ledningsejerne vurderedes højere end forventet i
letbaneprojektets skøn over disse omkostninger. For det andet et spørgsmål rejst
af en ledningsejer om, hvorvidt den gældende regulering kan være til hinder for,
at omkostninger afholdt til ledningsomlægninger vil kunne dækkes af
brugerbetaling.
Med henblik på at belyse disse spørgsmål nedsatte Transport- og
Bygningsministeriet et hurtigt arbejdende udvalg med repræsentanter for
ledningsejerne, Hovedstadens Letbane og Energistyrelsen.
Udvalget har fra ledningsejerne indhentet fornyede skøn over omkostninger til
ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen i Ring 3. Ledningsejerne har
meldt prisoverslag ind for langt hovedparten af de registrerede ledninger.
Ledningsejerne har givet prisoverslag på et overordnet niveau, hvilket skal ses i
lyset af, at hverken ledningsomlægninger eller letbaneprojekt på nuværende
tidspunkt er detailprojekteret. Ledningsejerne har derfor også indmeldt en lang
række forudsætninger for deres prisoverslag.
Ledningsejernes prisoverslag beløber sig til 1,424 mia. kr. i 2013-priser inklusive et
tillæg for de ledningsejere, som ikke har indmeldt nye prisoverslag. Udvalget har
vurderet de angivne forudsætninger og skønnet besparelsespotentialet for en
række centrale parametre/forudsætninger. Udvalget vurderer samlet set, at
ovennævnte centrale parametre, for de ledningsejere, der har anført
forudsætninger desangående, kan kapitaliseres til omkring 140-285 mio. kr. i
2013-priser. Hertil kommer en skønnet besparelse på omkring 155 mio. kr., som
knytter sig til en række enkeltanlæg, som ledningsejerne har meldt ind som en del
af budgetoverslaget, og som ved undtagelser fra eller ændring af de tekniske krav
potentielt ikke vil skulle omlægges. Når de potentielle besparelser ses i
sammenhæng, beløber de sig samlet set til 295-440 mio. kr. i 2013-priser.
Såfremt de mulige samlede besparelser realiseres, jf. ovenstående
forudsætninger, skønnes ledningsejernes omkostninger at beløbe sig til mellem
738 og 886 mio. kr. i 2013-priser – afhængigt af om Hovedstadens Letbanes andel
til de samlede omkostninger skønnes til 25 eller 10 procent.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 4 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0005.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Såfremt det lave skøn over mulige besparelser lægges til grund (dvs. 140 mio. kr. i
generelle besparelser plus 155 mio. kr. vedr. enkeltanlæg i 2013-priser.), skønnes
ledningsejernes omkostninger at beløbe sig til mellem 847 og 1.016 mio. kr. i
2013-priser – afhængigt af om Hovedstadens Letbanes andel til de samlede
omkostninger skønnes til 25 eller 10 procent. Det vurderes dog som det mindst
sandsynlige scenarium, at kun en lille del af besparelserne kan realiseres.
1
Udvalget bemærker, at de imødekommelser af ledningsejerne, som er medtaget i
forslaget til lov om anlæg af letbane i Ring 3, gøder jorden for at nedbringe
omkostningerne, men udvalget understreger det kræver en fortsat indsats fra alle
parter for at besparelsespotentialet reelt bliver til virkelighed. Erfaringsmæssigt er
det muligt at realisere mange besparelser, fordi alle parter har en økonomisk
interesse i at nedbringe egne omkostninger.
Hvis ovenævnte besparelse realiseres svarer det til, at der for hver kilometer
letbane skal omlægges ledninger for mellem og 40 og 35 mio. kr. (ved en
besparelse på hhv. 295 og 440 mio. kr. i 2013-priser). Udvalget har til
sammenligning indhentet et skøn for omkostninger til ledningsomlægninger i
forbindelse med letbanen i Odense, hvor projektet er længere fremme og de
fysiske ledningsomlægninger blev påbegyndt i april 2015. Det skønnes, at
omkostningen til ledningsomlægninger for hver kilometer letbane i Odense i
gennemsnit beløber sig til 30 mio. kr. i 2013-priser. Selvom det tekniske projekt i
Odense er direkte sammenligneligt med letbanen i Ring 3, så er der også faktorer,
der er anderledes. Derfor kan erfaringerne fra Odense ikke uden videres overføres
til letbanen i Ring 3. Letbaner er samtidig en relativt ny infrastrukturform i
Danmark. Oplysninger fra Odense er derfor medtaget som illustration.
For at belyse spørgsmålet om hvorvidt den gældende regulering kan være til
hinder for, at omkostninger afholdt til ledningsomlægninger vil kunne dækkes af
brugerbetaling, har udvalget indhentet en beskrivelse og vurdering fra
Energistyrelsen.
Det vurderes overordnet, at gældende reguleringer af eldistribution og
engrosprisen på tele kan være til hinder for, at ledningsejerne kan overvælte
omkostningerne til ledningsomlægninger i forbindelse med større
infrastrukturprojekter til forbrugerne. Endvidere er der eksempler på, at
manglende regulering af detailprisen på tele vanskeliggør, at der for
ledningsomlægninger sker overvæltning af omkostningerne. For så vidt angår
eldistribution gælder, at både muligheden for overvæltning af omkostninger til
forbrugerne i forbindelse med ledningsomlægninger ved etablering af letbanen på
Ring 3 og muligheden for at holde omkostningerne ude af benchmarkingen vil
bero på en konkret sagsbehandling i Energitilsynet.
Det vurderes endvidere for så vidt angår reguleringer af vand-, spildevand-,
varmeforsyning, gasdistribution og gas- og eltransmission, at der i disse
1
Hvis den laveste skønnede besparelse på de centrale parametre lægges til grund, og der helt ses bort fra den
potentielle besparelse vedr. enkeltanlæg på 155 mio. kr. i 2013-priser, så vil ledningsejernes omkostninger
beløbe sig til mellem 963 mio. of 1.156 mia. kr. afhængigt af om Hovedstadens Letbanes andel af de samlede
omkostninger skønnes til 25 eller 10 procent. Dette vurderes dog ikke realistisk, idet der allerede pågår drøftelser
om at realisere disse besparelser ved undtagelser fra og ændring af de tekniske krav.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 5 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0006.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
forsyningssektorer ikke er hindringer for, at omkostningerne til
ledningsomlægninger kan overvæltes til forbrugerne.
