Fra:
Kim Benzon Knudsen [mailto:[email protected]]
Sendt:
2. februar 2016 10:31
Til:
Lennart Damsbo-Andersen <[email protected]>
Emne:
Bedre byggesagsbehandling - færre skranker: vigtigt at tænke sig grundigt om
Kære Lennart Damsbo-Andersen
Jeg tillader mig at skrive til dig, fordi I nu i TBU behandler forslaget om at certificere virksomheder til at
forestå den tekniske byggesagsbehandling i komplicerede byggesager.
Vi vil fra Konstruktørforeningen opfordre til at man meget nøje overvejer en sådan certificeringsordning.
Formålet er godt, men ideen er dårlig.
Som vi ser det, så vil den vil besværliggøre og fordyre byggeprocessen for de private bygherrer,
snarere end at smidiggøre, hvilket jo ellers er formålet. I stedet for én indgang, skal de nu ind af to.
Vi tror også at erstatnings- og klagesager og strid om ansvarsplacering følger i kølvandet på en
sådan certificering.
Og måske mest alvorligt: der er en forhøjet risiko for at man af pekuniære hensyn vælger at springe
over det laveste gærde med hensyn til byggeteknik og sikkerhed.
Groft sagt er ordningen formentlig kun til gavn for dem, der får certificeringsretten, og for advokatstanden.
I stedet bør man forbedre byggesagsbehandlingen gennem ensartede faste sagsbehandlingstider (som man
netop har indført), ensartede og gennemskuelige priser og kompetenceudvikling i den kommunale
byggesagsbehandling samt typegodkendelser. Med andre ord kan man i det store hele overveje at
fortsætte med at følge Produktivitetskommissionens anbefalinger, i stedet for at indføre flere skranker:
For at styrke produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen anbefaler Produktivitetskommissionen
[1]
, at:
Behandlingen af byggesager strømlines, og lovgivningen for autorisationer på el-, vvs- og kloakområdet
moderniseres. Det indebærer, at:
Ansøgning om byggetilladelse skal foregå efter et kvikskrankeprincip, så virksomhederne kun skal
henvende sig ét sted i kommunen for at indhente alle fornødne tilladelser.
Der indføres et ”indre marked” for dansk byggeri: Hvis en bestemt type byggeri er blevet godkendt
til opførelse i én kommune, så er den automatisk godkendt til opførelse i en anden kommune,
forudsat den ikke strider mod de relevante lokalplaner og deklarationer.
Der indføres en maksimalgrænse for, hvor lang tid kommunerne må bruge på at behandle en
byggesag. Grænsen sættes lavere for ukompliceret byggeri, fx parcelhuse, og højere for
kompliceret byggeri, fx erhvervsbyggeri.
Jeg vil gerne understrege, at vi ikke er bekymrede for at en certificeringsordning vil koste
bygningskonstruktørerne et eneste job. Måske endda tværtimod. Der er mange bygningskonstruktører
[1]
”Konkurrence, internationalisering og regulering”: Analyserapport 2, side 146, Produktivitetskommissionen maj
2013