L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16
L 101 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Dato 12. januar 2016

J. nr. 2015-5963

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af byggeloven

Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt i høring fra

den 22. oktober 2015 til den 23. november 2015. Udkastet blev endvidere lagt

på Høringsportalen den 23. oktober 2015.

Høringen

Udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven har været sendt i høring hos

de myndigheder og organisationer, der er anført i bilag 1 til dette høringsnotat.

Transport- og Bygningsministeriet har på den baggrund modtaget høringssvar

som nedenfor anført.

Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar med be-

mærkninger fra:

Miljøstyrelsen, Aarhus Kommune, Statikeranerkendelsesordningen,

Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Erhvervs- og Vækstmi-

nisteriet, Dansk Ventilation, Danske Handicaporganisationer, Kon-

struktørforeningen, Håndværksrådet, Foreningen for Rådgivende In-

geniører, Bygherreforeningen, Arbejdsgiverne, Danmarks Almene Boli-

ger, Ejendomsforeningen Danmark, Akademisk Arkitektforening,

TEKNIQ, DABYFO, Sikkerhedsbranchen, DBI – Dansk Brand- og Sik-

ringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Forsikring og Pension, Datatilsy-

net, DANAK, Dansk Industri, Danske Regioner, Kommunernes Lands-

forening, Byggeskadefonden, Danske Arkitektvirksomheder og Land-

brug & Fødevarer.

2. Transport- og Bygningsministeriet har modtaget høringssvar uden be-

mærkninger fra:

Banedanmark, Kulturministeriet, Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, Dansk Arbejdsgiverforening, Social- og Indenrigsministeriet,

Danmarks Lejerforeninger, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Real-

dania, Skatteministeriet, Aalborg Universitet og Statens Byggeforsk-

ningsinstitut og Realkreditforeningen.

3. Transport- og Bygningsministeriet har ikke modtaget høringssvar fra:

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Andels-

boligforeningernes fælles repræsentation, Ankenævnet på Energiområ-

det, Arkitektforbundet, Astma- og Allergiforbundet, BAT-kartellet,

Bips-Byggeri – Informationsteknologi – Produktivitet og Samarbejde,

Boligselskabernes Landsforening, BOSAM – Boligforeningernes Sam-

menslutning i Danmark, Brancheforeningen for byggesagkyndige og

energikonsulenter, Brancheforeningen for storkøkkenudstyr (BFS),

Byggecentrum, Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, Byg-

geriets Evaluerings Center, Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse,

Byggesocietetet, Center for Indeklima og Sundhed i Boliger, Danmarks

Tekniske Universitet – Institut for byggeri og anlæg, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Ejendoms-

mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk

Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk forening for automatforplejning

(DAFA), Dansk Gasteknisk Center, Dansk Metal, Dansk Solvarme For-

ening, Dansk Standard, Dansk Varme Service (DVS), Danske Advoka-

ter, Danske Udlejere, DANVA, Den Danske Landinspektørforening,

Den danske netværksgruppe for notificerede eller prænotificerede or-

ganer under byggevaredirektivet, Det nationale forskningscenter for

arbejdsmiljø, Det økologiske råd, DI Byg, DI Energibranchen, DI Føde-

varer, DI Handel, DI ITEK, DI Service, DI Videnrådgiverne, DONG

Energy, DS Håndværk og Industri, E.On Denmark A/S, Energi E2,

Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Energiservice A/S, Ener-

gitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, ETA Danmark A/S,

Eurofins, FABA, FEHA, Forbrugerrådet, Forbundet Træ- Industri- Byg

i Danmark (3F), Force Technology, Foreningen af danske kraftvarme-

værker, Foreningen af kommunale beredskabschefer, Foreningen af

slutbrugere af Energi, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Dan-

mark, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, FSR – Danske

Revisorer, Glasindustrien, Grundfos, HE-sekretariatet, HMN Naturgas,

HOFOR, HORESTA, Ingeniørforeningen Danmark, Intelligent Energi,

Kommunalteknisk Chefforening, Københavns Erhvervsakademi,

Landsbyggefonden, Landsforeningen for bygnings- og landskabskultur,

Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmesterforeningen, Naturgas

Fyn, Parcelhusejernes Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien,

Praktiserende Landinspektørers Forening, Realkreditrådet, Rørfor-

eningen, SBS Byfornyelsesselskabet, Skorstensfejerlauget, Statsforvalt-

ningen, Statsforvaltningen Hovedstaden, Statsforvaltningen Midtjyl-

land, Statsforvaltningen Nordjylland, Statsforvaltningen Sjælland,

Statsforvaltningen Syddanmark, Stålcentrum, SYD Energi, Syddansk

Universitet, Teknologisk Institut, Træinformation, TUN – Trælast-

handlerunionen, Uafhængige Bygningssagkyndige og energikonsulen-

ter, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vindmølleindustrien, Vindu-

esindustrien, Aarhus Universitet, Arbejdstilsynet, Beskæftigelsesmini-

steriet, Bygningsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Energi-, Forsyning og

Klimaministeriet, Energinet.dk, Energiklagenævnet, Energistyrelsen,

Side 2/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Finanstilsynet,

Forsvarsministeriet, Fødevarestyrelsen, Justitsministeriet, Kultursty-

relsen, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Ministe-

riet for Børn – Undervisning og Ligestilling, Ministeriet for Sundhed og

Forebyggelse, Naturstyrelsen, Natur- og Miljøklagenævnet, Sikkerheds-

styrelsen, Sundheds- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Styrelsen

for Videregående Uddannelser, Sundhedsstyrelsen samt Udlændinge –

Integration og Boligministeriet.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsnotatet.

I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene med

særlig fokus på de områder, hvor høringssvarene forholder sig kritisk til lov-

forslaget, eller hvor høringssvaret har givet anledning til ændringer i lovforsla-

get. Høringssvarene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold

i høringssvarene er kommenteret.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført

i kursiv.

II.

Modtagne høringssvar

Side 3/20

Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter temaer.

Generelle bemærkninger til lovforslaget

DI, Dansk Byggeri, Foreningen af rådgivende ingeniører, Bygherreforeningen,

TEKNIQ, Ejendomsforeningen Danmark, Sikkerhedsbranchen, Statikeraner-

kendelsesordningen, DANAK, Håndværksrådet, Arbejdsgiverne m.fl. udtrykker

overordnet tilfredshed med lovforslaget. Flere af de ovenfor nævnte hørings-

parter udtrykker dog et ønske om yderligere konkretisering af certificerings-

ordningen for tekniske forhold og en høj grad af inddragelse i forbindelse med

udmøntning af bestemmelsen. Der udtrykkes generelt tilfredshed med forslaget

om samling af regler om driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsik-

kerhed samt forslaget om, at kommunerne kan opkræve et mindre, fast gebyr

for byggesagsbehandlingen. Endvidere udtrykker især Håndværksrådet og Ar-

bejdsgiverne et ønske om yderligere forenklingstiltag i byggeskadeforsikringen,

mens bl.a. Danmarks Almene Boliger og Forsikring og Pension ønsker at fast-

holde den nuværende byggeskadeforsikringsordning.