3
Baggrund og historik
Vejlovens bestemmelse om gæsteprincippet finder anvendelse ved
ledningsomlægninger i forbindelse med letbaneprojektet. Gæsteprincippet
betyder helt overordnet, at ledningsejere kan placere ledninger i offentligt
vejareal uden at betale herfor. Eventuelle omkostninger til flytning af ledninger
pga. vejomlægninger skal bekostes af ledningsejerne. I modsætning hertil står
placering af ledninger i private arealer, hvor ledningsejerne på almindelige
aftaleretlige vilkår, alternativt ved ekspropriation, kan indgå aftale med en
lodsejer om betalingsvilkår for henholdsvis placering af ledninger og eventuelle
senere flytning af ledninger.
Idet gæsteprincippet finder anvendelse på letbaneprojektet er det således
ledningsejerne, der bærer omkostningerne til at flytte de ledninger, som er
omfattet af gæsteprincippet.
Forud for Folketingets behandling og vedtagelse af selskabs- og
projekteringsloven (Lov om letbane på Ring 3) udarbejdede staten ved
Transportministeriet sammen med Ringby-letbanesamarbejdet med
sekretariatsbistand fra Metroselskabet I/S ”Udredning om letbane på Ring 3” fra
marts 2013. Det blev i forbindelse med udarbejdelsen af Udredning om Letbane
på Ring 3 og efter dialog med ledningsejerne anslået, at omkostningerne til
ledningsomlægninger samlet set vil beløbe sig til omkring 1 mia. kr. i 2013-priser.
Dette overslag baserede sig dels på en rapport udarbejdet i 2010 for
Transportministeriet af COWI: ”Ring 3 – Letbane eller BRT”, dels på dialog med de
væsentligste ledningsejere og dels på en faglig vurdering af konsekvenserne af
den optimering af projektet, som var foretaget frem til udredningens udgivelse i
marts 2013.
Da ikke alle ledningsomlægninger vil være omfattet af gæsteprincippet, blev det
på basis af et erfaringsbaseret skøn forudsat i udredningen, at 25 procent
svarende til 250 mio. kr. i 2013-priser af de samlede beregnede omkostninger til
ledningsomlægninger ville skulle afholdes af letbaneprojektet, og dermed indgå i
anlægsoverslaget. Skønnet over omkostninger til ledningsomlægninger, som ville
skulle afholdes af letbaneprojektet, blev af forsigtighedsgrunde sat højt med
henblik på at begrænse risikoen for ekstraomkostninger for projektet.
Omkostningen for de berørte ledningsejere blev på den baggrund skønnet til at
udgøre omkring 75 procent, og af projekteringsloven fremgår det, at udgiften for
de berørte ledningsejere er anslået til 750 mio. kr. i 2013-priser. Dette overslag
går igen i forslag til anlægslov.
Den endelige fordeling af omkostninger til ledningsomlægningerne mellem
ledningsejerne og letbaneprojektet afhænger dels af en konkret teknisk, juridisk
vurdering af de enkelte ledningsomlægninger og dels af en forhandling mellem
Hovedstadens Letbane og Ledningsejerne indenfor rammerne af gældende
lovgivning og retspraksis, subsidiært afgørelser ved ekspropriationskommissionen.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 6 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0007.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Fordelingen af omkostninger til ledningsomlægninger har ikke været en del af
udvalgets opdrag og er således ikke blevet behandlet i udvalgets arbejde.
I forbindelse med høringen om udkast til anlægslov for letbanen på Ring 3 har
flere af ledningsejerne i deres høringssvar vurderet, at omkostningerne til
ledningsomlægninger vil være højere end Hovedstadens Letbanes skøn.
Ledningsejerne har i forbindelse høringen om udkast til anlægslov for letbanen på
Ring 3 angivet skøn over omkostninger til ledningsomlægninger, som divergerer
betydeligt fra de skøn, som blev oplyst fra ledningsejerne i forbindelse med
udredning om letbanen på Ring 3 og i forbindelse med høring om udkast til
selskabs- og projekteringsloven, som blev fremsat på grundlag af udredningen.
Det gælder bl.a. for DONG, som i høringssvar af 1. oktober 2013 anslog
omkostningerne til 90 mio., og som i forbindelse med den seneste høring har
anslået et omkostningsniveau på 400 mio. kr. i nutidspriser. Tilsvarende for TDC,
som i 2012 i arbejdet forud for udredningen skønnede et omkostningsniveau på
40 mio. kr., og i forbindelse med dette udvalgs arbejde har anslået et
omkostningsniveau på 137 mio. kr. i nutidspriser.
Ledningsejerne har i forbindelse med dette udvalgs arbejde oplyst, at de
indledende budgetoverslag, som tidligere blev indmeldt, var baseret på
erfaringstal ud fra andre infrastrukturprojekter og givet på et meget overordnet
niveau i forhold til det foreliggende projekt.
4
Fremadrettet proces for ledningsomlægninger
Som følge af imødekommelsen af ledningsejerne i forbindelse med høringen om
udkast til anlægslov forudsættes det nu i lovforslaget, at arbejdet med
ledningsomlægninger først påbegyndes efter den endelige ejerbeslutning, som jf.
projekteringsloven træffes, når resultatet af udbudsprocessen kendes i foråret
2017. Hermed elimineres ledningsejernes risiko for at foretage
ledningsomlægninger, som viser sig unødvendige, såfremt ejerne mod forventning
skulle beslutte at opgive projektet.
I forlængelse heraf og som en yderligere imødekommelse af ledningsejernes
ønsker i høringsprocessen planlægges ledningsejernes detailprojektering at ske
parallelt med entreprenørernes detailprojektering. Hermed vil ledningsejernes
planlægning og projektering kunne koordineres med anlægsentreprenørernes
detailprojektering efter kontraktindgåelse, og hermed minimeres risikoen for
unødigt dobbeltarbejde og for, at der omlægges flere ledninger end højst
nødvendigt. Ledningsomlægningerne vil kunne igangsættes primo 2018.
Ledningsomlægningerne vil fortsat skulle foregå adskilt fra anlægsarbejderne,
med mindre ledningsejerne og anlægsentreprenørerne ad frivillighedens vej kan
blive enige om en integration af dele af arbejdet. Hovedstadens Letbane vil i
forbindelse med udbuddet beskrive en proces for dialog mellem parterne, som
skaber mulighed for deres indbyrdes koordinering.
Efter kontraktindgåelsen i 2017 og frem mod de fysiske ledningsomlægninger i
2018 vil detailprojekteringen for ledningsomlægningerne blive fastlagt.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 7 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0008.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Frem mod de fysiske ledningsomlægninger er der en tæt dialog mellem hhv.
ledningsejerne og Hovedstadens Letbane om, hvordan mængden af ledninger, der
skal omlægges, kan begrænses mest muligt inden for den i anlægsloven fastlagte
linjeføring med henblik på at nedbringe omkostningerne hertil. Herudover vil
Hovedstadens Letbane og ledningsejerne fortsætte den tekniske dialog med
henblik på at skitsere og planlægge de fremtidige ledningsomlægninger helt
overordnet.
Ledningsejernes faktiske omkostninger til detailprojektering og fysisk
ledningsomlægning vil primært ligge i perioden 2017-2019.
5
Ledningsejernes overslag over omkostninger
I forbindelse med dette udvalgs arbejde er ledningsejerne blevet bedt om at
foretage et fornyet groft skøn over de potentielle omkostninger til
ledningsomlægninger i forbindelse med letbaneprojektet. Ledningsejerne har haft
en ganske kort frist til at indsende fornyede prisoverslag, og er derfor blevet bedt
om at foretage dette på det allerede kendte grundlag.
2
Der er modtaget svar fra 28 ledningsejere. Heraf er der prisoverslag for 21
ledningsejere. De 21 ledningsejere, der har fremsendt overslag repræsenterer 85
procent af det samlede antal registrerede ledninger.
De 85 procent af ledningerne, der er modtaget prisoverslag for, indeholder langt
de fleste af de dyreste ledninger såsom afløb, fjernvarme, gas og store elkabler,
samt de ledninger, der berøres langs hele strækningen af den nye letbane, som el-
og telekabler. Dog mangler enkelte fjernvarmeledninger samt afløbsledninger.
Baseret på dette vurderes det, at de modtagne prisoverslag fra ledningsejerne
udgør 95 % af det samlede prisoverslag for ledningsomlægningerne.
Forudsætningerne for de enkelte ledningsejeres prisoverslag er meget varierende.
De indmeldte prisoverslag fra ledningsejerne beløber sig samlet set til 1,437 mia.
kr. i nutidspriser. Inklusive et tillæg på 5 % for de ledningsejere, der ikke har givet
fornyede prisoverslag, er det samlede beløb 1,509 mia. kr. i nutidspriser. Dette
svarer til 1,424 mia. kr. i 2013-priser, hvilket igen svarer til, at der for hver
kilometer letbane skal omlægges ledninger for knap 51 mio. kr.
I skemaet herunder er de enkelte ledningsejeres overslag vist som den totale sum
for hver enkelt ledningsejer:
2
Ledningsejerne blev i et brev af 7. januar 2016 bedt om, at komme med input vedr. omkostninger med
udgangspunkt i det foreliggende protokolgrundlag fra december 2015, som er tilgængeligt på Hovedstadens
Letbanes (HL) server. Ligeledes er det tekniske notat ver. 1.0 lagt til grund for ledningsejernes vurderinger.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 8 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0009.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Ledningsejere
Dong Energy
HOFOR
TDC incl. YouSee, ComX, Gladsaxe fibernet og
Ishøj fællesantenne-anlæg (Dansk Kabel TV)
Glostrup Forsyning
Nordvand
Vestforbrænding
Energinet
Lyngby-Taarbæk Forsyning
HMN Naturgas
VEKS
Vejdirektoratet
Ishøj Forsyning
Global Connect
Fibia
Forsyning Ballerup
Gladsaxe Kommune
Vallensbæk Strands Vandforsyning a.m.b.a.
Banedanmark
IBM
Brøndby Kommune
Stofa
Sum total
Sum total inkl. 5 % tillæg
Sum total inkl. 5 % tillæg i 2013-priser
Sub total
400.000.000
3
335.965.375
137.000.000
136.619.160
120.641.000
85.000.000
63.600.000
47.955.008
47.558.000
14.971.000
13.700.000
13.295.000
8.899.084
4.793.000
4.050.001
1.505.000
514.140
475.000
312.500
200.000
158.000
kr. 1.437.211.268
Kr. 1.509.071.832
4
Kr. 1.423.921.336
6
Centrale parametre/forudsætninger som påvirker
omkostningerne
De ovenfor oplistede prisoverslag vurderes som forventeligt at give et groft skøn
over ledningsejernes forventede overslagspriser for omlægningerne, idet
detailprojektering af både ledningsomlægninger og letbane udestår. Overslagene
er således behæftet med en stor usikkerhed, som i det videre arbejde med
projektet vil kunne vurderes at falde eller stige prismæssigt. I forbindelse med
3
Ved gennemgang af de indkomne overslag fremgår, at der er medtaget udgifter til vejafvanding.
Vejafvandingen omlægges i nødvendigt omfang af HL´s entreprenør og bør derfor ikke indgå i ledningsejernes
overslag. Efter en dialog med den pågældende ledningsejer er tallet derfor justeret i ovenstående skemaer
(bekræftet per mail fra HOFOR til sekretariatet 22. januar 2016).
4
Opgørelsen i 2013-priser er opgjort med udgangspunkt i Byg4, indeks for 2016 er anslået.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 9 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0010.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
udarbejdelse af overordnede skøn over omkostninger vil budgetteringen som
hovedregel søge at indregne en række risici, som måske kan få betydning for
omkostningerne til flytning af ledninger, men som også efterfølgende kan vise sig
ikke at være relevante.
En lang række af ledningsejerne har oplistet forudsætninger for deres
prisoverslag. Det generelle billede er, at disse forudsætninger er væsentlige
parametre i forhold til overslagsprisen forstået på den måde, at den angivne
overslagspris kan nedbringes, hvis en række forudsætninger opfyldes.
