MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. marts 2016
2016-947
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 1. marts 2016 stillet mig følgende
spørgsmål vedrørende L101–Forslag til ændring af byggeloven, som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Transport- og Bygningsud-
valget.
Spørgsmål nr. 4:
Vil lovforslag L 101 indebære flere omkostninger – og i givet fald i hvilken stør-
relsesorden – for virksomheder, der fremover skal have godkendt en byggesag
ved et privat firma fremfor af kommunen, også henset til at nogle kommuner i
dag tilbyder denne service gratis? Ministeren bedes som del af svaret give et par
mulige eksempler på, hvordan virksomheder/projekter af forskellig størrelse
og/eller karakter vil blive påvirket.
Svar:
Jeg kan indledningsvist henvise til min besvarelse af spørgsmål 1 til L 101 –
forslag til ændring af byggeloven, hvor udvalget bad mig kommentere på hen-
vendelser fra Konstruktørforeningen af d. 2. februar 2016 samt spørgsmål 3,
hvor udvalget bad mig kommentere materialet fra Konstruktørforeningens
foretræde for udvalget d. 25. februar 2016.
En række kommuner har valgt at finansiere byggesagsbehandlingen via skatte-
indtægter i stedet for at opkræve gebyrer i forbindelse med den enkelte bygge-
sag. Jeg vil derfor gerne bemærke, at byggesagsbehandlingen således er for-
bundet med omkostninger i kommunerne, selvom der ikke opkræves et gebyr i
forbindelse med den konkrete byggesag.
Behandling af en kompliceret byggesag, hvor der er krav om teknisk bygge-
sagsbehandling, er i dag forbundet med en række omkostninger for bygherren.
For det første skal bygherren eller dennes rådgiver afholde udgifter til udarbej-
delse af dokumentation for, at de tekniske krav til byggeriet er overholdt.
Kommunen skal derefter påse denne dokumentation og vurdere, om kravene er
overholdt. I dialogen med kommunerne oplever bygherrer i dag, at der fra
kommunens side kan blive krævet fremlæggelse af yderligere dokumentation
og gennemførelse af eventuelle ændringer i projektet. Desuden oplever bygher-
rer, at det varierer fra kommune til kommune, hvilke løsninger der kan blive
godkendt.