København den 7. april 2016
Til medlemmerne af Folketingets Transport- og Bygningsudvalg
Region Hovedstaden og de 11 kommuner i letbanesamarbejdet er forundrede over de tvivlsspørgsmål, der er
rejst i Transport- og Bygningsudvalget i forbindelse med behandlingen af anlægslovforslaget for letbanen på Ring
3, og vil gerne i det følgende søge at afmontere disse tvivlsspørgsmål.
De fælles aftaler og vedtaget lovgrundlag
Regionen og kommunerne har sammen med staten arbejdet med letbaneprojektet i næsten 5 år og i fællesskab
brugt omkring 400 mio. kr. i tillid til de indgåede aftaler og den af Folketinget allerede vedtagne lov om letbanen:
Aftale fra juni 2011 om tilvejebringelse af et beslutningsgrundlag for en letbane
Principaftale fra juni 2013 om parternes indbyrdes ansvarsforhold og finansiering af letbanen
Lov om Letbane på Ring 3, vedtaget af Folketinget i februar 2014, på basis af Principaftalen
Hvorfor en letbane?
Letbanen på Ring 3 bliver en regional forbindelse, som vil få flere passagerer end Kystbanen, der har
ca. 10 mio. passagerer årligt, og vil blandt andet skulle forbinde de fem S-togslinjer. Det stiller store krav til syste-
mets kapacitet, som letbanen kan imødekomme uden at skabe væsentlige problemer for bilernes fremkomme-
lighed.
I modsætning hertil vil en BRT-løsning, selv med særligt lange 24 meter busser, ikke kunne opnå tilstrækkelig ka-
pacitet til at fremtidssikre betjeningen, blandt andet af passagererne fra S-togene,
jf. Movias oplæg på høringen i Transport- og Bygningsudvalget den 30. marts 2016.
Når staten, regionen og kommunerne i 2011 - på baggrund af rapporten ’Letbane eller BRT?’ valgte at gå videre
med letbanen, skyldtes det også, at letbanen kan skabe vækst i regionen. Det ses allerede nu af, at en række
virksomheder, herunder blandt andet Novozymes, Microsoft og NCC, har valgt at lokalisere sig langs letbane-
strækningen i tillid til, at letbanen kommer.
Er økonomien ændret?
Det anlægslovforslag, som udvalget nu behandler, indeholder ikke noget nyt i forhold til Principaftalen og Lov
om Letbane på Ring 3, når det gælder anlægsomkostninger og driftsomkostninger.
Projektet og dets anlægsomkostninger er konsolideret gennem en detaljering og optimering af projektet, som er
gransket af eksterne eksperter både inden indgåelse af Principaftalen i 2013 og inden indarbejdelse i anlægslov-
forslaget i 2015. De i Principaftalen og Lov om Letbane på Ring 3 forudsatte anlægsomkostninger er således blot
blevet yderligere bekræftet i anlægslovforslaget.
Heller ikke driftsomkostningerne er ændrede eller nye. Det skal i øvrigt bemærkes, at det alene er
Region Hovedstaden og kommunerne, der skal finansiere driftsomkostningerne, inklusiv afskrivning og forrent-
ning af tog og etablering af et Kontrol- og Vedligeholdelsescenter, idet staten trækker sig ud af projektet, når
letbanen overgår til passagerdrift i overensstemmelse med, hvad der er aftalt i Principaftalen og med ordlyden i
Lov om Letbane på Ring 3.