L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102 Bilag 1
Offentligt

Transport- og Bygningsministeriet

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Dato:

Vor ref.:

23. november 2015

CMO

Høringssvar vedr. Udkast til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3

Nærværende høringssvar er fremsendt på vegne af Dansk Ledningsejerforum (DLF). DLF

takker for muligheden for at komme med kommentarer til forslaget.

DLF er samarbejdsorgan og interesseorganisation for danske ledningsejerorganisationer og

regionale eller landsdækkende ledningsejere.

Medlemmer af DLF er:



Foreningen for Vandværker i Danmark

Dansk Energi

Dansk Fjernvarme

Danske Vand- og Spildevandsforening

Naturgasselskaberne

Forenede Danske Antenneanlæg

Teleselskaberne TDC og Telia

Foreningens fælles høringssvar er ikke nødvendigvis et endeligt udtryk for medlemmernes

fuldstændige bemærkninger til høringen, idet der kan være uddybende kommentarer fra de

enkelte ledningsejere.

Indledende bemærkninger

DLF har modtaget forslag til ændring af anlægsloven i høring og skal herved fremkomme

med bemærkninger til det i ændringsforslaget anførte.

DLF har rådført sig med sine medlemmer, og nedenstående bemærkninger er udarbejdet i

samarbejde med TDC, DONG, HOFOR og HMN, der sammen udgør den gruppe af led-

ningsejere, der økonomisk berøres mest af anlægget af letbanen på R3.

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Ledningsejerne organiseret i DLF har stor interesse i anlægslovens udformning, da med-

lemmerne har forsyningsledninger placeret i vejene langs hele strækningen, hvor der plan-

lægges anlagt letbane, og er som sådan omfattet af bemærkningerne i forslaget under pkt. 5,

hvor følgende er anført:

”Som følge af gæsteprincippets anvendelse vil ledningsejere, hvis ledninger er

anbragt som gæst på arealer, som skal bruges i forbindelse med anlægsarbej-

der på letbanen på Ring 3, skulle betale for flytningen af deres ledninger. Udgif-

ten for de berørte ledningsejere er som i den gældende lov om letbane på Ring

fortsat anslået til 750 mio. kr. Udgiften dækker både projekteringsfasen og an-

lægsfasen.”

DLF har noteret sig, at vejlovens gæsteprincip ifølge anlægsloven finder anvendelse på pro-

jektering og anlæg af letbanen, herunder også de ledningsomlægninger, som forudsættes

udført som en del af forberedelsen af anlæg af letbanen, og DLF’s medlemmer har således

en væsentlig interesse i, dels at give beslutningstagerne et oplyst grundlag omkring påvirk-

ningerne på erhvervslivet, og dels at sikre, at der er bevågenhed fra beslutningstagerne i

forhold til, hvordan den centrale bestemmelse for påvirkning af erhvervslivet administreres af

anlægsmyndigheden i forbindelse med udførelsen af projektet.

Indledningsvist bemærkes, at det ved vejloven, ligesom ved tidligere vejlove, er en væsentlig

forudsætning, at vejnettet kan anvendes til anbringelse af anden kritisk samfundsmæssig

infrastruktur, herunder forsyningsledninger til el, tele, internet, gas, fjernvarme, vand, kloak

m.v. Dette formål er nu direkte lovfæstet i vejlovens § 1, nr. 5.

Leverandørerne af disse forsyningsgoder placerer infrastruktur i vejnettet i tillid til, at sådan

infrastruktur kan placeres blivende og sikkert i vejnettet, og gæsteprincippet i vejloven må

forstås med denne bemærkning in mente.

Tidligere administreredes gæsteprincippet da også på en sådan måde, at der var krav om

direkte vejformål i snæver forstand, for at princippet fandt anvendelse med den virkning, at

ledningsejeren selv skulle afholde udgifterne til flytning. Gæsteprincippets anvendelse var

således afgrænset til at vedrøre egentlige arbejder på vejen, herunder vejforlægninger, eta-

blering af trafiksikringsforanstaltninger e.l.

Området for anvendelsen er dog udvidet over de senere år, bl.a. med Højesterets afgørelse i

Flintholm Station-sagen U 2007.3009H, hvor det blev afgjort, at princippet også fandt anven-

delse ved såkaldte sammensatte anlægsprojekter, hvor der skete ledningsomlægninger af

ledningerne beliggende i vej som følge af baneudvidelse og anlæg af togstation.

Ledningsejerne havde på ingen måde, ved ledningernes placering i vejnettet, der i visse til-

fælde ligger mange år tilbage i tiden, forestillet sig at skulle afholde omkostninger på flere

hundrede millioner kr. til flytning af ledninger for at give plads til en letbane i vejarealet, da

dette ikke efter tidligere praksis ville blive anset som vejformål.

Administrationen af gæsteprincippet på denne måde strider efter DLF’s opfattelse grundlæg-

gende mod den forståelse, der nu er lovfæstet i formålsbestemmelsen til vejlovens § 1, hvor-

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

efter det er et ligeså væsentligt formål ved vejnettets administration og udbyggelse, at anden

samfundsmæssig kritisk infrastruktur kan benytte vejnettet til fremføring til borgerne.

Når gæsteprincippet alligevel anvendes i denne form til at pålægge ledningsejerne udgifter i

den anslåede størrelsesorden, må det som minimum kunne forlanges, at anlægsmyndighe-

den, der har kompetence til at agere i henhold til vejlovens gæsteprincip, iagttager de anvis-

ninger om hensyntagen til ledningsejerne, der fremgår nu direkte af vejlovens § 79, og som

også tidligere var en fast del af administrationen af vejlovens gæsteprincip, jf. vejlovscirkulæ-

ret af 1985 pkt. 55.

Det er på ingen måde ledningsejernes oplevelse af projektets styring indtil videre, at det er

tilfældet.

Ud over disse overordnede betragtninger har DLF valgt at gøre 3 konkrete bemærkninger til

det anførte i forslaget.

1. Påvirkningen af erhvervslivet

Der er på blot fire linjer i forslaget redegjort for, at påvirkningen af erhvervslivet vil andrage

omkring 750 mio. kr. Der er ikke redegjort for, hvordan dette tal er fremkommet, ligesom der

ikke er redegjort for, hvorfor dette estimat stadig er gældende. Det konstateres blot, at det er

tilfældet.

Tallet baserer sig efter DLF’s oplysninger på en rundspørge foretaget blandt ledningsejerne,

før linjeføringen overhovedet lå fast, og er således funderet på et helt utilstrækkeligt grund-

lag.

Det bemærkes, at ledningsejerne på nuværende tidspunkt, grundet det store arbejde, der

allerede er lagt i projektering fra ledningsejernes side, har væsentligt bedre mulighed for at

anslå omkostningerne. Ledningsejerne er dog ikke blevet kontaktet forud for ændringsforsla-

gets udarbejdelse for at tilvejebringe dette grundlag.

Det vurderes, at omkostningerne væsentligt vil overstige det estimat, der er anført i bemærk-

ningerne.

Ved seneste møde mellem ledningsejerne TDC, DONG, HOFOR, HMN og Energinet.dk blev

anslået omkostninger i størrelsesordenen kr. 800 mio. alene for disse ledningsejere.

Tallet er fortsat behæftet med betydelig usikkerhed, da projekteringsmaterialet fra

myndigheden i mange tilfælde lider af så omfattende mangler, at det ikke kan lade

at detailprojektere ud fra materialet, hvorfor det kan være særdeles vanskeligt at

korrekt tal for omkostningerne forbundet med omlægninger af ledninger, ligesom

skrevne problemstilling under pkt. 2 nedenfor bidrager til usikkerheden.

anlægs-

sig gøre

anslå et

den be-

Det bør dog som minimum kunne lægges til grund, at de samlede omkostninger for erhvervs-

livet, medregnet de øvrige ledningsejere ud over TDC, DONG, HOFOR, HMN og Energi-

net.dk, vil overstige kr. 1 mia.

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Dermed vil de omkostninger, som projektet uden videre påfører eksterne parter, udgøre ca.

en fjerdedel af det samlede anlægsbudget for letbanen.

2. Anlægsmyndighedens administration af gæsteprincippet og den øgede påvirkning af er-

hvervslivet herved

I tillæg til det ovenfor anførte omkring påvirkningen af erhvervslivet er det nødvendigt at

fremhæve anlægsmyndighedens administration af gæsteprincippet, som er en yderligere

kilde til usikkerhed omkring den økonomiske påvirkning af erhvervslivet.

Anlægsmyndigheden har i forberedelsen af ledningsomlægningerne, der er en del af gæste-

princippets anvendelse i projektet, anlagt en uhjemlet sondring imellem sædvanlige koordi-

neringsforpligtelser og udvidede koordineringsforpligtelser. Definitionerne fremgår af et notat

udarbejdet af anlægsmyndigheden den 9. september 2015.