Ledningsejere har også angivet forudsætninger, som kan påvirke overslagsprisen i
opadgående retning. Hovedstadens Letbane har i december 2015 udsendt et
projekteringsgrundlag til ledningsejerne. Letbaneprojektet er på nuværende
tidspunkt ikke detailprojekteret, idet det udbydes som ”design & build”.
Ledningsejerne kender dog ikke på nuværende tidspunkt alle enkeltheder. Alt i alt
vurderes det, at vægtningen af forudsætninger falder ud således, at der er
mulighed for besparelser, hvor alt andet holdes lige.
Nedenfor er angivet de væsentligste parametre, som kan påvirke prisoverslagene i
nedadgående retning.
Udvalget har skønnet besparelsespotentialet for de forskellige parametre.
Procentsatserne nedenfor er således et udtryk for den skønnede besparelse
relateret til den enkelte forudsætning angivet hos en ledningsejer.
Moderat påvirkning (1 % - 5 %)
Betydelig påvirkning (5 % - 10 %)
Stor påvirkning (10 % - 20 %)
Påvirkning
Beskrivende tekst
Tekniske krav til
Hvis de tekniske krav til ledninger lempes, skal
ledningsomlægninger: der omlægges færre ledninger. Dermed
påvirkes prisen i nedadgående retning.
Eventuelle
Hvis der kan gøres undtagelser fra de tekniske,
undtagelser fra de
krav vil det medføre, at flere ledninger blive
tekniske krav:
liggende upåvirkede. Dermed påvirkes prisen i
nedadgående retning. (ekskl. specialbygværker,
som er opgjort separat nedenfor).
Samgravning
Ledningsejerne
imellem:
Hvis ledningsejerne koordinerer indbyrdes i
planlægnings- og udførelsesfasen kan der opnås
besparelser ved samgravning ledningsejerne
imellem. Det er dog ikke alle ledningsejere der
kan opnå fordele ved samgravning mellem
ledningsejere.
Effekt
Betydelig
Betydelig
Moderat
til
Betydelig
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 10 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0011.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Påvirkning
Koordinerede
gravearbejder med
Letbanens
entreprenør:
Detaljering af vej-
/letbaneprojekt:
Beskrivende tekst
Hvis ledningsejerne ad frivillighedens vej
koordinerer deres gravearbejder med letbanens
entreprenører kan ledningsejernes udgifter
mindskes. Dette kan dog først ske efter
kontraktindgåelse i 2017 og vil kræver en aftale
mellem ledningsejeren og letbanens
hovedentreprenører. Dette er der givet
mulighed for i anlægslovens bestemmelser.
5
Når letbanens entreprenører detailprojekterer
vejanlæg samt letbanen, vil det præcise omfang
af hvilke ledninger, der skal omlægges, stå klart
og den samlede mængde vil formentlig gå ned,
idet en række ledningsejere for en sikkerheds
skyld har medtaget alle potentielle ledninger
under henvisning til at detailprojektering ikke
foreligger. Detailprojekteringen vil også sikre, at
der ikke udføres unødigt dobbeltarbejde.
Effekt
Betydelig
Stor
Samlet set vurderer udvalget, at ovennævnte centrale parametre, for de
ledningsejere, der har anført forudsætninger desangående, kan kapitaliseres til
omkring 140-285 mio. kr. i 2013-priser. Dette tal er i sagens natur behæftet med
betydelig usikkerhed.
En række ledningsejere har derudover i deres prisoverslag for en sikkerheds skyld
medtaget en række enkeltanlæg, som ved undtagelser fra de tekniske krav,
ændring i tekniske krav til ledningsomlægninger samt letbanens entreprenørs
detailprojekt ikke vil skulle omlægges. Derved vil denne type omkostning helt
udgå. Ved den kommende detaljering af projektet søges det i videst muligt
omfang at begrænse omfanget af enkeltanlæg, der berøres og dermed mindske
prisen. Der pågår på nuværende tidspunkt dialog mellem Hovedstadens Letbane
og en række ledningsejere om at undgå at omlægge denne type anlæg via
undtagelser fra de tekniske krav, såfremt der ikke viser sig tekniske
vanskeligheder herved. Hovedstadens Letbane har på baggrund af en
gennemgang af de relevante enkeltanlæg skønnet, at der potentielt kan opnås en
besparelse på omkring 155 mio. kr. i 2013-priser.
Udvalget bemærker, at de imødekommelser af ledningsejerne, som er medtaget i
forslaget til lov om anlæg af letbane i Ring 3 gøder jorden for at nedbringe
omkostningerne, men det kræver en fortsat indsats fra alle parter for at
5
Et krav fra bygherren om, at anlægsentreprenørerne skal koordinere deres gravearbejde med ledningsejerne,
vil – i modsætning til en frivillig aftale mellem parterne – hverken give entreprenørerne eller ledningsejerne
noget incitament til at optimere processen, idet bygherren vil skulle afholde alle ekstraomkostninger som følge
af de forsinkelser, som ledningsejerne måtte påføre anlægsentreprenørerne. Resultatet vil derfor, dels kunne
være, at letbaneprojektet påføres forsinkelser og ekstraomkostninger, dels kunne medføre et
samfundsøkonomisk tab. . Hovedstadens Letbane vil i sit udbudsmateriale beskrive en proces for dialog mellem
parterne.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 11 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0012.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
besparelsespotentialet reelt bliver til virkelighed. Erfaringsmæssigt er det muligt
at realisere mange besparelser, fordi alle parter har en økonomisk interesse i at
nedbringe egne omkostninger, ligesom det er hensigtsmæssigt ud fra et
samfundsøkonomisk hensyn.
Hvis ovenævnte besparelse realiseres svarer det til, at der for hver kilometer
letbane skal omlægges ledninger for mellem og 40 og 35 mio. kr. (ved en
besparelse på hhv. 295 og 440 mio. kr. i 2013-priser).
