Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101 Bilag 6
Offentligt
1605166_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
26. februar 2016
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Hermed fremsendes vedlagt ændringsforslag til forslag til lov om ændring
af byggeloven (L101) (Indførelse af certificeringsordning for dokumentation
af tekniske forhold, undtagelse af udlejningsejendomme for byggeskadefor-
sikring m.v.).
Ændringsforslagets nr. 1, 2, 3 og 5 indeholder lovtekniske ændringer, som
foretages efter anmodning fra Folketingets lovsekretariat.
Derudover indeholder ændringsforslaget i nr. 4 en ændring af reglerne om
byggeskadeforsikring, som indeholder en mindre indholdsmæssig ændring i
forhold til det fremsatte lovforslag. Udgangspunktet i lovforslaget er, at hvis
enkelte enheder i en udlejningsejendom, der er undtaget fra kravet om byg-
geskadeforsikring, alligevel omdannes og videresælges som ejer- eller an-
delsboliger, skal sælger inden salget tegne en byggeskadeforsikring. Det
fremgår af det fremsatte lovforslag, at denne byggeskadeforsikring kun
skulle dække de enheder, der sælges videre.
Efter lovforslagets fremsættelse har det på baggrund af drøftelser med Ejen-
domsforeningen Danmark og flere af de forsikringsselskaber, der udbyder
byggeskadeforsikringer, vist sig, at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte
et krav om, at der skal tegnes en særskilt byggeskadeforsikring, som kun
angår enkelte enheder i samme bygning. Grunden er, at det er meget van-
skeligt at fastlægge, hvilket dækningsomfang en sådan forsikring i det kon-
krete tilfælde skulle have. Dækningsomfanget i byggeskadeforsikringen er
fastsat ved bekendtgørelse og omfatter primært de ydre rammer i en byg-
ning, såsom tag, ydervægge og fundament. Det vil være meget vanskeligt at
fastlægge, hvilken dækning for skader på hele bygningen som en enkelt
boligenhed skal kunne gøre krav på.
På den baggrund foreslås det med ændringsforslaget, at hvis enkelte boli-
genheder i en udlejningsejendom sælges videre som andels- eller ejerbolig,
vil der blive stillet krav om byggeskadeforsikring, som skal dække hele
ejendommen.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt