L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 102 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

13. januar 2016

2015-4655

Høringsnotat vedr. L 102 Forslag til lov om ændring af lov om letba-

ne på Ring 3, lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S og lov om trafikselskaber

(Anlæg af letbanen på Ring 3, særlig regule-

ring i anlægsperioden mv.)

1. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S og lov om trafiksel-

skaber blev den 23. oktober 2015 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Al-

bertslund Kommune, Ankenævnet for Bus, Tog og Metro, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Brancheforeningen

Danske Advokater, Brøndby Kommune, Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk arbejdsgiverforening, Dansk byggeri, Dansk cyklistforbund, Dansk Er-

hverv, Dansk Handicap forbund, Danske handicaporganisationer, Dansk jern-

baneforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Transport og Logistik – DTL,

Danske Regioner, DI Transport, DSB, Energinet.dk, Fagligt Fælles Forbund,

Friluftsrådet, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Herlev Kommune,

Hovedstadens Letbane I/S, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Håndværksrådet, Ishøj Kommune, KL, Landsorganisationen i Danmark, Lyng-

by-Taarbæk Kommune, Movia, NOAH-Trafik, Rådet for Bæredygtig Trafik,

Region Hovedstaden, Rigsrevisionen, Rødovre Kommune, Trafikselskaberne i

Danmark og Vallensbæk Kommune.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på høringsportalen.

Høringsfristen udløb den 23. november 2015. Transport- og Bygningsministe-

riet har modtaget 20 høringssvar, som er vedlagt som bilag til høringsnotatet.

Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar fra:



Brøndby Kommune

Dansk Erhverv

Danske Handicaporganisationer

Dansk Industri

Dansk Ledningsejerforum

Dong Energy

DSB

Energinet DK

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren



Friluftsrådet

Gladsaxe Kommune

Glostrup Kommune

Herlev Kommune

HMN Naturgas

Hovedstadens Letbane I/S

Lyngby-Taarbæk Kommune

Movia

Region Hovedstaden

Rigsrevisionen

Rødovre Kommune

Et fælles høringssvar fra 10 kommuner samt Region Hovedstaden

Side 2/10

I det følgende gennemgås de væsentligste emner fra de indkomne høringssvar.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er an-

ført i kursiv.

2. Høringssvarene

Dansk Erhverv og Rigsrevisionen har oplyst, at udkastet til lovforslag ikke har

givet dem anledning til at komme med bemærkninger.

Hastigheder for biltrafikken på Ring 3

Brøndby Kommune anfører, at de grundlæggende er uenige i, at hastigheder

behandles i lovforslaget.

Transport- og Bygningsministeriet har lagt afgørende vægt på, at den samle-

de tværgående trafik i regionen og dermed fremkommeligheden i den samlede

hovedstad, kan fastholdes på et højt niveau - også efter letbanens etablering, -

af hensyn til befolkningens mobilitet og dermed udnyttelsen af områdets po-

tentialer og for at sikre områdets nuværende og fremtidige vækstmuligheder.

Samfundets investeringer i infrastruktur bør udnyttes bedst muligt.

På den baggrund er de forudsatte hastighedsnedsættelser forud for udarbej-

delsen af lovforslaget blevet vurderet på ny, herunder hvilke der kan begrun-

des ud fra hensynet til anlægget af letbanen. Forslaget til anlægslov skal såle-

des alene behandle de hastighedstilpasninger, der er nødvendige af hensyn til

at kunne anlægge letbanen som forudsat teknisk og økonomisk.

Transport- og Bygningsministeriet har præciseret lovforslaget, således at det

klart fremgår, at lovforslagets bilag indeholder en oversigt over de hastighe-

der, som Ring 3 dimensioneres til, samtidig med at vejen skal rumme en let-

bane.

Konkrete ønsker om afvigelser fra den dimensionerede hastighed vil herefter

frem mod projektets åbning skulle behandles efter de procedurer, der er fast-

lagt herfor i vejloven og i færdselsloven mm.

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Herlev Kommune ønsker hastigheden fastsat til 50 km/t gennem Herlev.

Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at Herlev Kommunes ønske

har været drøftet mellem kommunen og Vejdirektoratet med Hovedstadens

Letbane som observatør.

Det er på baggrund af disse drøftelser Hovedstadens Letbane og Vejdirekto-

ratets vurdering, at fremtidige snævre vejforhold samt snævre nabobebyggel-

sesforhold som følge af letbaneprojektets arealkrav kun gør sig gældende på

den centrale strækning mellem Herlev Hovedgade og Hjortespringvej på Her-

lev Ringvej, og at det således alene er på denne delstrækning, at en ha-

stighedsnedsættelse kan begrundes ud fra hensynet til letbanen.