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 12 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0013.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
7
Oversigt over omkostninger til ledningsomlægninger
Af projekterings- og selskabsloven fra 2013 og af forslag til anlægslov fremgår som
beskrevet i afsnit 2, at ledningsejernes omkostninger til ledningsomlægninger i
forbindelse med letbaneprojektet anslås til 750 mio. kr. i 2013-priser, dette
overslag var jf. udredningen med udgangspunkt i en fordeling på 75 og 25 procent
til hhv. ledningsejerne og Hovedstadens Letbane. For sammenlignelighedens skyld
gives nedenfor en oversigt over ledningsejernes andel af de mulige omkostninger
baseret på de fornyede skøn, men opgjort i 2013-priser. Fordelingen af
omkostninger har ikke været en del af udvalgets opdrag, jf. kommissoriet. For
illustrationens skyld gives nedenfor en række beregningseksempler, hvor
fordelingen mellem ledningsejerne og Hovedstadens Letbane er sat til henholdsvis
75/25, 85/15 og 90/10.
Hvis det forudsættes, at de mulige besparelser realiseres, og at Hovedstadens
Letbanes andel af de samlede omkostninger udgør 25 procent og ledningsejernes
andel 75 procent, som anslået i COWI-rapporten og Udredning om letbanen på
Ring 3, så vil ledningsejernes omkostninger beløbe sig til omkring 738 mio. kr. i
2013-priser.
Samlede
omkostninger
Største skønnede
besparelse på
centrale
parametre
285 mio. kr.
Skønnet
besparelse på
enkeltanlæg
155 mio. kr.
Samlede
skønnede
besparelse
440 mio. kr.
HL andel 25 %
LE andel 75 %
1,424 mia. kr.
246 mio. kr.
738 mio. kr.
I forbindelse med Udredning om letbanen på Ring 3 blev Hovedstadens Letbanes
andel af omkostningerne af forsigtighedsgrunde skønnet højt. En endelig
opgørelse af denne andel afhænger af en konkret teknisk og juridisk vurdering
samt forhandlinger mellem Hovedstadens Letbane og ledningsejerne. Hvis der
regnes med, at Hovedstadens Letbanes andel af omkostningerne ligger på et lidt
lavere niveau – fx på 10-15 procent, modsvaret af 90-85 procent for
ledningsejerne, og når det forudsættes, at mulige besparelser realiseres, så vil
ledningsejernes omkostninger beløbe sig til mellem 836 og 886 mio. kr. i 2013-
priser.
Samlede
omkostninger
1,424 mia. kr.
Største skønnede
besparelse på
centrale parametre
285 mio. kr.
Skønnet
besparelse på
enkeltanlæg
155 mio. kr.
Samlede
skønnede
besparelse
440 mio. kr.
HL andel 10 %
HL andel 15 %
LE andel 90 %
LE andel 85 %
98 mio. kr.
148 mio. kr.
886 mio. kr.
836 mio. kr.
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 13 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0014.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
Hvis det forudsættes, at kun en lille del af de potentielle besparelser realiseres, så
vil omkostningerne for ledningsejerne være som nedenfor, hvis der regnes med,
at 75 procent af omkostningerne afholdes af ledningsejerne, som forudsat i
udredningen. Dette vurderes dog som et meget lidt sandsynligt scenarium, idet
alle parter, ikke mindst ledningsejerne, har et økonomisk incitament til at
realisere de mulige besparelser. Oplistede er i 2013-priser.
Samlede
omkostninger
1,424 mia. kr.
Mindste skønnede
besparelse på
centrale parametre
140 mio. kr.
Skønnet
besparelse på
enkeltanlæg
155 mio. kr.
Samlede
skønnede
besparelse
295 mio. kr.
HL andel 25 %
LE andel 75 %
282 mio. kr.
847 mio. kr.
Hvis dette scenarium beregnes med afsæt i, at ledningsejernes andel af
omkostningerne ligger på 85 – 90 procent vil ledningsejernes omkostninger se ud
som nedenfor. Oplistede er i 2013-priser.
Samlede
omkostninger
1,424 mia. kr.
Mindste skønnede
besparelse på
centrale parametre
140 mio. kr.
Skønnet
besparelse på
enkeltanlæg
155 mio. kr.
Samlede
skønnede
besparelse
295 mio. kr.
HL andel 10 %
HL andel 15 %
LE andel 90 %
LE andel 85 %
113 mio. kr.
169 mio. kr.
1,016 mia. kr.
960 mio. kr.
8
Odense Letbane – omkostninger til
ledningsomlægninger
Odense Letbane anlægges på hovedparten af strækningen i et sammenligneligt
urbant område. Det tekniske letbaneprojekt i Odense er direkte sammenligneligt
med letbanen i Ring 3, hvorfor der i forbindelse med letbanen i Ring 3 er taget
udgangspunkt i den samme type tekniske krav til ledningsomlægninger. Man kan
dog ikke uden videre lægge til grund, at der er tale om de samme omkostninger til
ledningsomlægninger. Eksempelvis har TDC i forbindelse med dette udvalgs
arbejde oplyst, at omfanget samgravning i Odense har været mindre end TDC
forventer på Ring 3, omvendt kan der være forhold i Odense, som billiggør
ledningsomlægningerne i Odense i forhold til det tilsvarende arbejde på Ring 3,
blandt andet er der samlet set flere forskellige aktører involveret i letbanen på
Ring 3 i form af kommuner, ledningsejere og entreprenører.
Letbaner er en relativt ny infrastrukturtype i Danmark, og der er derfor begrænset
erfaring med anlæg heraf. Udvalget har derfor valgt at medtage erfaringerne fra
Odense Letbane som illustration.
Odense Letbane har på forespørgsel fra dette udvalg fremsendt et skøn over
omkostninger til ledningsomlægninger i forbindelse med letbanen i Odense. I
Odense er letbaneprojektet længere frem end fsva. letbanen i Ring 3. Anlægslov
for Odense letbane blev vedtaget i februar 2015 og de fysiske
ledningsomlægninger gik i gang allerede april 2015. Da Odense letbane er længere
i projektet og de fysiske ledningsomlægninger allerede er påbegyndt, er det
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 14 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0015.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
fremsendte skøn et udtryk for den viden om projektet, som ledningsejerne besad
ved årsskiftet 2015/2016.