Det er formålet med denne opdeling at pålægge ledningsejerne en betalingsforpligtelse for

arbejder, der efter denne definition udgør ”udvidede koordineringsopgaver”. Omkostningerne

forbundet med disse arbejder er ikke anslået af anlægsmyndigheden, men det antages, at

disse udgør et anseeligt beløb, som anlægsmyndigheden forventer at kunne overvælte på

ledningsejerne.

Dermed vil påvirkningerne af erhvervslivet øges yderligere i forhold til det under pkt. 1 be-

skrevne. Dette forhold har ikke været taget med i ledningsejernes estimat, da en sådan op-

deling af opgaver er et fuldstændigt nybrud inden for området og derfor ikke har været en

kendt forudsætning for ledningsejerne på tidspunktet for afgivelse af estimatet, ligesom det

ikke er muligt at anslå den mulige udgift hertil pga. manglende estimater herom fra anlægs-

myndighedens side.

Sondringen er uhjemlet. Tværtimod er det ledningsejernes opfattelse, at anlægsmyndighe-

den på sædvanlig vis må forestå den nødvendige koordinering, der er en forudsætning for, at

ledningsejerne kan udføre de ledningsomlægninger, der er nødvendiggjort som følge af pro-

jektet.

Nedenstående betragtninger er tidligere tilgået anlægsmyndigheden som kommentar til nota-

tet indeholdende sondringen, men kan passende gentages her.

Projekteringslovens § 2 har følgende indhold:

"Ring 3 Letbane I/S forestår projektering af en letbane på Ring 3, herunder

gennemførelse af forberedende arbejder".

I forarbejderne til § 2 fremgår følgende:

"De forberedende arbejder vil blandt andet omfatte geotekniske undersøgelser,

opmålinger, forberedelse og igangsætning af ledningsomlægninger…"

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Der er således hverken i projekteringslovens § 2 eller de dertil knyttede bemærkninger

hjemmel til, at der skal sondres mellem typen af de forberedende arbejder. Herunder er der

ikke hjemmel til en sondring omkring sædvanlige koordineringsopgaver og udvidede koordi-

neringsopgaver.

Vejlovens § 74, stk. 1, har følgende indhold:

"Den, der planlægger at ansøge om tilladelse til at foretage forandringer, her-

under opgravning m.v., på en offentlig vejs areal, jfr. § 73, stk. 1-4, skal så tid-

ligt som muligt drøfte det planlagte arbejde med andre graveaktører mhp. at

undersøge, om flere gravearbejder kan koordineres".

I forarbejderne til lovforslaget fremgår blandt andet følgende:

"Det foreslås derfor i stk. 1, at der indføres en pligt til, at alle graveaktører og

ledningsejere indbyrdes skal koordinere deres grave- og ledningsarbejder, in-

den der søges om en gravetilladelse efter forslagets § 73, stk. 1-4".

Det fremgår videre af bemærkningerne:

"Vejmyndighederne, som stiller fysisk infrastruktur, i form af blandt andet veja-

real til rådighed, er omfattet af direktivets definition af netoperatør og er derfor i

relevant omfang forpligtet af direktivets regler, jfr. direktivets artikel 1, nr. 1 i-v".

Heraf følger, at anlægsmyndigheden, ud over sin selvstændige lovfæstede hensyns- og ko-

ordineringsforpligtelse i vejlovens § 79, også, ligesom øvrige graveaktører, har en koordine-

ringsforpligtelse efter § 74.

Vejlovens § 79, stk. 2, har følgende indhold:

"Vejmyndigheden skal så tidligt som muligt, drøfte et planlagt arbejde med led-

ningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges

på den mest hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren".

Af bemærkningerne til § 79 fremgår blandt andet:

"Ledningsejeren skal således inddrages mhp. at undersøge, hvordan vejmyn-

dighedens arbejder efter forslagets § 77, stk. 1, kan tilrettelægges på den sam-

fundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde".

Med henvisning til ovenstående lovbestemmelser og forarbejderne hertil er der ikke hjemmel

til at anlægge en begrænsning i den forpligtelse til at koordinere, som anlægsmyndigheden

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

har foretaget. Herved bemærkes, at hverken loven eller forarbejderne til loven opererer med

sondring mellem sædvanlige og udvidede koordineringsopgaver. Tværtimod er der lagt op til

en meget bred forståelse af koordineringsforpligtelsen, der hviler på en forudsætning om, at

vejmyndighedens vejarbejder bliver tilrettelagt på den samfundsmæssigt mest økonomisk

hensigtsmæssige måde.

