Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101 Bilag 5
Offentligt
1604124_0001.png
Hvem er vi og hvorfor interesser vi os for
byggesagsbehandlingen?
Er en certificeringsordning en vej til bedre
byggesagsbehandling?
Hvad er alternativerne – de bedre løsninger?
Hvad foreslår vi nu?
1
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0002.png
Foretræde i forbindelse med L101:
Ændringer af byggeloven
Gert Johansen
Bygningskonstruktør MAK
Formand for Konstruktørforeningen
Vi støtter forenkling og
optimering. Formålet
med ændringen er godt:
”Produktivitet og vækst i
byggeriet gennem en
effektiv byggesags-
behandling af høj
kvalitet”
Men en certificerings-
ordning er
kontraproduktiv,
fordyrende
og
forringende
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
Maria Bernard Riise
Bygningskonstruktør MAK
Byggesagsbehandler v. Kolding Kommune
Medlem af Konstruktørforeningens bestyrelse
Kim Benzon Knudsen
Murer, cand. scient. pol.
Sekretariatsleder Konstruktørforeningen
2
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0003.png
Hvorfor er vi optagede af
byggesagsbehandlingen?
Bygningskonstruktørerne
udgør ca. 6%
af 160.000 ansatte i byggebranchen.
Er ”det moderne byggeris generalister”,
der forstår byggeteknik, projektering,
processer, udførelse og drift
Er beskæftiget i alle dele af
byggebranchen og er ”på alle sider” af
byggesags-behandlingen.
Vi er derfor på ingen måde ikke
bekymrede for vores jobs.
Vi er bekymrede for byggekvalitet,
sikkerhed, proces-effektivitet og pris.
3
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0004.png
Ifølge Verdensbanken er Danmark nr. 5 i verden, når det handler
om byggetilladelser (juni 2015). Vi vil gerne være nr. 1.
I samme undersøgelse
er vores naboer
- Tyskland nr. 13
- Sverige nr.19
- Norge nr. 26
- Finland nr. 27
Mht. at opnå en
byggetilladelse
(”the procedures, time
and cost to build a
warehouse”)
Debatten om
byggesagsbehandling
startede på toppen af
højkonjunkturen, hvor
der var store pres på
kapaciteten.
Det er ikke situationen
i dag. Man bemander
ikke til en 100-års-
storm
4
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
Hvordan bliver det endnu bedre?
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0005.png
Er en
certificeringsordning
en vej til
bedre byggesagsbehandling?
Byggeprocessen bliver mere kompliceret
To indgange i stedet for én
Uændrede dokumentationskrav
Byggeriet bliver dyrere
For bygherrer og andre aktører (store som små)
I dag er det gratis (skattebetalt) i 22 kommuner.
Private aktører skal tjene penge, skabe overskud
Kvalitet og sikkerhed kan blive sat på spil
Sammenblanding af faglige hensyn og økonomiske
interesser qua kundeforholdet
Flere tvister om ansvar, når fejlen er sket
Mellem bygherre, rådgiver og entreprenører
Hvad sker der i f.t. godkendelse af udbudsmateriale?
5
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0006.png
Hvad er alternativerne –
Hvad er de
bedre løsninger?
Typegodkendelser af standardiseret byggeri
Behandlet et sted - automatisk teknisk godkendt i alle kommuner
Eksempelsamlingen (vs. det funktionsbaserede)
Hvis indenfor Eksempelsamlingen kræves ingen yderligere dokumentation
Forpligtende (virtuelle) kompetencecentre
For højhuse, kraftvarmeværker, indkøbscentre, supersygehuse etc.
Reel tidsmåling i sagsbehandling (”Byg og miljø”) implementeres
I dag måles der inkl. Liggetider, der skyldes mangelfulde ansøgninger
Faste, gennemskuelige sagsbehandlingstider og –priser
F.eks. fast enhedsgebyr
Yderligere uddannelse og kompetenceudvikling
F.eks. brand-, installations- og energiteknisk i f.t. nybyg og renovering
6
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0007.png
Hvem bakker egentlig op
om en
certificeringsordning?
Opbakning kun fra dem, der har udsigt til en indtjening som
certificeret rådgiver
Ingen andre er begejstrede, men i bedste fald lunkne:
”ønske om konkretisering…”, ”høj grad af inddragelse i
forbindelse med udmøntning” (jf. høringsnotatet)
Især små og mellemstore virksomheder, ikke-professionelle
bygherrer (herunder borgere) og entreprenører kommer i
klemme – samt kommuner og skatteydere.
Certificeringsordningen skaber ikke noget godt i sig selv –
tværtimod – og det ved byggebranchen.
7
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016
L 101 - 2015-16 - Bilag 5: Materiale fra Konstruktørforeningens foretræde for udvalget d. 25/2-16
1604124_0008.png
Hvad
foreslår
vi?
Drop (bemyndigelsen til) certificeringsordningen, eller begræns den
Giv kommunerne mulighed for certificering, eller skab en
fritvalgsordning for bygherrer
Brug de andre håndtag (på side 6)
Forpligt kommunerne
Tag dialogen med branchen
Pas på myterne
Kontakt gerne for spørgsmål:
Maria Bernard Riise:
[email protected]
– mobil 22 64 01 15
Gert Johansen:
[email protected]
– mobil 23 67 51 00
Kim Benzon Knudsen:
[email protected]
– mobil 29 93 12 01
Vedlagt artikel fra ”Teknik- og Miljø” februar 2016 samt
KF’s høringssvar
8
Behandling af Lovforslag L 101 ved møde i TBU 25-02-2016