Letbanen i Odense løber over en strækning på 14,1 km, heraf løber 10.1 km i
offentlige arealer, hvor ledningsomlægninger er omfattet af gæsteprincippet og
udgifterne hertil følgelig afholdes af ledningsejerne. Anlægsbudget for ledninger i
offentlige arealer beløber sig til cirka 378 mio. kr. i 2013-priser. Det samlede
anlægsbudgettet for ledninger i både offentlige og private arealer beløber sig til
cirka 419 mio. kr. i 2013-priser. Disse summer svarer til, at der for hver kilometer
letbane skal omlægges ledninger for 30 mio. kr.
9
Regulatoriske rammer for ledningsejernes
finansiering
Som det fremgår af ovenstående beløber omkostningerne til
ledningsomlægninger til et betydeligt beløb for ledningsejerne, uanset at der er
en række muligheder for at nedbringe omkostningerne. Ledningsejerne er
forpligtet til at afholde disse udgifter jf. gæsteprincippet, der giver ledningsejerne
mulighed for at lægge deres ledninger gratis i offentlig vej mod, at de afholder
omkostningerne til evt. flytning ved omlægning af vejen.
I det lys har en af ledningsejerne (DONG) i høringsprocessen vedr. udkast til
anlægslov anført, at den gældende regulering kan være til hinder for, at
udgifterne til ledningsomlægninger kan finansieres via brugerbetaling. På den
baggrund har udvalget haft til opgave at beskrive gældende reguleringer, der kan
være til hinder for, at ledningsejerne kan dække omkostningerne til
ledningsomlægningerne i forbindelse med anlæg af en letbane på Ring 3 gennem
brugerbetaling.
Det vurderes overordnet, at gældende reguleringer af eldistribution og
engrosprisen på tele kan være til hinder for, at ledningsejerne kan overvælte
omkostningerne til ledningsomlægninger i forbindelse med større
infrastrukturprojekter til forbrugerne. Endvidere er der eksempler på, at
manglende regulering af detailprisen på tele vanskeliggør, at der for
ledningsomlægninger sker overvæltning af omkostningerne. For så vidt angår
eldistribution gælder, at både muligheden for overvæltning af omkostninger til
forbrugerne i forbindelse med ledningsomlægninger ved etablering af letbanen på
Ring 3 og muligheden for at holde omkostningerne ude af benchmarkingen vil
bero på en konkret sagsbehandling i Energitilsynet.Det vurderes endvidere for så
vidt angår reguleringer af vand-, spildevand-, varmeforsyning, gasdistribution og
gas- og eltransmission, at der i disse forsyningssektorer ikke er hindringer for, at
omkostningerne til ledningsomlægninger kan overvæltes til forbrugerne.
Nedenfor gennemgås relevante reguleringer eller manglende regulering af
eldistribution og detail- og engrosprisen på teleområdet.
Eldistribution
For eldistribution er muligheden for at forhøje reguleringsprisen reguleret i
indtægtsrammebekendtgørelsen, der angiver, at der skal være tale om væsentlige
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 15 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0016.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
øgede omkostninger, og at omkostningerne skal følge af krav pålagt af
myndigheder.
Energitilsynet har i en konkret sag vurderet, at ledningsomlægningerne i
forbindelse med anlæg af Metro City-ringen ikke lever op til disse kriterier, jf. boks
1. Energitilsynet har desuden i en konkret sag vurderet, at omkostningerne til
ledningsomlægningerne i forbindelse med anlæg af Metro City-ringen ikke kan
holdes ude af benchmarkingen jf. boks 2.
Både muligheden for overvæltning af omkostninger til forbrugerne i forbindelse
med ledningsomlægninger ved etablering af letbanen på Ring 3 og muligheden for
at holde omkostningerne ude af benchmarkingen vil bero på en konkret
sagsbehandling i Energitilsynet.
Baggrund
Nedenfor gennemgås reguleringen af eldistributionsvirksomheder. Reguleringen
tager udgangspunkt i bindinger på netvirksomhedernes maksimalt tilladte
indtægter. Herefter uddybes Energitilsynets muligheder for at hæve de maksimalt
tilladte indtægter. Slutteligt gennemgås Energitilsynets muligheder for at holde
omkostninger ude af benchmarkingen.
Indtægtsrammer, forrentningsloft og benchmarking
Eldistributionsvirksomheder er underlagt en økonomisk regulering, der består af
en indtægtsramme og et forrentningsloft. Eldistributionsvirksomheden er bundet
af det beløbsmæssigt laveste af indtægtsrammen eller forrentningsloftet.
Energitilsynet foretager en årlig benchmarking af netvirksomhederne. På
baggrund af benchmarkingen udmelder Energitilsynet individuelle
effektiviseringskrav til netvirksomhederne.
Indtægtsrammen
Indtægtsrammen er fastsat med udgangspunkt i eldistributionsvirksomhedens
indtægter og transporterede mængder i 2004. Indtægtsrammen bliver hvert år
korrigeret for bl.a. prisudvikling, effektiviseringskrav, transporterede mængder og
nødvendige nyinvesteringer.
Forrentningsloftet
Forrentningsloftet binder eldistributionsvirksomhedernes afkast, der ikke må
overstige den lange byggeobligationsrente + 1 pct. point i året. Afkastet udregnes
som det regulatoriske overskud divideret med eldistributionsvirksomhedens
regulatoriske kapital tillagt 2 pct. point.
Energitilsynet har ikke hjemmel til at hæve forrentningsloftet.
Forhøjelse af indtægtsrammen
Energitilsynet har hjemmel til at hæve eldistributionsvirksomhedernes
indtægtsrammer i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og
regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning nr. 335 af 15.
april 2011 (herefter IRBEK), § 12, stk. 1:
§ 12.
Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for en
virksomhed som følge af:
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 16 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0017.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
1) Afskrivning og forrentning af nødvendige nyinvesteringer, jf. § 15.
2) Væsentligt øgede omkostninger som følge af krav pålagt af myndigheder eller
Energinet.dk, jf. § 16, stk. 1-3.
3) Væsentligt øgede omkostninger til nettab som følge af stigende elpriser, jf. § 17.
4) Manglende økonomisk evne til at afholde nødvendige omkostninger, jf. § 19.
5) Overtagelse af anlæg fra en virksomhed, der ikke er underlagt
indtægtsrammereguleringen, jf. § 20, stk. 1.
6) Korrektion af fejl, jf. § 21.
