Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102 Bilag 25
Offentligt
MOVIA’s argumenter holder ikke!
Jf. DTU Transports rapport fra Marts 2013 er Ring 3 ”påstigere” antal 1.800/km. I 5A korridoren med
kommende BRT bus er den 10.700/km i Frederikssundsvej delen. Amagerbrogade delen når op på
15.100/km.
MOVIA skylder en bedre forklaring på hvorfor, man kan ”klare sig med” en BRT løsning på Danmarks mest
befærdede busrute, mens Ring 3 med et langt lavere trafikgrundlag partout skal have en letbane.
Meget behændigt blev denne del af materialet ikke videre kommunikeret i resume rapporten, som er den
eneste politikerne har tid til at læse.
Ikke en påstand – men faktum! Jeg har korrespondance fra en af LTK politikerne, som for nyligt anbefalede
letbanen igen. Vedkommende var endda meget overrasket over at erfare ovennævnte tal – men intet er
sket!
MOVIA skal ikke argumentere for, at letbanen i fremtiden får et meget stort passagertal, for jf. DTU
rapporten, så er det fremtidige potentiale i Ring 3 6.100 påstigere/km. I 5A BRT traceet er det på
18.700/km i Frederikssundstraceet og 30.200/km i Amagerbrogade.
Tallene behøver ikke yderligere kommentarer – derimod behøver vi en højklasset eBRT løsning meget
snart, så vi kan begynde at nedbringe trafiktilstopningen i Ring 3/Lyngby centrum fra 2018 – kom nu i gang!
Og lad os så få de visionære politikere på banen, som kan forbinde Lyngby centrum og videre op til DTU
direkte fra lufthavnen i en højklasset 15E løsning. Direkte forbindelser er det væsentligste aktiv for flere
påstigere – letbaner er ligegyldige - kun S tog og Metro har ”skinnefaktor”.
Med venlig hilsen
Nils Peter Astrupgaard
Akademiingeniør
5156 3082