Til lovforslag nr.
L 101
Folketinget 2015-16
Betænkning afgivet af Transport- og Bygningsudvalget den 12. april 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af byggeloven
(Indførelse af certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for
byggeskadeforsikring m.v.)
[af transport- og bygningsministeren (Hans Christian Schmidt)]
1. Ændringsforslag
Transport- og bygningsministeren har stillet 4 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. januar 2016 og var til
1. behandling den 26. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Transport- og Bygnings-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og transport- og bygningsministeren sendte
den 22. oktober 2015 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm.
del – bilag 24. Den 15. januar 2016 sendte transport- og
bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Konstruktørforeningen.
Transport- og bygningsministeren har over for udvalget
kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Konstruktørforeningen mundtligt over for
udvalget redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 5 spørgsmål til transport- og byg-
ningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har be-
svaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokraterne støtter lovforslaget, idet Socialdemo-
kraterne konstaterer, at ministeren, jf. L 101 – svar på
spørgsmål 5, har bekræftet, at langt størstedelen af det byg-
geri og de byggeopgaver, der udføres i Danmark, som er
simpelt byggeri, er undtaget fra kravet om, at kommunerne
skal påse den tekniske dokumentation. Det drejer sig f.eks.
om enfamiliehuse, sommerhuse, garager og carporte, hvor
kommunerne alene skal vurdere de bebyggelsesregulerende
forhold. Socialdemokraterne konstaterer endvidere, at mini-
steren har bekræftet, at ved bygningstyper af begrænset
kompleksitet som f.eks. sammenbyggede enfamiliehuse og
avls- og driftsbygninger samt industri- og lagerbygninger i
én etage skal kommunen kun se på, om brandforholdene er
overholdt.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov-
forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at kommu-
nerne skal have mulighed for at blive certificeret til fortsat at
kunne håndtere dokumentation for tekniske forhold i kom-
pliceret byggeri, sådan at større kommuner fortsat kan vare-
tage opgaven. Ellers bliver lovforslaget et privatiseringsfor-
slag.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin
var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræ-
senteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalel-
ser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
AX018595