For så vidt angår certificeringsordningen for tekniske forhold, bemærker

Kommunernes Landsforening, Aarhus Kommune, Københavns Brandvæsen, og

DABYFO m.fl., at den kommunale byggesagsbehandling i dag allerede under-

støtter et effektivt byggeri, og at der er en god og konstruktiv dialog mellem

kommunerne og den ansøger, der ønsker at påbegynde et byggearbejde. I for-

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

længelse heraf anføres det, at implementeringen af en certificeringsordning

ikke må forringe effektiviteten og kvaliteten af byggeriet.

Akademisk Arkitektforening, Konstruktørforeningen, Forsikring og Pension

m.fl. bakker op om lovforslagets formål om at fremme produktivitet og regel-

forenkling i byggeriet, men finder ikke, at de foreslåede ændringer til indførelse

af en certificeringsordning vil understøtte denne målsætning.

Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen bemærker, at samlingen af de

driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed nødvendiggør en

ændring af beredskabslovgivningen. Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrel-

sen har fremsendt forslag til ændringer i lovforslaget, herunder forslag om en

ændring i beredskabsloven.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Formålet med lovforslaget, der udmønter initiativer fra regeringens vækstud-

spil, Vækst og udvikling i hele Danmark, er at fremme produktivitet og regel-

forenkling i byggeriet. Transport- og Bygningsministeriet noterer, at der fra

størstedelen af høringsparterne er udtrykt overordnet tilfredshed med de fo-

reslåede elementer i lovforslaget.

Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at transport- og bygningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om en certificeringsordning for dokumentation

af tekniske forhold i byggeriet. Hjemlen skal udmøntes i en bekendtgørelse.

Transport- og Bygningsministeriet vil inddrage høringsparternes betragt-

ninger om specifikke forhold omkring ordningens indretning i den efterføl-

gende udmøntning af certificeringsordningen.

Lovforslaget undtager endvidere byggeri af udlejningsejendomme fra kravet

om byggeskadeforsikring. Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at

yderligere forslag til ændringer af byggeskadeforsikringsordningen vil blive

drøftet med arbejdsgruppen under byggeskadeforsikringsordningen for at

belyse yderligere forenklingsmuligheder af ordningen.

Endelig giver lovforslaget mulighed for, at kommuner kan opkræve et min-

dre, fast gebyr for byggesagsbehandlingen, hvis der ikke i øvrigt opkræves

gebyrer efter tidsforbrug for ansøgninger efter byggeloven. Det konkrete ni-

veau for gebyret fastlægges efterfølgende i bygningsreglementet.

Med lovforslaget samles de driftsmæssige foranstaltninger vedr. brandsik-

kerhed i byggeloven. Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen har i hørin-

gen tilkendegivet, at det bør præciseres i beredskabsloven, at der fortsat skal

være mulighed for at foretage brandsyn af bygninger, virksomheder m.v.,

som efter samlingen af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brand-

Side 4/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

sikkerhed reguleres i byggeloven. Forsvarsministeriet har efter høringen til-

kendegivet, at beredskabsloven forventes ændret senere i 2016.

Der henvises desuden til bemærkningerne til lovforslagets enkelte dele.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele

Samling af driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsik-

kerhed

Dansk ventilation, Forsikring & Pension, Dansk Byggeri, Aarhus Kommune,

Bygherreforeningen, Dansk Industri, TEKNIQ, Danske Regioner og Ejendoms-

foreningen Danmark mener, at en samling af de driftsmæssige foranstaltninger

er hensigtsmæssig og kan bidrage til mere ensartede regler.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, DABYFO og Dansk Brand- og Sikrings-

teknisk Institut støtter forslaget om samling af de driftsmæssige foranstaltnin-

ger vedrørende brandsikkerhed, men bemærker, at der er uklarhed om, hvem

der kan udstede påbud i medfør af de driftsmæssige forskrifter, hvis ikke de

overholdes, og dette skal tages i betragtning ved udmøntning af lovforslaget.

Sikkerhedsbranchen støtter samlingen af de driftsmæssige foranstaltninger

vedrørende brandsikkerhed dog under forudsætning af, at der skabes hjemmel

til redningsberedskabets foretagelse af brandsyn efter brandsynsbekendtgørel-

sen.

Kommunernes Landsforening er overordnet positivt indstillet over for samling

af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed i ét regelsæt.

Kommunernes Landsforening bemærker, at der bør indføjes mulighed for, at

kommunerne kan bemyndige de enkelte redningsberedskaber til at forvalte

dette lovområde, da de kommunale redningsberedskaber med virkning fra d. 1.

januar 2016 er organiseret i samordnede redningsberedskaber i henhold til

beredskabsloven § 10 og lov om kommunernes styring § 60. Kommunernes

Landsforening bemærker endvidere, at forvaltningen af dette lovområde heref-

ter vil kunne indgå i timetaksten for sagsbehandling som en del af byggesags-

behandlingen.

Konstruktørforeningen støtter forslaget om en samling af de driftsmæssige

foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed, men mener dog ikke, at forslaget

om at samle de driftsmæssige foranstaltninger hænger sammen med indførel-

sen af en certificeringsordning.

Københavns Brandvæsen mener ikke, at samling af de driftsmæssige foran-

staltninger vedrørende brandsikkerhed vil bidrage til smidigere sagsbehandling

og skabe bedre mulighed for vækst.

Side 5/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen bemærker, at samlingen af de

driftsmæssige foranstaltninger vedrørende brandsikkerhed nødvendiggør en

ændring af beredskabslovgivningen. Det skyldes, at en ændring af reglerne for

brandsyn ikke er tilsigtet, og at det derfor er nødvendigt at sikre, at der fortsat

er hjemmel i beredskabsloven til at foretage brandsyn af bygninger, virksom-

heder, m.v., som efter samlingen af de driftsmæssige foranstaltninger vedrø-

rende brandsikkerhed reguleres i byggelovgivningen. Forsvarsministeriet og

Beredskabsstyrelsen har fremsendt forslag til ændringer i lovforslaget, herun-

der forslag om at tilføje lovforslaget en ændring af beredskabsloven.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Formålet med en samling af de driftsmæssige foranstaltninger vedrørende

brandsikkerhed er at styrke sammenhængen i brandreguleringen. Med den

foreslåede ændring af byggeloven kan der herefter fastsættes regler i byg-

ningsreglementet om de brandmæssige sikkerhedshensyn for hoteller m.v.,

plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner

og butikker.

Der gennemføres ikke med dette lovforslag en indholdsmæssig ændring af de

gældende regler for drift af de omfattede bygninger.

Som en konsekvens af ændringen af byggeloven er det nødvendigt at foretage

en ændring af beredskabslovens § 36, stk. 1, om brandsyn, idet der er behov

for at præcisere, at kommunalbestyrelsen også skal foretage brandsyn af

steder, der fremover alene er omfattet af brandregler i byggelovgivningen.

Der skal fortsat foretages brandsyn af bl.a. hoteller og forsamlingslokaler,

samt f.eks. højlagre efter regler fastsat i medfør af beredskabsloven. For-

svarsministeriet har efter høringen tilkendegivet, at beredskabsloven forven-

tes ændret senere i 2016.

Der er med overflytningen ikke tilsigtet ændringer til gennemførelse af

brandsyn efter reglerne i beredskabslovgivningen. De steder, der er brand-

synspligtige i dag, skal også efter overflytningen være brandsynspligtige.

Beredskabsstyrelsen vurderer, at overflytningen ikke giver problemer i for-

hold til gennemførelse af brandsyn, herunder nedlæggelse af forbud eller på-

bud efter brandsynsbekendtgørelsen, selv om den materielle overtrædelse

fremgår af krav omfattet af byggelovgivningen. En mangel, f.eks. en blokeret

flugtvej, vil være en mangel i brandsynsbekendtgørelsen, uanset om kravet til

frie flugtveje fremgår af beredskabslovgivningen eller byggelovgivningen.

Side 6/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Certificeringsordning for dokumentation af tekniske forhold

Side 7/20

Generelle bemærkninger til certificeringsordningen

Dansk Industri, Dansk Byggeri, Foreningen af rådgivende ingeniører, Bygher-

reforeningen, TEKNIQ, Dansk ventilation, Håndværksrådet, Arbejdsgiverne,

Anerkendelsesordningen for statikere, Danske Regioner, Danske Arkitektvirk-

somheder og Sikkerhedsbranchen udtrykker overordnet tilfredshed med for-

slaget om en certificeringsordning for tekniske forhold i byggeriet.

Kommunernes Landsforening og DABYFO mener, at en certificeringsordning

for den tekniske dokumentation er en bedre løsning end en samling af den tek-

niske byggesagsbehandling i centre. DABYFO mener dog, at den dialog, der i

dag foregår mellem kommunerne og den ansøger, der ønsker at opføre et byg-

geri, bidrager til at kvalificere byggeriet, ansøgningen og dokumentationskra-

vet, så processen bliver så smidig og let som mulig. DABYFO mener ikke at

indførelsen af en certificeringsordning vil virke fremmende for denne proces,

og anbefaler, at certificeringsordningen gøres frivillig, således at en bygherre

kan vælge mellem at bruge en certificeret virksomhed eller at lade kommunal-

bestyrelsen foretage sagsbehandlingen af de tekniske forhold. Det foreslås, at

certificeringsordningen gennemføres efter samme princip som ordningen for

anerkendte statikere, så den supplerer den tekniske byggesagsbehandling, da

en opsplitning af planmæssige forhold og tekniske forhold efter DABYFO’s me-

ning ikke er hensigtsmæssig og vil kunne bidrage til en øget grad af bureaukra-

tisering.

Konstruktørforeningen, Akademisk Arkitektforening, Københavns Brandvæ-

sen, Byggeskadefonden, Forsikring & Pension, Danske Handicaporganisationer

og Danmarks Almene Boliger vurderer ikke, at indførelsen af en certificerings-

ordning vil leve op til formålet om effektivisering og forenkling i byggeriet. Der

udtrykkes ligeledes en bekymring for, at en certificeringsordning medfører en

forringelse af kvaliteten i byggeriet.

DABYFO, Dansk Byggeri, Forsikring & Pension og Aarhus Kommune foreslår,

at både private og kommunale aktører kan opnå certificering. Kommunernes

Landsforening bemærker endvidere, at nogle kommuner kan have interesse i at

blive certificeret på lige fod med private rådgivere.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører advarer mod, at kommuner kan blive

certificerede på lige fod med virksomheder. Det skyldes dels, at det vil virke

konkurrenceforvridende, og dels, at det kan udløse habilitetskonflikter.

Dansk Byggeri, Kommunernes Landsforening, Bygherreforeningen, Danske

Arkitektvirksomheder og Arbejdsgiverne anfører, at der ved implementeringen

af certificeringsordningen bør være fokus på, at mulighederne for de små- og

mellemstore virksomheder ikke begrænses som følge af certificeringsordnin-

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

gen, og at der bør være fokus på, at disse virksomheder ikke pålægges unød-

vendige byrder.

Kommunernes Landsforening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Dansk

Byggeri og Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut mener, at der ved ud-

møntning af ordningen bør tages stilling til, hvilke tekniske forhold man kan

blive certificeret til, og hvilke bygningstyper der kan være omfattet af en certifi-

ceringsordning. Det bemærkes i den forbindelse, at der med fordel kan skelnes

mellem de forskellige tekniske aspekter i de komplicerede byggerier på bag-

grund af, hvilken risiko manglende efterlevelse udgør. Det foreslås, at Trans-

port- og Bygningsministeriet lader sig inspirere af lignende eksisterende ord-

ninger i stedet for at opbygge et nyt system, der bliver administrativt tungt og

omkostningsfuldt for både certificerede virksomheder og for byggeriet som

helhed. Ved at differentiere mellem såvel fag som graden af kompleksitet kan

det sikres, at både store og mindre virksomheder kan certificeres.

Anerkendelsesordningen for statikere anbefaler, at certificering for udvalgte

fagområder af betydning for sikkerhed og sundhed baseres på en personcertifi-

cering, da det ikke er tilrådeligt at lade bygningers sikkerhed bero på egenkon-

trol hos virksomheder.

DANAK og Anerkendelsesordningen for statikere anfører, at det er nødvendigt

at basere certificeringsordningen på internationale standarder, der sikrer kom-

petencer og kvalitetsstyring i virksomheden. Anerkendelsesordningen for stati-

kere forventer, at den foreslåede ændring af byggeloven vil indebære en fordy-

relse af byggeriet grundet de dokumentationskrav, der må forventes at blive

stillet i kraft af ordningen.

Kommunernes Landsforening, DABYFO, Akademisk Arkitektforening og Aar-

hus kommune bemærker, at der også efter indførelse af en certificeringsord-

ning er et behov for tekniske kompetencer i kommunerne, da de stadig skal

varetage en myndighedsrolle som bygningsmyndighed. Endvidere bemærkes,

at det i praksis kan være vanskeligt at fastholde de tekniske kompetencer i

kommunerne. Kommunernes Landsforening og DABYFO anfører desuden, at

kommunernes rolle ved indførelsen af en certificeringsordning for teknisk do-

kumentation bør præciseres i en efterfølgende bekendtgørelse.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører deler betragtningen om, at kommunens

rolle skal præciseres ved udmøntning af ordningen, da dette led efter forenin-

gens mening ellers kan medføre forsinkelser eller andre uhensigtsmæssige

uforudsigeligheder i processen.

DABYFO, Københavns Brandvæsen, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut

og Byggeskadefonden anfører, at årsagen til de forskelligartede dokumentati-

onskrav i forbindelse med vurderingen af, om et byggeri opfylder de tekniske

bestemmelser i bygningsreglementet, er, at disse krav er funktionsbaserede, og

Side 8/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

at der derfor ikke kun er én rigtig løsning. De fortolkningsvanskeligheder, det

medfører, forventes at være uændret efter indførelse af en certificeringsord-

ning. DANAK bemærker hertil, at en certificeringsordning ikke er egnet til at

håndtere uklare krav eller ansvarsfordelinger, og det er derfor en forudsætning

for ordningens implementering, at kravene i bygningsreglementet bliver be-

skrevet tydeligere.

Dansk ventilation mener, at et krav om eftervisning af bygningsreglementets

regler for energiforbrug vil være hensigtsmæssigt i forbindelse med indførelsen

af en certificeringsordning.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Dansk Byggeri bemærker, at lov-

forslaget kan tolkes således, at man ønsker, at de certificerede virksomheder

skal tage det fulde ansvar for overholdelse af bygningsreglementet i modsæt-

ning til i dag, hvor det er bygherren, der har ansvaret for bygningens lovlighed.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører bemærker, at klagemuligheden ikke bør

afskæres, som der er mulighed for i forslagets § 15 b, stk. 2.

Dansk Industri bemærker, at det er vigtigt, at et afslag på ansøgning om at blive

certificeret ledsages af en begrundelse, så ansøger har mulighed for at rette op

på de forhold, der har givet anledning til afslaget.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Formålet med at indføre en certificeringsordning for teknisk dokumentation

er at skabe et bedre grundlag for standardiseret byggeri, der understøtter

muligheden for at indhøste stordriftsfordele samt øget brug af nye løsninger

og byggematerialer inden for rammerne af byggeloven og bygningsregle-

mentet.

Indførelsen af en certificeringsordning medfører ikke ændringer i kommu-

nens varetagelse af de bebyggelsesregulerende bestemmelser samt planmæs-

sige forhold, der er af betydning for lokale forhold. Kommunernes opgave

vedrørende disse forhold vil således være uændret. Lovforslaget vedrører

alene kommunens opgave med at påse, om de tekniske forhold i bygningsreg-

lementet er overholdt ved ansøgning om byggetilladelse til kompliceret byg-

geri.

Indførelse af certificeringsordningen betyder, at der ikke længere foretages

teknisk byggesagsbehandling i kommunerne, men at virksomheder i stedet

kan certificeres til som led i projekteringen at udarbejde dokumentation for,

at de tekniske bestemmelser i bygningsreglementet er overholdt indenfor de

områder, hvor der stilles krav om dokumentation i forbindelse med projekte-

ringen.

Side 9/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Med vedtagelse af lovforslaget får transport- og bygningsministeren hjemmel

til at fastsætte regler for certificeringsordningen. Lovforslaget forventes at

træde i kraft d. 1. juli 2016, hvorefter ordningen vil blive udmøntet ved be-

kendtgørelse. Efter udstedelse af bekendtgørelsen vil der være en overgangs-

periode, hvor både de eksisterende regler for teknisk byggesagsbehandling og

reglerne for certificeringsordningen for teknisk dokumentation finder anven-

delse for kompliceret byggeri. Overgangsordningen skal sikre, at der etable-

res tilstrækkelig volumen i ordningen, inden den gøres obligatorisk. I over-

gangsperioden vil det således være frivilligt for bygherren, hvilken løsning

der vælges i denne periode.

Transport- og Bygningsministeriet noterer, at der i branchen er opbakning til

indførelse af en sådan model, som erstatter den tekniske byggesagsbehand-

ling i kommunerne. Der udtrykkes ønske om en mere effektiv, ensartet og

smidig byggesagsbehandling, som kan imødekommes ved en certificerings-

ordning, der i højere grad end den tekniske byggesagsbehandling i kommu-

nerne giver mulighed for, at bygherren kan tilrettelægge sin byggeproces

uden unødige forsinkelser i processen, da dokumentationen kan udarbejdes

som en integreret del af byggeprocessen.

Nogle høringsparter udtrykker bekymring for, at indførelse af en certifice-

ringsordning kan give rådgivere incitament til at godkende løsninger, der

ikke overholder bygningsreglementets tekniske bestemmelser. Udgangspunk-

tet for implementeringen af certificeringsordningen vil være, at det nuværen-

de sikkerhedsniveau i byggeriet fastholdes. Ved at opbygge ordningen om-

kring akkreditering sikres det, at der stilles krav til de certificerede virksom-

heders kompetencer, og at disse bliver genstand for en ekstern vurdering,

inden certificering kan opnås. Endvidere giver lovforslaget mulighed for, at

der kan opstilles regler om 3. partskontrol i de tilfælde, hvor der er særlige

hensyn til personsikkerheden. Transport- og Bygningsministeriet vil i forbin-

delse med implementeringen af certificeringsordningen vurdere, om der kan

være behov for at stille krav om 3. partskontrol.

Med certificeringsordningen er det den certificerede virksomheds viden, der

ligger til grund for, hvilke løsninger der kan benyttes for at opfylde de tekni-

ske krav i bygningsreglementet. Dette vil medføre, at den enkelte bygherre

har mulighed for at anvende den certificerede virksomhed, der efter bygher-

rens mening har størst viden om løsninger og muligheder, der er relevante for

bygherrens projekt. På den måde er bygherrens mulighed for at få godkendt

innovative byggemetoder og -løsninger ikke afhængig af de tekniske kompe-

tencer, den enkelte kommune råder over.

