Byrådet
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé, 2860 Søborg
Telefon: 39 57 50 01, Fax: 39 66 11 19.
Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
20. november 2015
Høringssvar, udkast til ændring af Lov om Letbane i Ring 3 mv.
I fortsættelse af Trafik- og Teknikudvalgets og Miljøudvalgets behandlinger af sagen, henholds-
vis den 16. november 2015 og 19. november 2015, fremsendes hermed Gladsaxe Kommunes
høringssvar til udkast til ændring af Lov om Letbane i Ring 3 mv. Gladsaxe Kommune har føl-
gende bemærkninger:
Overordnet set kan Gladsaxe Kommune anbefale de beføjelser, der tildeles Transport- og Byg-
ningsministeren, og som vil kunne sikre projektets fremdrift og realisering. Gladsaxe Kommune
anbefaler, at der i anlægsloven skabes hjemmel til at overdrage myndighedsansvar til kommu-
nernes fælles gravekontor i Herlev til gravetilladelser, tilsyn, trafikafviklingsplaner mv. Dette vil
kunne bidrage yderligere til fremdrift i projektet.
Hovedstadens Letbane og Vejdirektoratet har sammen med Gladsaxe Kommune fundet en
fælles løsning, så Gladsaxe Ringvej nord for Tinghøjvej samt Buddingevej skiltes med 50 km/t,
mens resterende strækninger bevarer 70 km/t hastighedsbegrænsning. Gladsaxe Kommune
ønsker dog at understrege nødvendigheden af, at kommunerne som vejmyndigheder, efter en
forudgående høring hos Vejdirektoratet og andre berørte vejmyndigheder, gives øgede mulig-
heder for langs Ring 3 at afvige fra de generelle hastighedsgrænser. Dette af hensyn til miljø og
sikkerhed i byrum, der er sammenhængende på tværs af Ring 3 og letbanen.
Gladsaxe Kommune anbefaler, at der i forbindelse med udformning og bredder af cykelstier
tages højde for Fingerplan 2013’s arealreservation til etablering af supercykelstier langs Ring 3.
Gladsaxe Kommune fremhæver desuden behovet for, at der i anlægsfasen skal tages et særligt
hensyn til afviklingen af busdriften.
Gladsaxe Kommune bemærker, at muligheden for at efterlade restforureninger forudsætter en
konkret vurdering i forhold til betydningen for grundvandsinteresser.
Gladsaxe Kommune forventer, at der indhentes en tilbudspris forud for den kommunale stil-
lingtagen til et muligt tilkøb af rilleskinnespor med græs.
J. nr. 05.01.02P05
Sag: 2015/09251 006