Vejdirektoratet har således også accepteret, at der etableres smallere vogn-

baner og fastsættes en lavere hastighedsbegrænsning på denne strækning

under forudsætning af, at hastigheden på den resterende strækning gennem

Herlev Kommune fastholdes på 70 km/t.

Gladsaxe Kommune ønsker, at kommunerne som vejmyndigheder, efter en

forudgående høring af Vejdirektoratet og andre berørte vejmyndigheder, gives

øgede muligheder for langs Ring 3 at afvige fra de generelle hastighedsgrænser.

Lovforslaget om letbanen på Ring 3 er bilagt en oversigt over de hastigheder,

som Ring 3 dimensioneres til samtidig med, at vejen skal rumme en letbane.

Eventuel justering af disse hastigheder må herefter frem mod letbanens åb-

ning håndteres efter de normale procedurer, som indebærer at de forskellige

vejmyndigheder drøfter ønskerne.

To statslige projekter med tilknytning til letbanen

Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, bestyrelsen for Hovedstadens Letba-

ne I/S samt det fælles kommunale høringsvar, anfører, at de lægger vægt på, at

henholdsvis udbygningen af Glostrup Station og flytningen af Herlev Stationer,

herunder at der i lovforslaget bør refereres til projekternes afgørende betydning

for letbanen.

Transport- og Bygningsministeriet har tilrettet lovforslaget, således at begge

projekter er nævnt i lovforslagets bemærkninger. Transport- og Bygningsmi-

nisteriet skal understrege:



at det med politisk aftale af 12. juni 2014 mellem den daværende rege-

ring (Socialdemokraterne og Det Radikal Venstre) Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om Metro, letbane, nærbane og

cykler er besluttet at afsætte. 9 mio. til et beslutningsgrundlag for ud-

bygning af Glostrup Station samt at afsætte 4 mio. kr. til at udarbejde

et beslutningsgrundlag, der belyser mulighederne for at flytte Herlev

Station til en placering tættere på Ring 3 Letbanen.

at begge projekter dermed er på undersøgelsesstadiet,

at der endnu ikke er truffet beslutning om at gennemføre disse projek-

ter og ikke er afsat finansiering hertil samt

Side 3/10



L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren



at projekterne ikke er en del af letbaneprojektet.

Side 4/10

DSB anfører, at såfremt anlægsarbejdet indebærer sporspærringer på S-banen

og for Glostrups vedkommende også på fjernbanen, må det forudsættes, at

sporspærringerne etableres efter forudgående aftale med DSB og i henhold til

de af Banedanmark fastsatte varslingsterminer.

Transport- og Bygningsministeriet forudsætter i givet fald, at både DSB og

Banedanmark på behørig vis vil blive inddraget i planlægningen af nødven-

dige sporspærringer.

Genhusning og støjgrænser

Brøndby Kommune forudsætter, at det i alle tilfælde er Hovedstadens Letbane

I/S, der afholder samtlige udgifter i forbindelse med en eventuel genhusning,

jf. lovforslagets § 3 f.

Transport- og Bygningsministeriet kan bekræfte, at det vil være tilfældet.

Herlev Kommune bemærker, at økonomien i en kompensationsordning efter

lovforslagets § 3 f bør belyses.

Transport- og Bygningsministeriet skal hertil bemærke, at bestemmelserne

om kompensation kun vil finde anvendelse,

hvor det kan godtgøres, at hånd-

tering af miljøforholdene efter den gældende miljøretlige regulering vil med-

føre en væsentlig fordyrelse eller forsinkelse af anlægget i forhold til de forud-

sætninger for anlæg og tidsplan, der er lagt til grund for projektet. Det er

yderligere en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen:



at anlægsarbejderne medfører en så kraftig støjpåvirkning af et større

antal boliger, at den naboretlige tålegrænse er overskredet,

at det er et anlægsprojekt af længere varighed, end det er normalt for

anlægsarbejder, og at anlægsarbejderne er ”stationære”, dvs. at de ik-

ke på samme måde som ved anlæg af vej eller jernbane ”flytter sig”

langs strækningen, efterhånden som arbejderne skrider frem,

at der arbejdes i snævre byrum, flere steder facade til facade og

at den daglige arbejdstid udvides til at omfatte aften- og/eller natar-

bejde



På den baggrund er det ikke muligt på forhånd at beregne økonomien i even-

tuel kompensationsordning.

Herlev Kommune ønsker at få oplyst om der vil der være tale om anvisning af

midlertidige eller permanente boliger til genhusning og om det vil være regler

tilsvarende byfornyelseslovens § 62, der vil være gældende ved anvisning.

Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at det fremgår af bemærknin-

gerne til den foreslåede bestemmelse i § 3 f, stk. 2, at der er tale om midlerti-

dig genhusning. Det kan endvidere oplyses, at byfornyelseslovens § 62 ikke

finder direkte anvendelse. Såfremt det bliver nødvendigt at tage bestemmel-

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

sen om genhusning i anvendelse vil Hovedstadens Letbane I/S lave konkrete

aftaler med de pågældende kommuner om procedurerne for anvisning af bo-

liger.

Lyngby-Taarbæk Kommune anfører, at de har forstået det således, at bestem-

melserne om kompensation kun skal tages i brug såfremt der er brug for at

sikre projektets fremdrift. Hovedstadens Letbane I/S foreslår, at det tydeliggø-

res, at anvendelse af en støjhåndteringsplan er den primære fremgangsmåde,

og at den foreslåede hjemmel til ministeren til at fastsætte støjgrænser kan

betragtes som en tilbagefaldsmulighed

Transport- og Bygningsministeriet kan bekræfte, at bestemmelserne om støj-

grænser og kompensation kun vil blive taget i brug såfremt en håndtering af

miljøforholdene efter den gældende miljølovgivning vil medføre enten en væ-

sentlig fordyrelse eller en væsentlig forsinkelse af anlægget. Lovforslagets

bemærkninger til § 3 f er uddybet såedes, at det understreges endnu tydelige-

re, at bestemmelserne kun vil finde anvendelse i helt særlige og ekstraordinæ-

re situationer.

Ledningsomlægninger

Dansk Ledningsejerforum, Dong Energy, Energinet DK, HMN Naturgas anfø-

rer, at projektet ikke er ordentlig udredt samt at ledningsarbejderne burde fin-

de sted parallelt med anlægsarbejderne.

Desuden anfører de – på baggrund af, at det fremgår af den gældende lov § 4,

stk. 2, at endelig beslutning om at gennemføre anlægget af letbanen først træf-

fes efter, at udbudsprocessen er afsluttet – at de, såfremt projektet opgives ef-

ter udbudsprocessen er afsluttet, forbeholder de sig ret til erstatning, for de

ledningsomlægninger, som i mellemtiden måtte være foretaget uden grund.

Hovedstadens Letbane har vurderet, at det drejer sig om ledningsarbejder for

op imod 500 mio. kr.

Transport- og Bygningsministeriet har på baggrund af ledningsejernes hø-

ringssvar tilrettet lovforslagets bemærkninger, således, at det fremgår, at

igangsætning af ledningsomlægningerne udskydes til foråret 2017, når ejerne

– på grundlag af resultatet af udbudsprocessen - har truffet endelig beslut-

ning om gennemførelsen af letbaneprojektet.

Det sker for at Hovedstadens Letbane I/S og dets ejere ikke risikerer at skulle

bære en omkostning på omkring 500 mio. kr., hvis interessenterne mod for-

ventning skulle vælge at opgive projektet efter at udbudsprocessen er afslut-

tet. Det er således vurderingen, at ledningsejernes krav om erstatning i givet

fald vil være velbegrundet, da betingelserne for at anvende gæsteprincippet

ikke vil være opfyldt i en situation, hvor projektet ikke gennemføres.

Side 5/10

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Efter udbudsprocessens afslutning vil ledningsejernes planlægning og projek-

tering kunne koordineres med anlægsentreprenørernes detailprojektering

efter kontraktindgåelse, hvorefter ledningsomlægningerne vil kunne igang-

sættes i begyndelsen af 2018. Ledningsomlægningerne vil fortsat skulle foregå

adskilt fra anlægsarbejderne, med mindre ledningsejerne og anlægsentrepre-

nørerne ad frivillighedens vej kan blive enige om en integration af dele af ar-

bejdet.

Udskydelsen af ledningsomlægningerne vil forsinke letbaneprojektet, således

at det må forventes, at åbningen af banen først kan ske i 2023 med risiko for

forlængelse til 2024.

Endvidere vil projektets anlægsøkonomi – på grund af det større sammenfald

mellem projekteringen og gennemførelsen af ledningsomlægninger og an-

lægsopgaverne - blive udsat for øgede risici på op til 100 mio.kr. ud over de

risici, som i øvrigt findes på projektets nuværende stade.

Denne risiko vurderes at være væsentlig mindre end ved allerede at igangsæt-

te ledningsomlægningerne før udbudsprocessen. Den øgede risiko vil endvide-

re kunne holdes inden for de afsatte reserver, og vil i den videre proces blive

søgt reduceret mest muligt.

Dansk Ledningsejerforum, Dansk Industri, Dong Energy, Energinet DK, HMN

Naturgas anfører, at når gæsteprincippet finder anvendelse, er det ganske store

beløb, som ledningssejerne skal bruge på ledningsomlægninger og derfor er det

afgørende, at det beløb, der angives i lovforslaget, er i overensstemmelse med

de forventede udgifter for ledningsejerne. De anfører, at ledningsomlægninger,

der skal finde sted efter gæsteprincippet i forbindelse med anlæg af letbanen på

Ring 3, vil overstige 1 mia. kr.

Transport- og Bygningsministeriet har anmodet Hovedstadens Letbane I/S

om at genoverveje det i lovforslaget angivne beløb på 750 mio. kr. Hovedsta-

dens Letbane I/S vurderer fortsat, at de skønnede omkostninger på 750 mio.

kr. er et realistisk bud på omkostningerne, men at skønnet er behæftet med

usikkerhed.

Med henblik på at afklare disse spørgsmål har Transport- og Bygningsmini-

steriet besluttet at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg med deltagelse af

Vejdirektoratet (formand), ledningsejerne, Hovedstadens Letbane, Energi-,

Forsynings- og Klimaministeriet. Resultaterne af udvalgets arbejde forventes

afleveret til Transport- og Bygningsministeriet senest 1. februar 2016, så det

kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund tilrettet bemærk-

ningerne til lovforslagets således, at det fremgår, at der er tale om et skønnet

beløb, som er behæftet med usikkerhed.

Side 6/10

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Dansk Ledningsejerforum anfører, at det er ledningsejernes opfattelse, at an-

lægsmyndigheden på sædvanligvis må forestå den nødvendige koordinering,

der er en forudsætning for, at ledningsejerne kan udføre de ledningsomlægnin-

ger, der er nødvendiggjort som følge af projektet.

Transport- og Bygningsministeriet er helt enig i denne betragtning og har

tilføjet dette i lovforslagets bemærkninger.

Trafikale gener i anlægsfasen, herunder for busser

Dansk Industri understreger, at det bør sikres, at generne i anlægsfasen mini-

meres mest muligt, herunder, at virksomhederne i de berørte områder infor-

meres om generne i god tid.

Hovedstadens Letbane I/S vil i hele anlægsfasen sørge for, at de beboere,

virksomheder m.fl. som bliver påvirket af anlægsarbejdet i god for inden ar-

bejdet påbegyndes, bliver informeret herom.

Movia finder, at lovforslagets bemærkninger om fremkommelighed under an-

lægsfasen bør justeres således, at buspassagerer nævnes på lige fod med fod-

gængere og cyklister. Gladsaxe Kommune fremhæver behovet for, at der i an-

lægsfasen tages et særligt hensyn til afvikling af busdriften.

Transport- og Bygningsministeriet har tilrettet lovforslagets bemærkninger i

overensstemmelse med Movias forslag.

Diverse miljøforhold

Friluftsrådet anfører, at der bør sikres de størst mulige hensyn til arealer med

fredskov.

Transport- og Bygningsministeriet skal hertil anføre, at lovforslagets be-

mærkninger er blevet justeret, således at det nu fremgår, at arealer med fred-

skov, som varigt inddrages til projektformål erstattes med genplantning af

skov i forholdet 1:2, så vidt muligt i nærheden af projektområdet.

Friluftsrådet er bekymret over fjernelse af muligheden for at klage over en

kommunal eller en statslig myndigheds afgørelse i henhold til lov om naturbe-

skyttelse.

Transport- og Bygningsministeriet har af hensyn til anlægsprojektets frem-

drift, og fordi projektet passerer igennem 8 kommuner fundet det nødvendigt

at indsætte bestemmelsen om fjernelse af den normale klageadgang.

Side 7/10

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Brøndby Kommune mener, at der en uoverensstemmelse i beskrivelsen af Co2

konsekvenserne i lovforslaget.

Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at Letbanen på Ring 3 giver

anledning til en betydelig udvidelse i antallet af rejser med den kollektive tra-

fik, som ligger ud over den overflyttede trafik fra bus og bil. Samlet betyder

det at CO2 udledningen pr. passagerkilometer bliver mindre, uanset at udled-

ningen af CO2 fra produktionen af el til drift af letbanen bliver marginalt

større end CO2-besparelsen fra reduktionen i bil- og bustransport, som følge

af letbanen.