Det er vigtigt, at en certificeringsordning sikrer, at såvel store som mindre

virksomheder kan opnå certificering. Transport- og Bygningsministeriet

bemærker i den forbindelse, at det ved udmøntningen fastlægges nærmere,

hvilke bygningstyper der skal udføres dokumentation for overholdelse af tek-

Side 10/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

niske krav til, men også, at der kan være forskel på de kompetencekrav, der

stilles til opnåelse af certificering på forskellige dele af bygningsreglementets

tekniske bestemmelser og til opnåelse af certificering af forskellige bygnings-

typer. Der vil således i implementeringen af certificeringsordningen blive

taget hensyn til, at ordningen ikke bliver unødigt kompliceret og omkost-

ningstung, samt at den både skal kunne rumme større og mindre virksomhe-

der. Transport- og Bygningsministeriet vil ved implementeringen af ordnin-

gen tage de indkomne bemærkninger, der relaterer sig til dette forhold, i be-

tragtning.

Transport- og Bygningsministeriet bemærker endvidere, at de tekniske be-

stemmelser primært fra bygningsreglementet, der vil indgå i en certifice-

ringsordning, ved udmøntningen af certificeringsordningen vil blive gennem-

gået med henblik på at sikre, at reglerne understøtter muligheden for at kun-

ne dokumentere de tekniske krav til byggeriet, herunder at sikre den rette

balance mellem funktionskrav og eksempler på, hvordan disse kan dokumen-

teres. For den certificerede virksomhed betyder det, at det vil fremgå mere

tydeligt af bygningsreglementet, hvordan de enkelte krav kan sikres over-

holdt, og hvordan dette kan dokumenteres.

Transport- og Bygningsministeriet bemærker desuden, at indførelse af en

certificeringsordning ikke ændrer på de grundlæggende ansvarsforhold i

byggeloven, og det er således fortsat bygningsejeren, der har ansvaret for

bygningens lovlighed. De underliggende ansvarsforhold mellem byggeriets

parter er af privatretlig karakter. På baggrund af høringen præciseres dette i

lovforslaget.

I forbindelse med udmøntning af certificeringsordningen for dokumentation

af tekniske forhold vil der være særligt fokus på beskrivelse af kommunernes

rolle ved opførelse af kompliceret byggeri omfattet af ordningen. Det vil blive

præciseret, hvilke opgaver kommunerne skal varetage i rollen som byg-

ningsmyndighed i byggesagsbehandlingen og som tilsynsmyndighed, ligesom

det vil blive præciseret, hvilket ansvar kommunerne fortsat har for at påse, at

anden lovgivning er overholdt i forbindelse med byggesagen. Transport- og

Bygningsministeriet vil inddrage Kommunernes Landsforening og andre re-

levante aktører i den forbindelse.

I høringen foreslås det, at kommunale enheder på lige fod med private virk-

somheder skal kunne opnå certificering. Transport- og Bygningsministeriet

bemærker, at certificeringsordningen skal fungere på markedsvilkår. I den

efterfølgende udmøntning af certificeringsordningen vil det blive beskrevet,

hvilke krav der stilles til de virksomheder eller personer, der kan certificeres.

Opfylder man disse krav, kan man blive certificeret.

Det fremgår af lovforslaget, at kommunerne fortsat skal være tilsynsmyndig-

hed. Transport- og Bygningsministeriet bemærker hertil, at det er kommu-

Side 11/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

nernes ansvar at sikre, at der i kommunerne er kompetence til at udføre den-

ne myndighedsopgave, ligesom det bemærkes, at kommunerne selv afgør

organiseringen heraf. Kommunerne skal således sikre de tilstrækkelige kom-

petencer til også fremadrettet at kunne varetage opgaven som bygningsmyn-

dighed, fx i lovliggørelsessager.

Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om-

kring klageadgang over certificeringsorganernes afslag eller delvise afslag på

certificering, herunder at klageadgangen kan afskæres. Transport- og Byg-

ningsministeriet vil ved implementeringen af ordningen tage de indkomne

bemærkninger, der relaterer sig til dette forhold, i betragtning. For så vidt

angår et afslag fra et certificeringsorgan på en afsøgning fra en virksomhed

om at blive certificeret, vil udgangspunktet for implementeringen være, at et

sådant afslag skal ledsages af en begrundelse.

Uddybende bemærkninger til certificeringsordningen

DABYFO fremfører i sit høringssvar en række opmærksomhedspunkter og

spørgsmål til udformningen af certificeringsordningen, herunder spørgsmål til

samspillet mellem de certificerede virksomheder og kommunerne, hvordan

snitfladen til Byg & Miljø bliver og kommunens rolle ved konstatering af ulovli-

ge forhold.

Københavns Brandvæsen udtrykker bekymring for redningsberedskabernes

mulighed for at gennemføre en effektiv redningsindsats i bygninger, de ikke

selv har godkendt som led i byggesagsbehandlingen, og foreslår, at der ved im-

plementering af certificeringsordningen indføres et krav om, at de certificerede

virksomheder skal udfærdige en plan for de brandmæssige forhold, der gøres

tilgængelig for brandvæsenet elektronisk.

Landbrug & Fødevarer går i deres høringssvar ud fra, at den foreslåede ordning

ikke vil berøre landbrugsbyggeri, men at der også for dette område er behov for

en mere ensartet sagsbehandling samt indførelse af generelle retningslinjer for

accept af alternative sikringsstrategier.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Krav om udfærdigelse af plan for de brandmæssige forhold ligger uden for

udmøntningen af en certificeringsordning. Krav til brandforhold i byggeri er

reguleret i bygningsreglementet, og et krav om udfærdigelse af brandplan vil

derfor skulle fremgå af bygningsreglementet og ikke i kraft af certificerings-

ordningen. Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at redningsbered-

skabet allerede i dag foretager indsatser i bygninger, som beredskabet ikke

kender via den tekniske byggesagsbehandling. Transport- og Bygningsmini-

steriet bemærker endvidere, at de kommunale brandmyndigheder fortsat skal

gå brandsyn efter samme regler som i dag og derved har mulighed for at få et

Side 12/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

førstehåndskendskab til indretningen af disse bygninger. Transport- og Byg-

ningsministeriet vil i forbindelse med den kommende udmøntning gerne drøf-

te med Kommunernes Landsforening, hvordan ordningens indretning kan

understøtte et fortsat kendskab til bygningers indretning hos de lokale bered-

skaber.

Transport- og Bygningsministeriet bemærker, at visse landbrugsbygninger i

dag kan være at betegne som kompliceret byggeri og derfor som udgangs-

punkt vil være omfattet af en certificeringsordning.

Mange høringsparter har i deres høringssvar fremsat helt konkrete spørgs-

mål og forslag til den konkrete udformning af dokumentations- og processuel-

le krav til udmøntning af certificeringsordningen for teknisk dokumentation.

Disse bemærkninger vil indgå i udarbejdelse af bekendtgørelsen, og de rele-

vante parter vil blive inddraget i den forbindelse. Disse bemærkninger kom-

menteres derfor ikke særskilt i forbindelse med lovforslaget.