Alene nr. 1 og nr. 2 i IRBEK, § 12 har relevans for muligheden for at hæve
indtægtsrammen som følge af infrastrukturprojekter. Nedenfor uddybes først nr.
2 og derefter nr. 1, eksemplificeret i en konkret afgørelse fra Energitilsynet.
Ad 2) Pålæg fra myndigheder
Af IRBEK, § 12, nr. 2 fremgår det, at Energitilsynet kan forhøje reguleringsprisen
som følge af væsentlige øgede omkostninger som følge af krav pålagt af
myndigheder jf. IRBEK, § 16, stk. 1-3.
§ 16.
Energitilsynet kan efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet
midlertidigt for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede meromkostninger, som
er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk om en væsentlig tidsmæssig
fremskyndelse af vedligeholdelsesarbejder, udskiftninger eller tekniske tilpasninger af de
anlæg, som virksomheden er pligtig til at drive i henhold til sin bevilling, jf. § 20, stk. 1, i lov
om elforsyning, inden for indtægtsrammen. Forhøjelsen af reguleringsprisen eller
rådighedsbeløbet sker i det eller de år, hvor meromkostningen forekommer.
Stk. 2. Energitilsynet kan endvidere efter ansøgning forhøje reguleringsprisen eller
rådighedsbeløbet for en virksomhed for at kompensere for dokumenterede
meromkostninger, som er en følge af pålæg fra myndigheder eller Energinet.dk, som ligger
ud over forpligtelsen i henhold til § 20, stk. 1, i lov om elforsyning, og som ikke er omfattet af
definitionen af nødvendige nyinvesteringer, jf. § 2, nr. 19. Såfremt myndighedskravet
medfører øgede driftsomkostninger, sker forhøjelsen i det eller de år, hvor meromkostningen
forekommer. Såfremt myndighedskravet omfatter investeringsomkostninger, sker
forhøjelsen efter reglerne for nødvendige nyinvesteringer, jf. § 15.
Stk. 3. Energitilsynet kan midlertidigt forhøje reguleringsprisen eller rådighedsbeløbet for
en virksomhed med et beløb svarende til nye myndighedspålagte meromkostninger til
energibesparende aktiviteter omfattet af kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 677 af 21. juni 2010
om energispareydelser i net- og distributionsvirksomheder. Forhøjelsen vil gælde for den
periode, der fremgår af pålægget.
Efter § 16, stk. 1 kan Energitilsynet forhøje netvirksomhedernes indtægtsrammer
som følge af pålæg fra myndigheder.
Energitilsynet har i en konkret sag fra DONG Energy (se boks) afgjort at
anlægsinvesteringer (omlægning af kabler i 2010, 2011 og 2012) som følge af
etablering af Metrocity-ringen
ikke
anses for at være et myndighedspålæg, da
loven
ikke
er individuelt rettet imod DONG Energy Eldistribution.
Samlet set vurderer Energitilsynet, at:
”.. der ikke er tale om et myndighedspålæg, jf. § 16, stk. 1. Derimod vurderer
sekretariatet, at omlægning af kabler, der ligger på gæsteprincippet, er en del af
DEE’s forventelige driftsomkostninger, som skal afholdes indenfor DEE’s
eksisterende indtægtsramme.”
Boks 1 – Forhøjelse af indtægtsramme som følge af Metrocity-ring
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 17 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0018.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
DONG Energy Eldistribution har ved mail af 1. juli 2013 ansøgt Energitilsynet om
forhøjelse af selskabets indtægtsramme som følge af myndighedspålæg, jf. IRBEK,
§ 16, stk. 1.
Energitilsynet har den 3. november 2015 truffet afgørelse i sagen. Energitilsynet
afviser, at DONG Energy Eldistribution A/S’ anlægsinvestering, som er omlægning
af kabler i 2010, 2011 og 2012 som følge af etablering af Metrocity-ringen, er et
myndighedspålæg, jf. IRBEK, § 12, stk. 1.
Sekretariatet for Energitilsynet opsummerer begrundelsen for afvisningen således
i afgørelsen:
”Sammenfattende er det sekretariatets vurdering, at anlægget ikke kan anses for
at være etableret som følge af et myndighedspålæg. Sekretariatet anvender som
kriterier for myndighedspålæg, at de i) skal være individuelt rettet og ii) skal være
fra en myndighed.”
DONG Energy Eldistribution har 1. december 2015 påklaget afgørelsen til
Energiklagenævnet.
Energitilsynet lægger til i deres afgørelse til grund, at lov om Cityring ikke er
individuelt rettet mod DONG, men er en generel retsakt.
”Sekretariatet finder endvidere, at der ikke med loven[Lov
om Cityring]
er tale om
et myndigheds pålæg, og hæfter sig senest ved Energiklagenævnets vurdering
heraf i sin afgørelse af 28. oktober 2015, hvor klagenævnet udtaler, at der med
myndighedspålæg menes individuelle pålæg i form af konkrete
forvaltningsafgørelser og ikke generelle retsakter i form af f.eks. lovregulering”
Energitilsynet finder endvidere, at Metroselskabet I/S ikke er en myndighed.
”Der er ikke med sagen femkommet oplysninger, der bekræfter, at Metroselskabet
I/S er en myndighed, og sekretariatet finder endvidere ikke, at en aftale kan anses
for et pålæg. Forpligtelsen til at omlægge kablerne er endvidere ikke et resultat af
aftalen[Ledningsprotokolaftale
mellem DONG Energy Eldistribution og
Metroselskabet I/S],
men et resultat af selve loven om Cityringen. Således
udspringer forpligtelsen til at omlægge kablerne uden betaling ikke af aftalen men
af loven selv.”
Energitilsynets afgørelse af 3. november 2015 er vedlagt i bilag 2.
Ad 1) Nødvendige nyinvesteringer
DONG Energy Eldistribution har i forbindelse med høringen af Energitilsynets
afgørelse af 3. november 2015 bedt Energitilsynet om et fortolkningsbidrag for
om omkostningerne kan falde ind under begrebet nødvendige nyinvesteringer.
