Nørrebrogade 39, 1. tv
2200 København N
www.baeredygtigtrafik.dk
Østergade 16
8660 Skanderborg
http://letbaner.dk/
18. april 2016
Transport- og Bygningsudvalget
Beregninger og samfundsøkonomi for Letbanen i Ring 3 (Lov 102) mv.
I forbindelse med ønskerne om yderligere beregninger af en busløsning (BRT) som
alternativ til letbanen i Ring 3, skal vi gøre opmærksom på, at også letbaneprojektet
har behov for nye beregninger.
De forbedringer af letbaneprojektet, som er foretaget efter projektets bereg-
ninger af samfundsøkonomien, bør også indregnes, således at de kommer til
at indgå i vurderingen af samfundsøkonomien.
Dette er ikke sket, da det tager tid og ikke har været vurderet nødvendigt, men hvis
der skal regnes på alternativer, må letbanens beregninger også opdateres.
Af Transportministerens svar på spørgsmål 10 fremgår bl.a. følgende:
”Efter beregningen af projektets samfundsøkonomi er en række af de forudsatte ha-
stighedsnedsættelser tilbageført til de nuværende hastighedsgrænser, jf. lovforslaget.
Dette reducerer bilisternes tidstab og øger de samlede tidsgevinster.
Antallet af kørespor opretholdes – bortset fra enkelte kortere strækninger.
Fremkommeligheden for biltrafikken, især i de større vejkryds, vil blive reduceret og-
så uden en letbane som følge af væksten i biltrafikken.
I 3-5 ekstra kryds medfører projektet et lavt serviceniveau i myldretiderne forhold til
situationen uden en letbane.
Endelig kan jeg oplyse, at en letbane er 10-15 minutter hurtigere end buslinje 300S,
der betjener samme strækning. Da letbanen kører i eget tracé på størstedelen af
strækningen, vil passagererne opleve en større rettidighed, der bidrager til en kortere
samlet rejsetid.”
Vi skal dog omkring de samfundsøkonomiske beregninger påpege, at de beregnede
tidsværdier netop er teoretiske beregninger og ikke reelle værdier, der er snarere tale
om fiktive penge. Altså penge man ikke kan lægge sammen med reelle omkostninger.
1