Byggeskadeforsikring

Undtagelse af udlejningsejendomme

Håndværksrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Bygherreforeningen,

Arbejdsgiverne, Dansk Byggeri, DI og Ejendomsforeningen Danmark bakker op

om den foreslåede ændring med at undtage udlejningsejendomme fra kravet

om byggeskadeforsikring.

Konstruktørforeningen og Forsikring & Pension mener, at lejerne med lov-

forslaget stilles dårligere. Konstruktørforeningen anfører, at lejerne via den

omkostningsbestemte husleje vil skulle betale for udbedringen af ofte omkost-

ningstunge byggeskader. Forsikring & Pension og Bygherreforeningen tilken-

degiver, at lejerne med lovforslaget mister muligheden for at bede udlejer om at

udbedre eventulle skader, som udlejer eventuelt ikke måtte have økonomi til,

eller hvis entreprenøren ikke eksisterer længere. Akademisk Arkitektforenin-

gen finder forslaget betænkeligt, da man er i tvivl om, hvad der sker, hvis en

byggeskade er så stor, at bygherren ikke kan udbedre dem uden at gå konkurs.

Forsikring & Pension, Aarhus Kommune, DABYFO og KL anfører, at forsik-

ringsselskaberne som udgangspunkt ikke vil være interesseret i at tilbyde en

byggeskadeforsikring til byggeri, der allerede er opført, da forsikringsselska-

berne ikke kan stille krav om skadeforebyggelse, når byggeriet er opført. For-

sikring & Pension anfører, at for at forsikringsselskaberne vil overtage risikoen

i denne situation, vil forsikringsselskaberne i stedet betinge, at der laves et ef-

tersyn på ejers regning, hvilket vil være fordyrende. Bygherreforeningen øn-

sker, at det bør undersøges, om der er udsigt til, at produktet vil blive en reel og

overkommelig mulighed på markedet.

Side 13/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Endeligt anfører Forsikring & Pension, at lovforslaget vil give afgrænsnings-

problemer for byggeskadeforsikringens dækning og omfang af 1-og 5 årsefter-

synene, fx i de tilfælde, hvor der sker drypvis omdannelse og salg af lejelejlig-

heder over en længere periode.

Ejendomsforeningen Danmark ønsker forarbejderne præciseret, så det frem-

går, at det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgørende for, om der

stilles krav om byggeskadeforsikring. Ejendomsforeningen Danmark anfører

endvidere, at der i dag findes boligkomplekser, som bliver opført som ejerlej-

ligheder, men som anvendes til udlejning.

Forsikring & Pension udtrykker bekymring for, at undtagelsen af udlejnings-

ejendomme vil blive brugt til at omgå byggeskadeforsikringsordningen.

Håndværksrådet er med opbakning fra Arbejdsgiverne, derudover kommet

med yderligere forslag til ændringer af byggeskadeforsikringsordningen, som

ikke vedrører indholdet af lovforslaget.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Transport- og Bygningsministeriet noterer, at flere høringssvar bakker op om

forslaget om at undtage udlejningsejendomme fra kravet om byggeskadefor-

sikring. Formålet med lovforslaget er at sikre, at reglerne om byggeskadefor-

sikring ikke er unødigt fordyrende for byggeriet, og med lovforslaget tages et

væsentligt skridt i moderniseringen af ordningen for byggeskadeforsikring.

Der stilles krav om byggeskadeforsikring, når der opføres nyt privat beboel-

sesbyggeri. Det er bygherren, der er forpligtet til at tegne byggeskadeforsik-

ringen, og den dækningsberettigede er den til enhver tid værende ejer af ejen-

dommen. I de tilfælde, hvor bygherren selv ønsker at udleje ejendommen, er

bygherren den, som er forpligtet til at tegne forsikringen, men også den som

er dækket af forsikringen, da bygherren efterfølgende også ejer bygningen. I

dette tilfælde tegner bygherren således en forsikring mod de væsentlige fejl og

mangler, som bygherren selv er ansvarlig for.

Det er kun ejeren af en ejendom, der er dækket af en byggeskadeforsikring.

Det betyder, at lejere i en udlejningsejendom ikke nyder godt af beskyttelsen i

forsikringen. Lejerne er i stedet dækket af lejelovgivningens bestemmelser.

Det er således lejelovgivningens bestemmelser, der definerer, hvilke rettighe-

der en lejer kan gøre gældende overfor sin udlejer. Udlændinge-, Integrati-

ons- og Boligministeriet har oplyst, at det kun er forbedringsarbejder af leje-

målet, der kan danne grundlag for en huslejestigning i det private udlejnings-

byggeri. Vedligeholdelsesarbejder kan ikke danne grundlag for huslejestig-

ninger, og sådanne arbejder er arbejder, som udlejeren gennemfører for at

opretholde ejendommen i den stand, som lejeren efter lejeaftalen og lovgiv-

ningen har krav på. Ifølge ministeriet vil udbedringen af en byggeskade være

Side 14/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

vedligeholdelsesarbejder, som ikke kan danne grundlag for en huslejestig-

ning.

Lejekontrakten og lejelovgivningen regulerer, hvilken stand et lejemål kan

stilles til rådighed i. Hvis en byggeskade bevirker, at lejemålet ikke er i den

stand, som lejekontrakten angiver, kan lejer gøre brug af lejelovgivningens

misligholdelsesbeføjelser.

Hvis en udlejer går konkurs, fx som følge af omkostninger til udbedringen af

en byggeskade, vil udlejningsejendommen blive solgt videre til en anden udle-

jer, som overtager de forpligtelser, som den tidligere udlejer havde i henhold

til lejekontrakterne.

Transport- og Bygningsministeriet er opmærksom på, at der med undtagel-

sen af udlejningsejendomme er risiko for omgåelse. For at undgå dette og for

at imødekomme hensynet til de forbrugere, som køber ejendommen som ejer-

eller andelsbolig, foreslås det med lovforslaget, at der skal ske tinglysning af

en tidsbegrænset servitut, hvoraf skal fremgå, at såfremt ejendommen bliver

solgt som ejer- eller andelsboliger, skal der tegnes en byggeskadeforsikring.