I IRBEK § 12, nr. 1 nævnes begrebet ”nødvendige nyinvesteringer”. Nødvendige
nyinvesteringer omfatter fem typer af idriftsatte anlæg jf. IRBEK § 2, nr. 19:
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 18 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0019.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
a)
b)
c)
d)
e)
Nye anlæg, som tilfører det samlede anlæg nødvendig øget kapacitet og ydeevne, dvs.
investeringer i helt nye forsyningsområder, eksempelvis i forbindelse med større
byudviklingsprojekter, eller tilslutning af konkrete meget store nye forbrugere eller
produktionsenheder.
Væsentlige ændringer i den overordnede netstruktur, der er nødvendige for at sikre
forsyningssikkerheden, jf. de planer for det fremtidige behov for transmissionskapacitet,
som Energinet.dk udarbejder i medfør af § 28, stk. 2, nr. 7, i lov om elforsyning.
Kabellægning af luftledninger, der gennemføres af hensyn til forsyningssikkerheden.
Kabellægning af luftledninger, der er godkendt i henhold til § 21, stk. 1, i lov om
elforsyning.
Udskiftning og ændring af tilknyttede anlæg, i det omfang udskiftningen eller ændringen
er nødvendig for anvendelsen af det nye kabelnet.
Sekretariatet for Energitilsynet har besvaret anmodningen om vejledning med et
forslag om et møde. Mødet gav ikke anledning til fornyet sagsbehandling efter
bestemmelserne om nødvendige nyinvesteringer.
Energibesparende aktiviteter og fjernaflæste elmålere
Det fremgår af IRBEK § 16, stk. 4, at Energitilsynet kan hæve netvirksomhedernes
indtægtsrammer som følge af omkostninger til energibesparende aktiviteter. Dette
vurderes ikke at være relevant i forhold til omkostninger til ledningsomlægninger.
Det fremgår af Bekendtgørelse om fjernaflæste elmålere og måling af elektricitet i
slutforbruget nr. 1358 af 3. december 2013, § 9, at Energitilsynet kan forhøje
netvirksomhedernes indtægtsrammer som følge af idriftsættelsen af fjernaflæste
målere. Dette vurderes ikke at være relevant i forhold til omkostninger til
ledningsomlægninger.
Benchmarking
Energitilsynet kan træffe afgørelse om, at en netvirksomhed kan få udeholdt
omkostninger af benchmarkingen. Energitilsynet i en konkret sag truffet afgørelse
om, at DONG Energys omkostninger til ledningsomlægning i forbindelse med
anlæg af Metro City-ringen
ikke
kunne holdes ude af benchmarkingen.
Energitilsynet hæfter sig i afgørelsen ved, at omkostningen ligger under
Energitilsynets fastsatte bagatelgrænse. Energiklagenævnet har tiltrådt
Energitilsynets afgørelse jf. boks 2.
Muligheden for at holde omkostninger til ledningsomlægninger i forbindelse med
etablering af letbanen på Ring 3 ude af benchmarkingen vil bero på en konkret
sagsbehandling i Energitilsynet.
Boks 2 – Kabelomlægningsomkostninger i benchmarkingen
Energitilsynet har ved afgørelse af 17. december 2013 afvist DONG Energy
Eldistributions ansøgning om, at afskrivninger til ledningsomlægninger i
forbindelse med Metro City-ringen kan holdes ude af benchmarkingen.
Energiklagenævnet har ved afgørelse af 27. juni 2014 tiltrådt Energitilsynets
afgørelse.
Energiklagenævnet begrunder sin afgørelse med følgende opsummering:
”Anlæg af metro kan næppe forventes at blive aktuelt i mange byområder i Danmark, og det skal
derfor også tages i betragtning, om anlægsinvesteringen har en størrelse, som bevirker, at
omkostningerne til kabelomlægninger skal betragtes som ekstraordinære. Energiklagenævnet er
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 19 af 20
L 102 - 2015-16 - Bilag 7: Redegørelse om afklaring af omkostninger til ledningsomlægninger og ledningsejernes mulighed for finansiering heraf, fra transport- og bygningsministeren
1602670_0020.png
Hovedstadens Letbane
LETBANE PÅ RING 3
enigt med Energitilsynet i, at der må ses på de årlige afskrivninger, når omkostningerne
sammenholdes med netvolumen, og nævnet finder ikke, at et beløb på kr. 1,6 mio., der alene udgør
0,04 % af selskabets netvolumen, kan betragtes som ekstraordinært. Energiklagenævnet tiltræder
således Energitilsynets afgørelse af, at der i denne sag ikke er tale om ekstraordinære
omkostninger.”
Energiklagenævnets afgørelse er vedlagt som bilag 3.
Ny regulering
Det forventes, at en ny økonomisk regulering af eldistributionsvirksomhederne
træder i kraft den 1. januar 2017. Der er ikke taget stilling til hvorvidt reguleringen
bliver ændret på dette punkt.
Tele
Engros
På teleområdet er TDC i henhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering
underlagt adgangs- og engrosprisregulering. Det indebærer, at alternative
selskaber (tjenesteudbydere) kan få adgang til TDC’s bredbåndsinfrastruktur til
regulerede priser. De regulerede engrospriser har derfor stor betydning for
detailpriserne på bredbåndsmarkedet og lægger også en restriktion på de
detailpriser, som kan fastsættes af teleselskaber, som anvender egen infrastruktur
til bredbåndsudbud.
For de primære netadgangsprodukter sker prisreguleringen på baggrund af
Erhvervsstyrelsens LRAIC-model, der beregner omkostninger ved et (hypotetisk)
effektivt, nybygget landsdækkende net. Der er ikke indregnet omkostninger til
ledningsomlægninger i modellen. Erhvervsstyrelsen fastsætter maksimalpriser, og
TDC har ikke mulighed for at overvælte ekstraordinære omkostninger, som ikke
indgår i LRAIC-modellen, på engroskunderne.
Detail
Der er ingen regulering af TDC's eller andre selskabers detailpriser. Men hvis
selskaberne vælger at vælte en ekstraordinær omkostning såsom en
ledningsomlægning over på forbrugerne, vil de stille sig selv dårligere i
konkurrencen med tjenesteudbyderne, der anvender den adgangs- og
prisregulerede adgang til TDC’s net til at udbyde bredbåndsprodukter til
detailkunder.”
L3-X-LB-UTI-0060
Version:
Dato: 2016-01-31
Side: 20 af 20