Region Hovedstaden anfører bl.a., at regionen forudsætter, at eventuelle udgif-

ter, forbundet med at transport- og bygningsministeren overtager kompeten-

cen efter lov om forurenet jord, afholdes af transport- og Bygningsministeriet.

Rødovre Kommune anfører, at lovforslaget kan komme i konflikt med den god-

kendte ”Fælles jordhåndteringsplan for Letbanen på Ring 3”. Gladsaxe Kom-

mune bemærker, at muligheden for at efterlade restforureninger forudsætter

en konkret vurdering i forhold til betydningen af grundvandsinteresser.

Transport- og Bygningsministeriet skal hertil anføre, at bestemmelsen om, at

transport- og bygningsministeren overtager kompetencen efter lov om foru-

renet jord, udgår af lovforslaget. Årsagen hertil er, at Transport- og Byg-

ningsministeriet har været i dialog med Miljøstyrelsen om bestemmelsen, og

på den baggrund vurderes det, at der ikke kan opnås, det ønskede med be-

stemmelsen.

Det er herefter Transport- og Bygningsministeriets forventning, at både Re-

gion Hovedstaden og kommunerne vil indgå i en konstruktiv dialog med Ho-

vedstadens Letbane I/S om håndteringen af jord, således at sagsbehandlingen

af disse sager kan foregå på en smidig måde, så projektet ikke forsinkes pga.

sager om jord. Det er ligeledes forventningen, at den fælles jordhåndterings-

plan kan videreudvikles og danne grundlag for den fortsatte konstruktive

dialog om dette emne. Det må således forventes, at Hovedstadens Letbane I/S

i god tid inden der skal håndteres flytning af jord, har sørget for at indhente

de fornødne tilladelser.

Rødovre Kommune anfører, at Harrestrup Å ikke er indtegnet på kortbilaget.

Transport- og Bygningsministeriet har ændret på bilag på 2, så Harrestrup Å

fremgår af kortbilaget.

Fælles gravekontor

Gladsaxe Kommune og Herlev Kommune foreslår, at der med lovforslaget ska-

bes hjemmel til, at kommunerne kan overdrage myndighedsansvar til kommu-

nernes fælles gravekontor. Rødovre Kommune anfører, at det fælles gravekon-

Side 8/10

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

tor fortsat skal håndtere dialogen med graveaktørerne og koordineringen af

trafikafviklingen, men at myndighedskompetencen skal forblive hos de enkelte

kommuner.

Transport- og Bygningsministeriet har ikke indsat en bestemmelse om et fæl-

les gravkontor, idet det ikke har været et udtalt ønske fra kommunernes side

at kunne afgive myndighedskompetence på dette område. Det skal dog under-

streges, at det fælles gravekontor fortsat kan varetage dets nuværende opga-

ver.

Ekstern kvalitetssikring af anlægsøkonomien

Lyngby-Taarbæk Kommune og Herlev Kommune forudsætter, at resultatet af

den eksterne kvalitetssikring af anlægsøkonomien kommer til at indgå i det

endelige lovforslag.

Transport- og Bygningsministeriet har tilføjet følgende passus til lovforsla-

gets bemærkninger om økonomiske konsekvenser for det offentlige: ”Den eks-

terne kvalitetssikring har konkluderet, at der ikke er vægtige grunde til, at

projektet ikke kan gennemføres. Desuden har Hovedstadens Letbane I/S på

baggrund af den eksterne kvalitetssikring og en ændret strategi for lednings-

omlægninger vurderet, at åbningen af letbanen først vil ske i 2023 –

med

risiko for forlængelse til 2024.”

Letbanen og passagerer med handicap

Dansk Handicapforbund og Gladsaxe Kommune påpeger vigtigheden af at ind-

drage hensyn til tilgængelighed såvel som sikkerhed i forbindelse med valg af

togmateriel og udformning af stationer

Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at projektet vil gennemgå en

fornyet vurdering af tilgængeligheden for at sikre, at handicappede vil være i

stand til at orientere sig, bevæge sig på langs og på tværs af anlægget, samt

komme frem til letbanestationerne på en sikker måde.

Dansk Handicapforbund anfører, at der bør etableres ledelinjer med tilhørende

opmærksomhedsfelter mellem perroner og andre togforbindelser og busholde-

pladser i overensstemmelse med anvisningerne i Færdselsarealer for alle.

Transport- og Bygningsministeriet kan oplyse, at ledelinjer mellem letbane-

stationerne og andre kollektive transportformer ikke en del af letbaneprojek-

tet.

3. Lovforslaget

Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse med det ovenfor anførte.

Side 9/10

L 102 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Derudover er der foretaget andre mindre justeringer i lovforslaget.

Side 10/10