Transport- og Bygningsministeriet har i forbindelse med udformningen af

lovforslaget haft en dialog med de forsikringsselskaber, som tilsammen har

langt den største markedsandel på området for byggeskadeforsikring. Sel-

skaberne har oplyst, at de som udgangspunkt gerne vil tegne en byggeskade-

forsikring, selvom byggeriet allerede er opført. Som også anført af Forsikring

& Pension vil dette dog indebære, at forsikringsselskaberne inden afgivelse af

tilbud vil gennemgå byggeriet. Afhængigt af byggeriets kvalitet kan dette

medføre enten en billigere eller dyrere forsikringspræmie, end hvis forsik-

ringsselskabet blev inddraget, inden byggeriet blev opført. Der kan også være

selskaber, som ikke ønsker at tilbyde en byggeskadeforsikring til byggeri, der

er opført, hvilket fx kan skyldes, at forsikringsselskabet vurderer, at kvalite-

ten i det pågældende byggeri ikke er højt nok. I disse tilfælde vil servitutten

ikke kunne blive aflyst, og derfor vil servitutten forblive tinglyst på ejendom-

men, ind til der er gået 10 år fra byggeriet er taget i brug, og de nye ejere af

ejendommen vil ikke få beskyttelsen i forsikringen.

Som anført af Forsikring & Pension kan lovforslaget give afgrænsningspro-

blemer for byggeskadeforsikringens dækningsomfang i de tilfælde, hvor der

sker drypvis omdannelse og salg af lejelejligheder i fx et større boligkompleks.

På denne baggrund tilføjes det i lovforslaget, at ministeren har hjemmel til at

fastsætte regler om dækningsomfanget i det beskrevne tilfælde.

Det er ejendommens tiltænkte anvendelse, der er afgørende for, om en ejen-

dom er omfattet af undtagelsen. I de tilfælde, hvor en ejendom fx opføres som

ejerlejligheder, vil ejendommen være undtaget fra kravet om byggeskadefor-

sikring, hvis ejendommen skal anvendes til udlejning. Hvis en bygherre skifter

Side 15/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

mening, efter der er givet byggetilladelse, og ønsker at sælge ejendommen

som fx ejerlejligheder i stedet for at udleje dem, vil kommunen i forbindelse

med ansøgningen om ibrugtagningstilladelsen skulle kræve at se dokumenta-

tion på, at der er tegnet en byggeskadeforsikring.

For så vidt angår Håndværksrådets forslag til yderligere ændringer af byg-

geskadeforsikringsordningen, vil disse blive drøftet med arbejdsgruppen un-

der byggeskadeforsikringsordningen, hvor Håndværksrådet er repræsente-

ret. Formålet med drøftelserne i arbejdsgruppen vil være at belyse yderligere

forenklingsmuligheder af ordningen.

Tinglysning af servitut

Ejendomsforeningen Danmark bakker op om, at lovforslaget skal beskytte den

forbruger, der køber ejendommen indenfor den resterende tid, der er tilbage

fra ibrugtagningstidspunktet til udløbet af den 10-årige dækningsperiode på

byggeskadeforsikringen.

Aarhus Kommune anfører, at kommunen med lovforslaget får en udvidet rolle

med at skulle forholde sig til private forsikringsforhold, hvilket efter kommu-

nens opfattelse er uheldigt, da sådanne forhold bør reguleres privatretligt. Aar-

hus Kommune anfører endvidere, at det er uheldigt, at kommunerne skal ind-

sættes som påtaleberettiget, da dette ikke vil sikre efterfølgende købere en for-

sikringsdækning, da kommunerne ikke har de nødvendige redskaber til at sikre

en håndhævelse udover udstedelse af påbud og politianmeldelse. På denne

baggrund opfordrer kommunen til, at kommunernes rolle med hensyn til de

private forsikringer ophører senest, når byggesagen er afsluttet.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anfører, at løsningen med tinglysning af

en deklaration forekommer bureaukratisk og omkostningstung, og foreningen

forventer, at de administrative byrder overstiger værdien. DI anfører, at forsla-

get på dette punkt forekommer unødigt bureaukratisk og fordyrende for bygge-

riet.

DABYFO og Kommunernes Landsforening bemærker, at lovforslagets formule-

ringer må betyde, at det er bygherrens ansvar at sørge for tinglysningen af den

pågældende deklaration, og at kommunen alene skal kontrollere, at deklaratio-

nen er tinglyst, og at kommunen er påtaleberettiget.

Endvidere anfører DABYFO og Kommunernes Landsforening, at lovforslaget

ikke tager stilling til, af hvem og hvordan det skal påses, at der tegnes en bygge-

skadeforsikring i forbindelse med et ejendomssalg. DABYFO og Kommunernes

Landsforening mener ikke, at lovforslaget vil medføre nogen lettelser for kom-

munerne, da kommunerne skal påse, at der tegnes en privatretlig deklaration,

som indebærer en yderligere administrativ barriere for afslutning af byggesa-

ger.

Side 16/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Endeligt anføres det af DABYFO og Kommunernes Landsforening, at såfremt

kommunerne skal foretage tinglysningen, vil det indebære et merforbrug af

ressourcer i kommunerne.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til at opføre et privat bolig-

byggeri skal kommunen i dag kontrollere, at der er indhentet et tilbud på en

byggeskadeforsikring. Er dette ikke tilfældet, kan kommunen ikke udstede en

byggetilladelse. Ved færdigmeldingen eller ved ansøgningen om ibrugtag-

ningstilladelse skal kommunen kontrollere, at der er tegnet en byggeskadefor-

sikring på det pågældende byggeri. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan kom-

mune ikke give ibrugtagningstilladelse eller færdigmelde byggeriet. Kommu-

nen kan i disse tilfælde endvidere pålægge bygherren dagbøder, indtil det er

dokumenteret, at byggeskadeforsikringen er tegnet.

Lovforslagets formål er at sikre en regelforenkling af byggeskadeforsikrin-

gen. Som konsekvens af lovforslaget justeres kommunernes rolle i byggesa-

ger, der vedrører opførelse af udlejningsbyggeri. I sådanne sager skal kom-

munen i behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse konstatere, om der

er tale om opførelse af et beboelsesbyggeri, som skal anvendes til udlejning.

Er dette tilfældet, skal kommunen ikke foretage sig yderligere før, at bygher-

ren ansøger om ibrugtagningstilladelse eller færdigmelder byggeriet. I den

forbindelse skal kommunen kontrollere, at der på ejendommen er tinglyst en

tidsbegrænset servitut. Af servitutten skal det fremgå, at såfremt ejendommen

bliver solgt som ejer- eller andelsboliger indenfor en 10-årige periode efter, at

byggeriet er taget i brug, er bygherre eller den evt. senere ejer forpligtet til at

tegne en byggeskadeforsikring for den resterende periode fra færdiggørelsen

af byggeriet. Det er således bygherren og ikke kommunen, der er forpligtet til

at foretage tinglysningen af servitutten. Kommunen skal alene konstatere, at

servitutten er tinglyst på ejendommen. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan

kommunen ikke give ibrugtagningstilladelse eller acceptere færdigmeldingen.