Det bemærkes, at der heller ikke i loven eller forarbejderne hertil er omtalt nogen form for

indskrænkninger i anlægsmyndighedens koordineringsforpligtelser – det være sig efter §§ 74

eller 79 i vejloven eller § 2 i projekteringsloven, der tværtimod anvender begrebet "forbere-

dende arbejder" uden nogen form for begrænsning. I øvrigt vil en opstilling af et katalog over

sædvanlige og udvidede koordineringsopgaver give anledning til en lang række fortolknings-

tvivl og dermed risiko for, at planlægning og gennemførelse af omlægningerne forsinkes

unødigt. Dette er i strid med formålet med bestemmelsen.

Samlet set må der henstilles til, at anlægsmyndigheden i administrationen af de forbereden-

de arbejder og særligt ledningsomlægningerne, som har store økonomiske og ressource-

mæssige konsekvenser for erhvervslivet, indskærpes at leve op til de forpligtelser til hensyn-

tagen til ledningsejerne, som fremgår af lovgivning og praksis.

Dette kunne passende indskærpes anlægsmyndighederne i bemærkningerne til lovforslaget,

hvor anlægsmyndigheden bemyndiges til at administrere efter vejlovens gæsteprincip.

3. Ledningsejernes forgæves afholdte omkostninger i tilfælde af, at projektet forkastes

I lovforslagets bemærkninger pkt. 3.6.1 fremgår en økonomisk ramme for forberedende ar-

bejder, herunder igangsættelsen af ledningsarbejder.

Det fremgår af lovforslaget, at den endelige beslutning om anlæg af letbanen først træffes

efter indhentelsen af tilbud fra bydende entreprenører, herunder at denne beslutning beror

på en vurdering af de indkomne tilbud. Det følger modsætningsvist heraf, at såfremt der ikke

kan opnås de priser for anlæg af letbanen, som er opstillet i anlægsloven og forslag til æn-

dring af denne, kan projektet forkastes i sin helhed.

Efter det under pkt. 3.6.1 anførte, skal udbudsprocessen være ført til ende ved underskrivel-

se af endeligt aftalegrundlag i foråret 2017.

Jf. den seneste tidsplan for ledningsomlægningerne ”Utility Overall Project Schedule” af 21.

oktober 2015 forventes ledningsomlægningerne igangsat allerede nu og afsluttet juni 2018.

Det betyder, jf. bemærkningerne under pkt. 3.6.1, at ledningsejerne ikke blot vil skulle projek-

tere og forberede ledningsomlægningerne, men også starte på, og i visse tilfælde færdiggø-

re, den fysiske udførelse af ledningsomlægningerne, før det overhovedet vides, om letbane-

projektet gennemføres, og dermed om en omlægning overhovedet er nødvendig og aktuali-

seret af letbaneprojektet.

Dermed vil ledningsejerne efter al sandsynlighed have afholdt en væsentlig del af de omkring

kr. 1 mia, der forventes fra ledningsejernes side, og som er nævnt i bemærkningerne til for-

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

slaget under pkt. 5, på tidspunktet, hvor den endelige beslutning om anlæg af letbanen træf-

fes.

Der er ikke i anlægsloven eller i det nu udarbejdede forslag til ændring af denne anvist, hvor-

ledes der forholdes med ledningsejernes forgæves afholdte omkostninger i dette tilfælde. Det

er ledningsejernes synspunkt, at anlægsmyndigheden i et sådant tilfælde uden videre må

erstatte ledningsejerne samtlige afholdte omkostninger.

Det må anses for overvejende sandsynligt, at ledningsejernes allerede afholdte udgifter på

tidspunktet for endelig beslutning overstiger den økonomiske ramme angivet i pkt. 3.6.1 til

iværksættelse af ledningsarbejder, ligesom det formentlig ikke er erstatning af forgæves af-

holdte omkostninger rammen tager stilling til.

For at ledningsejerne skal opstarte omlægningerne og afholde de meget væsentlige omkost-

ninger forbundet hermed, bør der som minimum være sikkerhed for, at ledningsejernes af-

holdte omkostninger refunderes ledningsejerne for det tilfælde, at omlægningerne viser sig

ufornødne.

Ledningsejerne er ikke betryggede af det materiale, der på nuværende tidspunkt er frem-

sendt vedrørende dette af anlægsmyndigheden, hvilket er gjort klart for anlægsmyndigheden

i forbindelse med den seneste høringsrunde omkring aftaledokumenter, men endnu ikke

kommenteret af anlægsmyndigheden, hvorfor der henstilles til, at spørgsmålet reguleres klart

i anlægsloven.

Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, står DLF naturligvis til rådighed for en

nærmere drøftelse.

Med venlig hilsen

Henrik Vinther

Formand, Dansk Ledningsejerforum