Hvis en udlejningsejendom omdannes og sælges som ejer- eller andelsboliger,

vil det alene være op til køberen af ejendommen at kræve, at sælger tegner en

byggeskadeforsikring på ejendommen. Kommunen skal ikke påse, at dette

sker. Kommunens rolle som påtaleberettiget i henhold til servitutten er alene

at foretage aflysningen af servitutten, såfremt det overfor kommunen doku-

menteres, at der er tegnet en byggeskadeforsikring på ejendommen. Såfremt

denne dokumentation ikke foreligger, kan kommunen ikke aflyse servitutten,

og den nye køber af ejendommen vil herefter fortsat have servitutten tinglyst

på sin ejendom, indtil der er gået 10 år, fra byggeriet er taget i brug, hvoref-

ter servitutten automatisk slettes fra tingbogen. Det samme vil gøre sig gæl-

dende i de tilfælde, hvor ingen forsikringsselskaber ønsker at tegne en bygge-

skadeforsikring på den pågældende ejendom. Her vil servitutten ikke kunne

Side 17/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

blive aflyst, og derfor vil servitutten forblive tinglyst på ejendommen, ind til

der er gået 10 år, fra byggeriet er taget i brug.

Tinglysningen af servitutten vil følge de normale procedurer for tinglysning

og vil ske digitalt. Det må antages, at de bygherrer, der som led i deres er-

hverv opfører udlejningsejendomme, har kendskab til tinglysningssystemet,

og dermed vil tinglysningen af en servitut ikke opleves som tung og bureau-

kratisk.

Efter lovforslagets ikrafttrædelse skal bestemmelserne udmøntes i byggeska-

deforsikringsbekendtgørelsen. I den forbindelse vil kommunernes rolle i sager

vedrørende udlejningsejendomme og forhold omkring servituttens nærmere

indhold blive yderligere beskrevet.

Elektronisk oversigt

Bygherreforeningen bakker op om forslaget om at samle de tre nuværende rap-

porter i en samlet elektronisk oversigt.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at såfremt der er tale om person-

oplysninger, skal kravene i persondatalovens § 41, stk. 3 og kravene i sikker-

hedsbekendtgørelsens § 14 overholdes.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Det er hensigten med lovforslaget, at Trafik- og Byggestyrelsen vil oprette en

hjemmeside, hvorfra boligejere og andre relevante parter i byggesagen kan

indhente oplysningerne fra eftersynene under byggeskadeforsikringen. I den

forbindelse vil styrelsen overholde gældende regler, herunder persondatalo-

ven.

Indførelse af et mindre, fast gebyr for alle typer byggesager

Dansk Byggeri bakker op om forslaget om at give kommunerne mulighed for at

opkræve et mindre, fast gebyr i alle typer af byggesager. Dansk Industri, Kon-

struktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Ejendomsfor-

eningen Danmark bakker ligeledes op om forslaget og tilkendegiver yderligere,

at den foreslåede ændring af gebyrreglerne kan bidrage til at fremme omhygge-

ligheden i udformning af ansøgningsmaterialet.

Kommunernes Landsforening og DABYFO bemærker, at det bør præciseres i

bemærkningerne til lovforslaget, i hvilke situationer der er mulighed for at op-

kræve et mindre, fast gebyr, hvis byggesagsbehandlingen i øvrigt gøres gratis.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

Side 18/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Kommunerne kan i dag vælge at opkræve betaling for deres arbejde i forbin-

delse med udstedelse af byggetilladelser. Konkret kan kommuner vælge på

timebasis at lade betalingen være helt eller delvist gebyrfinansieret. For ud-

stedelse af byggetilladelser til mindre bygninger som fx carporte og garager

kan kommunerne også vælge at opkræve et mindre engangsgebyr. Opkræv-

ning af engangsgebyr forudsætter dog, at der ikke tages yderligere betaling

fra ansøger for byggetilladelsen.

Med den foreslåede ændring udvides kommunernes mulighed for at opkræve

engangsgebyr til at omfatte alle typer af byggeri. Brugen af engangsgebyrer

forudsætter fortsat, at der ikke opkræves yderligere betaling fra ansøger for

byggetilladelsen. Med lovforslaget bemyndiges transport- og bygningsmini-

steren endvidere til at fastsætte et loft over den maksimale størrelse på kom-

munernes mindre, faste gebyr i alle typer af byggesager. Bestemmelsen er-

statter kommunernes nuværende mulighed for at undtage mindre bygninger

fra reglerne om opkrævning af gebyr efter tidsforbrug.

På baggrund af høringen er det præciseret i lovforslaget, at transport- og

bygningsministeren, uagtet kompleksiteten af byggeriet, kan fastsætte et loft

over opkrævning af et mindre, fast gebyr under forudsætning af, at der ikke

opkræves yderligere betaling fra ansøger for byggetilladelsen. Samtidig præ-

ciseres det i lovforslaget, at bestemmelsen erstatter kommunernes nuværende

mulighed for alene at undtage mindre bygninger fra reglerne om opkrævning

af gebyr efter tidsforbrug.

Lovforslaget bidrager til harmonisering af det faste gebyr, som kan opkræves

for byggetilladelser, idet der nu indføres et loft på tværs af kommunerne. Det

bemærkes, at det er frivilligt for kommunerne, om man ønsker at gøre brug af

muligheden for at opkræve et mindre, fast gebyr, hvor byggesagsbehandlin-

gen i øvrigt gøres gratis. Kommunerne har således fortsat fri adgang til at

opgøre byggesagsbehandlingen efter en af kommunen fastsat timepris, som

afspejler det faktiske timeforbrug.

Loftet over det mindre, faste gebyr fastsættes i bygningsreglementet på bag-

grund af drøftelser med Kommunernes Landsforening m.fl.

Økonomiske konsekvenser

Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer, at de administrative konsekvenser ved

lovforslaget med hensyn til byggeskadeforsikring vil være begrænsede. Med

hensyn til indførelse af en certificeringsordning for teknisk dokumentation vil

de administrative konsekvenser blive vurderet, når den givne bekendtgørelse

sendes i høring.

Kommunernes Landsforening bemærker, at de økonomiske konsekvenser vil

blive vurderet ved udmøntning af bekendtgørelsen. Endvidere bemærker

Side 19/20

L 101 - 2015-16 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport- og bygningsministeren

Kommunernes Landsforening, at de konkrete økonomiske estimater bør udgå

af lovforslaget, da forhandlinger om økonomien bør varetages i forbindelse

med udmøntning af bekendtgørelsen.

Transport- og Bygningsministeriets bemærkninger:

De administrative og økonomiske konsekvenser af lovforslaget konkretiseres

ved udmøntningen af bekendtgørelsen. På baggrund af høringen er lovforsla-

get justeret, så de konkrete økonomiske estimater udgår af lovforslaget.

Side 20/20